Holdet 2024 Sa/2k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jonas Kusk Mikkelsen
Hold 2024 Sa/2k (2k SaB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Bandekriminalitet, integration og straf
Titel 2 Forløb 2: Magt, medier og demokrati
Titel 3 Forløb 3: Ulighed, velfærd og unge under pres
Titel 4 Forløb 4: Dansk økonomi i en krisetid
Titel 5 Forløb 5: EU i en krisetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløb: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløbet er tilrettelagt som et sociologi- og politikforløb der undersøger bandekriminalitet, integration og straf.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Sociologi
  identitetsdannelse og socialisering
  social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
  politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
  komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

I forløbet undersøges en række samfundsfaglige problemstillinger der knytter sig til kriminalitet og særligt bandekriminalitet.
Derudover undersøges betydningen af integration, kulturelle mønstre og straf for kriminaliteten i samfundet.  

Forløbet er afsluttet med et kriminalitetsprojekt hvor klassen i grupper har indsamlet et empirisk materiale ved inddragelse af de samfundsfaglige metoder. (Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode)

Fokuspunkter i forløbet:

* Hvad er kriminalitet?
(kriminalitetens typer, omfang, udvikling)

* Hvordan måler vi kriminalitet?
(samfundsfaglige metoder, kriminalitetens mørketal mv.)

* Hvilke årsager er der til kriminalitet?
(Teorier om kriminalitet: SNAP-modellen, kulturteorier, motivationsteorier, kontrolteorier)

*Hvad er bander og hvad er årsagerne til bandekriminalitet?
(Teorier om bander og bandekriminalitet)

* Hvilke løsninger er der på bandekriminalitets problemet?
(strafformer, resocialiseringsinitiativer mv.)

*Hvorfor straffer vi kriminalitet?
(officielle formål med straf og de sociologiske forklaringer)

*Hvordan virker straf?
(Strafformer, alternativer til straf, tilbagefald(recidiv))

*Hvordan forholder politikerne (og ideologierne) sig til kriminalitet og straf? *Hvilke former for straf virker?  

Hvilken betydning har integrationsudfordringer og modborgerskab for kriminaliteten i samfundet? (Marshalls  medborgerskabsbegreb og Aydin Sois modborgerskabsbegreb)

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Magt, medier og demokrati

Forløb: Magt, medier og demokrati

Forløbet omhandler mediernes rolle og magt i det danske demokrati i en tid der der præget af identitetspolitiske og populistiske diskursive kampe.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Politik
* Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
* Politiske beslutningsprocesser i Danmark
* Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Sociologi
* Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
* kvalitativ og kvantitativ metode,

Fokuspunkter i forløbet:

Hvad er magt?  
(direkte magt, indirekte magt, institutionel magt og diskursiv/bevidsthedskontrollerende magt)

Hvad er mediernes rolle og magt i samfundet?  
(4. statsmagt,medierne som den dagsordenssættende magt)

Hvad er medialiseringens konsekvenser?  (Polarisering, intensivering, konkretisering, forenkling, personificering)

Hvordan opererer medierne ?
Nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)

Hvordan påvirker medierne? (Medieteorier: Kanyleteorien, Markedsteorien, Opinionslederteorien)

Hvad er spin i den politisk kommunikation?
(Kernebegreber: Priming, framing, timing. Typer af spin: Interaktionelt, identitetsmæssigt, instrumentielt og semantisk spin.)

Hvordan bruges sproget i politik?  
(Kernebegreber: Hegemoniske og antagonistiske diskurser. Diskursanalyse: Nodalpunkter, ækvivalenskæder og differenskæder.  

Hvad er et demokrati?
(Direkte- og repræsentativt demokrati, deltagelse- og konkurrence demokrati,)

Hvad er populisme og hvilken betydning har populisme i et demokrati?
(Højre og venstrepopulisme)

Hvad er identitetspolitik og hvilken betydning har identitetspolitikken i et demokrati?
(Højre og venstreorienteret identitetspolitik)

Hvad kendetegner partierne i det danske demokrati? (Partityperne, 4-partisystemet, politske skillelinjer, værdi- og fordelingspolitik)

Hvad kendetegner vælgerne i det danske demokrati? (Parti- og vælgeradfærdsmodellerne: Strøms., Molins og Downs modeller)

Arbejdsformer og tværfaglig toning ift. fagpakken HF-Business


I forløbet er der arbejdet praksisorienteret og tværfagligt med Erhvervsøkonomi på fagpakken HF-Business:
Klassen har været på besøg på Erhvervsakademiet i Århus
Klassen har været på besøg på Århus BSS
Klassen har besøgt Søstrene Grene og lavet et tværfagligt projekt livsstilsegmenter med erhvervsøkonomi med Søstrene Grene som case.
Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt ud fra temaet: Magt, medier og demokrati

Omfang: ca.100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Ulighed, velfærd og unge under pres

Forløb 3: Ulighed, velfærd og unge under pres


Forløbet omhandler den danske velfærdsstat og undersøger de forandringer der finder sted i forhold til den sociale og økonomiske ulighed i samfundet, herunder også i forhold til køn. I forløbet kigger vi på det pres og de udfordringer som den universelle danske velfærdsstat står overfor. Endelig kigger vi på sociologiske forklaringer på det pres som mange unge oplever i det senmoderne samfund, og diskuterer om dette pres kan kobles til at velfærdsstaten i dag har udviklet sig til en konkurrencestat.  

Forløbet dækker aspekter inden for følgende kernestofområder:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


I forløbet er er arbejde med følgende spørgsmål/kernebegreber:


Hvad er social arv og social ulighed?
(Positiv og negativ social arv, risikobørn/risikofaktorer, mønsterbrydere, push og pull-faktorer)

Hvad er social mobilitet?
(generationsmobilitet og karrieremobilitet)

Hvordan måles den økonomiske ulighed?
(Gini-koeficienten)

Er ulighed retfærdigt ?
(Robert Nozick vs. John Rawls)

Hvordan kan Bourdieus teori om kapitaler, habitus og felter forklare social ulighed og social arv?
(Økonomisk, social og kulturel kapital)

Hvordan er den sociale ulighed når vi kigger på køn?
(Eleverne har i grupper lavet et miniprojekt med fremlæggelser om følgende emner)
Køn og kønsroller - før og nu
Køn og socialisering - hjemme og ude
Køn og integration
Køn og uddannelse
Køn og vold
Køn og seksualitet
Teorier om køn


Hvad er velfærd?
(Velstand vs. velfærd)

Hvad kendetegner de 3 velfærdsmodeller?
(den universelle, den liberale og den konservative velfærdsmodel)

Hvad er flexicurity-systemet?

Hvad er den universelle velfærdsstats udfordringer i dag?
(Velfærdsstatens udfordringer/klemmer: Finansierings- og omkostningsklemmen, demografi- og ældreklemmen, forventnings- og individualiseringsklemmen og  globaliserings/EU-klemmen)  

Hvad er konkurrencestaten og hvilken betydning har den på samfundet og den offentlige økonomi? (Stress-problematikker, konkurrenceevne)

Hvilken kritik kan rettes mod konkurrencestaten?
(Hartmut Rosa og accelerationen)

Arbejdsformer og tværfaglig toning ift. fagpakken HF-Business

I forløbet har eleverne lavet et by-sociologisk feltstudie i en bydel i Århus med særligt fokus på at afdække denne bydels business- og erhvervsliv i nedenstående grupper:  
         
1. Århus Ø:  Sofie, Sara, Nanna, Kian, Kasper, Tonny,
2. Latinerkvarteret: Mia, Dicte, Emma, Jakob.
3. Godsbaneområdet: Eskild, Martin
4. Åen: Tobias, Pelle, Anders    
5. Strøget (Søndergade) : Magnus, Duffy, Olivia, Jane, Hajar, Petra
6. Byens torve: (Klostertorv, pustevig, lille torv, Store torv, Bisbetorv) : Liva, Celia, Viola.
7. Bruunsgadekvarteret : Lao, Warin, Malthe

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt om Unge under pres.

Forløbets omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Dansk økonomi i en krisetid

Forløbet omhandler Danmarks økonomi i en krisetid.

I forløbet undersøges Danmarks økonomi ud fra de nationaløkonomiske mål og dernæst arbejdes med de økonomiske politikker der kan anvendes i en dansk kontekst.
I forløbet ser vi også på de økonomiske muligheder og begrænsninger der følger af  Danmarks medlemskab af EU.

Fokuspunkter: i forløbet:
* De økonomiske mål (Vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, fordeling, miljø og balance på de offentlige budgetter.)

* De økonomiske midler/politiker:(Finans-, penge-, valuta-, og strukturpolitik.

* Økonomiske sammenhænge: (økonomiske kredsløb, udbud og efterspørgsel (prismekanismen), Lafferkurven, Phillips kurven og multiplikatoreffekten)

* Økonomiske teorier og systemer: (keynesianisme, monetarisme - blandingsøkonomi, markedsøkonomi og planøkonomi)

* Økonomisk politik i EU (ØMU'en, Det Indre marked, fastkurspolitikken og pengepolitikken i EU)


Forløbet har haft berøring med følgende kernestofområder:

Kernestoffet er:

Politik
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,

Økonomi
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens  betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt


I forløbet har klassen også arbejdet professionsrettet og tværfagligt med erhvervsøkonomi på følgende områder:

- Elever har arbejdet med livsformer og professioner med JYSK og Salling Group som case.
- Elever har arbejdet med nationaløkonomiske påvirkning på danske erhvervsliv her med  JYSK og Salling Group som case.
- Elever har lavet et tværfagligt projekt i Århus, hvor de med udgangspunkt i et oplæg fra en virksomhedsejer af kaffekæden Steetcoffee skulle tilrettelægge en marketingskampagne med et reklamefremstød for Street Coffee kæde.



Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: EU i en krisetid

Forløbet omhandler EU i en krisetid, med store indenrigs og udenrigspolitiske udfordringer.

I forløbet er der arbejder med aspekter indenfor følgende kernestofområder:

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
̶ EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

I forløbet har vi arbejdet med følgende kernebegreber og fokuspunkter:     
   
- EU's historie, formål og traktatgrundlag
- EU´s institutioner og deres rolle
- EU´s beslutningsproces og de forskellige akttører.
- Politiske integrationsteorier der knytter sig til EU's integrationsproces. (Føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme)  
EU´s udfordringer/trusler (demokratisk underskud, Rusland, Trump, Ukraine, Ungarn og retstatsprincippet, Øst udvidelsen og Københavnerkriterierne, flygtninge- og migrantkrisen og Brexit)

I forløbet har vi primært arbejdet inden for følgende kernestofområder:

Kernestoffet er :

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
̶ EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt om EU i en krisetid.

Forløbets omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer