Holdet 2024 Sa/2o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Friis Eriksen
Hold 2024 Sa/2o (2o SaB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Magt, medier og muligheder
Titel 3 Den økonomiske situation
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 Opsamling
Titel 6 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

Vi har i forløbet undersøgt udvikling af kriminalitet og kriminalitetstyper, årsager til kriminalitet og straf. Vi har arbejdet ud fra følgende problemstillinger:
1) Hvad er kriminelt og hvordan har kriminaliteten udviklet sig?
2) Hvem begår mest kriminalitet og hvorfor bliver man kriminel?
3) Hvordan straffer vi kriminelle og hvorfor?

Som hovedcase har vi behandlet bandekrminalitet, hvor vi til sidst i forløbet har fokuseret på den nye bandepakke og dens eventuelle konsekvenser for bandekriminaliteten.

Vigtige fagbegreber og teorier:
Kriminalitet
- Kriminalitetsdefinitioner
- Udviklingen af kriminalitet
- Socialisering
- Baggrundsvariabler for kriminelle

Kriminalitetsteorier
- SNAP-modellen
- Merton (samfundets mål og midler)
- Sutherland (indlæring af kriminel adfærd)
- Hirschi (social kontrol)

Bandekriminalitetsteorier
- Csikszentmihaly (flow)
- Honnet (anerkendelse)
- Maffesoli (neostammer)
- Bourdieu (kapitaler og habitus)
- Goffman (stigmatisering)

Det danske retssystem

Straf
- De fire formål med at straffe (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering)
- Hobbes (samfundspagten)
- Bentham (panoptikon)

De politiske partiers holdning til straf

Bandepakke IV

Hovedlitteratur:
- SamfNU B, s. 9-12
- "Fra Drengestreger til Bandekrig", Bjørnstrup, Matthiesen og Boserup Skov, Columbus 2017, s. 11-50, 89-93.
- "Kriminalitet og straf", Okkels 2011, 1. udgave, s. 20-31

Supplerende litteratur:
- YOUTUBE: Honnets teori: https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c&ab_channel=MikkelPedersen
- "Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne", Kristeligt Dagblad, 23.04.13, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/marginaliserede-unge-finder-anerkendelse-hos-banderne
- VIDEO: "Tiltalt: Gengangeren og debutanten"
SÆSON 2 EPISODE 1, DR, 2019 https://www.dr.dk/drtv/se/tiltalt_-gengangeren-og-debutanten_151859
- VIDEO: "Langt fra Borgen - skal vi straffe hårdere?" DR1, 4. maj 2017
- "Sådan vil regeringen komme banderne til livs i ny bandepakke", 12. sep 2023
- "10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden" d. 10. juni 2018 Berlingske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Magt, medier og muligheder

VI har i dette forløb arbejdet ud fra problemstillingen "Hvilke muligheder har man i det danske demokrati og hvilken rolle spiller medierne?". Forløbet har haft tre ben at stå på: Forløbet står på tre ben:

1) Demokrati/muligheder: Hvordan er det danske demokrati indrettet?
2) Magt: Hvem har magten til hvad?
3) Medier: Hvilken rolle spiller medierne?

Sideløbende med forløbet har eleverne deltaget i et praksisorienteret metodeforløb, hvor eleverne har udviklet bysociologiske hypoteser og testet disse ved observationer og spørgeskemaundersøgelser, efterfulgt af en databehandling af deres resultater.

Centrale fagbegreber i dette forløb har været:

Demokrati og nærdemokrati
- Instrumentelle begrundelser for demokrati
- Ikke-instrumentel begrundelser demokrati
- Begrundelser imod demokrati
- Magtens tredeling I Danmark
- Decentralisering
- Kommunernes ansvarsområder
- Regionernes ansvarsområder
- Statens ansvarsområder

Magt
- Direkte magt
- Dagsordenssættende magt
- Diskursiv magt
- Strukturel magt

Partiadfærd og partier
- Downs model
- Strøms model
- Molins model
- Eastons model

Medier
- Medierne som gatekeepere
- Den fjerde statsmagt
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Medierne som civilt forum
- Medierne som mobilisator
- Medierne som vagthund
- Magrethe Vestagers kritik af sociale medier
- Sociale medier som internettets værtshuse
- Instrumentelt spin
- Interaktionelt spin
- Identitetsmæssigt spin
- Semantisk spin

Grundbogssider:
- Kapitlet "Hvorfor demokrati?" https://demokrati.systime.dk/?id=133&L=0
- Kapitlet "Det danske repræsentative demokrati" https://demokrati.systime.dk/?id=160
- E-bog "Samfundsfag B" Systime 2024
Kapitlet "Kommuner og regioner" https://samfundsfagb.systime.dk/?id=165&L=0
- Samf på B, s. 83-86, 111-115, 177-186, 191-199
- Luk Samfundet Op!, Partifilm: https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- Kjeld Mazanti Sørensen, Ideologier og diskurser  2. udg. s. 121-126

Empiri:
- "Mette Frederiksen: 'Vi tager jeres jakker, mobiltelefoner og ure', 6. okt. 2020 - 21:25, BT.dk
- "OVERBLIK: Smykkeloven har fået mange knubs" Dr.dk, 30. JUN 2016
- "Nu melder Inger Støjberg ud: Vi går efter det ultimative ansvar",  25. september 2022 Berlingske
- "SF stemmer for lønstigning til ministre, men 'det er ikke noget, vi støtter'", 27. nov 2024
DR.dk
- VIDEO: Partier i brand: Nye Borgerlige, https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-nye-borgerlige_419161
- "Partilederdebat: Politikerne fik ordet stort set lige ofte, men én udnyttede det bedre end andre", 6. okt 2022 Tjekdet.dk, https://www.tjekdet.dk/faktatjek/politikerne-fik-ordet-stort-set-lige-ofte-men-en-udnyttede-det-bedre-end-andre
- "Derfor kan ikke engang Elon Musk skabe absolut ytringsfrihed på Twitter", 1. maj. 2022
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-kan-ikke-engang-elon-musk-skabe-absolut-ytringsfrihed-paa-twitter/
- "Margrethe Vestager: Sociale medier er et problem for demokratiet", 3. juni 2018, kl. 21:00 Kristeligt Dagblad
- "De sociale medier er internettets værtshuse. Tonen er hård, alle råber, og ingen lytter", 27. maj 2021 Information
- VIDEO: "Jeg har været en krænker" https://www.dr.dk/nyheder/politik/jeg-har-vaeret-en-kraenker-se-hele-frank-jensens-pressemoede-her
- "Mette Frederiksen: 'Der har været nogle personlige forhold omkring Frank, som har været problematiske'", 19. okt 2020 DR.dk
- "Sådan stemte Socialdemokratiet", 1. juni 2019, https://www.information.dk/moti/2019/05/kan-maale-langt-socialdemokratiet-rykket-hoejre-18-centimeter-godt-bud
- "Mette Frederiksen delte billede af sin makrelmad - kommentatorer hæfter sig ved det, hun ikke deler" 3. feb 2021, TV2.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den økonomiske situation

Vi fokuserer i dette forløb på den økonomiske situation vi har i Danmark netop nu, hvordan det er muligt at påvirke den, samt hvad der eksternt påvirker den. Forløbet tager udgangspunkt i disse tre problemstillinger:

- Hvordan er den økonomiske situation lige nu?
- Hvordan bliver økonomien påvirket af EU, den danske velfærdsstat mm.?
- Hvilke konsekvenser vil forskellige økonomiske politikker få?

De faglige fokusområder har været: De økonomiske mål, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, strukturpolitik - stramningsstrategien, incitamentstrategien og opkvalificeringsstrategien, Keynesianisme vs. monetarisme, de europæiske konvergenskriterier, USAs påvirkning på den danske økonomi, velfærdsstaten, de tre velfærdsmodeller, løsninger på velfærdsstatens udfordringer og flexicurity.

I forbindelse med forløbet har vi været på besøg på hos professionsbacheloren for offentlig administration på VIA, hvor eleverne har arbejdet med professions- og praksisrettet case om velfærdsproblematikker.

Centrale fagbegreber og teorier
o Høj- og lavkonjunktur
o De økonomiske mål: Vækst og arbejdsløshed
o De økonomiske mål: Inflation og betalingsbalancen
o De økonomiske mål: Balance på statens finanser og bæredygtig økonomi
o Målkonflikter
o Kausalkæde
o Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
o Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
o Strukturpolitik: Stramningsstrategien, Incitamentstrategien og opkvalificeringsstrategien
o De økonomiske skoler: Keynesianisme og monetarisme                                                                 
o Det indre marked
o Konvergenskritierne ift. EU
o Stor/lille økonomi og åben/lukket økonomi
o Danmarks økonomiske forhold til USA
o De tre velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den selektive
o Velfærdsstatens udfordringer: Forsørgerbyrde, Den sociale kontrakt, Globaliseringsudfordringen og Europæiseringsudfordringen
o Udlicitering af velfærd
o Flexicurity
o Velfærdsstaten som en taberfabrik

Teori:
Samf NU B, s. 177-185, 191-193, 198-199, s. 219-232
Samf NU, s. 375-378
(VIDEO) "John Maynard Keynes og keynesianismen", DR2, 28. oktober 2013
(VIDEO) "Hayek og det frie marked", DR2, 29. oktober 2013
(VIDEO) "På kant med EU (2) – EU, et marked uden grænser" https://mediehuset-kbh.dk/paa-kant-med-eu-2-eu-et-marked-uden-graenser/
"Hvad er konvergenskriterier" https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-er-konvergenskriterier

Empiri:
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
- https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/ny-inflationspakke/
- "Få overblikket: Her er regeringens udspil til en finanslov for 2025" Altinget.dk 30. august 2024
- "Overblik: Her er otte vigtige punkter i finansloven" DR.dk, 22. nov 2024
- https://nyheder.tv2.dk/business/2024-12-12-nationalbanken-saenker-dansk-rente-yderligere
- Kontanthjælpsloftet - hjælp eller hetz?, DR1, 15. december 2016
- "USA spiller historisk vigtig rolle for dansk samhandel og investeringer", https://www.em.dk/Media/638351275919864533/faktaarkUSDKa.pdf
- VIDEO: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-trumps-handelskrig-ifoelge-rune-lykkeberg_503882
- VIDEO: "Welcome to the happiest country on Earth", 19. marts, 2017, https://www.cbsnews.com/news/welcome-to-the-happiest-country-on-earth/
- "Staten begærer de frivillige" Information, 10. april 2012
- VIDEO: Udlicitering af velfærd, DR1,23. marts 2017
- "Velfærdsstaten er en taberfabrik" Politiken, 19. JUN. 2007
- VIDEO: Farvelfærd, DR2, 18. december 2014

Interaktive læringsmidler:
- http://www.vismandsspillet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn og ligestilling

Vi har i forløbet arbejdet efter følgende problemstilling:
- Hvorfor er kønsdebatten blusset op i dag og hvilke konsekvenser har det?
Fokus har været på to ben: 1) Forstå og forklare forskelle mellem mænd og kvinder i samfundet og 2) forstå og forklare den nye kønssituation med flere køn.

Vigtige fagbegreber og teorier i forløbet:
• Biologisk køn vs. oplevet køn:
• Binær kønsopfattelse vs. Ikkebinær kønsforståelse:
• Transkønnet vs. Ciskønnet:
• Plastisk seksualitet og aftraditionalisering af samfundet:
• Giddens teori om det senmoderne samfund: Øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer:
• Socialisering: primære socialisering, sekundære socialisering og dobbeltsocialisering:
• Ulighed ift. uddannelse, sundhed og økonomi:
• Ideologiernes forhold til kønskvoter og øremærket barsel:
• Direkte magt, indirekte magt og bevidsthedskontrollerende magt:
• Taberdrenge’ og ‘vinderpiger:
• Bourdieus teori om køn: Habitus og felt:
• Beauvoirs teori om køn: "Man fødes ikke som kvinde — man bliver det", ’sex’ vs. ’gender’, patriarkatet og reproduktive arbejde:
• Butlers teori om køn: køn som performativt, man gør køn og kønningsprocesser:
• Intersektionalitetsteorien:
• Feminisme og de fire feministiske bølger:
• Mandefag vs. kvindefag:
• Formel lighed, chancelighed og resultatlighed:
• Struktur- og aktørforklaring:
• Forskelsdilemmaet:
• Kønsneutral pædagogik:
• Essentialisme vs. socialkonstruktivisme:
• Mental load:

Grundbogslitteratur
- Flere sider af Køn, Frydenlund, https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1&id=1
Sider: 2.2, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4,
- Samfundsfag på Tværs, https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139
Sider: 1.1, Det senmoderne samfund
- Statistikguiden - statistik til samfundsfag og EØ, https://statistikguiden.systime.dk/?id=210
Sider: 4.1.2, 4.1.3 og 4.1.4
- Bysociologi, https://bysociologi.systime.dk/?id=159&L=10
Sider: 5. direkte magt, 5. indirekte magt og 5. bevidsthedskontrollerende magt
- Køn og Ligestilling (2020), s. 7-12, 62-68
- LUK SAMFUNDET OP! - Kapitel 1: Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene
1.3 Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller

Artikler
- VIDEO: "Når 2 køn ikke er nok ( 1 )" DR1 24. august 2016
- "Flere unge med flydende køn søger på efterskole: 'Det, jeg har imellem benene, betyder ikke noget for, hvad jeg har oppe i hovedet'" DR.dk, 26. sep 2021
- "Nye barselstal deler vandene: - Vi kan se, at ikke alle har lyst til at indrette deres familieliv på den måde" Avisen Danmark, 19 apr. 2024
- Liberal Alliance om kønskvoter, https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/koenskvoter/
- "Regeringens forslag om flere kvinder i toppen går længere end EU", BT.dk, 21. feb. 2022
- "Otte kvinder fortæller om Martin Brygmanns grænseoverskridende adfærd" DR.dk, 10. juni 2024
- VIDEO: Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc&ab_channel=BigThink
- VIDEO: Deadline ( 08.03.2017 ) Mette Fugl vs. Louise Kjølsen
- VIDEO: 10 gode råd: Sådan opdrager du dit barn kønsneutralt https://livsstil.tv2.dk/2015-11-01-10-gode-raad-saadan-opdrager-du-dit-barn-koensneutralt
- PODCAST: KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Børnehaven er for superhelte og prinsesser https://www.youtube.com/watch?si=HhkhDHh2vMlBzGFv&v=19qqB9yvHfQ&feature=youtu.be
- "Psykolog går i rette med mental load-debat – kalder det "skyttegravskrig"", TV2, 20. maj 2024
- "De der mental load-kvinder burde skamme sig" Jyllandsposten, 5. apr. 2024

Sociale medier
- Christine Sander, https://www.tiktok.com/@christinasandertj/video/7320567669567098145
https://www.tiktok.com/@christinasandertj/video/7489368960354241814
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer