Holdet 2025 Sa/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Århus Akademi
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jonas Kusk Mikkelsen
Hold 2025 Sa/k (2k SaB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Bandekriminalitet, integration og straf
Titel 2 Forløb 2: Dansk økonomi og business i en krisetid
Titel 3 Forløb 3: Magt, medier og politik
Titel 4 Forløb 4: Ulighed og velfærd i konkurrencestaten
Titel 5 Forløb 5: Demokrati og business i EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløb: Bandekriminalitet, integration og straf

Forløbet er tilrettelagt som et sociologi- og politikforløb der undersøger bandekriminalitet, integration og straf.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Sociologi
  identitetsdannelse og socialisering
  social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
  politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
  komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

I forløbet undersøges en række samfundsfaglige problemstillinger der knytter sig til kriminalitet og særligt bandekriminalitet.
Derudover undersøges betydningen af integration, kulturelle mønstre og straf for kriminaliteten i samfundet.  

Forløbet er afsluttet med et kriminalitetsprojekt hvor klassen i grupper har indsamlet et empirisk materiale ved inddragelse af de samfundsfaglige metoder. (Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode)

Fokuspunkter i forløbet:

* Hvad er kriminalitet?
(kriminalitetens typer, omfang, udvikling)

* Hvordan måler vi kriminalitet?
(samfundsfaglige metoder, kriminalitetens mørketal mv.)

* Hvilke årsager er der til kriminalitet?
(Teorier om kriminalitet: SNAP-modellen, kulturteorier, motivationsteorier, kontrolteorier)

*Hvad er bander og hvad er årsagerne til bandekriminalitet?
(Teorier om bander og bandekriminalitet)

* Hvilke løsninger er der på bandekriminalitets problemet?
(strafformer, resocialiseringsinitiativer mv.)

*Hvorfor straffer vi kriminalitet?
(officielle formål med straf: gengældelse, uskadeliggørelse, afskækkelse og resocialisering)

*Hvordan virker straf?
(Strafformer, alternativer til straf, tilbagefald(recidiv))

*Hvordan forholder politikerne (og ideologierne) sig til kriminalitet og straf? *Hvilke former for straf virker?  

Hvilken betydning har integrationsudfordringer og modborgerskab for kriminaliteten i samfundet? (Marshalls  medborgerskabsbegreb og Aydin Sois modborgerskabsbegreb)

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Dansk økonomi og business i en krisetid

Forløbet omhandler Danmarks økonomi i en krisetid.

I forløbet undersøges Danmarks økonomi ud fra de nationaløkonomiske mål og dernæst arbejdes med de økonomiske politikker der kan anvendes i en dansk kontekst.
I forløbet ser vi også på de økonomiske muligheder og begrænsninger der følger af  Danmarks medlemskab af EU.
Endelig kigger vi på hvordan nationaløkonomien påvirker dansk erhvervsliv. (fagpakketoning ift. HF-Business)

Fokuspunkter: i forløbet:
* De økonomiske mål (Vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, fordeling, miljø og balance på de offentlige budgetter.)

* De økonomiske midler/politiker:(Finans-, penge-, valuta-, og strukturpolitik.

* Økonomiske sammenhænge: (økonomiske kredsløb, udbud og efterspørgsel (prismekanismen), Lafferkurven, Phillips kurven og multiplikatoreffekten)

* Økonomiske teorier og systemer: (keynesianisme, monetarisme - blandingsøkonomi, markedsøkonomi og planøkonomi)

* Økonomisk politik i EU (ØMU'en, Det Indre marked, fastkurspolitikken og pengepolitikken i EU)


Forløbet har haft berøring med følgende kernestofområder:

Kernestoffet er:

Politik
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,

Økonomi
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens  betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


Som afsutning på forløbet har klassen lavet et eksamenstræningsprojek.



Fagpakketoning og Projekt og praktik (POP):

I forløbet har klassen været på besøg på Erhvervsakademi Århus hvor de har arbejdet med nogle merkantile cases.
Derudover har eleverne i forløbet undersøgt hvordan JYSK og Salling Group påvirkes af den nationaløkonomiske styring.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Magt, medier og politik

Forløb: Magt, medier og politik

Forløbet omhandler mediernes rolle og magt i dansk politik i en tid der der præget af identitetspolitiske og populistiske diskursive kampe.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:

Politik
* Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
* Politiske beslutningsprocesser i Danmark
* Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Sociologi
* Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
* kvalitativ og kvantitativ metode,

Fokuspunkter i forløbet:

Hvad er magt?  
(direkte magt, indirekte magt, institutionel magt og diskursiv/bevidsthedskontrollerende magt)

Hvad er mediernes rolle og magt i samfundet?  
(4. statsmagt,medierne som den dagsordenssættende magt)

Hvad er medialiseringens konsekvenser?  (Polarisering, intensivering, konkretisering, forenkling, personificering)

Hvordan opererer medierne ?
Nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)

Hvordan påvirker medierne? (Medieteorier: Kanyleteorien, Markedsteorien, Opinionslederteorien)

Hvad er spin i den politisk kommunikation?
(Kernebegreber: Priming, framing, timing. Typer af spin: Interaktionelt, identitetsmæssigt, instrumentielt og semantisk spin.)

Hvordan bruges sproget i politik?  
(Kernebegreber: Hegemoniske og antagonistiske diskurser. Diskursanalyse: Nodalpunkter, ækvivalenskæder og differenskæder.  


Hvad er populisme og hvilken betydning har populisme i et demokrati?
(Højre og venstrepopulisme)

Hvad er identitetspolitik og hvilken betydning har identitetspolitikken i et demokrati?
(Højre og venstreorienteret identitetspolitik)

Hvad kendetegner partierne i det danske demokrati? (Partityperne, 4-partisystemet, politske skillelinjer, værdi- og fordelingspolitik)

Hvad kendetegner vælgerne i det danske demokrati? (Parti- og vælgeradfærdsmodellerne: Strøms., Molins og Downs modeller)

Arbejdsformer og tværfaglig toning ift. fagpakken HF-Business


Fagpakketoning: Klassen har været på besøg på Erhvervsakademiet i Århus hvor de har arbejdet med forskellige merkantile cases.

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt ud fra temaet: Magt, medier og politik

Omfang: ca.100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Ulighed og velfærd i konkurrencestaten

Forløb 4: Ulighed, velfærd i konkurrencestaten

I forløbet kigger vi på den danske velfærdsstat og undersøger de forandringer der finder sted i forhold til den sociale og økonomiske ulighed i samfundet, herunder også i forhold til køn og ligestilling.
I forløbet kigger vi også på de udfordringer som den universelle danske velfærdsstat står overfor i fremtiden, og vi kigger også på det pres som mange unge oplever i det senmoderne samfund, med henblik på at diskutere om dette pres kan kobles til at velfærdsstaten i dag har udviklet sig til en konkurrencestat.  

Forløbet dækker aspekter inden for følgende kernestofområder:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


I forløbet er der arbejdet med følgende spørgsmål/kernebegreber:


Hvad er social arv og social ulighed?
(Positiv og negativ social arv, risikobørn/risikofaktorer, mønsterbrydere, push og pull-faktorer)

Hvad er social mobilitet?
(generationsmobilitet og karrieremobilitet)

Hvordan måles den økonomiske ulighed?
(Gini-koeficienten)

Er ulighed retfærdigt ?
(Robert Nozick vs. John Rawls)

Hvordan kan Bourdieus teori om kapitaler, habitus og felter forklare social ulighed og social arv?
(Økonomisk, social og kulturel kapital)

Hvordan er den sociale ulighed når vi kigger på køn?
(Eleverne har i grupper lavet et miniprojekt med fremlæggelser om følgende emner)

Familien - før og nu: Anis, Mo, Markutz
Kønsroller i familien før og nu: Akam, Nasradin, Abdi, Josef
Køn og socialisering - hjemme og ude : Rudi, Lawand, Andreas Elias
Køn og integration: Hanad, Hamza, Hudy
Køn og uddannelse: Kristoffer, Kenny, Mustafa
Køn og vold: Ceren Lava
Køn og seksualitet: Julie, Niki, Emmaa, Baian

Hvad er velfærd?
(Velstand vs. velfærd)

Hvad kendetegner de 3 velfærdsmodeller?
(den universelle, den liberale og den konservative velfærdsmodel)

Hvordan fungerer flexicurity-systemet?

Hvad er den universelle velfærdsstats udfordringer i dag?
(Velfærdsstatens udfordringer/klemmer: Finansierings- og omkostningsklemmen, demografi- og ældreklemmen, forventnings- og individualiseringsklemmen og  globaliserings/EU-klemmen)  

Hvad er konkurrencestaten og hvilken betydning har den på samfundet og den offentlige økonomi? (Stress-problematikker, konkurrenceevne)

Hvilken kritik kan rettes mod konkurrencestaten?
(Hartmut Rosa og accelerationen)

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt om Unge under pres.

Forløbets omfang: ca. 80 sider


Fagpakketoning og Projekt og Praktik (POP):
Klassen har været på virksomhedsbesøg hos NRGi som led i et projekt hvor de har arbejdet med den grønne omstilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Demokrati og business i EU

Forløb 5: Demokrati og business i EU

I forløbet kigger vi på de politiske og økonomiske samarnbejde i EU i en tid med store geopolitiske udfordringer. I forløbet har vi særligt haft fokus på hvordan EU fungerer ud fra et demokratisk perspektiv, samt hvilke udfordringer EU står overfor. Endelig har vi også set på hvilke fordele og ulemper der er forbundet med EU set fra et businessperspektiv.

I forløbet har vi arbejdet med følgende kernebegreber og fokuspunkter:     
   
- Hvad er EU's historie, formål og traktatgrundlag?
- Hvad er EU´s institutioner og deres rolle?
- Hvordan er EU´s beslutningsproces og hvilke aktører har magt her?
- Hvilke politiske integrationsteorier knytter sig til EU's integrationsproces. (Føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme)  
- Hvad er EU´s udfordringer/trusler (demokratisk underskud, Rusland, Trump, Ukraine, Ungarn og retstatsprincippet, Øst udvidelsen og Københavnerkriterierne, flygtninge- og migrantkrisen og Brexit)

I forløbet har vi primært arbejdet inden for følgende kernestofområder:

Kernestoffet er :

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
̶ EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
̶ komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Forløbet er afsluttet med et eksamenstræningsprojekt.


Fagpakketoning:
I forløbet har klassen i grupper lavet et by-sociologisk feltstudie i en bydel i Århus, hvor de har undersøgt byens business- og erhvervsliv.   

Århus Ø :  Rudi, Akam, Andreas, Lawand

Store og lille Torv :  Hanad, Hamza, Nasradin, Abdi, Elias, Hudayfa

Åen:  Baian, Emma, Nicola

Strøget (Søndergade):  Lucas, Leonardo, Mustafa, Kristoffer, Kenny

Telefontorvet:  Lava, Ceren og Alexander

Bruunsgadekvarteret:  Markusz, Mo, Anis, Josef.


Klassen har derudover været på virksomhedsbesøg hos Berliner Döner i Århus. Her har de  fået et oplæg om at starte selvstændig virksomhed fra Osman, der er selvstændig erhvevsdrivende i Århus.



Forløbets omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer