Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Århus Akademi
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Anders Porse Wett Hald, Henrik Jakobsen, Tina Warncke Nørgaard
|
|
Hold
|
2025 nf/r (1r bi, 1r ge, 1r ke, 1r nf)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
global opvarmning (geo)
Klimatologi (øvelse i strålingsbalance og den permanente) og
olie og energi(øvelse om olieudtræk og alternative energiformer )
1. Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
*Vejr og klima
* Tryk og vinde
*Det globale vindsystem
*ITK-zonen
*Nedbør og nedbørstyper
*Klimazoner og plantebælter
* Kulstofkredsløbet
*Olie og gasdannelse
* Olieindvinding
* Reserver og ressourcer
*Energi og energiforbrug
* energityper
Læst stof og opgaver passer til 1. projekt:
Hvad skyldes global opvarmning, hvilke konsekvenser har det, og hvad kan vi gøre ved det?
Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
Side 16-18 og 243-267 om klima
side 61-66, 72 og 75-79 om olie sammen med pdf om oliedannelse
side 283-297 om energi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
klimazoner og plantebælter
|
19-09-2025
|
|
Klimazoner og plantebælter RIGTIG
|
06-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
CO2 og klima (kemi)
Indhold:
Grundstoffer og kemiske forbindelser, tilstandsformer, reaktionsskemaer, afstemning, atomets opbygning, det periodiske system, elektronparbindinger, molekyler, elektronprikformler, stregformler, elektronegativitet og polære bindinger, polære og upolære stoffer, olie og naturgas kemisk set, uforgrenede alkaner, fuldstændig forbrænding, substitutionsreaktioner, masse, stofmængde og molarmasse, kemiske mængdeberegninger, bioethanol.
Eksperimentelt:
Substitution og polaritet (elevforsøg)
Afbøjning af vandstråle (demoforsøg)
Blanding af vand og heptan (demoforsøg)
Polære og upolære stoffer (demoforsøg)
Afbrænding af heptan (demoforsøg)
Natron (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grundstoffer og kemiske forbindelser, OCR-scannet.pdf
-
Vand - en kemisk forbindelse + Kemiske reaktioner, OCR-scannet.pdf
-
H. Parbo, A. Nyvad, K. kusk Mortensen: KEND KEMIEN 1, Gyldendal; sider: 16-17, 21-22, 75-76, 92-97
-
Atomets opbygning.docx
-
Det periodiske system.docx
-
Elektronparbinding, OCR-scannet.pdf
-
Molekylernes form, OCR-scannet.pdf
-
Fossile brændstoffer og forbrændingsreaktioner, OCR-scannet.pdf
-
Polære elektronparbindinger, OCR-scannet.pdf
-
Substitutionsreaktioner, OCR-scannet.pdf
-
Bioethanol, OCR-scannet.pdf
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Substitution og polaritet
|
03-10-2025
|
|
Natron, del 1 + del 2
|
25-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
CO2 og klima (biologi)
I dette første forløb så vi på cellerne og deres bestanddele med henblik på at kende til, hvordan celler (både pro-og eukaryote) er bygget op, men også for kan kende til særligt grørnkorn og mitokondriers funktion. Dette med henblik på at vi senere arbejdede med fotosyntese og respiration.
Vi arbejdede med økosystemer, hvor vi særligt så på havet som økosystem. I den forbindelse var vi ude på Den Permanente i Århus, hvor vi lavede en biotopundersøgelse. Vi lavede hjemme også et journalforsøg for at vise muslingers evne til at filtrere
I den anden halvdel af forløbet så vi endvidere, på hvordan klimaforandringer kan tænkes at ændre økosystemerne. Her fokuserede vi på havet i Arktis.
Afslutningsvis arbejdede vi med mikrobiologi. Vi så på mitose og vækstfaktorer (særligt temperatur) oglavede et gærforsøg.
Litteratur:
Mennesket og Naturvidenskaben s. 181-183 (3 sider)
Biologi til tiden 2. udg (85 (mitose), 122-123 (fotosyntese og respiration), 141-147 (mikrobiologi, vækst)
Opdag havet fra WWF: 8-12 (økosystemets opbygning), 13-15 (fotosyntese og respiration), 15-19 (energistrømme), 20-21 (kulstofkredsløbet) (14 sider)
Sider fra EMU om klimaændringer i arktis (6 sider).
Desuden forskellige figurer fra forskellige materialer. Figurerne findes i elevernes class-notebook.
Vi lavede følgende forsøg:
- Mikroskopi af grønkorn og mundhuleceller.
- Biotopundersøgelse
- Muslingefiltration
- Gærforsøg
Anvendte websites og film:
Begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=L4TJAozO2EE
Energistrømme i økosystemer: https://www.youtube.com/watch?v=ZEulJbe-pHQ
Quizlet om celler :https://quizlet.com/217921872/flashcards
Restudy respiration: https://www.youtube.com/watch?v=3CpqYwybSK0
Restudy fotosyntese: https://www.youtube.com/watch?v=lGP0DTfMJ78&t=19s
DTU-film om Arktis under forandring: https://www.youtube.com/watch?v=5yHyhFVuO-s
Film om celler: https://www.youtube.com/watch?v=qejg9g7O030&t=1s
Danmarks Sportsfiskerforbund: Stenrev – for havmiljø og biodiversitet: https://www.youtube.com/watch?v=ixTzcUHSg0Y&t=15s
Naturfilm info: Nyt stenrev i Limfjorden: https://www.youtube.com/watch?v=hdV_jj_iTdo
Nasjonal digital læringsarena: Enzymer: https://www.youtube.com/watch?v=hdV_jj_iTdo
2 film om mikroskopiering:
https://www.youtube.com/watch?v=xQKmQiigUP0
https://www.youtube.com/watch?v=VWdr55yJPIY&t=26s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
klimazoner og plantebælter
|
19-09-2025
|
|
Substitution og polaritet
|
03-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vand og genetik (bio)
I dette forløb så vi indledningsvis på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan vand bruges som transportmiddel i celler. Her var nogle af de væsentlige begreber diffusion (simpel diffusion, faciliteret diffusion og osmose) og aktiv transport.
Derefter fokuserede vi på de planter, vi dyrker i vores landbrug, og hvordan dette påvirker vandmiljøet i vores drikkevand, fjorde og ved vores kyster. I forbindese med drikkevandet talte vi om, hvordan nitrat i kroppen omdannes til nitrit og nitrits skadelige effekt. Dette gjorde vi med 2 figurer, som eleverne kan finde i deres onenote.
Vi så på, hvordan planterne er genetisk er forbedrede ved traditionel forædling. Nogle af de vigtige begreber var i den forbindelse DNA, centrale dogme, mitose, gener, mutationer, forædling, næringssalte, højtydende planter og eutrofiering, nitrat og nitrit.
I forbindelse med eutrofiering vendte vi også tilbage til forsøget "Muslingefiltration", som vi lavede i begyndelsen af skoleåret. I den forbindelse så vi på biogene rev.
tekster:
Biologi i udvikling C-niveau, 1.udg: 17-21, 181-186
Biologi til tiden: 85, 149-151, 169-172, 172-175,
E-bogen Opdag havet (WWF): s. 60-67.
film:
Begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=L4TJAozO2EE
Eutrofiering: https://www.youtube.com/watch?v=5JgTHwNP-qM
Osmose i cellen: https://www.youtube.com/watch?v=eXvBgjJiQCc
Muslinger som biogene rev: https://www.youtube.com/watch?v=f3bjfOUwTic
Øvelser:
Gør noget ondt ved gær
Osmose i kartoffelceller
oprensning af DNA fra hindbær
Klorofylmutanter i majs
Hvordan kommer jeres børn til at se ud?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vand (kemi)
Indhold:
Ioner og salte, kemiske formler for salte, saltes opløsning i vand, opløselighed, fældningsreaktioner, stofmængdekoncentration, fældningstitrering, oxidation og reduktion, oxidationstal, redoxreaktioner på vandværket.
Eksperimentelt:
Forskellige småforsøg omkring opløsning af salt i vand, opløselighed og fældningsreaktioner (demoforsøg)
Fældningsreaktioner i vandet omkring os (elevforsøg)
Citronsyrekoncentrationen i citrusfrugter (som forøvelse til titrering) (elevforsøg)
NaCl-indhold i havvand (elevforsøg)
Simple redoxreaktioner (elevforsøg)
Redoxreaktioner med mangan (elevforsøg)
Desuden besøg på vandværk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Salt - kemisk set, OCR-scannet.pdf
-
Simple ioner.html
-
H. Parbo, A. Nyvad, K. kusk Mortensen: KEND KEMIEN 1, Gyldendal; sider: 66, 128-129, 146, 182-183, 185-189
-
Ionforbindelser med simple ioner.html
-
Ionforbindelser med sammensatte ioner.html
-
Opløsning af salt i vand
-
Letopløselige og tungtopløselige salte, OCR-scannet.pdf
-
Fældningsreaktioner, OCR-scannet.pdf
-
Fældningsreaktioner
-
Fældningstitrering.docx
-
Redoxreaktioner på vandværket.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
NaCl-indholdet i havvand
|
10-12-2025
|
|
Redoxreaktioner med mangan
|
14-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vand (geo)
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
• Vandets kredsløb
• Vandbalanceligningen
• grundvand
• jordvandsmagasin
• Intensivt og ekstensivt landbrug
• Jordbundstyperne betydning for landbrugsproduktion
• Vejrets betydning for landbrugsproduktionen
fællesfagligt projekt vand
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
side 269-281 om vand
side 239-241 om Danmarks jordbund
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
selvevaluering GEO
|
26-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fødevarer og sundhed (geo)
Erhverv, demografi og Dansk landbrug passer til 3. projekt der hedder fødevaer og sundhed
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser
Fagligt indhold:
• Erhvervsgeografi og Fourastiers model
• Brug af trekantsdiagram
• Den demografiske transitionsmodel
Fødselshyppighed
• Dødshyppighed
• Den samlede fertilitet
• Middellevetid
• Børnedødelighed
• Befolkningspyramider
• Malthus
• Befolkningsudvikling
• Udvikling i dansk landbrug fra 1950 og frem til i dag
Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
side 317-323 om erhverv
side 299-312 om demografi
side 174-189 om dansk landbrug og arbejdet med ”sådan ligger landet” og 2 produktioner i Danmark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
kost og sundhed (bio)
Vi har set på de energigivende næringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), men sprang over alkohol. I kom i den forbindelse ind på, hvad vi bruger disse til foruden energi.
Vi har endvidere set på, hvordan vi fordøjer næringsstofferne og enzymernes betydning. Vi så også på, hvordan cellemembranen er bygget op, og hvordan forskellige stoffer passer membranen. Væsentlige begreber var her bl.a. diffusion (simpel og faciliteret diffusion, herunder osmose) og aktiv transport, enzymer, fordøjelsessystem, galdesalte og emulgering.
Dette førte os videre til blodkredsløbet, hvor vi så på blodkredsløbets og hjertets opbygning. Men også hvordan vi holder os sunde ved at dyrke motion og spise efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Væsentlige begreber er her bl.a. , foruden blodkredsløb og hjerte, blodtryk, puls energibalance, BMI, Talje-hofte-ratio, motion,
I slutning af forløbet vendt vi os mod forplantning/seksualundervisning. Efter en indledende samtale om sex biologiske funktion og kønskromosomer, så vi på opbygningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer. vi så også på sædcellens opbygning og dannelsen af sædceller ved meiose. Vi kom ikke ind på hormoners betydning. Der efter var fokus på kønssygdomme, hvor vi hovedsageligt så på klamydia, som en sygdom der skyldes en bakterie. Afslutningsvis lavede vi forsøget smittespredning og arbejdede med 3 måder at beskytte sig mod barløshed og kønssygdomme (kondom, sterilisation og pessar). Eleverne så på hvilken præventionsform der var hensigtsmæssig i hvilken situation.
tekster:
Biologi i udvikling 1. udg.: siderne 136-138, 146-147, 149-150, 151-152
Sex, køn og grænser (i-bog) kap4: Sex kort-fortalt ( 3 sider)
Forsøg: smittespredning
Websites og film:
Film om meiose: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/mikrobiologi/#1516018492125-e022184f-c3f6
P3: derfor er klamydia så akavet: https://www.youtube.com/watch?v=JKacceYcybg
Tekster:
Biologi i udvikling, 1. udg.: 17-21 og 75-82. 90-115
Biologi til tiden: 24-25, 147-149.
Film:
Om udvikling af kostråd: https://www.youtube.com/watch?v=wgV0GmO4jRM&t=5s
FriVidenom fordøjelsessystemet: https://www.frividen.dk/fysiologi/#Video1_Fordjelsessystemet
Blodkredsløbet: https://www.youtube.com/watch?v=_vZ0lefPg_0
Hjerteforeningen, playliste - små film om hjertet og hjertekarsygdomme: https://www.youtube.com/playlist?list=PLgcT9JaGfncnzSWRYXJSlq2UiRtGn3vbL
Forsøg:
Fordøjelse af fedt
BMI og THR
Måling af åndedræt, puls og blodtryk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Marianne Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 90-92, 99-101, 103-111, 125, 136-138, 166-172
-
Biologi i udvikling 1udg 108-111.pdf
-
Egebo, m.f.: BIOLOGI TIL TIDEN, Nucleus; sider: 24-29, 33, 42-44
-
Begrebsark til BTT s42 til 44.docx
-
Der er en lektie
-
BIU_s99til101.pdf
-
Begrebsark til BIU1udg_s99til101.docx
-
biu side103til107samt125_motion.pdf
-
Begrebsark_BTT_s29til34.docx
-
Biologi_i_udvikling_enzymerS90-92.pdf
-
Begrebsark til Biologi i udvikling s90-92.docx
-
Booking - start - Statens Museum For Kunst
-
Begrebsark_BTT_s24til25_fordøjelse (2).docx
-
Øvelse fedtfordøjelse24_revAH.doc
-
Sex, køn og grænser, i-bog
-
kvindens kønsorganer_BIU138.pdf
-
Mandens_kønsorganer_BIU136.pdf
-
Katrine Hulgard og Caroline-Marie Vandt Madsen: Biologibogen, i-bog
-
Biologibogen_Klamydia.docx
-
Se i onenote, - landbrug 8
-
Afsnit
-
Lone Als Egebo m.fl.: Bioteknologi A HTX bind 1; sider: 56-58
Nucleus 1. udg. 2022
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Vandets kredsløb
|
11-01-2026
|
|
Virtuelt om demografi
|
06-02-2026
|
|
Journal: åndedræt, puls og blodtryk
|
06-02-2026
|
|
Befolkningspyramider og flytninger
|
24-02-2026
|
|
Fordøjelse af fedt
|
09-03-2026
|
|
Dansk landbrug
|
18-03-2026
|
|
Fedt i chips
|
19-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
43 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fødevarer og sundhed (kemi)
Indhold:
Fedtsyrer, triglycerider, mættede og umættede fedtsyrer, triglyceriders smeltepunkter, additionsreaktioner, hærdning, transfedt, påvisning af umættede fedtsyrer med bromvand, ekstraktion af fedt fra chips, kort om opbygningen af kulhydrater og proteiner, syrer og baser, stærke og svage syrer og baser, pH-begrebet, kolorimetrisk syre-basetitrering.
Eksperimentelt:
Fedt i chips (del 1: elevforsøg, del 2: demoforsøg)
Husholdningseddike (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fedt i chips
|
19-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73555872986",
"T": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73555872986",
"H": "/lectio/311/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73555872986"
}