|
Titel
2
|
SKIZOFRENI
FORLØBETS IDÉ OG TILRETTELÆGGELSE:
Eleverne repeterer og diskuterer i forløbets begyndelse fordomme og diskrimination i relation til lidelsen skizofreni. De introduceres desuden til tvang i psykiatrien samt til det at stille en diagnose, og herunder til Banduras begreb: self-efficacy. Herefter præsenteres eleverne for diagnosen paranoid skizofreni, og de introduceres til sygdommens konkrete symptomer.
Eleverne opnår viden om mulige behandlingsformer, herunder kognitiv adfærdsterapi, hvor de arbejder med kognitive skemaer samt begreberne assimilation og akkommodation. De introduceres desuden til stemmehøring, og i denne sammenhæng arbejder de med udvalgte forsvarsmekanismer.
Efterfølgende præsenteres eleverne for avatarterapi, og i forlængelse heraf arbejder de med Watsons forsøg med Lille Albert. Afslutningsvis tilegner eleverne sig viden om medicinsk behandling af skizofreni.
Eleverne genbesøger begreberne akut og kronisk stress, som kobles til copingstrategier og recovery.
Herefter opnår eleverne viden om forskellige mulige årsager til skizofreni. Først introduceres Joseph Zubins sårbarhed-stress-model samt Cullbergs skelnen mellem forskellige opvækstmiljøer. Eleverne præsenteres også for Winnicotts teori om holding environment, herunder begrebet den gode nok mor, samt udviklingen af et sandt og falsk selv, som her anvendes som mulige forklaringer på udviklingen af skizofreni.
Eleverne får desuden kendskab til genetisk arv, herunder DNA og arvens betydning for skizofreni. De præsenteres for Rosenzweig og Krechs rotteforsøg samt forbindelsen mellem arv og miljø i form af epigenetik, som også anvendes som en mulig forklaringsmodel.
Afslutningsvis orienterer eleverne sig i viden om hjernestrukturer hos mennesker med skizofreni samt dopaminhypotesen, der ligeledes anvendes som forklaring på lidelsen.
FORLØBETS ANALYSEMATERIALER:
Klip fra programmet: "For syg til fængsel", afsnit 5, 2020, DR
Programserien: ”Styret af stemmer”, afsnit 2, afsnit 4, afsnit 5, 2020, DR
FORLØBETS FAGMATERIALER:
Stereotyper, fordomme og diskrimination, hentet fra ”Psykologi – fra celle til selfie”, 2015, af Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf, side 160-161
Typer af fordomme, hentet fra: ”PsykB”, 2023, af Magnus Riisager (red.), side 419-420
Normal og anormal, hentet fra: ”PsykB”, 2023, af Magnus Riisager (red.), side 417-418
”Tvang i psykiatrien”, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, uddrag af siderne 183-186
Jan Elliotts eksperiment med de blå og brune øjne, hentet fra: ”Undersøgelser i psykologi”, 2018, af Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning, iBog, Systime
At stille en diagnose, hentet fra: ”PsykB”, 2023, af Magnus Riisager (red.), side 422-425
Banduras motivationsteori med fokus på selfefficacy, hentet fra: ”PsykC”, 2021, af Magnus Riisager, side 126-127
Diagnosen: Paranoid skizofreni, hentet fra: hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, side 47
Symptomer, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, uddrag af siderne 21-34
Stroop-test, hentet fra: Undersøgelser i psykologi”, 2018, af Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning, iBog, Systime
Kort- og langtidshukommelse, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, side 29-30
Kognitiv-adfærdsterapi, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, uddrag af siderne 157-164
Kognitivt skema, assimilation samt akkommodation, hentet fra: ”Psykologi – fra celle til selfie”, 2015, af Flemming André Philip Ravn & Troels Wolf, side 156-157
Stemmehøring, hentet fra artiklerne: ”Acceptér dine stemmer” og ”Fra nedgørende stemmer til støttende stemmer”, ”Gloria”, brugerdrevet magasin, 2021, nr. 50 og ”Lære at høre stemmer”, LINK: https://antropologi.ku.dk/ominstituttet/nyheder/at-laere-at-hoere-stemmer/
Forsvarsmekanismerne, Selvudarbejdet ark med uddrag hentet fra:
Avatarterapi, hentet fra artiklen: ”Mennesker med skizofreni konfronterer stemmerne i hovedet i virtual reality”, den 3.07.2023, af Anne Sophie Thingsted, Videnskab.dk
Watsons forsøg med lille Albert, filmklip fra You-Tube: https://www.youtube.com/watch?v=Xt0ucxOrPQE
”Medicinsk behandling”, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, uddrag af siderne 135-153
Akut og kronisk stress, hentet fra: ”PsykC”, 2021, af Magnus Riisager, side 164-166
Coping, hentet fra: ”Psykologiens veje”, 2018, af Ole Schultz Larsen, iBog, Systime
Recovery, hentet fra: ”Psykologiens veje”, 2015, af Ole Schultz Larsen, side 477-479
Zubins sårbarhed-stressmodel samt Cullbergs opvækstmiljøer, hentet fra: ”Psykologien veje”, 2015, side 467-468
Winnicotts teori om holding enviroment samt det sande og falske selv, hentet fra: ”Psykologi – fra celle til selfie”, 2015, af Flemming André Philip Ravn & Troels Wolf, side 24-26
DNA og epigennetik, hentet fra: Psykologi – fra celle til selfie”, 2015, af Flemming André Philip Ravn & Troels Wolf, side 66-70
Hjernestruktur og dopaminhypotesen, hentet fra: ”Skizofreni og andre psykoser” af Jes Gerlach, uddrag af siderne 75-79
Forløbet er afsluttet med synopsis-udarbejdelse, hvor følgende bilag er anvendt:
Boe; Tine: ”Pia har lært at leve med sine stemmer”, den 28.07.2019, Ugeavisen Odense
Ris, Hovmøller: Thomas: ”Vi skal sætte tidligt ind med hjælp til børn, som vi ved, er i risiko for at udvikle psykisk sygdom”, den 2.09.2020, Region Hovedstadens psykiatriske hospital
METODEKRITIK:
Kritikpunkter: deltagerudvælgelse, undersøgelseseffekt, selvrapportering, forsøgsledereffekt, etiske forhold, validitet, økologisk validitet samt reliabilitet, er selvudarbejdet med uddrag fra: ”Psykologiens veje”, af Ole Schultz Larsen, fra: ”Psykologi – fra celle til selfie”, af Flemming André Phillip Ravn og Troels Wolf samt fra: ”PsykC” af Magnus Riisager.
|