Holdet 1f nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anders Porse Wett Hald, Mads Heltoft Laursen, Maria Jelena Arrøe Jensen
Hold 2025 nf/f (1f bi, 1f ge, 1f ke, 1f nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og molekyler
Titel 2 Klima og byudvikling
Titel 3 Liv og celler
Titel 4 Fossile brændstoffer
Titel 5 Økologi
Titel 6 mikrobiologi
Titel 7 Fællesfagligt forløb: Klima og byudvikling
Titel 8 Befolkning og sundhed
Titel 9 Stofmængdeberegninger
Titel 10 Kost og Sundhed
Titel 11 Fedtstoffer
Titel 12 Fællesfagligt forløb Sundhed og fødevarer
Titel 13 Vand
Titel 14 Vand
Titel 15 Genetik
Titel 16 Ioner og ionforbindelser
Titel 17 Forplantning
Titel 18 Syrer og basser
Titel 19 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og molekyler

I forløbet arbejde vi med:

Afstemning af reaktionsskemaer og kemisk notation
Atomets opbygning og det periodiske system
Elektronparbindinger, molekylers opbygning, formler og navne


Materialer

I gang med kemi:
s 11-14,  26-37, 49-55,

Eksperimentelt arbejde

Kemiske småforsøg med carbondioxid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima og byudvikling

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Overordnet kernestof:
- miljø og bæredygtighed
- ressourceudnyttelse, produktion og teknologi

Geografifaglige mål:
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer
- vejrforhold, klima, klimaændringer

Indhold:
- Kulstofkredsløbet og drivhuseffekt
- Klimaforandringer og albedo
- Grønlandspumpen og klimaforandringernes påvirkning af den.
- Strålingsbalance og feedbackmekanismer
- Oliedannelse, olieindvinding og byen forbrug
- Klimasikring og klimatilpasning af Aarhus

Forsøg
- Grønlandspumpe
- Strålingsbalance ved Århus Akademi
- Tur til Risvangs Alle og lave byrumsanalyse
- Små øvelser med MiljøGIS ift. havspejlstigning og ekstrem nedbør
- Olieforsøg
- NF fag på Aarhus Tech i forbindelse med Praksis fra start
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Liv og celler

I dette indledende forløb er eleverne blevet introduceret for eukayote og prokaryote celler og deres opbygning. Undermikroskop har de kigget på både plante- og dyreceller. Eleverne har i den forbindelse kigget på, hvad der karakteriserer biologisk liv.


Forsøg Mikroskopiering af plante og dyre-celler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fossile brændstoffer

I forløbet blev der bl.a.  arbejdet med fossile brændsler (især alkaner) , drivhusgasser, globalopvarmning og betonsproduktionens indflydelse carbonkredsløbet.

Forløbet blev afsluttet med et tværfagligt projekt. Eleverne besøgte først struktøruddannelsen på Aarhus Tech hvor de  byggede klimasikrede "byrum" i beton Derefter arbejdede de med problemformuleringen "Hvordan kan vi lave en klimatilpasning i Aarhus der tager højde for biodiversiteten".

Kernestof:

- Kemiske bindingstyper (elektronparbindinger)
- Organiske (alkaner) molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Kemiske reaktioner (fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner og substitutions reaktioner)

Materialer:

I gang med kemi s- s 11 (afsnittet om endo- og exoterme reaktioner), 56-58, 60 -61, 89-97, 107-108,
Isis C  Alkaners egenskaber (afsnit 6.3)
Uddrag fra materialesamling om cement og beton - c-niveau (fra KVUC og åben virksomhed)

Eksperimentelt arbejde:

Alkaners egenskaber (rapport)
Kalkafbrænding, læsket kalk og carbonatprøve (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økologi

Vi arbejdede med økosystemer.
Eleverne deltog i et udviklingsforsøg, "Praksis fra start i samarbejde",  med ÅrhusTech og Århus Gymnasium Tilst. Vi lavede sammen med geografi og kemi, et tværfagligt forløb, om hvordan vi kan øge biodiversiteten i byen under hensyntagen til forventede klimaforandringer. Her skulle de på Århus Tech i samarbejde med struktøruddannelsen lave et regnvandsbassin. I den forbindelse havde de i biologi sået en bakke, med blomsterfrø. Blomsterrne brugte de efterfølgende i biologi, hvor de brugte dem til en primærproduktionsmåling. Et andet forsøg, eleverne lavede, var en sammenligning af to biotoper ved hjælp af et simpelt indkeks. Således arbejdede vi i biologi med økosystemers opbygning med fokus på byer og skove. vigtige begreber, vi arbejdede med var: biodiversitet, fødekæder, fødenet og energistrømme, fotosyntese og respiration.

Vigtige begreber, vi arbejdede med var: biodiversitet, fødekæder, fødenet og energistrømme, fotosyntese, respiration og kulstofkredsløb.

Forsøg: Primærproduktionsmåling og biodiversitet, et simpelt indeks, .

Film:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/i-aar-kom-biodiversitet-paa-alles-laeber-men-hvad-gaar-det-egentlig-ud-paa
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - Olieindvinding 18-09-2025
Rapport - Strålingsbalance 23-09-2025
Alkaners egenskaber 29-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 mikrobiologi

I dette korte forløb arbejdede eleverne med det, de tidligere har haft om eukaryote og prokaryote celler. Det korte forløb mundede ud i et gærcelleforsøg, hvor de talte bobler, ved forskellige temperaturer som udtryk for respirationens afhængighed af temperatur.

faglige begreber: fotosyntese, respiration, mikroorganismer, eukaryote og prokaryote celler, begrænsende vækstfaktorer, mitose samt kort om enzymer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
biodiversitet 01-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fællesfagligt forløb: Klima og byudvikling

I dette første fællesfaglige projekt har eleverne arbejdet med problemformuleringen:

- Hvordan kan vi lave en klimatilpasning i Aarhus der tager højde for biodiversitet?

Eleverne har i de foregående forløb bl.a. haft undervisning om økosystemer og biodiversitet i biologi, cement og beton i kemi samt klimaforandringer og klimatilpasning i geografi.

Herunder har eleverne lavet en praktisk opgave på Aarhus Tech, hvor færdigheder inden for struktøruddannelsen afprøves. Efterfølgende lavede de en planche, hvor problemstillinger og figurer fra hvert fag samt den praktiske opgave indgik. Planchen blev til sidst præsenteret mundtligt for en mindre gruppe af elever fra klassen og en lærer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Befolkning og sundhed

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Geografifaglige kernestof:
- Naturbetinget ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Indhold:
- Byer og byudvikling
- Blackers model for demografisk transition
- Befolkningspyramider og middellevetid
- Erhverv og erhvervsudvikling (Fourasties diagram)
- Sundhedspolitik og befolkningspolitik.
- Landbrugsudvikling i Danmark og fødevarerproduktion
- Økologisk vs. konventionelt landbrug
- Mælkeproduktion og naturgrundlaget for landbrug.

Forsøg:
- Rapport om befolkningstallet og BNI
- Byudvikling i Aarhus - empirisk analyse af Aarhus i tal.
- Undersøgelsen af befolkningspolitikken i et af de fire lande: Danmark, Kina, Rusland eller Indien
- Statistik i forhold til landbrugsproduktion og mælkeproduktion i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Stofmængdeberegninger

Fagligt indhold

Mængdeberegning (stofmængde, molarmasse, masse, beregning ved reaktionsskemaer)
Stofmængdekoncentration


Materialer:
I gang med kemi s. 118-125,  152-154


Eksperimentelt arbejde:

Fremstilling af ethanol
Syntese af kalk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kost og Sundhed

Vi har set på de energigivende næringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), men sprang over alkohol. I kom i den forbindelse ind på, hvad vi bruger disse til foruden energi.

Vi har endvidere set på, hvordan vi fordøjer næringsstofferne og enzymernes betydning. Vi så også på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan forskellige stoffer passer membranen. Begreber, der kort blev nævnt, var her bl.a. diffusion (simpel og faciliteret diffusion, herunder osmose) og aktiv transport, emne de gik mere i dybden med enzymer, fordøjelsessystem, galdesalte og emulgering.

Vi arbejdede også med blodkredsløbet, hvor vi så på blodkredsløbets og hjertets opbygning.  Men også hvordan vi holder os sunde ved at dyrke motion og spise efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Væsentlige begreber er her bl.a. , foruden blodkredsløb og hjerte, blodtryk, puls energibalance, BMI, Talje-hofte-ratio, motion,

Eleverne var igen på Århus Tech, hvor de lavede is sammen med en kokke-underviser. I den forbindelse lavede de hjemme på skolen en kostanalyse baseret på opskriften.

Væsentlige faglige begreber: blodkredsløb og hjerte, blodtryk, puls energibalance, BMI, Talje-hofte-ratio, motion, cellemembran, diffusion (simpel og faciliteret diffusion, herunder osmose) og aktiv transport, emne de gik mere i dybden med enzymer, fordøjelsessystem, galdesalte og emulgering.

Forsøg: Måling af åndedræt, puls og blodtryk, Måling af BMI og THR, Fordøjelse af fedt (triglycerider), kostanalyse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
fedtfordøjelse 13-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fedtstoffer

I forløbet er der arbejdet med blandbarhed og fedtsyrers og triglyceriders opbygning og egenskaber og reaktioner triglycerider kan deltage i. Der var også fokus på emulgatorers virkning.

Forløbet blev afsluttet med et tværfagligt projekt. Eleverne besøgte først kokkeskolen på Aarhus Tech og fremstillede is.  Derefter arbejde de i grupper med problem formuleringen "Hvordan produceres is, og er det en sund fødevare?" Til sidst fremlagde eleverne deres projekt individuelt under eksamenslignende forhold.

Kernestof:
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- Organiske molekylers opbygning, navngivning (kort), egenskaber og anvendelse
- Kemiske reaktioner (kondensation, hydrolyse, addition (hærdning)

Supplerende stof

Emulgatorer

Materialer:

Kemi kemi 1 2.udgave:
s 223- 230

I gang med kemi s. 21-25, 62-67

Demo: Blandbarhed

Eksperimentelt arbejde:

Fremstil din egen mayonaise (journal)
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fællesfagligt forløb Sundhed og fødevarer

I dette første fællesfaglige projekt har eleverne arbejdet med problemformuleringen:

- Hvordan produceres is, og er det en sund fødevare?

Eleverne har i de foregående forløb bl.a. haft undervisning i biologi om energigivende næringsstoffer, officielle kostråd og fordøjelse af fedt. I kemi har de arbejdet med fedtstoffer blandbarhed og emulgatorer.

Herunder har eleverne lavet en praktisk opgave på kokkeuddannelsen på Aarhus Tech, hvor de lavede is.  Efterfølgende lavede eleverne et projekt , hvor problemstillinger og figurer fra hvert fag samt den praktiske opgave indgik. Eleverne præsenterede deres projekt individuelt for en lærer under eksamenslignende forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Vand

dette forløb så vi indledningsvis på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan vand bruges som transportmiddel i celler. Her var nogle af de væsentlige begreber diffusion (simpel diffusion, faciliteret diffusion og osmose) og aktiv transport.

Derefter fokuserede vi på de planter, vi dyrker i vores landbrug, og hvordan dette påvirker vandmiljøet i vores drikkevand og kystnære havmiljø. I forbindelse med drikkevandet talte vi om, hvordan nitrat i kroppen omdannes til nitrit og nitrits skadelige effekt.

Væsentlige begreber var her bl.a.: begrænsende vækstfaktorer, fosfat og især nitrat (og nitrit), kvælstofkredsløbet (overfladisk), springlag, iltsvind.

for de elever der skal op til eksamen, lavede vi afslutningsvis forsøget "Muslingefiltration.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
osmose-opgave 06-02-2026
klorofylmutanter i majs 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vand

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof geografi:
- Vejr, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur - og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer

Indhold:
- Vandets kredsløb
- Tryk og vind, herunder det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur
- Nedbørstyper, herunder Føhnvinde
- Istidslandskab og særlig fokus på forskellige jordbundstyper.
- Grundvandsdannelse og jordbundstyper
- Rent drikkevand i Danmark og folketingsvalget
- Nitratudledning til søerne og lavbundsjorde


Forsøg
- Tegning af det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur i rummet
- Empirisk forsøg med Windy.dk som illustration af det globale vindsystem.
- Undersøgelse af et parti i forbindelse med folketingsvalget ift. holdning om "rent drikkevand"
- Beregning af stigningsregn og føhnvinde
- Nedsivning af vand i to forskellige jordbundstyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Genetik

Kort genetikforløb, der skal lede frem til den sidste del af vandforløbet, hvor eleverne har set på, hvordan man har anvendt genetisk viden til forædling, og hvordan forædling har ført til produktion af planter med ønskede egenskaber og videre til anvendelse af næringsstoffer/næringssalte, hvilket igen har ført til eutrofiering af vandmiljøer.

Eleverne er introduceret for en rækkegrundlæggende genetikbegreber F.eks.: DNA, Gener, biologiens centrale dogme, nucleotider, genotype, fænotype, homo- og heterozygot, mutationer, forædling, rene linjer, højtydende planter,

Forsøg: "Klorofylmutanter i majs", "Vi laver børn".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose-rapport 02-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ioner og ionforbindelser

Fagligt indhold

Ioner - etatomige og fleratomige, ionforbindelser, ionbinding, iongitter
Ionforbindelsers formler, navne og opløselighed
Iondannelse, begreberne oxidation og reduktion, simple redoxreaktioner
Simple Fældningsreaktioner (ion-reaktionsskema)
Stofmængdekoncentration
Næringssaltene nitrat og phosphat

Eksperimentelt arbejde:

Metallers reaktion med syre
Ionforbindelsers egenskaber

I gang med kemi s. 135-142, 146- 149 , 166-171,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forplantning

Efter en indledende samtale om sex biologiske funktion og kønskromosomer, så vi på opbygningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer. vi så også på sædcellens opbygning og dannelsen af sædceller ved meiose. Vi kom ikke ind på hormoners betydning. Der efter var fokus på kønssygdomme, hvor vi hovedsageligt så på klamydia, som en sygdom, der skyldes en bakterie. Afslutningsvis lavede vi forsøget smittespredning og arbejdede med 3 måder at beskytte sig mod barløshed og kønssygdomme (kondom, sterilisation og pessar). Eleverne så på hvilken præventionsform der var hensigtsmæssig i hvilken situation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport - Føhnvind og stigningsnedbør 13-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Syrer og basser

Fagligt indhold

Syrer og baser
Syre-base reaktioner
Syrer og basers styrke
pH (kun målinger - ikke beregninger)


Materialer

I gang med kemi: 191-197, 205-207

Eksperimentelt arbejde:
Citrusfrugters koncentration af citronsyre

Demo: Magnesium i eddikesyre og saltsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer