Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Århus Akademi
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
Lærer(e)
|
Anders Porse Wett Hald, Christina Dam Kissmeyer, Nicolai John Kirk Kirkegaard
|
Hold
|
2024 nf/j (1j bi, 1j ge, 1j ke, 1j nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
CO2 og klima (Geografi)
CO2 og klima
Kernestof:
-Jordens opbygning, Alfred Wegeners hypotese, pladetektonik.
-Kulstofkredsløbet herunder hvordan geologiske processer (erosion og vulkanudbrud) påvirker kredsløbet.
-Oliedannelse
-Strålingsbalancen
-Menneskeskabte og naturlige klimaændringer.
Supplerende stof:
- CCS
Litteratur
- https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
-Naturgeografi - vores verden 2. udgave s. 16-23, 26-33, 64-66, 192 - 194, 201-213
-Naturgeografi - Jorden og mennesket: 172 - 174
Video
-Sådan lagres CO2 i undergrunden (Video fra GEUS: https://youtu.be/nnFuTYzD67U?si=k9QbXEvNpTyNA7Qv)
Forsøg
-Demonstrationsforsøg: konvektionskammer
-Demonstrationsforsøg: Tidsforskel mellem p- og s-bølge som funktion af afstand
-Rapport om et jordskælv i Japan
-Måling af den aktuelle strålingsbalance
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Geoarbejdsark 1_Alfred Wegener.docx
-
Geoarbejdsark 2 - Pladetektonik.docx
-
Alfred Wegener
-
Jimmy Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden (2. udgave), Geografiforlaget; sider: 30-32, 65-66, 204-213, 288
-
Når du læser, skal du have fokus på, hvordan pladerne bevæger sig i forhold til hinanden ved de tre forskellige pladegrænser (konstruktive, destruktive og bevarende).
-
I skal læse de to afsnit der hedder Hotspot og Drivkraft. Læsefokus: figur 11.27 og 11.28.
-
I skal kun læse afsnittet "Jordskælvsbølger". Læsefokus: Hvilke tre typer jordskælvsbølger findes der?
-
Læs de sidste 7 linjer af afsnittet "Inge Lehman, dansk seismolog" + kig på figur 11.32. Tænk over hvorfor man skal bruge tre seismiske stationer for at finde et jordskælvs epicenter.
-
Kig siden "Intro til vulkaner" igennem (du finder den i OneNote under modul 5). Læseformål: hvilken type vulkan dannes ved hhv. en konstruktiv og en destruktiv pladegrænse?
-
Aftal i jeres gruppe hvad I skal have styr på til næste modul.
-
Hvis du ikke nåede at blive færdig sidste modul, skal du læse side 208-213 i geografibogen og lave geoarbejdsark 4 om vulkaner færdig.
-
Tur til Den Permanente 1j.docx
-
Læs afsnittet om kulstofkredsløbet og kig på figur 15.5. Tænk over hvad pilene mellem de 4 sfære illustrerer.
-
Læs de tre afsnit "Kildebjergart", "Reservoirbjergart" og "Seglbjergart". Læseformål: Tænk over hvordan de tre lag er placeret ift. hinanden (figur 3.5).
-
Udklip.PNG
-
Husk jeres geografibog!
-
Læs fra afsnittet Vulkanisme frem til afsnittet Oceanerne og den globale temperatur. Læseformål: Hvordan påvirker et vulkanudbrud klimaet på kort og langt sigt?
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
CO2 og klima (kemi)
Læst stof:
Kend Kemien 1: 14, 16-17 (midt), 33-34ø, 37-38, 41-46, 49-52, 54-55 ø, 72-78ø, 88-97, 105-118
Aurum 1 : 143, 146, 149, 162-163 (fossile brændstoffer, forbrændingsreaktioner og drivhuseffekt)
Samlet omfang: 49 sider
Indhold:
Grundstoffer og kemiske forbindelser, tilstandsformer, reaktionsskemaer, afstemning, atomets opbygning, det periodiske system, elektronparbindinger, molekyler, elektronprikformler, strukturformler, zigzagformler, olie og naturgas kemisk set, uforgrenede alkaner, forbrændingsreaktioner, masse, stofmængde og molarmasse, kemiske mængdeberegninger, alkoholers opbygning, navngivning af alkoholer, bioethanol.
Eksperimentelt:
En ionforbindelsesomdannelse ved opvarmning (rapport)
Fremstilling og isolering af ethanol (rapport)
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
En ionforbindelses omdannelse ved opvarmning
|
03-10-2024
|
Fremstilling og isolering af ethanol
|
30-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Biologi: CO2 og klima
I dette første forløb så vi på cellerne og deres bestanddele med henblik på at kende til, hvordan celler (både pro-og eukaryote) er bygget op, men også for kan kende til særligt grørnkorn og mitokondriers funktion. Dette med henblik på at vi senere arbejdede med fotosyntese og respiration.
Vi arbejdede med økosystemer, hvor vi særligt så på havet som økosystem. I den forbindelse var vi ude på Den Permanente i Århus, hvor vi lavede en biotopundersøgelse. Vi lavede hjemme også et journalforsøg for at vise muslingers evne til at filtrere
I den anden halvdel af forløbet så vi endvidere, på hvordan klimaforandringer kan tænkes at ændre økosystemerne. Her fokuserede vi på havet i Arktis.
Afslutningsvis arbejdede vi med mikrobiologi. Vi så på mitose og vækstfaktorer (særligt temperatur) oglavede et gærforsøg.
Litteratur:
Mennesket og Naturvidenskaben s. 181-183 (3 sider)
Biologi til tiden 2. udg (85 (mitose), 122-123 (fotosyntese og respiration), 141-147 (mikrobiologi, vækst)
Opdag havet fra WWF: 8-12 (økosystemets opbygning), 13-15 (fotosyntese og respiration), 15-19 (energistrømme), 20-21 (kulstofkredsløbet) (14 sider)
Sider fra EMU om klimaændringer i arktis (6 sider).
Desuden forskellige figurer fra forskellige materialer. Figurerne findes i elevernes class-notebook.
Vi lavede følgende forsøg:
- Mikroskopi af grønkorn og mundhuleceller.
- Biotopundersøgelse
- Muslingefiltration
- Gærforsøg
Anvendte websites og film:
Begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=L4TJAozO2EE
Energistrømme i økosystemer: https://www.youtube.com/watch?v=ZEulJbe-pHQ
Quizlet om celler :https://quizlet.com/217921872/flashcards
Restudy respiration: https://www.youtube.com/watch?v=3CpqYwybSK0
Restudy fotosyntese: https://www.youtube.com/watch?v=lGP0DTfMJ78&t=19s
DTU-film om Arktis under forandring: https://www.youtube.com/watch?v=5yHyhFVuO-s
Film om celler: https://www.youtube.com/watch?v=qejg9g7O030&t=1s
Danmarks Sportsfiskerforbund: Stenrev – for havmiljø og biodiversitet: https://www.youtube.com/watch?v=ixTzcUHSg0Y&t=15s
Naturfilm info: Nyt stenrev i Limfjorden: https://www.youtube.com/watch?v=hdV_jj_iTdo
Nasjonal digital læringsarena: Enzymer: https://www.youtube.com/watch?v=hdV_jj_iTdo
2 film om mikroskopiering:
https://www.youtube.com/watch?v=xQKmQiigUP0
https://www.youtube.com/watch?v=VWdr55yJPIY&t=26s
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Vand (Geografi)
Vand
Kernestof
-Vandbalanceligningen, topografisk opland, forurening af grundvand samt hvordan jorden kan rense nedsivende vand på vej ned til grundvandet.
-Det danske landskab: forskel mellem Øst- og Vestdanmark, ledeblokke, istider og mellemistider, moræneaflejringer, smeltevandsslette.
-Tryk, vind og det globale vindsystem.
Litteratur
-Naturgeografi – vores verden 2. udgave s. 219-228, 249-255, 270-275
-https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/noerdviden/jorden-renseanlaeg
-https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/grundviden/forurening-grundvand.
Video
-https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614
-Gennemgang af vandbalanceligningen (https://youtu.be/GWAZOrA6UBY?si=zfcRt6wQd2jj03wl).
Forsøg
-Eksempler fra Grønland på hvordan Danmark så ud under den sidste istid
-Rapport om nedbør
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jimmy Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden (2. udgave), Geografiforlaget; sider: 26-33, 219, 252-253, 256-257, 270-275
-
Spring over afsnittene "Solen og klimaændringer" på side 29 og 30, samt "Oceanerne og den globale temperatur" på side 32. I kan bruge spørgsmålene på geoarbejdsark 6 som læsefokus, men I skal ikke svare på dem.
-
Læs frem til afsnittet "Overjordisk afstrømning".
-
Hvis du ikke blev færdig med at se videoen om vandbalanceligningen, som vi arbejdede med i sidste modul, skal du se den færdig. Du finder videoen i OneNote under geoarbejdsark 7.
-
DRTV - Jorden kalder: Er vores drikkevand i fare?
-
Læs de sider du ikke nåede at læse i sidste modul.
-
Husk din geografibog!
-
Læsefokus: Hvad er en ledeblok?
-
Marianne Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 249
-
Læs afsnittet om kyst- og fastlandsklima. Læsefokus: Hvorfor bliver der ikke så koldt i København om vinteren som i Moskva?
-
Læs afsnittet "Det globale tryk- og vindsystem". Læsefokus: Find det du læser om på figur 13.16.
-
Læs frem til afsnittet "Forskellige nedbørsformer". Læsefokus: Hvor meget afkøles en opstigende luftmasse, hvis den er hhv. umættet (tøradiabatisk) og mættet (fugtadiabatisk)?
-
NF-projekt om vand 1j 2025.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Biologi: Vand
I dette forløb så vi indledningsvis på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan vand bruges som transportmiddel i celler. Her var nogle af de væsentlige begreber diffusion (simpel diffusion, faciliteret diffusion og osmose) og aktiv transport.
Derefter fokuserede vi på de planter, vi dyrker i vores landbrug, og hvordan dette påvirker vandmiljøet i vores drikkevand, fjorde og ved vores kyster. I forbindese med drikkevandet talte vi om, hvordan nitrat i kroppen omdannes til nitrit og nitrits skadelige effekt. Dette gjorde vi med 2 figurer, som eleverne kan finde i deres onenote.
Vi så på, hvordan planterne er genetisk er forbedrede ved traditionel forædling. Nogle af de vigtige begreber var i den forbindelse DNA, centrale dogme, mitose, gener, mutationer, forædling, næringssalte, højtydende planter og eutrofiering, nitrat og nitrit.
I forbindelse med eutrofiering vendte vi også tilbage til forsøget "Muslingefiltration", som vi lavede i begyndelsen af skoleåret. I den forbindelse så vi på biogene rev.
tekster:
Biologi i udvikling C-niveau, 1.udg: 17-21, 181-186
Biologi til tiden: 85, 149-151, 169-172, 172-175,
E-bogen Opdag havet (WWF): s. 60-67.
film:
Begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=L4TJAozO2EE
Eutrofiering: https://www.youtube.com/watch?v=5JgTHwNP-qM
Osmose i cellen: https://www.youtube.com/watch?v=eXvBgjJiQCc
Muslinger som biogene rev: https://www.youtube.com/watch?v=f3bjfOUwTic
Øvelser:
Gør noget ondt ved gær
Osmose i kartoffelceller
oprensning af DNA fra hindbær
Klorofylmutanter i majs
Hvordan kommer jeres børn til at se ud?
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
gærøvelse
|
05-11-2024
|
Osmose i kartoffelceller
|
22-11-2024
|
Klorofylmutanter i majs
|
10-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vand (kemi)
Læst stof:
Kend Kemien 1: 55-56, 64-66, 68-69, 128-132, 133n-135, 150n-151, 182-183m, 185-189m,
Samlet omfang: 22 sider
Indhold:
Dannelse af ioner, formelenhed for ionforbindelser, navngivning af ionforbindelser, vand som opløsningsmiddel, opløselighed, fældningsreaktioner uden tilskuerioner, fældningstitrering, stofmængdekoncentration, volumen, mængdeberegning, simple redoxreaktioner, reduktion, oxidation.
Eksperimentelt:
Bestemmelse af saltindholdet i isotonisk saltvand (rapport)
Påvisning af en redoxreaktion (journal)
Links brugt i undervisningen:
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4a_simple_ioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_symboloever/index.html?pn=4%26l=1
https://www.vucdigital.dk/kemiC_symboloever/index.html?pn=4%26l=2
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4b_sammensatte_ioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/6b_sammensatte_ionforbindelser.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_ionforbindelser/step1.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_ionforbindelser/step2.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/7_faeldningsreaktioner.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/8_bundfaeldning.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_a.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c.html
https://www.vucdigital.dk/kemiC_bundfald/bundfald_over_c_2.html
https://www.youtube.com/watch?v=xdedxfhcpWo
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Biologi: Fedt og sundhed
Vi har set på de energigivende næringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), men sprang over alkohol. I kom i den forbindelse ind på, hvad vi bruger disse til foruden energi.
Vi har endvidere set på, hvordan vi fordøjer næringsstofferne og enzymernes betydning. Vi så også på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan forskellige stoffer passer membranen. Væsentlige begreber var her bl.a. diffusion (simpel og faciliteret diffusion, herunder osmose) og aktiv transport, enzymer, fordøjelsessystem, galdesalte og emulgering.
Dette førte os videre til blodkredsløbet, hvor vi så på blodkredsløbets og hjertets opbygning. Men også hvordan vi holder os sunde ved at dyrke motion og spise efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Væsentlige begreber er her bl.a. , foruden blodkredsløb og hjerte, blodtryk, puls energibalance, BMI, Talje-hofte-ratio, motion,
Tekster:
Biologi i udvikling, 1. udg.: 17-21 og 75-82. 90-115
Biologi til tiden: 24-25, 147-149.
Film:
Om udvikling af kostråd: https://www.youtube.com/watch?v=wgV0GmO4jRM&t=5s
FriVidenom fordøjelsessystemet: https://www.frividen.dk/fysiologi/#Video1_Fordjelsessystemet
Blodkredsløbet: https://www.youtube.com/watch?v=_vZ0lefPg_0
Hjerteforeningen, playliste - små film om hjertet og hjertekarsygdomme: https://www.youtube.com/playlist?list=PLgcT9JaGfncnzSWRYXJSlq2UiRtGn3vbL
Forsøg:
Fordøjelse af fedt
BMI og THR
Måling af åndedræt, puls og blodtryk
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
2. projekt vand
|
15-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Sundhed og befolkning
Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
Geografifaglige kernestof:
- Naturbetinget ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
Indhold:
- Oliedannelse og olieindvinding, herunder energiproduktion i Nordsøen
- Byer og byudvikling, herunder UHI (varmeø) lokalt i Aarhus
- Transport i byerne
- Blackers model for demografisk transition
- Energiproduktion - olieudvinding i Nordsøen
- Befolkningspyramider og middellevetid
- Direkte og inddirekte befolkningspolitik
- Sundhedspolitik, herunder forskel på sundhed indenfor forskellige socialgrupper
- Vahls klimazoner og planterbælter, herunder bestemmelse af hydrotermfigurer.
- Tværfagligt projekt om produktion af oliven og påvirkningen af klimaforandringer
Forsøg:
- Rapport om Blackers model
- Minifremlæggelser om anvendelsen af forskellige typer af grøn energi
- Albedomåling ved tre forskellige steder rundt om akademiet. UHI i Aarhus
- Kulturplanter og hydrotermfigurer, herunder en tur til Botanisk Have i Aarhus
- Øvelse om olieforsøg og olieindvinding
- Undersøgelsen af befolkningspolitikken i et af de fire lande: Danmark, Kina, Rusland eller Indien
Særlige fokuspunkter:
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jimmy Mangelsen m.fl.: Naturgeografi - vores verden (2. udgave), Geografiforlaget; sider: 64-66, 75-77, 84-87, 92-96, 264-267, 300-303, 306-311
-
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klar-besked-fra-klimaraadet-stop-nye-olieeventyr-i-nordsoeen
-
TARGIT Anywhere
-
Blackers model
-
I skal have lavet øvelse 1+2 som vi lavede i tirsdags.
-
Opgave om Blackers model og befolkningspyramider.docx
-
Befolkningspyramider
-
E. Sanden, A. Witzke, K. Duus, J. Ranfel: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 94-99
-
Europa løber tør for olivenolie
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fødevarer og sundhed (kemi)
Læst stof:
Kend Kemien 1: 18, 21-22, 24, 30-32, 78-80, 146-148, 152, 160-169, 173-176, 201-212
Samlet omfang: 43 sider
Indhold:
Polaritet, polære og upolære molekyler, elektronegativitet, hydrofile og hydrofobe grupper, triglycerider, fedtsyrer, smeltepunkt, kogepunkt, mættede og umættede fedtstoffer, cis-transisomeri, hydrolyse, kondensation, additionsreaktion, syrer og baser, korresponderende syre-basepar, syrestyrke, pH-begrebet, syre-baseindikatorer, indikatorpapir, syre-basetitrering.
Eksperimentelt:
Masseprocenten af fedt i chips (rapport)
Undersøgelse af fedt i chips (rapport)
Syreindholdet i citrusfrugter (journal)
Bestemmelse af eddikesyreindholdet i eddike (rapport)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Seksualundervisning
Efter en indledende samtale om sex biologiske funktion og kønskromosomer, så vi på opbygningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer. vi så også på sædcellens opbygning og dannelsen af sædceller ved meiose. Vi kom ikke ind på hormoners betydning. Der efter var fokus på kønssygdomme, hvor vi hovedsageligt så på klamydia, som en sygdom der skyldes en bakterie. Afslutningsvis lavede vi forsøget smittesprdening og arbejdede med 3 måder at beskytte sig mod barløshed og kønssygdomme (kondom, sterilisation og pessar). Eleverne så på hvilken præventionsform der var hensigtsmæssig i hvilken situation.
tekster:
Biologi i udvikling 1. udg.: siderne 136-138, 146-147, 149-150, 151-152
Sex, køn og grænser (i-bog) kap4: Sex kort-fortalt ( 3 sider)
Forsøg: smittespredning
Websites og film:
Film om meiose: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/mikrobiologi/#1516018492125-e022184f-c3f6
P3: derfor er klamydia så akavet: https://www.youtube.com/watch?v=JKacceYcybg
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
fedtfordøjelse
|
13-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forberedelse til enkeltfaglig eksamen
Dette forløb har bestået af repetition med fokus på at forberede eleverne til den enkeltfaglige eksamen. Derfor er intet nyt stof blevet gennemgået, men der er blevet brugt nedenstående videoer:
https://youtu.be/VTH8EaCIEhk
https://youtu.be/Kj89VUaZMs4
https://youtu.be/thNBQVRQAsI
http://youtu.be/yxDkDoc-4aw?hd=1
http://youtu.be/6lZAlay6GYc?hd=1
https://youtu.be/KcsxIifE2zE
http://youtu.be/ZFx3MMRYbFM?hd=1g
https://www.youtube.com/watch?v=JFBnAxKLIfI
https://youtu.be/Ldi_zAMiqnE
https://youtu.be/nr-a2-dQYic
https://youtu.be/PtIre7Kbrnc
https://youtu.be/DxrTOWkgP7M
https://youtu.be/wYFcmVx1muk
http://youtu.be/ocxKekh-l-8?hd=1
http://youtu.be/UQ91QKPlK9Y?hd=1
http://youtu.be/jKQSxID1uXs?hd=1
https://youtu.be/rR6YWjewqJ0
https://youtu.be/tuPkTJmtYuw
https://youtu.be/2CzgPPzw9Qc
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67467067106",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67467067106",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67467067106"
}