Holdet 1pr bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Mette Jørgensen Djernæs
Hold 2025 bk/1pr bk (1pr bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Familien
Titel 3 Rumillusion
Titel 4 Skønhed
Titel 5 Vilde stilperioder
Titel 6 Arkitektur
Titel 7 EKSAMENSPROJEKT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Introduktion til billedkunst C,
Forskellige kom-til-at-kende-hinanden aktiviteter
Praktisk øvelse: Vi laver Exqusite Corpses
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Familien

Forløb med tematisk fokus på:

Hvordan den borgerlige kernefamilie iscenesættes i kunsten som et ideal, særligt i 1800-tallet, og hvordan kernefamiliens funktion, værdier - herunder kønsroller, familiehierarki og opdrager udfordres i 1900-tallets kunst - og frem til i dag.

Og at kernefamilien i dag udfordres af andre familiekonstruktioner - både familiekonstruktioner, vi kender fra det før-borgerlige samfund (fx storfamilien) eller helt nye former (fx regnbuefamilier).

Forløb med formelt fokus på værkers komposition (primært billeder): Format, beskæring, 2-deling, 3-deling, dominerende linjer og former (cirkel/oval, trekanter, firkanter), kompositionsprincipperne: hierarkisk vs additiv, statisk vs dynamisk og åben vs lukket. Herunder pyramidekomposition, centralkomposition, cirkel- og oval komposition, horisontal- og vertikal komposition, diagonalkomposition, begreberne stabile og ustabile tre- og firkanter.

Analyse og fortolkning af familieportrættet i en helt overordnet kunsthistorisk sammenhæng (det idealiserede familieportræt i 1800 tallet med traditionelt hierarki omkring faderen, traditionelle roller/kønsroller), bruddet med såvel form og indhold i starten af 1900 tallet og samtidskunstens udfordring af selve familiekonstellationen.

Projekt: Familieportræt

(med inspiration i øvelser undervejs; collageøvelse, art-attack (cut-up og collage) samt øvelse inspireret af Julie Nords familieportrætter (blanks og kontraster)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rumillusion

Forløb uden tematisk fokus, men formelt fokus på rumskabende virkemidler: Hvordan man skaber rum på en flade, hvorfor det primært er billeder, der arbejdes med. Der er arbejdet med tegneøvelser i forhold til linearperspektiv (ortogonaler, forsvindingspunkt, lineære gradienter og repoussoir), frø, normal og fugleperspektiv og hertil lysets-/skyggens rumskabende effekt (egenskygge, slagskygge, højlys, mellemtoner, skygge)

Stilhistorisk fokus på perspektivets udvikling ((hertil også farveperspektiv og optiske gradienter) i renæssancen, den gradvise udfasning af størrelsesperspektivet til fordel for det lineære perspektiv og renæssancens idealistiske naturalisme.

Projekt: Hard Edge Gråtone-portræt

Teori på baggrund af: Uddrag af Henrik S. Andersen & Ole Laursen: Metode * Kronologi * Tema, Systime, 2006,  Kapitlet "Rummet", s. 17-27
Uddrag af Jørgen Holt Eriksen m.fl.: Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum, Systime, Kapitlet "Rumlæren, s. 180-189
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skønhed

Tematisk forløb omkring skønhed med hovedvægt på klassisk skønhed/klassisk æstetik. Herunder idealproportioner, den guddommelige proportion, det gyldne rektangel og de gyldne snit. Der er særlig opmærksomhed på skulpturen som værktype: visualiseringer af menneskekroppen - indsnævret til tre hovedudtryk: Den stiliserede krop, den naturaliserede krop (idealistisk/realistisk) og den dramatiserede krop.

Stilhistorisk introduceres eleverne - på Antikmuseet - til antikkens dominerende perioder: den arkaiske periode, den klassiske periode og den hellenistiske periode. Disse tre periode danner baggrund for de "mega-trends" vi forfølger op gennem stilhistorien.

Forløbets formelle fokus er den faglige beskrivelse af skulpturen (skulpturanalyse)

PROJEKT: Skulptur af den dramatiske krop med naturalistiske proportioner

Projekt: Skulptur i ostevoks
(Krav: En proportioneret krop i – ikke nødvendigvis med naturaliserede detaljer/gerne i stiliseret form – i en dramatisk positur)

Besøg af muskelsvindsfonden: Pærfekt, croquis.

Teori (læst): Bay Andersen og Højgaard: TAP, kapitlet "Klassisk æstetik" og uddrag af dokumentar: Skønhedens magt, DR 2016, teori fra Antikmuseets hjemmeside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vilde stilperioder

I dette forløb har der været fokus på "vilde" virkemidler og deres stilhistoriske oprindelse. Der har således været fokus på LYS/skygge som virkemiddel (lineær og malerisk stil/formdannende og malerisk lys, Renæssancestilen versus den dramatiske lyssætning i barokken, Clair Obscure), eleverne har arbejdet kort med vanitas og memento mori. Herefter har der været fokus på farver og særligt den farveholdning, der udvikles i den ekspressionistiske stil. Der er her arbejdet teoretisk og praktisk med farver: farvecirklen, farvens mætning, farvens lysværdi, valører, akromatiske farver og gråtoneskalaer, naturalistiske farver/jordfarver og farvekontraster: egenkontrast, lys/mørk-kontrast, kulde-varmekontrast, komplementærkontrast, kvantitetskontrast og kvalitetskontrast. Til slut har der været fokus på surrealismens "vilde"virkemidler i forhold til at formidle det indre liv i det ydre. Her er der arbejdet med surrealismens kontraster mellem det ydre og indre: kontrasten mellem det naturalistiske ydre og symboler, der bryder med realismen, størrelseskontraster, formkontraster mellem det organiske og det geometriske, kvalitetskontraster/styrke-kontraster og materiale-kontraster. Eleverne har tidligere arbejdet med Exquisite corpses og familieportrættet med lån fra Julie Nords univers - og det trækkes en tråd til.

Projekt: Farveblanding og gengivelse af et simpelt ekspressionistisk motiv

Teori på baggrund af: Uddrag af Henrik S. Andersen & Ole Laursen: Metode * Kronologi * Tema, Systime, 2006, kapitlet "Lyset og skyggen" + "Farven"
Uddrag af Jørgen Holt Eriksen m.fl.: Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum, Systime: side 83-85, 131-136, 107-112
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arkitektur

Kort forløb  med helt overordnet introduktion til KLASSISK arkitektur (det strenge klassiske udtryk versus det barokke) med fokus på klassiske elementer som søjlen, trekantsgavlen (fronton) - tempelindgangen, cirklen i amfiteatret/arenaen, romerske/romanske buer (triumfbuen), MODERNE arkitektur (Le Corbusiers 5 principper) og POSTMODERNE arkitektur,  hvor der har været fokus på symbolik og visuelle referencer, dekonstruktion, referencer til klassisk og moderne arkitektur og arkitektoniske principper, som kan anvendes på tværs/formgivningsprincipper: Geometrisk versus organisk, horisontal/vertikal versus diagonal/skrå, central organisering/frontalitet, rytme/repetition, hierarki, transformation, farvekontrast, formkontrast, overfladekontrast og stilkontrast. To ud af de seks lektioner er brugt til et praktisk projekt

Projekt: Senmoderne, dekonstrueret busstoppestedskur
(Krav: Byg en model med udgangspunkt de oprindelige flader i traditionelt, moderne busskur. Dit dekonstruerede busskur skal enten have et kantet, spidst udtryk med skæve linjer eller det skal genskabes i organiske, bløde former og linjer)

Teori: Uddrag af Jørgen Holt Eriksen m.fl.: Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum, Systime: side 24-25, 21-23 og 48-52, uddrag af videodokumentar: Danmarkshistorien.dk/Voksende byer – del 2/3 – Gellerupvisionen, nyhedsklip fra TV2 Østjylland, januar 2017 (helhedsplanen, Gellerup).
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EKSAMENSPROJEKT

Fælles tematisk emne, som klassen arbejder med: Individuelt i konsultation med jeres lærer.

EKSAMENSPROJEKT:

Individuelle valg i forhold til udtryksform og tematisk retning i forhold det overordnede fælles tema, som er:

PARAFRASEN

Eleverne vælger individuelt hvilket professionelt værk, de vil parafrasere, intentionen/ideen med parafrasen og hvordan de vil parafrasere værket.

Info til eleverne:

Under hele processen skal du reflektere over/undersøge:

1. Hvorfor du vil parafrasere et bestemt værk

Hvad vil du lave om - og hvorfor?


2. Hvad vil du parafrasere?

Hvad ændrer du evt. i forhold til motivet?

Hvad ændrer du evt. i forhold til virkemidler?

Hvad ændrer du evt. i forhold til mediet?


3. Hvordan du vil udføre parafrasen

Stil dig selv en passende opgave (8 lektioner)

Brug materialer, der er til rådighed!

Brug teknikker, du kender!

(collage, foto, tegning, maleri (overførsel ved karbonpapir),

ostevoksskulptur, modelbyggeri)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer