Holdet 2b SaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Nete Hagh Kokkendoff
Hold 2024 Sa/b (1b SaB, 2b SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Dansk politik
Titel 2 Forløb 2: Valg i USA
Titel 3 Forløb 1 forts.: Dansk politik
Titel 4 Forløb 3: Ung i det senmoderne samfund
Titel 5 Forløb 4: Køn og ligestilling
Titel 6 Forløb 5: Kriminalitet, integration og straf
Titel 7 Forløb 6: Dansk økonomi i en global verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Dansk politik

Forløb 1 har fokus på partier, ideologier, partiadfærd og vælgeradfærd, samt demokratibegrebet og mediernes rolle.

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

- Hvad er en ideologi: analyse af- og vision for samfundet.
- Eastons politik-definition og politikmodel.
- Liberalisme, konservatisme, socialisme og dens forgreninger.
- Populisme.
- Keynes´ finanspolitik.
- Velfærdstrekanten.
- De 3 velfærdsmodeller i relation til ideologierne.
- Skillelinjer, herunder Lipset og Rokkan. 4-partisystemet og dets opløsning.
- Fordelingspolitik og værdipolitik. Postmaterialisme.
- Partiadfærd: Molins model, Downs´ tese og Strøms teori.
- Partityper: Klasseparti, catch-all parti, markedsparti.
- Vælgeradfærd: Rational Choice teori, Michigan-modellen, socialiseringteori.
- Kernevælgere og marginalvælgere, class-voting, issue-voting, issue-ownership, position issues, valens issues, saliens sociale klasser. Vælgervandringer.
- Stemmeadfærd: instrumentel (Rational Choice), nyttemaksimerende (Downs), retrospektiv pocketbook (Fiorina), egotropisk og sociotropisk (Goul Andersen). Nærheds- og retningsmodellen.
- Regeringen, folketinget, demokratiformer (direkte, repræsentativt, konkurrence- og deltagelsesdemokrati), demokratiidealer (magtens 3-deling, den parlamentariske styringskæde, Kelstrups 3 demokratiaspekter).
- Interesseorganisationer.
- Mediernes rolle og magt, medialisering, nyhedskriterier, SOME, priming, framing, diskurs spin,. Udblik til USA.

HJEMMESIDER BESØGT I UNDERVISNINGEN:

- https://www.valg.im.dk/partier-og-kandidater/partiernes-bogstavbetegnelser
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- http://www.ft.dk
- https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget

KERNESTOF:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- det politiske system i Danmark.
- magt- og demokratiopfattelser
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ metode
- Beregning af procentandele

SKRIFTLIG TRÆNING:

- Hypotese
- Notat
- Undersøg

Til beregninger i samfundsfag er anvendt:
-  https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Til skriftlig arbejde i samfundsfag er udleveret: Marie Berg Carlsen: "Sådan skriver du i samfundsfag". Columbus 2021

Desuden er anvendt flg.:
- Hypotese: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o
- Undersøg: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8
- Sammenlign: https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8
- Udled (regression): https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
- Udled (tabel): https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g
- Notat: https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo
- Diskussion: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Valg i USA

Et kort aktuelt forløb med fokus på præsidentvalget i USA. Forløbet har fokuseret på præsidenten, partierne, vælgerne og valgsystemet i USA. Vi har desuden set på polarisering og mediernes rolle deri.
Vi har afholdt en valgaften sammen med STX 2. årgang med forskellige valgfrie workshops, f.eks. kandidaterne, systemet, vælgerne, partierne, fremstilling af kampagne-materiale mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1 forts.: Dansk politik

Forløb 1, som har fokus på partier, ideologier, partiadfærd og vælgeradfærd, samt demokratibegrebet og mediernes rolle, fortsætter efter et kort afbrud, hvor vi har set på valget i USA.

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

- Hvad er en ideologi: analyse af- og vision for samfundet.
- Eastons politik-definition og politikmodel.
- Liberalisme, konservatisme, socialisme og dens forgreninger.
- Populisme.
- Keynes´ finanspolitik.
- Velfærdstrekanten.
- De 3 velfærdsmodeller i relation til ideologierne.
- Skillelinjer, herunder Lipset og Rokkan. 4-partisystemet og dets opløsning.
- Fordelingspolitik og værdipolitik. Postmaterialisme.
- Partiadfærd: Molins model, Downs´ tese og Strøms teori.
- Partityper: Klasseparti, catch-all parti, markedsparti.
- Vælgeradfærd: Rational Choice teori, Michigan-modellen, socialiseringteori.
- Kernevælgere og marginalvælgere, class-voting, issue-voting, issue-ownership, position issues, valens issues, saliens sociale klasser. Vælgervandringer.
- Stemmeadfærd: instrumentel (Rational Choice), nyttemaksimerende (Downs), retrospektiv pocketbook (Fiorina), egotropisk og sociotropisk (Goul Andersen). Nærheds- og retningsmodellen.
- Regeringen, folketinget, demokratiformer (direkte, repræsentativt, konkurrence- og deltagelsesdemokrati), demokratiidealer (magtens 3-deling, den parlamentariske styringskæde, Kelstrups 3 demokratiaspekter).
- Interesseorganisationer.
- Mediernes rolle og magt, medialisering, nyhedskriterier, SOME, priming, framing, diskurs spin,. Udblik til USA.

HJEMMESIDER BESØGT I UNDERVISNINGEN:

- https://www.valg.im.dk/partier-og-kandidater/partiernes-bogstavbetegnelser
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- http://www.ft.dk
- https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget

KERNESTOF:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- det politiske system i Danmark.
- magt- og demokratiopfattelser
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Kvalitativ metode
- Beregning af procentandele

SKRIFTLIG TRÆNING:

- Hypotese
- Notat
- Undersøg

Til beregninger i samfundsfag er anvendt:
-  https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Til skriftlig arbejde i samfundsfag er udleveret: Marie Berg Carlsen: "Sådan skriver du i samfundsfag". Columbus 2021

Desuden er anvendt flg.:
- Hypotese: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o
- Undersøg: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8
- Sammenlign: https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8
- Udled (regression): https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
- Udled (tabel): https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g
- Notat: https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo
- Diskussion: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Ung i det senmoderne samfund

Forløb 3 har et sociologisk fokus på unges vilkår i det senmoderne samfund

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

Vi har arbejdet med
- præstationssamfundet,
- socialiseringsbegreberne,
- familietyper,
- identitetsbegreber,
- anerkendelse (Honneth),
- sociale medier (Goffmann),
- de 3 samfundstyper (traditions-, moderne og senmoderne samfund),
- klassiske sociologers beskrivelse af overgangen til moderne samfund (Tönnies, Simmel, Durkheim, Weber),
- moderne sociologers beskrivelse af overgangen til senmoderniteten og dens konsekvenser (Giddens, Ziehe, Ehrenberg, Taylor, Honneth, Rosa),
- diskussion af forholdet mellem struktur og aktør,
- social arv (Bourdieu),
- utilstrækkelighed (Chr. Hjortkær).

Forløbet er afsluttet med et synopsisprojekt.

KERNESTOF:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Samfundsforandringer og forholdet mellem struktur og aktør
- Kvantitativ og kvalitativ metode

SKRIFTLIG TRÆNING:
- Sammenlign
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Køn og ligestilling

Forløb 4 har fokus på køn og ligestilling i økonomisk (arbejdsmarkedet), sociologisk og politisk belysning.

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

Vi har arbejdet med:
- formel lighed, chancelighed og resultatlighed,
- horisontal og vertikal arbejdsdeling,
- funktionalisme og marxisme,
- glasloftet og glasrulletrappen,
- øremærket barsel,
- kønskvotering,
- løngab,
- struktur- og aktørforklaringer,
- biologisk determinisme vs. social konstruktion,
- patriarkatet,
- Bourdieus begreber,
- kønsteoretikere (de Beauvoir, Pateman, Butler, Bech),
- ligestilling i globalt perspektiv, HDI-indeks og GDI-indeks, FN´s verdensmål 5.
- Woke og antiwoke.

Forløbet er afsluttet med en empirisk undersøgelse af køn og politiske holdninger.
Vi har besøgt museet KØN.

KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- forholdet mellem aktør og struktur
- ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

SKRIFTLIG TRÆNING:
- sammenlign og diskutér
- egen empirisk undersøgelse i Surveybanken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Kriminalitet, integration og straf

FORLØB 5: Kriminalitet, integration og straf

Hvorfor bliver nogle kriminelle, og hvordan undgår vi, at især unge drenge ender i kriminalitet, der fx kan være banderelateret? Hjælper det at straffe hårdere, eller skal der andre tiltag til? Og hvad gør vi med gruppen af unge under den kriminelle lavalder, som begår kriminalitet? Den slags spørgsmål vil vi blandt andet undersøge i forløbet.

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

Hvad er kriminalitet?
- Straffeloven og særlovene
- Forskellige former for kriminalitet

Hvordan har kriminaliteten udviklet sig over tid?
- 4 forskellige måder at måle kriminalitet på
- Mørketal
- Udviklingen i kriminaliteten fra 1980 til i dag

Hvem er et typisk kriminel?
- fordelt på køn, alder, social baggrund og etnicitet?

Hvorfor opstår kriminalitet?
- biologiske og psykologiske forklaringer
- sociologiske forklaringer, herunder begrebet socialisering
- teorien om Situationel handling (indre og ydre faktorer)

Hvad er SNAP-modellens forklaringer på kriminalitet?
- overlevelseskriminalitet (belastning i miljøet)
- opvisningskriminalitet (netværket)
- oplevelseskriminalitet (livsstilen)
- organisk kriminalitet (personen)

Hvordan kan vi forklare kriminalitet som et sociologisk fænomen?
- Tre teorier om, hvad der er årsag til kriminalitet:
   1. Kontrolteorien: Hirschis teori om sociale bånd
   2. Motivationsteorien: Mertons teori om kompensation
   3. Kulturteorien: Sutherlands teori om indlæring

Hvad er bandekriminalitet?
- Hvad er organiseret kriminalitet?

Hvordan kan senmoderne teorier forklare bandemedlemsskab?:
  1. Axel Honneths teori om anerkendelse
  2. Csikszentmihalyis teori om flow
  3. Maffesolis teori om neostammer
  4. Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus
  5. Goffmans teori om stigmatisering

Hvad vil det sige, at Danmark er en retsstat?
- Det danske retssystem
- Domstolene er uafhængige af den udøvende magt
- Borgerne har frihedsrettigheder

Hvorfor straffes forbrydere?

- Fem officielle formål med at straffe kriminelle:
  o Gengældelse (uden selvtægt)
  o Afskrækkelse - den generelpræventive effekt
  o Afskrækkelse - den individualpræventive effekt
  o Uskadeliggørelse - beskyttelse af de øvrige borgere
  o Resocialisering

Hvad er partiernes holdninger til straf?
- Partiernes placering på den værdipolitiske HV-skala (mild eller hård straf)
- Partiernes retspolitik - partiernes holdninger til årsager og løsninger på kriminalitet

Er bedre integration en løsning?
- de tre integrationsformer
- de tre identitetstyper
- de fire strategier som minoritetsunge kan vælge

Hvordan laver man undersøgelser i samfundsfag?
- Metode: kvantitativ og kvalitativ metode

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

BILAG I SYNOPSIS-ØVELSE:

1. Figur: Overtrædelse af straffeloven. Mænd. Fordelt på indvandrere/MENAPT, efterkommere/MENAPT og dansk oprindelse. 2016 og 2021. Indekstal.
Fra: Integrationsbarometer.dk.
2. ”Ali var hårdkogt kriminel: Nu vurderer han regeringens nye udspil”
Af Sebastian Bindesbøll Møller, tv2lorry.dk, 30. nov 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Dansk økonomi i en global verden

FORLØB 6 - Dansk økonomi i en global verden

Hvad er økonomisk globalisering, og hvilke fordele og ulemper er der ved globaliseringen? Hvordan har EU skabt bedre muligheder for frihandel? Hvilke mål skal opfyldes i en sund samfundsøkonomi? Hvilke politikker kan bruges til at påvirke de økonomiske mål med? Hvorfor er den universelle velfærdsstat presset, og er den ved at udvikle sig til en konkurrencestat, for at Danmark kan klare sig i den globale økonomi? Det er den slags spørgsmål forløbet blandt kommer til at handle om.

CENTRALE FAGLIGE BEGREBER, TEORIER OG FOKUSPUNKTER:

Hvad er økonomisk globalisering?
- øget handelsintensivitet
- outsourcing
- årsager til økonomisk globalisering
- fordele og ulemper ved globaliseringen

Hvad er konkurrenceevne?
- priskonkurrenceevne
- strukturel konkurrenceevne

Hvad er frihandel?
- fjernelse af handelshindringer (told, tekniske krav, statsstøtte)
- det modsatte af frihandel er protektionisme (fx Trumps told på importerede varer)

Hvad er det indre marked (1986)?
- de fire friheder
- tekniske harmoniseringer (fælles regler for handel samt fælles krav til produktionen)

Hvordan lovgives der i EU?
- EU-kommissionens kompetencer
- EU-parlamentets kompetencer
- Ministerrådets kompetencer

Hvordan har EU-samarbejdet udviklet sig?
- integration i bredden
- integration i dybden (overstatslige beslutninger)

Hvilke økonomiske mål er der i en sund samfundsøkonomi?
- vi har først set på vækst i BNP og betalingsbalancen i forbindelse med globalisering
- dernæst har vi set på arbejdsløshed og den offentlige saldo
- herunder har vi talt om EU's konvergenskriterier
- til sidst har vi set på inflation

Hvilke svingninger er der i en markedsøkonomi?
- de tre økonomiske systemer med fokus på markedsøkonomi og blandingsøkonomi
- lav- og højkonjunktur
- statens indgreb i markedsøkonomien

Skal markedet, staten eller civilsamfundet tage størst ansvar for borgernes velfærd?
- den residuale velfærdsmodel
- den universelle velfærdsmodel
- den selektive velfærdsmodel
- hvordan ser velfærdstrekanten ud i de tre modeller?

Hvorfor fører Christiansborg finanspolitik?
- lempelig finanspolitik og effekterne på økonomiske mål
- mht. lempelig finanspolitik, hvordan vil liberalister og socialister føre den forskelligt
- stram finanspolitik og effekterne på økonomiske mål

Hvad skaber inflation (prisstigninger)?
- Demand-pull inflation
- Cost-push inflation
- historisk høj inflation i 2022

Hvorfor fører Nationalbanken pengepolitik?
- fastkurspolitik (kronen er bundet til euroen)
- stram pengepolitik og effekterne på de økonomiske mål
- lempelig pengepolitik og effekterne på  de økonomiske mål

Hvilke forskellige syn er der på statslig indgreb i markedsøkonomien?
- Keynes anbefalinger til finanspolitik: konjunkturmodløbende politik
- De to økonomiske skoler (Keynesianisme versus Monetarisme)

Hvad er strukturpolitik (arbejdsmarkedspolitik)?
- strukturarbejdsløshed/mismatch
- de tre arbejdspolitiske strategier: stramningsstrategien, belønningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- den danske flexicuritymodel

Hvorfor er den danske velfærdsmodel presset?
- Figur 9.8: interne og eksterne udfordringer
- Indre pres: demografisk pres, udgiftspres, forventningspres
- Ydre pres: økonomisk globalisering, immigration

Hvordan kan presset på den danske velfærdsstat løses?
- arbejdsmarkedspolitik som løsningen
- udvidelsesstrategien (forskellige måder at øge arbejdsstyrken på)
- nedskæringsstrategien (forskellige måder at spare på velfærden)
- på vej mod en konkurrencestat?

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN:

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

BILAG I SYNOPSIS-ØVELSE:

- Bilag 1: Figurer: Danmarks største samhandelslande (2022) & Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal (2025)
- Bilag 2: Dansk økonomi rejser sig efter en sløj start på 2025, dr.dk, 20. maj 2025
- Bilag 3: EU og Trump er enige om told – men hvem vinder og taber på historisk aftale?, nyheder.tv2.dk, 28. juli 2025
- Bilag 4: Dansk økonomi står stærkt, www.arbejderen.dk, 28. maj 2025
- Bilag 5: Dansk økonomis råderum opjusteres markant, nyheder.tv2.dk, 23. juni 2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis-øvelse i økonomi 26-11-2025
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer