Holdet 2024 Sa/2j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Nete Hagh Kokkendoff
Hold 2024 Sa/2j (2j SaB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 A: Social arv og mistrivsel
Titel 2 Forløb 2: Køn og ligestilling
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og straf
Titel 4 Forløb 1 B - Social arv og mistrivsel
Titel 5 Forløb 4: Dansk økonomi og globalisering
Titel 6 Forløb 5: Magt og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 A: Social arv og mistrivsel

Forløb 1 A - Social arv og unges mistrivsel i det senmoderne samfund

Forløbet dækker over Forløb 1A (d.12/8-20/9)  + Forløb 1B (17/2-28/2), som i alt var på 11+6 moduler. Undervisningsbeskrivelsen for 1A og 1B er ens.

PROBLEMSTILLINGER:
I dette forløb til samfundsfag på B-niveau vil vi fokusere på, hvad samfundsfaglig metode er, og undersøge:
- hvad er social arv?
- hvordan kan social arv i uddannelse dokumenteres?
- hvilke teorier kan forklare social ulighed?
- hvordan kan social arv brydes?
- hvad er det senmoderne samfund?
- hvilke ulemper er der ved det senmoderne samfund?
- hvordan kan mistrivsel dokumenteres?
- hvilke teorier kan forklare mistrivslen?

SAMFUNDSFAGLIG METODE:
- hvad er kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode?
- hvad er hypoteser og variabler (uafhængig og afhængig variable)?
- hvad er teori og empiri?
- hvad er induktiv og deduktiv metode?
- hvordan aflæser man en tabel og andre figurer?

Eleverne vil indledningsvist opstille deres egne hypoteser om, hvilke forklaringer der kan være på henholdsvis social arv og mistrivsel.

CENTRALE BEGREBER OG TEORIER:
- De sociale klasser, social arv og social mobilitet/mønsterbrydning
- Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Tre teorier om social ulighed: socialisering, resurser, social status
- PIERRE BOURDIEUS teori om social ulighed: økonomisk, kulturel og social kapital
- Samfundsudviklingen: Traditionssamfundet - Det moderne industrisamfund - Det senmoderne samfund
- ANTHONY GIDDENS' teori om det senmoderne samfund: Aftraditionalisering - Individualisering - Globalisering og dermed adskillelse af tid og rum - Udlejring af sociale relationer - Ekspertsystemer - Refleksivitet
- Anders Petersens teori om præstationssamfundet
- GIDDENS versus BOURDIEU
- THOMAS ZIEHE tre reaktionsmønstre: Subjektivisering - Ontologisering - Potensering
- ERVING GOFFMAN: Teori om facework

I forløbet indgår følgende KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleverne kunne:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag

GRUNDBØGER:
E-bogen "Samfundsfag til hf", Systime.
Kopier fra "Luk samfundet op!", Columbus, og "Sociologiske set", Systime.

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

EKSAMENTTRÆNING:
Bilag A: Statistikker om stress og tilfredshed med deres egen krop blandt skoleelever i 6.-9. klasse, Trygfonden 2020
Bilag B: ”Fire ud af 10 kvinder har et højt stressniveau, dr.dk, marts 2018
Bilag C: ”Flere børn og unge som Thea er kede af det – her er eksperternes bud på, hvordan vi gør dem glade”, Jyllands-Posten, 25.12.2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Køn og ligestilling

FORLØB 2 - Køn og ligestilling

Hvordan opnår vi social, økonomisk og politisk ligestilling mellem kønnene i Danmark og i EU? Er resultatlighed målet, eller kan vi sige, at ligestillingskampen har været en succes, når der er formel lighed? Hvordan forstår vi overhovedet køn som begreb, og hvad er feminisme? Den slags spørgsmål vil vi blandt andet undersøge i forløbet.

I forløbet vil eleverne lave en spørgeundersøgelse om fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet hos eleverne, og de vil interviewe hinanden, for at undersøge, om der er en tendens til, at nogle opgaver er typiske mandeopgaver og andre er typiske kvindeopgaver.

Desuden har klassen besøgt pædagog-uddannelsen på VIA, hvor eleverne har arbejdet med en case om snapchat-mobning, som indeholdte en diskussion om, hvordan man som pædagog kan arbejde med skolebørn, når der ulovligt er delt nøgenbilleder af en pige i en klasse.

CENTRALE BEGREBER OG FOKUSPUNKTER:

Er køn blot biologisk køn?
- To forskellige syn på køn (Essentialisterne >< Socialkonstruktivisterne)

Er der sociologisk ligestilling?
- socialisering
- kønsroller
- kønsstereotyper

Skal pædagoger og lærere arbejde med kønsroller?
- redskaber i kønsneutral pædagogik: sprog og handlinger
- formål med kønsneutral pædagogik: frisættende for alle

Hvad kendetegner kønsforskelle på arbejdsmarkedet?
- vertikal arbejdsdeling
- produktivt og reproduktivt arbejde
- nye barselsregler
- horisontal arbejdsdeling
- "glasloftet"

Er der økonomisk ligestilling?
- mænds og kvinders indkomster
- ligeløn i Danmark i og i EU-landene
- EU's direktiv om kønskvoter i bestyrelser

Er der politisk ligestilling?
- kønsfordelingen i politik
- begrebet 'repræsentativitet'

Hvad er positiv særbehandling på arbejdsmarkedet og i politik?
- blød kønskvotering
- hård kønskvotering
- Venstres valg af metode til at fremme kvinder i politik
- Enhedslistens/Alternativets valg af metoder til at fremme det

Hvilke 3 lighedsbegreber er der?
- formel lighed, chancelighed og resultatlighed

Hvilket syn på køn og ligestilling har ideologierne?
- liberalismens lighedsbegreb og syn på ligestilling
- konservatismens lighedsbegreb og syn på ligestilling
- socialismens lighedsbegreb+ og syn på ligestilling

Handler feminisme om kvinder mod mænd?
- de fire bølger af feminisme
- herunder Rødstrømpernes brud med traditionelle kønsroller

Hvilke teorier om køn er der?
- Simone de Beauvoirs teori om køn som social konstruktion
- Judith Butlers teori om køn som performativt køn

Hvad er aktør- og strukturperspektivet indenfor sociologien?
- strukturerne skaber historien (individet er et produkt af samfundsforhold)
- aktøren/individet skaber selv sin historie

I forløbet indgår følgende KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleverne kunne:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

GRUNDBØGER:
E-bogen "Samfundsfag til Hf", Systime.
Kopier fra "Luk samfundet op!", Columbus, og fra "Køn og ligestilling", Columbus.

SUPPLERENDE STOF:
Se under indhold.

EKSAMENS-ØVELSE:
- Bilag 1: "Vi kan ikke bruge resultatlighed som målestok for ligestillingen i Danmark". Af Christian Holst Vigilius, Information.dk, d. 3. august 2022
- Bilag 2:  "Trine Bramsen: Manglende anerkendelse af ligestillingsproblemer kan koste Danmark dyrt". Af Trine Bramsen, Folketingsmedlem (S) og ligestillingsordfører, Information.dk, 24. april 2023
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af ligestilling 10-10-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet og straf

FORLØB 3: Kriminalitet og straf

Er kriminaliteten samlet set faldet eller steget? Hvorfor bliver nogle kriminelle, og hvordan undgår vi, at især unge drenge ender i kriminalitet, der fx kan være banderelateret? Hjælper det at straffe hårdere, eller skal der andre tiltag til? Hvad er partiernes holdning til årsager og løsninger på kriminalitet? Er en af løsningerne bedre integration? Den slags spørgsmål vil vi blandt andet undersøge i forløbet.

PROBLEMSTILLINGER:
I dette intro-forløb til samfundsfag på B-niveau vil vi fokusere på kriminalitet og straf, og undersøge:
- hvad er kriminalitet?
- hvordan kan kriminalitet måles?
- hvilke mønstre er der i kriminalitetsstatistikkerne mht. køn, alder, etnicitet, social baggrund
- hvilke indre og ydre faktorer kan forklare kriminalitet?
- hvilke sociologiske kriminalitetsteorier er der?
- hvad er bandekriminalitet?
- hvilke senmoderne sociologiske teorier kan forklare bandemedlemskab?
- hvordan er det danske retssystem?
- hvilke grunde er der til straf?
- hvilke strafformer er der?
- hvordan er magten delt mellem folketinget, politiet og domstolene mht. strafbare handlinger?
- hvad er retspolitik og hvilke partier har en stram og lempelig politik?
- hvilke integrationstyper er der?
- hvordan undgår vi segregation og at unge vælger den kriminelle strategi?

CENTRALE BEGREBER OG TEORIER:
- Overtrædelse af straffeloven og særlovene
- Forskellige typer af kriminalitet
- 4 forskellige måder at måle kriminalitet på
- Mørketal
- En typisk kriminel mht. køn, alder, etnicitet og social baggrund

- SNAP-modellens forklaring på indre og ydre risikofaktorer:
1. overlevelseskriminalitet (belastning i miljøet)
2. opvisningskriminalitet (netværket)
3. oplevelseskriminalitet (livsstilen)
4. organisk kriminalitet (personen)

- De tre sociologiske kriminalitetsteorier:
1. Motivationsteorien: Mertons teori om kompensation
2. Kulturteorien: Sutherlands teori om indlæring
3. Kontrolteorien: Hirschis teori om sociale bånd

- Definition af bandekriminalitet
- De 5 senmoderne sociologiske teorier, som kan forklare bandemedlemsskab:
  1. Axel Honneths teori om anerkendelse
  2. Csikszentmihalyis teori om flow
  3. Maffesolis teori om neostammer
  4. Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus
  5. Goffmans teori om stigmatisering

- Det danske retssystem
- Magtens tredeling:
o Den lovgivende magt vedtager lovene og strafferammerne
o Den udøvende magt håndhæver lovene
o Den dømmende magt afgør skyldsspørgsmålet og udmåler straffen

- Fem officielle formål med at straffe kriminelle:
  o Gengældelse (uden selvtægt)
  o Afskrækkelse - den generelpræventive effekt
  o Afskrækkelse - den individualpræventive effekt
  o Uskadeliggørelse - beskyttelse af de øvrige borgere
  o Resocialisering

- Partiernes holdninger til straf:
o Partiernes placering på den værdipolitiske HV-skala (mild eller hård straf)
o Partiernes retspolitik - partiernes holdninger til årsager og løsninger på kriminalitet

- De tre integrationstyper:
o Pluralistisk integration
o  Assimilation
o  Segregation

- De tre strategier som minoritetsunge kan vælge
o Uddannelsesstrategien
o Den traditionelle strategi
o Den kriminelle strategi

I forløbet indgår følgende KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleverne kunne:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

GRUNDBOGSMATERIALE:
"Fra drengestreger til bandekrig"

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

EKSAMENS-TRÆNING:
Bilag A: Figurer fra ”Nyt fra Danmarks statistik”, nr. 422, 5. oktober 2016.
Bilag B: Nyheder.tv2.dk: ”Den formodede gerningsmand bag weekendens terrordrab voksede op på Nørrebro i København”, 19. februar 2015 (i uddrag)
Bilag C: Pernille Skipper (MF fra Enhedslisten): ”Kriminalitet bekæmpes med alt andet end hårde straffe”, Politiken, 7. juni 2015 (i uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 1 B - Social arv og mistrivsel

Forløb 1 B - Social arv og unges mistrivsel i det senmoderne samfund

Forløbet dækker over Forløb 1A (d.12/8-20/9)  + Forløb 1B (17/2-28/2), som i alt dækker over 11+6 moduler. Undervisningsbeskrivelsen for 1A og 1B er ens.

PROBLEMSTILLINGER:
I dette forløb til samfundsfag på B-niveau vil vi fokusere på, hvad samfundsfaglig metode er, og undersøge:
- hvad er social arv?
- hvordan kan social arv i uddannelse dokumenteres?
- hvilke teorier kan forklare social ulighed?
- hvordan kan social arv brydes?
- hvad er det senmoderne samfund?
- hvilke ulemper er der ved det senmoderne samfund?
- hvordan kan mistrivsel dokumenteres?
- hvilke teorier kan forklare mistrivslen?

SAMFUNDSFAGLIG METODE:
- hvad er kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode?
- hvad er hypoteser og variabler (uafhængig og afhængig variable)?
- hvad er teori og empiri?
- hvad er induktiv og deduktiv metode?
- hvordan aflæser man en tabel og andre figurer?

Eleverne vil indledningsvist opstille deres egne hypoteser om, hvilke forklaringer der kan være på henholdsvis social arv og mistrivsel.

CENTRALE BEGREBER OG TEORIER:
- De sociale klasser, social arv og social mobilitet/mønsterbrydning
- Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Tre teorier om social ulighed: socialisering, resurser, social status
- PIERRE BOURDIEUS teori om social ulighed: økonomisk, kulturel og social kapital
- Samfundsudviklingen: Traditionssamfundet - Det moderne industrisamfund - Det senmoderne samfund
- ANTHONY GIDDENS' teori om det senmoderne samfund: Aftraditionalisering - Individualisering - Globalisering og dermed adskillelse af tid og rum - Udlejring af sociale relationer - Ekspertsystemer - Refleksivitet
- Anders Petersens teori om præstationssamfundet
- GIDDENS versus BOURDIEU
- THOMAS ZIEHE tre reaktionsmønstre: Subjektivisering - Ontologisering - Potensering
- ERVING GOFFMAN: Teori om facework

I forløbet indgår følgende KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleverne kunne:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag

GRUNDBØGER:
E-bogen "Samfundsfag til hf", Systime.
Kopier fra "Luk samfundet op!", Columbus, og "Sociologiske set", Systime.

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

EKSAMENTTRÆNING:
Bilag A: Statistikker om stress og tilfredshed med deres egen krop blandt skoleelever i 6.-9. klasse, Trygfonden 2020
Bilag B: ”Fire ud af 10 kvinder har et højt stressniveau, dr.dk, marts 2018
Bilag C: ”Flere børn og unge som Thea er kede af det – her er eksperternes bud på, hvordan vi gør dem glade”, Jyllands-Posten, 25.12.2022
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenstræning - Social arv og mistrivsel 28-02-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 4: Dansk økonomi og globalisering

FORLØB 4: Dansk økonomi og globalisering

Hvordan skal politikerne håndtere den nylige inflations-krise, der dæmper privatforbruget?  Hvilke mål skal opfyldes i en sund samfundsøkonomi? Hvilke politiske redskaber kan man bruge til at påvirke de økonomiske mål med? Hvad er økonomisk globalisering, og hvordan påvirker den dansk økonomi? Hvorfor er den universelle velfærdsmodel presset, og hvordan får vi råd til den i fremtiden? Det er den slags spørgsmål forløbet blandt kommer til at handle om.

CENTRALE BEGREBER OG FOKUSPUNKTER:

Hvad er inflation, og hvordan opstår inflation?
- Inflation udhuler forbrugernes købekraft
- Efterspørgselsdrevet inflation (Demand-pull inflation)
- Omkostningsdrevet inflation (Cost-push inflation)

Hvordan kan Nationalbanken påvirke samfundsøkonomien?
- Lempelig/ekspansiv pengepolitik (rentefald)
- Stram/kontraktiv pengepolitik (rentestigninger)

Hvad er en sund samfundsøkonomi?
- de økonomiske mål (BNP, arbejdsløshed, inflation, det offentlige budget mv.)
- økonomiske konjunkturer (højkonjunktur og lavkonjunktur)
- det økonomiske kredsløb

Hvordan kan Christiansborg påvirke samfundsøkonomien?
- lempelig/ekspansiv finanspolitik
- stram/kontraktiv finanspolitik

Hvilke forskellige syn er der på finanspolitik?
- Keynes anbefalinger til finanspolitik
- De to økonomiske skoler (Keynesianisme versus Monetarisme)

Hvad er økonomisk globalisering?
- kendetegn ved økonomisk globalisering: øget handelsintensitet, frihandel og outsourcing
- årsager til økonomisk globalisering: transport og kommunikation

Hvad er forskellen på den danske og den amerikanske velfærdsmodel?
- Velfærdstrekanten (fordelingen mellem stat, marked og civilsamfund)
- Kendetegn ved den danske universelle model
- Kendetegn ved den amerikanske residuale model

Hvorfor er den danske velfærdsmodel presset?
- Figur 9.8: interne og eksterne udfordringer
- Indre pres (demografisk pres og udgifts- og forventningspres)
- Ydre pres (outsourcing og konkurrence om lave priser og lønninger i den økonomiske globalisering)

Hvordan kan politikerne øge arbejdsstyrken vha. arbejdsmarkedspolitik?
- stramningsstrategien (via lavere offentlige ydelser)
- belønningsstrategien (via skattelettelser)
- opkvalificeringsstrategien (via uddannelse)

Hvilke politiske løsninger er der på presset på den danske velfærdsstat?
- arbejdsmarkedspolitik (de tre strategier)
- udvidelsesstrategien (forskellige måder at øge arbejdsstyrken på)
- nedskæringsstrategien (forskellige måder at spare på velfærden)

Hvad påvirker dansk konkurrenceevne i en global økonomi?
- konkurrenceevne vedr. pris (konkurrence vedr. lave lønninger)
- konkurrenceevne vedr. kvalitet

Hvilke konsekvenser har den økonomiske globalisering for Danmark?
- ulemper (øget konkurrence og vi taber arbejdspladser)
- fordele (større marked og vi vinder arbejdspladser)

Hvordan er EU et eksempel på øget globalisering?
- Formålet med EF (økonomiske samarbejde skaber fred)
- Det Indre Marked (de fire friheder i EU)
- EU-borgers ret til SU i Danmark (velfærdsturisme?)

I forløbet indgår følgende KERNESTOF IFØLGE LÆREPLANEN:

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleven kunne:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå behandle problemstillinger i samspil med andre fag

GRUNDBØGER:
E-bogen "Samfundsfag til hf", Systime.
Kopier fra "Luk samfundet op!", Columbus.

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

EKSEMPEL PÅ EKSAMENSSÆT:
Bilag 1: Milliarderne vælter ind i Danmark, Jyllands-Posten, 17. maj 2024   
Bilag 2: Finansloven er rigeligt stram, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 31. oktober 2023
Bilag 3: Graf over inflationen, Danmarks Statistik, 2022-2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 5: Magt og medier

FORLØB 3 - Magt og medier

Hvorfor er demokrati godt? Hvordan kan vi forklare den adfærd, som vi ser hos partierne og hos vælgerne? Hvad er en midtsøgende politik? Er det politikerne eller medierne som sætter den politiske dagsorden? Hvilke muligheder for demokratisk deltagelse giver det vælgerne, at bindeleddet mellem vælgerne og politikerne ikke længere kun varetages af de traditionelle medier, men også af de sociale medier? Hvordan bruger partierne bevidst medierne til at fange vælgerne? Det er blandt andet den slags spørgsmål, som vi vil undersøge i forløbet.

I forløbet har eleverne lavet en kvalitativ interview-undersøgelse af deres egen vælgeradfærd, for at afprøve teorierne om betydningen af socialisering, af politikerens personfaktor og af rationelle overvejelser.

CENTRALE BEGREBER OG FOKUSPUNKTER:

Hvorfor demokrati?
- instrumentelle argumenter for demokratiet (det resulterer i noget godt)
- ikke-instrumentelle argumenter for demokratiet (det indebærer gode værdier)

Hvad kendetegner ideologierne?
- Liberalisme syn på mennesket og statens rolle
- Socialismens syn på mennesket og på statens rolle
- Konservatismens syn på mennesket og statens rolle

Hvilke nye ideologier er der?
- grønne ideologier
- nationalisme
- populisme

Hvilke politiske skillelinjer er der mellem partier?
- Hvordan fordeler liberalismen og socialismen sig på en HV-skala?
- Fordelingspolitik, herunder ideologiernes syn på statens størrelse og skat
- Værdipolitik, herunder holdninger til udlændinge- og miljøpolitik

Hvilke typer af partier er der?
- Klassepartier
- Catch-all partier
- Populistiske partier, som appellerer til folkets følelser

Hvad kendetegner vælgerne?
- Vælgertyper (kernevælger og marginalvælger)
- Vælgeradfærd (class-voting og issue-voting)

Hvad viser SVM-regeringen om kampen om magten?
- Socialdemokratiet og Venstre er blevet midtsøgende partier

Hvordan kan man forklare partiernes valg af standpunkter?
- Anthony Downs teori om medianvælgeren (partierne er rationelle i deres adfærd i forhold til at stemmemaksimere)
- Bjørn Molins model for partiernes valg af standpunkt (partierne er styret af ideologifaktoren, opinionsfaktoren, den parlamentariske faktor og personfaktoren)

Hvordan kan man forklare vælgernes adfærd?
- Socialiseringens betydning for vælgeradfærd
- Politikerens personfaktors betydning for vælgeradfærd
- Rationelle overvejelsers betydning for vælgeradfærd

Hvilke deltagelsesmuligheder har folket i politik?
- Begrebet politik (Laswell: "Who gets what, when, where and how")
- Eastons model for det politiske system
- Traditionelle og utraditionelle deltagelsesformer

Hvilke idealer er der for det repræsentative demokrati?
- repræsentativt demokrati
- deltagelsesdemokrati
- elitedemokrati

Hvad er magt?
- Direkte magt (beslutningsmagt)
- Indirekte magt (mere skjult påvirkning af en beslutning)
- Dagsordensættende magt (ift. den politiske dagsorden)

Hvilken betydning har medierne i politik?
- Magtens tredeling og mediernes rolle som den 4. statsmagt?
- Mediernes rolle: vagthund, hyrdehund, skødehund
- Politikernes brug af spin og framing (politisk kommunikation via medierne)

Hvilke fordele og ulemper er der ved sociale medier?
- Kommunikationsplatform for dialog mellem vælgere og politikere
- Ekkokamre og hadefulde ytringer

I forløbet indgår følgende KERNESTOF IFØLGE LÆREPLANEN:

Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Mht. de FAGLIGE MÅL skal eleverne kunne:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

GRUNDBØGER:
E-bogen "Samfundsfag til hf", Systime.
Kopier fra "Luk samfundet op!", 4. udg., Columbus og fra "Demokrati - globale og nationale udfordringer", Systime

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Se under Indhold i undervisningsbeskrivelsen, hvilket materiale der er brugt som supplerende materiale i forløbet.

EKSEMPEL PÅ EKSAMENSSÆT:
Bilag 1: LA og DF er stærkt uenige om aftale: Sår tvivl om ny finanslov, 9. december 2017
Bilag 2: Blokfordelingen i Folketinget ved folketingsvalget i 2015 og 2011






Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer