Holdet 2025 nf/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karina Schiørring Kristensen, Mads Heltoft Laursen
Hold 2025 nf/k (1k bi, 1k bi eks, 1k ge, 1k ke, 1k ke eks, 1k nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og reaktioner (kemi)
Titel 2 Celler (biologi)
Titel 3 Klima og byudvikling
Titel 4 Økologi og biodiversitet (biologi)
Titel 5 Molekyler (kemi)
Titel 6 Cement og beton (kemi)
Titel 7 Klima og byudvikling
Titel 8 Stofmængdeberegning (kemi)
Titel 9 Befolkning og sundhed
Titel 10 Genetik (biologi)
Titel 11 Polære og upolære molekyler (kemi)
Titel 12 Fedtstoffer (kemi)
Titel 13 Kost og fordøjelse (biologi)
Titel 14 Fødevarer og sundhed
Titel 15 Vand
Titel 16 Blodkredsløbet (biologi)
Titel 17 Ioner og ionforbindelser (kemi)
Titel 18 Klamydia
Titel 19 Søen (biologi)
Titel 20 Syrer og baser (kemi)
Titel 21 Fællesfagligt projekt om vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og reaktioner (kemi)

Forløbet har taget udgangspunkt i:
- Atomets opbygning
- Periodesystemet
- Opskrivning og afstemning af kemiske reaktioner
- Sikkerhed i laboratoriet

Forsøg:
- Tegn på en kemisk reaktion (journal)
- Små forsøg med CO2 (journal)

Pensum:
Tekst: ”Hvad er kemi?” side 1-4 af Kirsten Brink Lund
ISIS c afsnit 1.2
Note om sikkerhed

Øvelse:
Grundstofkonkurrence
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Celler (biologi)

Forløbet er bygget op af en introduktionsdel omkring hvad er liv. Derefter arbejder vi med cellers struktur og funktion med fokus på forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler, samt forskelle og ligheder mellem dyre- og planteceller. Vi har desuden talt om naturvidenskabelig metode herunder kvalitative og kvantitative forsøg.

Materiale:
Biologi til tiden s. 13-15
Oplev naturvidenskaben side 8-11

Video om celler: https://www.youtube.com/watch?v=qejg9g7O030

Øvelse: Levende og ikke-levende

Forsøg
- Mikroskopi af plante- og dyreceller (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima og byudvikling

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Overordnet kernestof:
- miljø og bæredygtighed
- ressourceudnyttelse, produktion og teknologi

Geografifaglige mål:
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer
- vejrforhold, klima, klimaændringer

Indhold:
- Kulstofkredsløbet og drivhuseffekt
- Klimaforandringer og albedo
- Grønlandspumpen og klimaforandringernes påvirkning af den.
- Strålingsbalance og feedbackmekanismer
- Oliedannelse, olieindvinding og byen forbrug
- Klimasikring og klimatilpasning af Aarhus

Forsøg
- Grønlandspumpe
- Strålingsbalance ved Århus Akademi
- Tur til Risvangs Alle og lave byrumsanalyse
- Små øvelser med MiljøGIS ift. havspejlstigning og ekstrem nedbør
- Olieforsøg
- NF fag på Aarhus Tech i forbindelse med Praksis fra start
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi og biodiversitet (biologi)

I dette forløb har vi arbejdet generelt med økosystemer. Vi har fokuseret på økosystemets opbygning med fokus på biotiske og abiotiske faktorer, primærproducenter, konsumenter og fødekæder. Vi har arbejdet med energi og vækst med specielt fokus på processerne fotosyntese og respiration og primærproduktion. Vi har arbejdet med biodiversitet og set på insekternes betydning for biodiversiteten samt biodiversitet i byerne.
Vi har arbejdet med  kulstofkredsløbet med fokus på de biologiske processer hvor kuldioxid indgår (fotosyntese, respiration og nedbrydning) samt global opvarmning og konsekvenserne heraf - særligt i forhold til biodiversitet.

Til sidst har vi lavet et tværfagligt projekt om klimaforandringer og byudvikling. Projektet har omhandlet konsekvenserne af global opvarmning i form af nødvendige klimasikringer og fokus på biodiversitet i byerne. I denne forbindelse har eleverne lavet en praktisk struktøropgave om klimasikring på Aarhus Tech.

Materiale:
- Biologi til tiden s. 119-125
- Biologi i udvikling afsnit 8.4
- hæftet ”Biodiversitetskrisen” afsnit 5+6+7
- Biodiversitetskrisen, Nucleus afsnit 1.3.1
- Uddrag fra Artiklen Pladsmangel og pesticider udrydder alverdens insekter, Aktuel Naturvidenskab nr. 5 2023

Videoer:
- Fotosyntese og respiration: https://www.youtube.com/watch?v=MaQUnnoKfVM
- Fotosyntese og respiration: https://bio-aktivator.systime.dk/?id=1029#c3880
- Biodiversitet: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/i-aar-kom-biodiversitet-paa-alles-laeber-men-hvad-gaar-det-egentlig-ud-paa
- Konsekvenser ved global opvarmning: https://www.youtube.com/watch?v=QRgzTl7wHDM

Forsøg:
- Bestemmelse af primærproduktion (journal)
- Biodiversitet (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biodiversitet 02-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Molekyler (kemi)

Forløbet har
- grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper (elektronparbindinger)
- Simple organiske (alkaner) og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- Ufuldstændige og fuldstændige forbrændingsreaktioner
- Substitutionsreaktioner

Materiale:
- Aurum s. 146 + 149
- Kend kemien side 21-22 + 72-74
- ISIS c afsnit 6.3

Øvelse:
- Molekylbyggesæt

Forsøg:
- Alkaners egenskaber (rapport)
- Blandbarhed (demo)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alkaners egenskaber 09-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Cement og beton (kemi)

Forløbet har taget udgangspunkt i:
- Cement og beton - produktion og anvendelse
- Betonproduktionens indflydelse på carbonkredsløbet
- Exo- og endoterme reaktioner

Materialer:
- Materialesamling om cement og beton - c-niveau (fra KVUC og åben virksomhed), side 1-3
- Note om exoterme og endoterme reaktioner

Video:
https://www.undervisningslokalet.dk/beton-og-kulstofkredsloebet/

Forsøg:
- Kalkafbrænding og læsket kalk (journal)

Forløbet afsluttes med et tværfagligt projekt, hvor eleverne skal arbejde med problemformuleringen: Hvordan kan vi lave en klimatilpasning i Aarhus der tager højde for biodiversiteten.
I projektet har eleverne besøgt struktøruddannelsen på Aarhus Tech og selv bygget et klimasikret bymiljø i beton.

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og byudvikling

I dette første fællesfaglige projekt har eleverne arbejdet med problemformuleringen:

- Hvordan kan vi lave en klimatilpasning i Aarhus der tager højde for biodiversitet?

Eleverne bl.a. har haft undervisning om økosystemer og biodiversitet i biologi, cement og beton i kemi samt klimaforandringer og klimatilpasning i geografi.

Herunder har eleverne lavet en praktisk opgave på Aarhus Tech, hvor færdigheder inden for struktøruddannelsen afprøves. Efterfølgende lavede de en planche, hvor problemstillinger og figurer fra hvert fag samt den praktiske opgave indgik. Planchen blev til sidst præsenteret mundtligt for en mindre gruppe af elever fra klassen og en lærer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Stofmængdeberegning (kemi)

Forløbet har taget udgangspunkt i:

- Stofmængde, molarmasse og masse samt sammenspillet mellem dem
- Mol
- Masseberegning ud fra reaktioner
- Ækvivalente mængder
- Stofmængdekoncentration

Forsøg:
- Syntese af kalk (rapport)
- Fysiologisk saltvand (journal)
- Massetab ved kalk i syre (demo)

Pensum:
Kend Kemien 1: s. 92-98, 146-147
Noter

Videoer:
Om n, m og M: https://www.youtube.com/watch?v=Ik12jFhWm1M
om c: https://www.youtube.com/watch?v=rXG-h2P8nTM  (kun de første 4 min)
Mængdeberegning ved reaktioner: https://www.youtube.com/watch?v=pBiG5V5UrQQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Befolkning og sundhed

Faglige mål
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Geografifaglige kernestof:
- Naturbetinget ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Indhold:
- Byer og byudvikling
- Blackers model for demografisk transition
- Befolkningspyramider og middellevetid
- Erhverv og erhvervsudvikling (Fourasties diagram)
- Sundhedspolitik og befolkningspolitik.
- Landbrugsudvikling i Danmark og fødevarerproduktion
- Økologisk vs. konventionelt landbrug
- Mælkeproduktion og naturgrundlaget for landbrug.

Forsøg:
- Rapport om befolkningstallet og BNI
- Byudvikling i Aarhus - empirisk analyse af Aarhus i tal.
- Undersøgelsen af befolkningspolitikken i et af de fire lande: Danmark, Kina, Rusland eller Indien
- Statistik i forhold til landbrugsproduktion og mælkeproduktion i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Genetik (biologi)

Forløbet blev indledt med en introduktion til DNA, herunder begreberne N-holdig base (adenin, guanin, cytosin og thymin), nukleotid, dobbelthelix, baseparringsprincippet.
Herefter en introduktion til gener og kromosomer inklusiv nedarvning og de genetiske grundbegreber recessive og dominante allele, genoptype og fænotype samt homozygot og heterozygot med øjenfarven blå og brun som eksempel. Vi arbejdede på et overordnet niveau med proteinsyntesen. Krydsningsskemaet og stamtavler med autosomale sygdomme blev introduceret og etiske aspekter af gentests i forhold til genetiske sygdomme blev diskuteret.

Forsøg:
Oprensning af DNA fra frugt (rapport)

MATERIALE
- Lone Als Egebo m.fl. Nucleus 2010, Biologi til tiden side: 101-108, 112, 150-151,
- Tv-program om DNA og proteinsyntese: DNA_klip1.avi og DNA_klip2.avi
- TV-programmet "Den tunge arv" fra DR2 9 juni 2003
- Video om DNA, kromosomer og gener: https://vimeo.com/89250698
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oprensning af DNA fra frugt 27-11-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Polære og upolære molekyler (kemi)

Kernestof:
- grundstoffernes periodesystem (EN-værdier)
- kemiske bindingstyper (polære og upolære elektronparbindinger) og blandbarhed
- organiske og uorganiske molekylers  opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Litteratur:
Kend Kemien 1 side 21-22, 76-80

Forsøg:
- Blandbarhed (demo)
- Polære og upolære molekyler (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fedtstoffer (kemi)

Kernestoffet er følgende:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- organiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse (triglycerider og fedtsyrer)
- kemiske reaktioner (kondensation, hydrolyse og lidt om additionsreaktioner)

Supplerende:
- Emulgatorer
- Fedtstoffers betydning for sundheden

Litteratur:
Kend Kemien side 201-210
I gang med kemien side 12 + 21-25

Video om fedtstoffer: https://www.youtube.com/watch?v=Wlay4Hz3QIg

Øvelse:
- Lav en kondensationsreaktion med molekylbyggesæt

Forsøg:
- Den mest umættede olie (demo)
- Mayonnaise (journal)
- Fedt i chips (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
nf-projekt nr. 2 26-01-2026
Fedt i chips 16-02-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kost og fordøjelse (biologi)

Vi har i dette forløb arbejdet med opbygningen af de biologiske makromolekyler i kosten (kulhydrater, triglycerider og proteiner) og deres biologiske betydning.
Vi har set på sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger (energifordeling og kostråd) og vi har arbejdet med fordøjelsen af næringsstofferne herunder enzymer og opbygning af fordøjelsessystemet. Vi har desuden set på hvilke problemer en usund kost kan medføre.

Materialer:
- Biologi til tiden side 22-32
- Kostråd: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig
Videoer:
- fordøjelse (https://www.youtube.com/watch?v=jYqrbZlzK9Q&t=425s)

Forsøg
- Fordøjelse af fedt (Rapport)
- Kostanalyse af is (journal)

Øvelse:
- Sammenligning energifordelingen i to McD burgere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fødevarer og sundhed

Dette er det 2. tværfaglige nf-projekt, hvor eleverne skal arbejde med problemformuleringen: Hvordan produceres is og er det en sund fødevare?
I projektet skal eleverne besøge kokkeuddannelsen på Aarhus Tech og selv fremstille is.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Vand

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof geografi:
- Vejr, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Natur - og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Jordens og landskabernes processer

Indhold:
- Vandets kredsløb
- Tryk og vind, herunder det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur
- Nedbørstyper, herunder Føhnvinde
- Istidslandskab og særlig fokus på forskellige jordbundstyper.
- Grundvandsdannelse og jordbundstyper
- Rent drikkevand i Danmark og folketingsvalget
- Nitratudledning til søerne og lavbundsjorde

Forsøg
- Tegning af det globale vindsystem
- Dugpunktstemperatur i rummet
- Empirisk forsøg med Windy.dk som illustration af det globale vindsystem.
- Beregning af stigningsregn og føhnvinde
- Nedsivning af vand i to forskellige jordbundstyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Blodkredsløbet (biologi)

Kernestof:
Cellers opbygning og cellulære processer (diffusion og respiration)
Organsystemers opbygning og funktion (lunger og blodkredsløb)

Supplerende:
Kondition og effekterne af konditionstræning

Materialer:
- Biologi til tiden side 35-45

Videoer:
- Om lungerne (https://www.youtube.com/watch?v=YYBlwgKUPdY)
- Om hjertet (https://www.youtube.com/watch?v=fkqBm_uz9S8)
- Om blodtryk (https://www.youtube.com/watch?v=O29_gZLssEg&t=46s)
- Hvad sker der med kroppen ved træning? (https://www.youtube.com/watch?v=wWGulLAa0O0)

Forsøg:
- Måling af lungefunktion, puls og blodtryk (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Ioner og ionforbindelser (kemi)

Kernestoffet:
Grundstoffernes periodesystem
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer (ionbindinger og opløselighed)
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (dannelse af ioner) samt simple fældningsreaktioner

Litteratur:
Kend Kemien 1 side 55-57, 65-66, 68-69, 128-131 og 182-183

Forsøg:
- Natriumchlorid (rapport)
- Demo: Afbrænding af magnesium
- Demo: Let- og tungtopløseligt salt
- Demo: Fældningsreaktion

Videoer:
- Om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=nfrkE1YvTs4
- Opløsning af NaCl: https://www.youtube.com/watch?v=n1bRcQH8HJQ

IT:
- Byg atomer og ioner: https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_all.html?locale=da
- Quizlet om ionforbindelser (https://quizlet.com/356101653/ionforbindelser-flash-cards/?new)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Natriumchlorid 23-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Klamydia

Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellernes funktion (prokaryoter)
- Organsystemers opbygning og funktion (kønsorganer hos mænd og kvinder)

Supplerende:
Præventionsformer

Materialer:
- Biologi til tiden side 72-73 + 75 + 78-81
- Biologibogens afsnit om Klamydia
- Artikel: Tilbagegang i klamydia blandt danske unge – se hvor udbredt sygdommen er i din kommune

Forsøg:
- Smittespredning (journal)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Søen (biologi)

Kernestof:
- Cellulære processer (fotosyntese og respiration)
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet. (søen som økosystem og iltsvind)

Supplerende:
- At leve i vand og vanddyr
- Nitrogenkredsløbet
- Nitrat i drikkevand og konsekvenser

Litteratur:
Biologi til tiden, Nucleus, side 126-129, 136-140, 169-171
Figur 30 fra bogen "Et godt liv"

Podcast: Hvor farlig er nitrat i drikkevandet egentligt?
https://jyllands-posten.dk/podcast/hvisduvilvidemere/ECE19083150/hvor-farligt-er-nitrat-i-drikkevandet-egentlig/

Forsøg: Bestemmelse af vandkvaliteten i vandhullet på Vestereng (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af vandkvalitet 16-04-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Syrer og baser (kemi)

Kernestoffet:
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- Kemiske reaktioner, herunder syre-basereaktioner

Supplerende:
Stærke og svage syrer og baser
pH-begrebet

Litteratur:
- Kend kemien 1 side 162-170

Forsøg:
- Dannelse af salmiak (demo)
- Magnesium i saltsyre og eddikesyre (demo)
- Identifikation af sure og basiske opløsninger (rapport)

Animation syrer og baser: https://phet.colorado.edu/sims/html/acid-base-solutions/latest/acid-base-solutions_da.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Fællesfagligt projekt om vand

I dette 3. fællesfaglige nf-projekt har eleverne arbejdet med én af følgende to mulige problemformuleringer:

Hvor kommer næringsstoffer i søen fra og hvorfor er det et problem?  

Hvordan sikrer vi rent drikkevand og hvorfor er det vigtigt?

Eleverne har udarbejdet en opgave og de har fremlagt opgaven i grupper for lærerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer