Holdet 2j ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Mads Heltoft Laursen, Morten Friis Eriksen, Nete Hagh Kokkendoff, Stine Precht Andersen
Hold 2024 ks/j (1j Hi, 1j re, 1j sa, 2j Hi, 2j ks, 2j re, 2j sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hi: Vikingetiden
Titel 2 Hi: Kronologi
Titel 3 Hi: De store revolutioner
Titel 4 Hi: Danmark i 1800-tallet
Titel 5 sa: Ideologi, politik og vælgere - Enkeltfagligt
Titel 6 re: Kristendom
Titel 7 Hi: Imperialismens spor
Titel 8 sa: Kultur og identitet - Tværfagligt
Titel 9 Hi: Kultur og identitet
Titel 10 re: Kultur og identitet
Titel 11 HI - Idelogiernes Kamp
Titel 12 re: Køn og ligestilling
Titel 13 sa: Køn og ligestilling
Titel 14 HI - KØN
Titel 15 re: Mini etikforløb
Titel 16 HI - Grønland
Titel 17 sa: Grønland
Titel 18 re: Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Hi: Kronologi

Der er arbejdet med europæisk historie fra antikken frem til renæssancen.
Fokuspunkterne har været
- Demokratiet i Athen
- Feudalisme i middelalderen
- Kirkens rolle i middelalderen
- Forskellen på menneskeopfattelse i middelalderen og renæssancen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hi: De store revolutioner

Forløbet dækker perioden ca. 1660-1815 med fokus på Europa og særligt England og Frankrig. Med afsæt i Enevældens ideologi, styreform og samfund undersøges de politiske og økonomiske revolutioner (omvæltninger), som forandrede den vestlige verden (Europa og USA) i perioden 1660-1815, med særligt fokus på den politiske revolution i Frankrig og den Industrielle revolution i England.


Fokuspunkter:

Enevælden - ideologi, styreform og samfund
• Samfundets opbygning, herunder centralisering af magten
• Hvordan bliver magten iscenesat og hvorfor er det centralt.
• Grundlæggende oplysningstanker: Rosseau, Voltaire og Montesquieu

Den franske revolution.
• Årsager til, hvorfor revolutionen opstår og dets forløb
• Konsekvenser for Europa og enevælden i Frankrig.
• Napoleonskrigene

Den industrielle revolution i England
• Hvad den industrielle revolution er og forklaringer på, hvorfor industrialiseringen opstår i England
• Konsekvenser for samfundet politisk, socialt og økonomisk

Ideologiernes opståen - Hvad er det gode samfund ifølge de forskellige ideologier?
• Liberalisme, Socialisme og Konservatisme.
• Årsager til at ideologierne opstår (i den historiske kontekst) og deres politiske konsekvenser for samfundet.

Kilder der er brugt i undervisningen:
- Enevældens samfund - Louis de Rouvroys "om kongens morgenkur" (kilde 22), side 70 i Frederiksen Vores Verdenshistorie.
- Børnearbejde uddrag af kommisionsrapport fra 1840 side 81 (kilde 24)
- Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, kilde 30 i Frederiksen vores Verdenshistorie side 97.
- Udpluk af oplysningstænkere (Voltaire, Montesquieu, Rousseau)
Adam Smith "om statens opgaver", (kilde 36) side 115 i Frederiksen vores Verdenshistorie.

Der er læst følgende baggrundsmateriale:
Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 s.65-83, 94-97, 102-105, 113-120
Bryld: Verden før 1914 s. 181-183
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hi: Danmark i 1800-tallet

Forløbet har været en del af et dansk-historieforløb om 1800-tallet. Der er i historie arbejdet med følgende emner:
- Nationalisme
- Den nationalliberale bevægelse
- Grundloven
- Første slesvigske krig
- Industrialisering
- Slaget på Fælleden
- Arbejderbevægelsen

Forløbet har dermed forsøgt at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan kan man forklare at det enevældige styre faldt og Grundloven blev indført i 1849
- Hvad er baggrunden for industrialiseringen i Danmark, hvilke betingelser levede arbejderbevægelsen under og hvad var medvirkende til at arbejderne fik bedre vilkår.

Der er læst følgende materiale:
- Peter Frederiksen: "Vores Danmarks historie" s. 139-145, 159-164, 173-176

Der er set følgende udsendelser
- "Historien om Danmark", afsnit 8
- "Den sorte skole "Slaget på Rheden"
- Den sorte skole "Slaget på Fælleden"

Efter forløbet har eleverne skrevet en historieopgave inden for de to overordnede spørgsmål, som forløbet forsøgte at besvare.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 sa: Ideologi, politik og vælgere - Enkeltfagligt

I forløbet "Ideologi, politik og vælgere" skal vi kigge nærmere på de tre stor ideologier, dansk politik, parti- og vælgeradfærd samt mediernes rolle. Forløbet indgår kun i en eventuelt enkeltfaglig eksamen.

Vores grundbog er bogen: "Luk samfundet op!".

FOKUS på følgende kernebegreber, teorier og modeller (også til eksamen):

Hvad vil det sige at leve i et demokrati?
- Eastons model for det politiske system
- Demokrati som styreform
- Repræsentativt og indirekte demokrati
- Deltagelsesdemokrati versus konkurrencedemokrati

Hvilke ideologier har de danske partier rødder i?
- De tre store ideologier
- De danske politiske partier

Hvad er forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik?
- Fordelingspolitik - partiernes holdninger til en stor eller lille offentlig sektor og høj eller lav skat
- Værdipolitik - partiernes holdninger og værdier på integrationsområdet, retsområdet, miljøområdet osv.
- Partiernes placering på venstre-højre-skalaen set i forhold til fordelingspolitik (den horisontale akse) og i forhold til værdipolitik (den vertikale akse)

Hvilke typer af vælgere og af partier findes der?
- Kernevælgere vs. marginalvælgere
- Klasseparti vs. catch-all parti

Hvad bestemmer, hvilke mærkesager partierne har, og hvor vælgerne sætter deres kryds på valgdagen?
- Downs teori om rationel adfærd blandt såvel vælgere som partier
- Molins model: Hvordan beslutter partierne sig for deres politiske standpunkter?

Hvem bestemmer, hvilke politiske mærkesager der er størst fokus på?
- Kampen om den politiske dagsorden
- Folkets, politikernes og mediernes dagsorden
- Mediernes funktion, herunder deres rolle som den 4. statsmagt

I forhold til læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen for HF, 2017, opfylder forløbet følgende krav:

I samfundsfag er KERNESTOFFET:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

ELEVERNE SKAL KUNNE:
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Video - https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/en-valgbombe-eller-et-fantasifoster-hvad-er-en-bred-regering
- Satiretegning om midtsøgende politik - https://www.berlingske.dk/til-stregen/i-den-sorte-gryde
- Film - Dit demokrati - Demokratiformer: https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY
- Film - Dit demokrati - Grundloven: https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw
- Film - Dit demokrati - Hvad er et politisk parti?: https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ
- Tekster og billeder om de tre ideologier (se OneNoten blok 5, 6, 7, 8)
- Film om ideologierne - Luk samfundet op: http://www.luksamfundetop.dk/index.php?id=19603
- IT-øvelse: Partiernes hjemmesider
- Meningsmåling fra 2018: https://www.berlingske.dk/politisk-morgenpost/en-splinterny-maaling-afsloerer-danskernes-vigtigste-dagsorden-det-er
- Meningsmåling fra 2019: https://www.altinget.dk/artikel/ny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-suveraen-foersteplads
- Artiklen: Joakim B. Olsen ”Liberal værdikamp i en socialdemokratisk velfærdsstat”, CEPOS, 11.04.2018
- Film med eksempler på spin: Klip 1: Lars Løkke indvier ude-klasseværelser, Klip 2: Detektor - Tricks og Tale - Forskydning #1, Klip 3:
Der kommer en god løsning i morgen

Samlet sidetal:
ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 re: Kristendom

Der er arbejdet med generel indføring i centrale tanker i kristendommen. Derudover er mere moderne kristendom i Danmark også introduceret.
Der er arbejdet med følgende emner:

- Skabelse og syndefald. Syndefaldsmyten er blevet kaldt problemmyten
  1 Mos 1-3,24

- Jødiske baggrund og gamle pagt
    Kristendom fra oldkirke til folkekirke s. 14-16
    Uddrag af 2 Mos kap 11 og 12

-  Jesus' død og opstandelse som løsningsmyte. Her er arbejdet med begreberne treenighed, to-naturslære, soningsdød
     Uddrag af Mark 14-16
     Rom 5, 12-21

- Jesus' forkyndelse og opgør med jødedommen. Her har klassen arbejdet med forskellige skriftsteder i grupper:
Markus 7, 1-22
Johannes 8,1-11
Matthæus 12,1-8
Markus 3,1-6
Matthæus 9,1-13

- Næstekærlighed og kristen etik
Her er gennemgået lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas ) og uddrag af Bjergprædikenen (Matthæus )

Reformationen
- Kultur og samfund, en grundbog
- Luther: Om de gode gerninger", 1525

Folkekirkens sakramenter
Dåb: Her er læst Matthæus 3,13-17 og tekst af Kathrine Lilleør om dåben
Nadver: Her er læst Lukas 22,14-20, Lukas 22,54-64 og tekst af Kathrine Lilleør om nadveren. Teksterne af Lilleør er fra "Kristendom - tro og praksis", Systime

Kristendom/folkekirken i dag.
Her er læst om en sociologisk undersøgelse om folkekirken fra Grundbog til Religion C

Klassen har set følgende udsendelser:
"5 skarpe om Jesus"
"5 skarpe om Luther"
"De unge præster" DR1
Deadlineinterview med Per Ramsdal og debat efterfølgende https://www.youtube.com/watch?v=jo29b6WQqaQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hi: Imperialismens spor

Engelsk imperialisme med fokus på Indien.
Forløbet har først handlet om forudsætningerne for det europæiske imperialisme, hvor der er blevet set på motiverne for imperialismen og europæernes selvopfattelse
Herefter har fokus været på Indien og den engelske tilgang til Indien. Der er både blevet arbejdet med, hvad England fik ud af deres tilstedeværelse i Indien og hvordan Indien reagerede på denne tilstedeværelse med fx Sepoyopstanden.
Slutteligt har der været et fokus på Gandhi og hvilke arv koloniseringen og imperialismen har i det moderne England.


Kilder der er gennemgået
- Hvid mands byrde
- Jarlen af Cromer: "Fordele og ulemper ved det britiske styre" (Kilde 62)
- Synspunktsartikler for og imod Englands rolle i imperialismen: Niall Ferguson, 2003 og Richard Gott, 2011.

Der er læst følgende baggrundsmateriale
Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 s. 171-173, 184-193
Fokus 1 s. 170-171
Bryld: Verden efter 1914 s. 11-14, 16-18
Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud Kap.4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 sa: Kultur og identitet - Tværfagligt

Vi har i forløbet arbejdet ud fra følgende tværfaglige problemstilling:
I hvor høj grad er integration muligt i dag i Danmark?
I samfundsfag har vi særligt arbejdet med problemstillingen: Hvilke samfundsmæssige forklaringer er der på udfordringerne ved integration og identitet?

Forløbet har stået på 3 ben: For det første: identitet og kultur. For det andet: særlige kendetegn ved minoritetsunges identitetsdannelse og strategier samt deres muligheder for anerkendelse. For det tredje: de tre integrationsformer og politiske holdninger til integration.

FOKUS på følgende kernebegreber, teorier og modeller (også til eksamen):

Hvordan bliver jeg den, jeg er?
- Socialisering og normer
- Dobbeltsocialisering (primær- og sekundær socialiseringsarena)
- Identitetens lag (jeg-identitet, personlig, social og kollektiv identitet )
- Andres syn på en pga. ens kollektive etniske eller religiøse identitet

Hvornår er man dansk?
- Stamtavlestrategiens definition
- Tilvalgsstrategiens definition
- Danmarks Statistik definition på en dansker og en efterkommer
- Krav til ansøgere af dansk statsborgerskab

Hvilke kulturforskelle er der?
- en traditionel "vi-kultur" med kendetegnende:
    religion er styrende
    familien i centrum
    pligt og ære
    kvindens seksualitet er styret
- en senmoderne "jeg-kultur"
     sekularisering
     individet i centrum
     lyst og refleksivitet
     ligestilling mellem kønnene

Hvordan skaber minoritetsunge en identitet?
- minoritetsunge står mellem den traditionelle "vi-kultur" og den senmoderne "jeg-kultur"
- i spændingsfeltet mellem de to kulturer, kan de vælge en:
     ren identitet,
     bindestregsidentitet
     kreolsk identitet
- de tre strategier:
     den traditionelle strategi
     uddannelsesstrategien
     den kriminelle strategi

Hvad vil det sige at være integreret?
- Elevernes egne hypoteser om, hvad der kan få integrationen til at lykkes/mislykkes
- De tre integrationstyper:
     pluralistisk integration,
     assimilation
     segregation
- Minoritetsfremmende og minoritetsafvisende politik
- Partiernes argumenter for at gå ind for minoritetsafvisende politik, dvs. assimilation

Hvordan kan ens identitetsdannelse lykkes?
- Axel Honneths teori om tre anerkendelsesbehov
     kærlighedsanerkendelse
     retslig anerkendelse
     solidarisk anerkendelse
- Mangel på retslig anerkendelse kan føre til, at man vender sig imod samfundet

GRUNDBOGS-TEKSTER:
Luk Samfundet Op!, 3. udgave, s. 30-53
SamfNU, s. 48-53
KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration

SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Tjek dig selv: Hvor gennemsnitlig er du?", Samvirke.dk, 6. december 2021
- VIDEO: ”PerkerDansk (2) – Danskhed”, DR3 2015
- "Mursal Khosrawi: Jeg er dansker. Hvor længe skal jeg fremmedgøres?", raeson.dk, 8/1-2019
- Tabel 3.2: Danskernes holdning til det at være dansk. Pct. 2003.
- https://uim.dk/statsborgerskab/
- Grafik: "Sådan er de nye regler om at få dansk statsborgerskab", DR.dk, fra 5/10-2015
- "Knap 19.000 voksne er født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere: 'Holdet vil helst ikke have dig'", DR.dk, 24. november 2021
- https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove
- DR-dokumentaren: ”Dem fra 9.” fra 14. dec. 2005, som er optaget på Brændgårdsskolen i Herning. Der er 9 forskellige etniciteter i klassen.
- "Jeg har overlevet et frygtkultur, så jeg overlever nok også en halshugningsvideo", Berlingske.dk, 2/11-2015. (Interview om Ahmad Mahmouds debatbog "Sort land")
- "Ung iværksætter får pris for at hjælpe flygtninge" (i uddrag), Altinget.dk, 18. januar 2019
- "Partier: Integration er ikke nok, indvandrere skal tilpasse sig", Jyllands-Posten, 12/9-2017
- VIDEO med Mattias Tesfaye: "Minister til ældste elever på skole i Odense: Selvfølgeligt må I have kærester", tv2fyn.dk, 6/10-2020
- ”'Integration er indvandrernes eget ansvar'”, Information, 21. december 2007
- ”Retsordfører oplever selv at blive stoppet af politiet”, 21. marts 2022 Politiken
- Debatfilm med sociologen Aydin Soei om de tre anerkendelsesbehov og modborgerskab fra:  https://luksamfundetop.dk/film/debatfilm-kapitel-2

I forhold til læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen for HF, 2017, opfylder forløbet følgende krav:

I samfundsfag er KERNESTOFFET:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

ELEVERNE SKAL KUNNE:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hi: Kultur og identitet

Beskrivelse af forløbet:
Der arbejdes med indvandring til Danmark i perioden 1933 til i dag. Desuden arbejdes med udlændingepolitik og udlændingedebat i samme periode.

Der har været følgende nedslag:
- Tyske flygtninge i Danmark ved 2. Verdenskrigs afslutning
- Udvikling af velfærdsstaten
- Indvandring i 1960'erne og 1970'erne: Arbejdskraft udefra -  "fremmedarbejdere" og "gæstearbejdere"
- Flygtninge i 1980'erne og 1990'erne
- Udlændingeloven af 1983
- Udlændingedebatten og -retorikken i 1980'erne og 1990'erne
- Stramninger efter 2001 og debatten i 2010'erne.

Kilder der er blevet brugt:
- “Velkommen Mustafa” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side 138-140
- “Fremmedarbejderne – konkurrent” fra: Bejder & Holt: ”Fra huguenotter til afghanere”, Side138-139
- Dronningens nytårstale, 1984, Youtubeklip.

Der er læst følgende fremstillingsmateriale
- Vores Danmarkshistorie s. 240, 263-264,
- Den ny indvandring s. 26-34, 46-50, 62-68, 84-87, 106-110, 134-138



Forløbet afsluttes med flerfagligt projekt med religion og samfundsfag med udarbejdelse af disposition ud fra udleveret bilagsmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 re: Kultur og identitet

Forløbet er et flerfagligt forløb med titlen "Kultur og identitet".
I religion har fokus været på en generel indføring i klassisk islam, hvor der er arbejdet med følgende emner:
- De seks trosartikler
- De fem søjler, hvor der også er set en film om valfarten og arbejdet med den som overgangsritual
- Sharia
- De 4 idealtyper: Traditionalister, modernister, fundamentalister, sekularister

Derefter er der blevet arbejdet med at være muslim i dansk kontekst, hvor der er set på følgende emner:
- Tørklædedebatten, for og imod et forbud
- Tarik Husseins syn på muslimske autoriteter og danske politikere
- Sherin Khankan og diskussion om en kvindelig imam

Der er læst følgende tekster
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koranen-skal-laeses-i-den-moderne-kontekst-vi-lever-i
https://www.altinget.dk/artikel/tarek-hussein-unge-muslimer-er-fanget-mellem-hadefulde-politikere-og-forstokkede-imamer
"Er tørklædet frihed eller tvang?", 28. marts 2014 Berlingske

Der er set følgende udsendelser
SKAM, sæson 4, afsnit 1
https://www.dr.dk/studie/religion/kvindelige-imamer#!/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 HI - Idelogiernes Kamp

Kernestof:

- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiserings-principper
- Styreformer i et historisk perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Holocaust og andre folkedrab

Forløbet har taget udgangspunkt i ideologiernes kamp i det 20. århundrede, med et fokus på krige og konflikter i perioden. Det har omhandlet:

- Første Verdenskrig, herunder årsager til at krigen brød ud og fredsslutningen
- Rollespil om Versailestraktaten og afslutningen af 1. Verdenskrig.
- Depression, børskrak og Weimarrepublikken.
- Hitlers vej til magten og nazismen som ideologi
- Miniprojekt om Holocaust og nazismens forbrydelser.

Kilder gennemgået:

Tysk sekondløjtnant ved Somme 1916:https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-40/
Udpluk af Versailestraktaten fra Carl Johan Bryld.
Udpluk af en nazistisk tegneserie fra 1936
Udpluk af Mein Kampf af Adolf Hitler 1925-26

Omfang cirka 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 re: Køn og ligestilling

Vi har i forløbet arbejdet med følgende problemstilling:
- Hvilken rolle spiller religion i kønsdebatten i dag?

Forløbet har haft tre ben: 1) abrahamske religioners forhold til kvinder og køn, 2) senmoderne religion og 3) senmoderne hekse. Fokus har været på særligt kvindesynet i de forskellige religioner. Forløbet afsluttedes med et besøg på museet Køn i Aarhus.

Vigtige fagbegreber og teorier:
- Patriarkatet og patriarkalske forestillinger i GT, NT og Koranen
- Paulus' syn på kvinder
- Kvindelige præster i folkekirken
- Feministisk islam: Den patriarkalske tendens i hadith, dronning Saba og profetens hustruers rolle
- Synet på homoseksualitet i islam og kristendom
- Deocentrisk -> Antropocentrisk -> Polycentrisk verdensbillede
- Fortryllet -> Affortryllet -> Genfortryllet samfund
- Gud er en nødvendighed -> Gud er unødvendig -> Gud bliver en mulighed
- Synkretisme
- Peter Bergers teori: Nomos, Anomi/Kaos og Kosmos
- Wiccatro og hekse i det 21. århundrede: rebelsk tro, gudindedyrkelse, erfaringsreligion, Believing without belonging og stor miljøbevidsthed
- Heksen som et symbol på en ny kvindekamp

Grundbogssider:
- Flere sider af Køn, https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=182,
Sider: 3.2.4, 3.2.5, 3.3.4, 3.3.5
- KS-bogen (2015), s. 44-46

Empiri:
- 1. Mos, kap., 1-3
- Paulus' 1. brev til Timotheus, kapitel 2, vers 1-15
- "Sognepræst: Tillykke med de 75 år – kvindelige præster har reddet folkekirken" Kirke.dk, 28.04.2023
- "Teologiprofessor efter massakre på homobar: Koranen fordømmer homoseksuelle" DR.dk, 14. jun 2016
- "I en yogasal på Møn hænger Jomfru Maria side om side med hindu-guder og ærkeengle", Kristeligt Dagblad, 12.02.20
- VIDEO: "USAs nye Guruer", https://www.dr.dk/drtv/se/usas-nye-guruer_223447, DR2, 2020
- "Heksen er tilbage som et symbol på en ny kvindekamp", Kristeligt Dagblad, 22.06.21
- VIDEO: "Den 2. dimension ( 7 )", https://www.dr.dk/drtv/se/den-2-dimension_165779, DR.dk, 2013
- "»Som heks er det et vilkår at blive kaldt skør«" Information.dk, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 sa: Køn og ligestilling

Vi har i forløbet arbejdet efter følgende problemstilling:
- Hvorfor er kønsdebatten blusset op i dag og hvilke konsekvenser har det?
Fokus har været på to ben: 1) Forstå og forklare forskelle mellem mænd og kvinder i samfundet og 2) forstå og forklare den nye kønssituation med flere køn.

Vigtige fagbegreber og teorier i forløbet:
• Ulighed ift. Uddannelse, sundhed og økonomi
• Kvindekvoter i bestyrelser og tvunget barsel til mænd
• Mandefag vs. kvindefag
• Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
• Struktur- og aktørforklaring
• Forskelsdilemmaet
• 'Taberdrenge’ og ‘vinderpiger'
• Bourdieus teori: Habitus og felt
• Direkte magt, indirekte magt og bevidsthedskontrollerende magt
• Biologisk køn vs. oplevet køn
• Binær kønsopfattelse og Ikkebinær kønsforståelse
• Transkønnet vs. Ciskønnet
• Aftraditionalisering af samfundet
• Giddens teori: Det senmoderne samfund
§ Øget refleksivitet
§ Adskillelse af tid og rum
§ Udlejring af sociale relationer
• Primær socialisering, sekundær socialisering og dobbeltsocialisering
• Ind-til-videre-forhold
• De 4 feministiske bølger
• Butlers teori: "alle gør køn", Kønningsprocesser  og "det kønnede udtryk stivner"

Grundbogslitteratur
- Flere sider af Køn, Frydenlund, https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1&id=1
Sider: 2.2, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4,
- Samfundsfag på Tværs, https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139
Sider: 1.1, Det senmoderne samfund
- Statistikguiden - statistik til samfundsfag og EØ, https://statistikguiden.systime.dk/?id=210
Sider: 4.1.2, 4.1.3 og 4.1.4
- Bysociologi, https://bysociologi.systime.dk/?id=159&L=10
Sider: 5. direkte magt, 5. indirekte magt og 5. bevidsthedskontrollerende magt
- Køn og Ligestilling (2020), s. 7-12, 62-68
- LUK SAMFUNDET OP! - Kapitel 1: Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene
1.3 Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller

Artikler
- VIDEO: "Når 2 køn ikke er nok ( 1 )" DR1 24. august 2016
- "Flere unge med flydende køn søger på efterskole: 'Det, jeg har imellem benene, betyder ikke noget for, hvad jeg har oppe i hovedet'" DR.dk, 26. sep 2021
- "Nye barselstal deler vandene: - Vi kan se, at ikke alle har lyst til at indrette deres familieliv på den måde" Avisen Danmark, 19 apr. 2024
- Liberal Alliance om kønskvoter, https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/koenskvoter/
- "Regeringens forslag om flere kvinder i toppen går længere end EU", BT.dk, 21. feb. 2022
- "Otte kvinder fortæller om Martin Brygmanns grænseoverskridende adfærd" DR.dk, 10. juni 2024
- VIDEO: Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc&ab_channel=BigThink
- VIDEO: Deadline ( 08.03.2017 ) Mette Fugl vs. Louise Kjølsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 HI - KØN

Kernestof:

- dansk historie og identitet
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Forløbet har været et tværfagligt KS forløb med religion og samfundsfag kaldet KØN. Fokus har i historie været på vejen frem mod vores opfattelse i dag af, at der er mere end to køn. I en historisk kontekst har fokus dog særligt været på, hvorfor og hvordan det ene køn (kvinden) har været underrepræsenteret politisk, socialt og økonomisk ift. manden. Forløbet har startet i oplysningstiden og dets syn på kvinde og har herefter bevæget sig op i gennem historien med følgende nedslagspunkter:

- Oplysningstidens kvindesyn og det dualistiske verdenssyn.
- Kvinders vej til politisk indflydelse, herunder valgret og kvindebevægelse
- Danmark efter 2. Verdenskrig og velfærdsstaten
- Kvindebevægelsen som en del af ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne.
- Seksualundervisning og abort.

Vi har desuden været forbi museum KØN og haft en undervisningsforløb om rødstrømpebevægelsen. Det skete som et led i professions- og fagpakketoningen på 2. år.

Kilder læst:

"Emilie eller om opdragelse" Rosseau, 1796
"Et forsvar for kvinders rettigheder" Mary Wollstenecraft 1792
"Caroline Testmans debatindlæg" Caroline Testman, dansk kvindesamfund, 1887
"Ti bud for kvinder" Tidsskriftet kvinden og samfundet, 1974
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 re: Mini etikforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 HI - Grønland

Kernestof:

- dansk historie og identitet
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- Holocaust og andre folkedrab
- Historiebrug

Forløbet har været et tværfagligt KS forløb med religion og samfundsfag kaldet Grønland. Fokus har været på den historiske udvikling i forholdet mellem Danmark og Grønland. Følgende ting har været nedslagspunkter:

- Inuit og deres kolonisering af Grønland
- Hans Egede og den tidlige danske kolonisering af Grønland, herunder Intruxen
- Grønland op til 2. Verdenskrig.
- G50 og G60 og moderniseringen af Grønland som dansk Amt
- Hjemmestyre og selvstyre i Grønland
- Grønlandsk identitet i det moderne Grønland og Trumps forsøg på at købe Grønland.
- Spiralsagen

Kilder læst:
- Instruxen for Grønland, 1782
- Hans Hedtoft om Danmarks forhold til Grønland, 1948
- Arquluk Lynge: Til hæder og ærer, digt, 1982
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 sa: Grønland

Ud fra problemformuleringen: "Hvordan former det den grønlandske identitet at være en del af rigsfællesskabet?" har vi i samfundsfag arbejdet med problemstillingen: "Hvilke samfundsmæssige årsager er der til de problematikker der er mellem Danmark og Grønland?"

Forløbet har stået på tre ben: politik i Grønland, økonomi og velfærd i Grønland og til sidste Grønland og udlandet.

Politik:
• Selvstyre og områderne de har hjemtaget
• Rigsfællesskab
• Bloktilskud
• Checks and balances
• Inatsisartut
• Naalakkersuisut
• Domstolene i Grønland
• Forskel i de politiske akser i Danmark og Grønland
• Inuit Ataqatigiit (IA)
• Siumut
• Demokraatit
• Naleraq
• Resultatet af valget til Inatsisartut i 2025
• Aki Matilda Høegh Dams tale i Folketinget
• Sprog i Grønland

Økonomi og velfærd:
• Vækst, arbejdsløshed og inflation i Grønland
• Betalingsbalance og balance på statens finanser i Grønland
• Erhvervsstrukturen i Grønland
• De fire søjler i Grønlands økonomi
• De tre velfærdsmodeller
• Lighed, uddannelse, løn og sundhed i Grønland

Grønland og udlandet:
• Grønlands interne udfordringer
• Grønlands eksterne udfordringer
• USA's interesse i Grønland

Litteratur:
- https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=179
- "Forstå fem centrale begreber mellem Grønland og Danmark", DR 5. mar 2025
- "Demokraatit triumferede, og Naleraq erobrede bygderne: Se resultatet af det grønlandske valg her" Altinget.dk, 12. marts 2025
- https://www.youtube.com/watch?v=F5tLwtrTVls&t=1s&ab_channel=Hjemmesidedotgl
- https://www.youtube.com/watch?v=D2V9Pxa_CY4&ab_channel=Iserasuaat-Gr%C3%B8nlandsUndervisningsportal
- https://www.youtube.com/watch?v=RPIqtwRKLtI&ab_channel=demokraatit
- https://www.youtube.com/watch?v=aGzdYiLKTlA&ab_channel=Iserasuaat-Gr%C3%B8nlandsUndervisningsportal
- https://www.youtube.com/watch?v=-zsVAHz_w1g&t=3s&ab_channel=DanskeTaler
- "Grønlandsk, dansk eller engelsk? Sproget står centralt i spørgsmålet om selvstændighed" Information, 17. jan. 2025
- Luk Samfundet Op!, s. 184-189
- https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=238
- https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.tv:oai:io:8f0e4e56-3d1e-42dd-8bd1-c074db849af7
- https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=164
- https://www.youtube.com/watch?v=Juq-dH87pBY&t=10s&ab_channel=Videnskab%E2%80%A4dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 re: Grønland

Forløbet har under problemformuleringen "Hvordan former det den grønlandske identitet at være en del af rigsfællesskabet" undersøgt problemstillingen:
- Hvilken rolle spiller religion i den grønlandske identitet og kamp for selvstændighed?

Selve forløbet har stået på to ben: inuitisk religion og religion for grønlænderne i dag.

Vigtigste fagbegreber:
• Inua og animisme
• Liniær vs. cyklisk verdensopfattelse
• Angakkoq
• Tabu
• Fangstritualer, afværgeritualer og overgangsritualer
• Havets Moder
• Tupilakker og amuletter
• Hvid og sort magi
• Lighedmagi
• Berøringsmagi
• Synkretisme
• Revitalisering
• Ansigtstatoveringernes betydning
• Grønlændernes forhold til kristendom
• Civilreligion
• Kongehusets forhold til Grønland
• Trommedans

Materiale:
Grundbogsmateriale:
https://groenland.systime.dk/?id=147
https://groenland.systime.dk/?id=148
https://groenland.systime.dk/?id=149
https://groenland.systime.dk/?id=151
https://groenland.systime.dk/?id=159
https://groenland.systime.dk/?id=160
https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144&L=10&loopRedirect=1

- Knud Rasmussen: Havets moder. I: Myter og Sagn fra Grønland. Bind I. Gyldendal, 1921. s. 99

Artikler:
- "Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland" 3. aug. 2016, Videnskab.dk
- "Har du undret dig over de grønlandske ansigtstatoveringer? Her er streger og prikker tegn på dyb spiritualitet", 15.06.23, Kristeligt Dagblad
- "Kristendommen står langt stærkere i Grønland og Færøerne end i Danmark"
13. juli 2025 Kristeligt-dagblad.dk

Videoer:
- "Frederik X - Konge af Grønland"  23. september 2024, https://www.dr.dk/drtv/program/frederik-x-_-konge-af-groenland_476965
- "Helt sort - Grønland", 2021, TV2
- https://www.facebook.com/reel/1194131642423501
- https://www.facebook.com/watch/?v=3257597604260321
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer