Holdet 2j SaB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Friis Eriksen
Hold 2025 SaB/j (2j SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Det lokale demokrati
Titel 3 Den økonomiske situation
Titel 4 Klimapolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

Vi har i forløbet undersøgt udvikling af kriminalitet og kriminalitetstyper, årsager til kriminalitet og straf. Vi har arbejdet ud fra følgende problemstillinger:
1) Hvad er kriminelt og hvordan har kriminaliteten udviklet sig?
2) Hvem begår mest kriminalitet og hvorfor bliver man kriminel?
3) Hvordan straffer vi kriminelle og hvorfor?

Som afslutning på forløbet havde vi besøg af en SSP-medarbejder fra politiet, hvor vi talte om hvordan man bedst forebygger kriminalitet lokalt.

Vigtige fagbegreber og teorier:
Kriminalitet
- Kriminalitetsdefinitioner
- Udviklingen af kriminalitet
- Socialisering
- Baggrundsvariabler for kriminelle

Kriminalitetsteorier
- SNAP-modellen
- Merton (samfundets mål og midler)
- Sutherland (indlæring af kriminel adfærd)
- Hirschi (social kontrol)

Bandekriminalitetsteorier
- Csikszentmihaly (flow)
- Honnet (anerkendelse)
- Maffesoli (neostammer)
- Bourdieu (kapitaler og habitus)
- Goffman (stigmatisering)

Det danske retssystem

Straf
- De fire formål med at straffe (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering)
- Hobbes (samfundspagten)
- Bentham (panoptikon)

De politiske partiers holdning til straf

Hovedlitteratur:
- SamfNU B, s. 9-12
- "Fra Drengestreger til Bandekrig", Bjørnstrup, Matthiesen og Boserup Skov, Columbus 2017, s. 11-50, 89-93.
- "Kriminalitet og straf", Okkels 2011, 1. udgave, s. 20-31

Supplerende litteratur:
- YOUTUBE: Honnets teori: https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c&ab_channel=MikkelPedersen
- "Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne", Kristeligt Dagblad, 23.04.13, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/marginaliserede-unge-finder-anerkendelse-hos-banderne
- VIDEO: "Tiltalt: Gengangeren og debutanten"
SÆSON 2 EPISODE 1, DR, 2019 https://www.dr.dk/drtv/se/tiltalt_-gengangeren-og-debutanten_151859
- VIDEO: "Langt fra Borgen - skal vi straffe hårdere?" DR1, 4. maj 2017
- "Sådan vil regeringen komme banderne til livs i ny bandepakke", 12. sep 2023
- "10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden" d. 10. juni 2018 Berlingske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det lokale demokrati

Vi har i forløbet haft fokus på demokrati med særligt fokus på forskelle og ligheder mellem lokal politik/demokrati og national politik/demokrati. Særlige fokusområder har været kommunal- og regionsrådsvalget 2025, budgetaftalen i Aarhus 2026, samt mediernes betydning for demokratiet.

Centrale fagbegreber:
- Instrumentelle begrundelser for demokrati
- Ikke-Instrumentelle begrundelser for demokrati
- Begrundelser imod demokrati
- Magtens tredeling
- Checks and balances
- Proportionelt valgsystem
- Mindretalsregering og en flertalsregering
- Ankeinstanser i Danmark
- Decentralisering
- Fordele og ulemper ved decentralisering
- Kommuner, regioner og statens ansvarsområder
- Resultatet af kommunalvalget 2025
- Downs medianvælgermodel
- Kaare Strøms teori
- Molins model
- Konstituering
- Budgetaftalen 2026 i Aarhus
- Konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
- Mediernes rolle som civilt forum
- Mediernes rolle som mobilisator
- Mediernes rolle som vagthund
- De 4 former for spin
- Medierne som 4. statsmagt
- Problemerne ift. mediernes dækning af lokalpolitik

Grundbogssider:
- Kapitlet "Hvorfor demokrati?" https://demokrati.systime.dk/?id=133&L=0
- Kapitlet "Det danske repræsentative demokrati" https://demokrati.systime.dk/?id=160
- E-bog "Samfundsfag B" Systime 2024
Kapitlet "Kommuner og regioner" https://samfundsfagb.systime.dk/?id=165&L=0
- Samf på B, s. 83-86, 111-115, 177-186, 191-199
- Kapitlet "8.4 Kommunalpolitik" og "8.1 Lokalt selvstyre" i "Demokrati, magt og politik i Danmark", https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=186

Empiri:
- "Flere steder løb partier med flest stemmer uden at lande borgmesterpost", DR.dk 20. nov 2025 https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/flere-steder-loeb-partier-med-flest-stemmer-uden-lande-borgmesterpost
- "Se overblikket: Socialdemokratiet mister bastioner - over 100-årigt styre brudt flere steder", DR.dk, 19. nov 2025, https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/se-overblikket-socialdemokratiet-mister-bastioner-over-100-aarigt-styre-brudt-flere-steder
- VIDEO: https://www.facebook.com/watch/?v=2731663093690030, Moderaterne
- "Nu melder Inger Støjberg ud: Vi går efter det ultimative ansvar",  25. september 2022 Berlingske
- "SF stemmer for lønstigning til ministre, men 'det er ikke noget, vi støtter'" DR.dk d. 26/11 2024
- "I Lejre trodsede kandidat Støjbergs ordre – nu har hun ekskluderet ham fra partiet" 27. nov 2025, TV2.dk
- "Her er fem nedslagspunkter fra budgetaftalen", 19. september 2025, https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/her-er-fem-nedslagspunkter-fra-budgetaftalen-589e2
- "Se video: Så er der enighed om næste års budget Aarhus - her falder flere penge", 18 sep. 2025, Stiften.dk
- "Har afsat millioner: Aarhus skal være »Danmarks førende juleby«" 19. sep. 2025
https://dinavis.dk/politik/ECE18553430/har-afsat-millioner-aarhus-skal-vaere-danmarks-foerende-juleby/
- "Partilederdebat: Politikerne fik ordet stort set lige ofte, men én udnyttede det bedre end andre", 6. okt 2022, tjekdet.dk
- https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-10-mette-frederiksen-lagde-blomster-ved-ambassade-israel-har-ret-til-at-forsvare-sig-selv-og-det-vil-kraeve-nogle-ofre'
- https://www.tiktok.com/@fredes.forside/video/7572180490447326486
- https://www.facebook.com/go.tv2.dk/videos/se-hele-interviewet-med-mette-frederiksen-i-go-aften-live-p%C3%A5-tv-2-play/683358345908776/?locale=da_DK
- "Debat: Kommunalvalg uden kritiske medier er teater uden publikum",  11. september 2025, Politiken
- "Politikere holder deres meninger tilbage i byråd med hård tone", 17. sep 2025, DR.dk
- "En ny frygt spreder sig i S efter katastrofen: »Vi kan tabe folketingsvalget«, 20. november 2025 Jyllands-Posten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den økonomiske situation

Vi fokuserer i dette forløb på den økonomiske situation vi har i Danmark netop nu, hvordan det er muligt at påvirke den, samt hvad der eksternt påvirker den. Forløbet tager udgangspunkt i disse tre problemstillinger:

- Hvordan er den økonomiske situation lige nu?
- Hvordan bliver økonomien påvirket af EU, den danske velfærdsstat mm.?
- Hvilke konsekvenser vil forskellige økonomiske politikker få?

De faglige fokusområder har været: De økonomiske mål, ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, strukturpolitik - stramningsstrategien, incitamentstrategien og opkvalificeringsstrategien, Keynesianisme vs. monetarisme, de europæiske konvergenskriterier, USAs påvirkning på den danske økonomi, velfærdsstaten, de tre velfærdsmodeller, løsninger på velfærdsstatens udfordringer og flexicurity.

I forbindelse med forløbet har vi været på besøg på hos professionsbacheloren for offentlig administration på VIA, hvor eleverne har arbejdet med professions- og praksisrettet case om velfærdsproblematikker ift. frivillighed.

Centrale fagbegreber og teorier
o Høj- og lavkonjunktur
o De økonomiske mål: Vækst og arbejdsløshed
o De økonomiske mål: Inflation og betalingsbalancen
o De økonomiske mål: Balance på statens finanser og bæredygtig økonomi
o Målkonflikter
o Kausalkæde
o Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
o Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
o Strukturpolitik: Stramningsstrategien, Incitamentstrategien og opkvalificeringsstrategien
o De økonomiske skoler: Keynesianisme og monetarisme                                                                 
o Det indre marked
o Konvergenskritierne ift. EU
o Stor/lille økonomi og åben/lukket økonomi
o Danmarks økonomiske forhold til USA
o De tre velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den selektive
o Velfærdsstatens udfordringer: Forsørgerbyrde, Den sociale kontrakt, Globaliseringsudfordringen og Europæiseringsudfordringen
o Udlicitering af velfærd
o Flexicurity
o Velfærdsstaten som en taberfabrik

Teori:
Samf NU B, s. 177-185, 191-193, 198-199, s. 219-232
Samf NU, s. 375-378
(VIDEO) "John Maynard Keynes og keynesianismen", DR2, 28. oktober 2013
(VIDEO) "Hayek og det frie marked", DR2, 29. oktober 2013
(VIDEO) "På kant med EU (2) – EU, et marked uden grænser" https://mediehuset-kbh.dk/paa-kant-med-eu-2-eu-et-marked-uden-graenser/
"Hvad er konvergenskriterier" https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-er-konvergenskriterier

Empiri:
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
- https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/ny-inflationspakke/
- "Få overblikket: Her er regeringens udspil til en finanslov for 2025" Altinget.dk 30. august 2024
- "Overblik: Her er otte vigtige punkter i finansloven" DR.dk, 22. nov 2024
- https://nyheder.tv2.dk/business/2024-12-12-nationalbanken-saenker-dansk-rente-yderligere
- Kontanthjælpsloftet - hjælp eller hetz?, DR1, 15. december 2016
- "USA spiller historisk vigtig rolle for dansk samhandel og investeringer", https://www.em.dk/Media/638351275919864533/faktaarkUSDKa.pdf
- VIDEO: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-trumps-handelskrig-ifoelge-rune-lykkeberg_503882
- VIDEO: "Welcome to the happiest country on Earth", 19. marts, 2017, https://www.cbsnews.com/news/welcome-to-the-happiest-country-on-earth/
- "Staten begærer de frivillige" Information, 10. april 2012
- VIDEO: Udlicitering af velfærd, DR1,23. marts 2017
- "Velfærdsstaten er en taberfabrik" Politiken, 19. JUN. 2007
- VIDEO: Farvelfærd, DR2, 18. december 2014

Interaktive læringsmidler:
- http://www.vismandsspillet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimapolitik

Forløbet omhandler klimakrisen og potentielle løsninger, samt hvilke udfordringer man står overfor ift. en dansk samt global løsning på klimakrisen. Forløbet arbejder efter følgende overordnede problemstillinger:
1) Hvad er klimaforandringerne og hvorfor er det et problem?
2) Hvem er de primære aktører i klimakonflikten og hvilke interesser repræsenterer de?
3) Hvorfor er klimakonflikten så svær at løse?

Vigtige begreber og teorier:
- Den naturvidenskabelige baggrundsviden: Drivhuseffekten, CO2s betydning, grænseproblematikken og miljøpolitik vs. Klimapolitik.
- Klimaaktørerne (G-77, AOSIS, OPEC osv.) og COP-møderne (særligt Cop30 og det kommende Cop31)
-  Asymmetri
- Sammenhæng mellem CO2-udledning og økonomisk vækst
- Markedsfejl
- Generationskonflikten
- Kvoter og afgifter ift. begrænsning af CO2-udledning
- Elasticitet
- Offentlige goder og kollektive handlingsproblemer
- Fangernes dilemma
- Free-riderproblematikken
- Kuznet-kurven
- Policy-entrepreneur
- Anarki i det internationale system og konsekvenserne heraf
- Paris-aftalen og Kyotoprotokollen
- Klimapolitiske løsninger: Atomkraft vs. Power to X
- Folketingets partiers holdning til klima
- NIMBY
- Klimakommisærens rolle for klimadebatten
- Klimarådets rolle
- Klimaloven
- Interesseorganisationer
- Politisk forbrug som løsning på klimakrisen
- Ekspertgruppens anbefalinger til en CO2-afgift
- Hvorfor det er relevant at vide noget om fotosyntese, for at forstå landbrugets klimabelastning

Litteratur:
- Klimapolitik, 2009, 2. udgave, Peter Nedergaard, Columbus, s. 9-65
- I-bog: Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi, 2021, Systime, stykket ”4. Klimapolitik i Danmark”

Supplerende litteratur
- ”Afrika er i alvorlig klimafare”, 5. december 2009, https://www.information.dk/debat/2009/12/afrika-alvorlig-klimafare
- VIDEO: AL Jazeera, 7. November 2025 https://www.aljazeera.com/video/newsfeed/2025/11/7/what-has-30-years-of-cop-achieved#flips-6384787398112:0
- VIDEO: COP30: What was agreed upon? | Explained, 23. november 2025, https://www.youtube.com/watch?v=eNZ1LqK6svk
- ”Paris-aftalen: Her er hovedpunkterne”, 4. september 2019, https://www.kristeligt-dagblad.dk/paris-aftalen-her-er-hovedpunkterne
- ”Kyotoprotokollen”, Globalis, 22.09.2020 https://www.globalis.dk/view/content/2812/full/1/1958
- VIDEO: Explainer: Sæson 2021 – Derfor går borgere på barrikaderne | DRTV https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-gaar-borgere-paa-barrikaderne_275008
- VIDEO: Gør klima og natur en tjeneste Black Friday – drop overforbruget!, 23. november 2024 https://www.facebook.com/watch/?v=487019611018607
- ”Modstand mod stor solcellepark” TV2 NORD, 2. november 2021, https://www.tv2nord.dk/broenderslev/modstand-mod-stor-solcellepark
- ”Indefra med Anders Agger – Klimakommisæren”, 13-10-2014
- VIDEO: Hvad er problemet med den grønne trepart?, 8. oktober 2024 https://www.youtube.com/watch?v=_QOG4JaYcVM
- VIDEO: ”For nogle er teknologien en drøm, for andre et mareridt: Sådan virker atomkraft”, Dr.dk, 21. august 2020, https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/video-nogle-er-teknologien-en-droem-andre-et-mareridt-saadan-virker
- ”Power-to-X skal både redde klimaet og blive et dansk eksport-eventyr”, 13. september 2021 Avisen Danmark
- VIDEO: ”Explainer: Sæson 2022 – Hvad betyder Klimaneutral?” DRTV https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-betyder-klimaneutral_342735
- VIDEO: Folketinget - EU's institutioner, https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4
- Skatteministeriet om CO2-afgift: https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ekspertgruppen-praesenterer-tre-modeller-for-en-co2e-afgift-for-landbruget
- "Eksperter går i rette med Messerschmidt i debat om CO2-afgift: 'Det er noget fjolleri'", DR.dk 2024 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/eksperter-gaar-i-rette-med-messerschmidt-i-debat-om-co2-afgift-det-er-noget
- "Kampagnen imod klimaet", 2020 https://www.dr.dk/drtv/program/kampagnen-mod-klimaet_198525
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer