Holdet 1t nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Christina Dam Kissmeyer, Henrik Jakobsen, Karina Schiørring Kristensen, Marlene Vind
Hold 2025 nf/t (1t bi, 1t ge, 1t ke, 1t nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Global opvarmning
Titel 2 CO2 og klima (kemi)
Titel 3 FORLØB 1: Kulstofkredsløbet og klima (biologi)
Titel 4 FORLØB 2: Den genetiske arv (biologi)
Titel 5 Vand og transport (kemi)
Titel 6 Vand
Titel 7 FORLØB 3: Vand og transport (biologi)
Titel 8 Fødevarer og sundhed
Titel 9 FORLØB 4: Sundhed (biologi)
Titel 10 Redoxreaktioner
Titel 11 Fødevarer og sundhed (kemi)
Titel 12 Forberedelse til enkeltfaglig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Global opvarmning

Klimatologi (øvelse i strålingsbalance og albedo og byklima) og
olie og energi(øvelse om olieudtræk og alternative energiformer )

1. Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Fagligt indhold:
*Vejr og klima
* Tryk og vinde
*Det globale vindsystem
*ITK-zonen
*Nedbør og nedbørstyper
*Klimazoner og plantebælter
* Kulstofkredsløbet
*Olie og gasdannelse
* Olieindvinding
* Reserver og ressourcer
*Energi og energiforbrug
* energityper
Læst stof og opgaver passer til 1. projekt:
Hvad skyldes global opvarmning, hvilke konsekvenser har det, og hvad kan vi gøre ved det?

Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
Side 16-18 og 243-267 om klima
side 61-66, 72 og 75-79 om olie sammen med pdf om oliedannelse
side 283-297 om energi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ej 12-08-2025
Klimazoner og plantebælter 17-09-2025
klimazoner og plantebælter RIGTIG 25-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 CO2 og klima (kemi)

Læst stof:
Kend Kemien 1: 14, 16-17 (midt), 33-34ø, 37-38, 41-46, 49-52, 54-55 ø,   72-78ø, 88-97, 105-118

Aurum 1 : 143, 146, 149, 162-163 (fossile brændstoffer, forbrændingsreaktioner og drivhuseffekt)

Samlet omfang: 49 sider

Indhold:
Grundstoffer og kemiske forbindelser, tilstandsformer, reaktionsskemaer, afstemning, atomets opbygning, det periodiske system, elektronparbindinger, molekyler, elektronprikformler, strukturformler, zigzagformler, olie og naturgas kemisk set, uforgrenede alkaner, forbrændingsreaktioner, masse, stofmængde og molarmasse, kemiske mængdeberegninger, alkoholers opbygning, navngivning af alkoholer, bioethanol.

Eksperimentelt:
En ionforbindelsesomdannelse ved opvarmning (rapport)
Fremstilling og isolering af ethanol (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En ionforbindelses omdannelse ved opvarmning 01-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FORLØB 1: Kulstofkredsløbet og klima (biologi)

Studieplan (biologi)

Forløbet har fokus på praksisnærhed i form af laboratorieøvelser, som understøtter det teoretiske arbejde samt at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger, herunder klimaforandringer og konsekvenserne heraf på et økosystem i Arktis samt løsningsforslag for CO2-reduktion.

INDHOLD
• Forløbet indledes med en introduktion til levende organismers kendetegn samt viruspartiklen, som ikke opfattes som levende. Herefter gennemgås den prokaryote celle eksemplificeret ved bakterier og den eukaryote celle eksemplificeret ved dyreceller og planteceller.
• Der arbejdes efterfølgende med energi i økosystemet, herunder fotosyntese og respiration og rapportøvelsen ”Fotosyntese og respiration i vandplanten vandpest” udføres i mindre grupper.
• Vi ser nærmere på omsætning af organisk stof, herunder græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden samt fødenet og energi flow gennem økosystemets trofiske niveauer. Desuden arbejdes der med økologiske grundbegreber, herunder økosystem, abiotiske og biotiske faktorer, primærproducent, konsument, bruttoprimærproduktion (BPP) og nettoprimærproduktion (NPP).
• Der arbejdes med det arktiske marine økosystem som et eksempel på et økosystem, der ændrer sig som følge af klimaforandringer. Begrebet nøgleorganisme introduceres eksemplificeret ved vandloppen (Calanus). Den ægte arktiske vandloppe fortrænges af en vandloppe der er tilpasset et varmere klima, hvilket har konsekvenser for den samlede mængde energi i økosystemet.
• Afslutningsvist og som oplæg til første tværfaglige projekt arbejdes der med kulstofkredsløbet, herunder det korte biologiske kredsløb, det lange geokemiske kredsløb, afbrænding af fossile brændstoffer og forsuring af havene. Begrebet ”økologisk fodaftryk” introduceres og der læses en artikel om løsningsforslag der introducerer nedbringelse af CO2-forbruget.

PENSUM OG MATERIALER

LÆRERBOG:
• Marianne Frøsig m.fl. 1. udgave 2019, Biologi i udvikling C, Nucleus:
o S. 9-10 (Hvad er liv?)
o S. 14-16 (Cellen)
o S. 24-27 (Energi i økosystemet)
o S. 29-32 (Uddrag fra afsnittet Carbons kredsløb)

ANDET MATERIALE:
• Arktiske marine økosystemer ændrer sig (2012) af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo: https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/arktiske-marine-okosystemer-aendrer-sig
• 6 klimatiltag der i følge forskningen batter mest (2023) fra Videnskab.dk. https://videnskab.dk/naturvidenskab/6-klimatiltag-der-ifoelge-forskningen-batter-mest/

VIDEOKLIP/PODCAST:
• Eukaryoters opbygning: https://vimeo.com/97972371?login=true#_=_
• Havet i Arktis under forandring - med DTU Aqua på feltarbejde ved Arktisk Station, Grønland:  https://www.youtube.com/watch?v=5yHyhFVuO-s (video)
• Energistrømme i økosystemet:  https://undervisning.wwf.dk/video (video)
• Den globale opvarmning:  https://www.youtube.com/watch?v=p9zvh-3pWV0&t=382s (video)
• Podcast (episode 1), klimaforandringer "Hvordan påvirker klimaforandringer havet"? med Catherine Richardson:  https://undervisning.wwf.dk/podcast (podcast)

ØVELSER:  
Journaløvelse "Mikroskopering"
Rapportøvelsen "Fotosyntese og respiration i vandplanten vandpest"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO RAPPORT 1 Fotosyntese og respiration 15-09-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FORLØB 2: Den genetiske arv (biologi)

Forløbet har fokus på træning af fagbegreber, figurpræsentation og rapportskrivning

INDHOLD
• Forløbet indledes med en introduktion af DNA'ets opbygning. I forlængelse heraf isoleres DNA fra hindbær, og der skrives en rapport over øvelsen.
• Der arbejdes efterfølgende med genetiske grundbegreber, herunder gener og kromosomer (autosomer og kønskromosomer) samt nedarvning af øjenfarven blå og brun.
• Eleverne introduceres til de genetiske grundbegreber: allele gener, genoptype, homozygot og heterozygot, fænotype, recessiv og dominant.
• Der arbejdes med krydsningsskemaer.

PENSUM/MATERIALE
LÆRERBOG:
• Frøsig, Marianne, et al. 2019. Biologi i udvikling C-niveau, 1. udgave. Nucleus.
○ S. 169-170 (Kromosomerne)
○ S. 171-172 (DNA)
○ S. 181-183 (Genetik og genetiske egenskaber)

VIDEOKLIP:
• Isolering af DNA fra hindbær: https://www.youtube.com/watch?v=qoGXlA7Y4CU
• Video om DNA, kromosomer og gener: https://vimeo.com/89250698

ØVELSER
Rapportøvelse "Isolering af DNA fra hindbær"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. NF projekt 28-10-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vand og transport (kemi)

Kernestoffet i forbindelse med ioner og ionforbindelser:
Grundstoffernes periodesystem
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer (ionbindinger og opløselighed)
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Kemiske reaktioner, herunder simple fældningsreaktioner (simple ionreaktionsskemaer) og syre - basereaktioner

Litteratur:
Kend Kemien 1 side 55-57, 65-66, 68-69, 128-131, 133-135 og 160- 169

Forsøg:
- Citrusfrugters koncentration af citronsyre (journal)
- Bestemmelse af eddikesyreindholdet i eddike (journal)
- Natriumchlorids opløselighed (journal)
Fremstilling af fysiologisk saltvand (journal)
- Bestemmelse af NaCl i fysiologisk saltvand (rapport)
- Demo: Let- og tungtopløseligt salt
- Demo: Fældningsreaktion

Videoer:
- Om pH https://www.gymnasiekemi.com/c18.html
- Om ioner: https://www.youtube.com/watch?v=nfrkE1YvTs4
- Opløsning af NaCl: https://www.youtube.com/watch?v=n1bRcQH8HJQ

IT:
- Byg atomer og ioner: https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_all.html?locale=da
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vand

Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser

Fagligt indhold:

• Vandets kredsløb
• Vandbalanceligningen
• grundvand
• jordvandsmagasin
• Intensivt og ekstensivt landbrug
• Jordbundstyperne betydning for landbrugsproduktion
• Vejrets betydning for landbrugsproduktionen

fællesfagligt projekt vand
Læst stof i Naturgeografi - vores verden:
side 269-281 om vand  
side 239-241 om Danmarks jordbund
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvevaluering GEO 27-11-2025
Vandets kredsløb 09-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FORLØB 3: Vand og transport (biologi)

INDHOLD:

· Forløbet indledes med en introduktion til verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet, for at sætte forløbet "vand og transport" i et samfundsmæssigt perspektiv.
· Cellemembranens opbygning og funktion gennemgås med fokus på passiv transport over den semipermeable membranen ved både simpel diffusion og fasciliteret diffusion. Transport af vand gennem vandkanaler i membranen omtales som en særlig form for fasciliteret diffusion.  
· Vi laver rapportøvelsen "Osmose i kartofler” og arbejder med begrebet osmose, herunder hypertonisk miljø, isotonisk miljø og hypotonisk miljø med udgangspunkt i en saltkoncentration på 0,9% i kartoffelcellen.
· Blodkredsløbet:
○ Blodkredsløbets opbygning og funktion gennemgås, herunder det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (systemkredsløbet) med fokus på lungernes iltning af blodet og transport ud til cellerne. I den forbindelse repeteres respirationsprocessen samt diffusion af O2 og CO2. Venepumpen sørger for at lede det afiltede blod med CO2 tilbage til hjertet.
○ Blodplasma indeholder 93% vand, og spiller således en vigtig rolle for kredsløbets transportsystem. Blodets bestanddele gennemgås
○ Hjertets anatomi gennemgås og blodets vej gennem hjertet trænes.
○ I forbindelse med en gennemgang af blodtryk og puls snakkes om vigtigheden af et sundt blodkredsløb samt risikofaktorer, herunder åreforkalkning i kranspulsårerne.
· Vi laver journaløvelsen "Måling af puls og blodtryk"
· Vi arbejder med det naturlige vandløb samt forurening af vandløbet. Begreberne høl, stryg og grøde blev introduceret samt vandinsekterne slørvingenymfe, døgnfluenymfe, rød dansemyggelarve og rottehale. Forureningsindikatorer og rentvandsindikatorer introduceres.
· Afslutningsvist gennemgås kvælstof kredsløbet.

PENSUM OG MATERIALER

LÆRERBOG:
· Frøsig, Marianne, et al. 2019. Biologi i udvikling C-niveau, 1. udgave. Nucleus.
○ S. 17-19 (Cellemembranen og transportprocesser)
○ S. 20 (Osmose)
○ S. 33-35 (Nitrogens kredsløb)
○ S. 50-54 (Åer og vandløb)
○ S. 54-57 (abiotiske faktorer)
○ S. 63-64 (Iltoptagelse)
○ S. 72-73 (Når vandløbet bliver forurenet)
○ S. 108-109 (Blodkredsløbet)
○ S. 110-111 (Lungernes opbygning og funktion)
○ S. 112-114 (Hjertets opbygning og funktion)
○ S. 116-118 (Kroppens blodkarnet)
○ S. 119-120 (Blodtryk)
                                            
ANDET MATERIALE:
· Fakta om nitrat: https://www.dr.dk/nyheder/indland/embedslaeger-meget-nitrat-i-drikkevand-kan-vaere-sundhedsfarligt

VIDEOKLIP:
· Verdensmål 6: Rent vand og sanitet Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
· What would happen if you didn’t drink water? - Mia Nacamulli
· Hvorfor må du ikke drikke saltvand: HVORFOR MÅ DU IKKE DRIKKE SALTVAND
· Blodtryk: 9 Blodtryk
· Kort fortælling om vandløbets historie: Kort fortælling om vandløbenes historie
· "Det dyrebare drikkevand "(0 min - ca. 6 min.): https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart-2642056922000

ØVELSER:
Rapportøvelse "Osmose i kartoffelceller"
Journaløvelse "Måling af puls og blodtryk"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO RAPPORT 2 Osmose i kartofler 01-12-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fødevarer og sundhed

Erhverv, demografi og Dansk landbrug passer til 3. projekt der hedder fødevarer og sundhed
Faglige mål:
• anvende naturvidenskabeligt fagsprog
• relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden
• skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis
• opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser
• udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt
• indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder
• analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
• arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang
• sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå lokale konsekvenser

Fagligt indhold:
• Erhvervsgeografi og Fourastiers model
• Brug af trekantsdiagram
• Den demografiske transitionsmodel
Fødselshyppighed
• Dødshyppighed
• Den samlede fertilitet
• Middellevetid
• Børnedødelighed
• Befolkningspyramider
• Malthus
• Befolkningsudvikling
• Udvikling i dansk landbrug fra 1950 og frem til i dag

Læst stof i Naturgeografi - Vores verden, 2. udgave:
side 317-323 om erhverv
side 299-312 om demografi
side 174-189 om dansk landbrug og arbejdet med ”sådan ligger landet” og 2 produktioner i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 FORLØB 4: Sundhed (biologi)

INDHOLD:

• Forløbet indledes med en brainstorm af hvad sundhed er
• Energibalance og kostens energiindhold gennemgås, og der laves en sammenligning af to McDonald's burgere (Double big tasty bacon og Homestyle Hot Honey BBQ Veggie) mht. energifordeling, fedttype og fiber og sukkerindhold og om en burger fra McDonald's kan opfylde kriterierne for et sundt frokost måltid mht. disse parametre, herunder energiindhold.
• Der arbejdes med opbygning og funktion af de energigivende stoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
• Fordøjelsessystemet med fokus på fordøjelsesenzymer og øvelsen fordøjelse af fedt.
• Fokus på sammenhæng overvægt og diabetes.

PENSUM OG MATERIALER
LÆRERBOG:
• Frøsig, Marianne, et al. 2019. Biologi i udvikling C-niveau, 1. udgave. Nucleus.
○ S. 76-78 (Kulhydrater)
○ S. 78-79 (Proteiner)
○ S. 80-82 (Fedtstoffer)
○ S. 86-89 (Fordøjelsen)
○ S. 99-100 (Kroppens energibalance)
○ S. 100-101 (Livsstil og sundhed)

• Frøsig, Marianne, et al. 2020. Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave (iBog). Nucleus. https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=171 (3.5 Diabetes)

ANDET MATERIALE:
• Hjerteforeningen: https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/vores-7-bedste-tips-til-saenkning-af-triglycerid/
• Kost analyse af Double big tasty bacon og Honestyle Hot Honey BBQ Veggie: https://www.mcdonalds.com/dk/da-dk/paa-menuen/burgere.html  
• Diabetes: https://diabetes.dk/media/q2khsity/s%C3%A5dan-fungerer-din-krop-med-diabetes.pdf

VIDEOKLIP:
• De officielle kostråd: Lancering af De officielle Kostråd
• Kroppen og kosten, Kulhydrater: Kroppen og kosten - Kulhydrater | Biotech Academy
• Kroppen og kosten, Proteiner: Kroppen og kosten - Proteiner | Biotech Academy
• Kroppen og kosten, Fedt: Kroppen og kosten - Fedt | Biotech Academy
• Din krop indefra, overvægt (0-7 min.): https://www.dr.dk/drtv/se/din-krop-indefra_-overvaegt_422599

ØVELSER:
Rapportøvelse "Fedtfordøjelse"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel undervisning 4. LEKTION 06-02-2026
Rapport, Nedbrydning af triglycerider 27-03-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Redoxreaktioner

Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers egenskaber og anvendelse
- kemiske reaktioner, herunder simple redoxreaktioner (uden oxidationstal).

Supplerende:
- Spændingsrækken

Materialer:
Kend kemien, Parbo m.fl., side 181-185

Forsøg:
- Afbrænding af magnesium (demo)
- Zink i en kobberopløsning (demo)
- Spændingsrækken (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NaCl i fysiologisk saltvand 16-02-2026
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fødevarer og sundhed (kemi)

Kernestoffet er følgende:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed (elektronegativitet og blandbarhedsreglerne)
- organiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse (triglycerider og fedtsyrer)
- kemiske reaktioner (kondensation, hydrolyse og lidt om additionsreaktioner)

Supplerende:
- Fedtstoffers betydning for sundheden (mættede og umættede fedtsyrer)

Litteratur:
Kend Kemien side 21-22, 78-80, 201-210

Forsøg:
- Blandbarhed (demo)
- Polære og upolære molekyler (journal)
- Det mest umættede fedtstof (demo)
- Fedt i chips (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forberedelse til enkeltfaglig eksamen


Dette forløb har bestået af repetition med fokus på at forberede eleverne til den enkeltfaglige eksamen. Derfor er intet nyt stof blevet gennemgået, men der er blevet brugt nedenstående videoer:
https://youtu.be/VTH8EaCIEhk
https://youtu.be/Kj89VUaZMs4
https://youtu.be/thNBQVRQAsI
http://youtu.be/yxDkDoc-4aw?hd=1
http://youtu.be/6lZAlay6GYc?hd=1
https://youtu.be/KcsxIifE2zE
http://youtu.be/ZFx3MMRYbFM?hd=1g
https://www.youtube.com/watch?v=JFBnAxKLIfI
https://youtu.be/Ldi_zAMiqnE
https://youtu.be/nr-a2-dQYic
https://youtu.be/PtIre7Kbrnc
https://youtu.be/DxrTOWkgP7M
https://youtu.be/wYFcmVx1muk
http://youtu.be/ocxKekh-l-8?hd=1
http://youtu.be/UQ91QKPlK9Y?hd=1
http://youtu.be/jKQSxID1uXs?hd=1
https://youtu.be/rR6YWjewqJ0
https://youtu.be/tuPkTJmtYuw
https://youtu.be/2CzgPPzw9Qc
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer