Holdet f23htxce_3ce_IdehisB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution EUC NORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Line Meng Vestergård
Hold f23htxce_IdehistorieB (f23htxce_2ce_IdehisB, f23htxce_3ce_IdehisB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Menneske og natur: Dyb historie og evolution
Titel 2 P5: Dansk-idéhistorieopgave
Titel 3 Historisk teori og metode
Titel 4 Longue Duree
Titel 5 Industri, produktion og teknologi
Titel 6 Verden på kanten: Krig, menneskesyn og folkedrab
Titel 7 Etik
Titel 8 Sygdom og sundhed
Titel 9 Eksamensperiode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Menneske og natur: Dyb historie og evolution

INDHOLD:
Er menneskets tilstedeværelse farligere for naturen og dyrene end en atomulykke? Atomulykken i Tjernobyl i 1986 havde voldsomme konsekvenser for den lokale befolkning, idet 116.000 mennesker blev evakueret og ikke siden er vendt tilbage. Nyere undersøgelser har indikeret, at dyreliv – og tilmed sjældne dyrearter – er vendt tilbage til Tjernobyl-området i et antal, der overskrider det, man finder i ikke-kontaminerede områder. Man taler om, at manglen på den menneskelige tilstedeværelse i området har gavnet naturen og dyrelivet, der altså viser tegn på, at det er på vej tilbage nu, hvor mennesket er væk . Har mennesket på denne måde altid været farlig for naturen?  Det følgende forløb i idéhistorie omhandler mennesket og natur, hvordan menneskets tilstedeværelse og eksistens i naturen har forandret sig igennem menneskets historie. I forløbet går vi tilbage til de allerførste mennesker og deres forståelse og plads i naturen, de første forsøg på landbrug og udnyttelse af naturen og endelig menneskets plads i naturen i dag og i morgen.

Faglige mål
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydning for den menneskelige eksistens

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
-natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv

MATERIALE:
- Ørsted: "Act Now": https://www.youtube.com/watch?v=9gsyDj1q9i4&t=13s

- Carlsbergfondet: "En jordklode under pres": https://www.youtube.com/watch?v=9gsyDj1q9i4&t=13s

- Yuval Noah Harari: Uddrag af "Homo Deus": "Antropocæn"

- American Museum of Natural History: "Seven Million Years of Human Evolution

- American Museum of Natural History: "Human Population Through Time"

- Jeanette Varberg: Uddrag af "Urtid" - "De første mennesker" (2021)

- Videnskab.dk: "Menneskets evolution" (2015): https://videnskab.dk/kultur-samfund/menneskets-evolution/

- Yuval Noah Harari: uddrag af "Homo Sapiens - a graphic novel" (2020)

- Dr.dk: "Historien om Danmark", afsnit 1 (30 sider)

- Dr.Dk: "Historien om mennesket - med Rane Willerslev", afsnit 1 + 2 , 2020 (30 sider)

- Lascaux-grotten: • https://archeologie.culture.gouv.fr/lascaux/en

- Aktuelnaturvidenskab.dk: "Hvad er der i vejen med forhistorien?" (2013)

- "Idehistorie", Systime, opslag på "Dyb historie" + "Menneskets dybe teknologiske historie"

- "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019: opslag på: "Civilisation"

- "Teknologihistorie", Systime: opslag på: "Landbruget"

- Jared Diamond: "Guns, germs and steel" - (180 min = 50 sider)

Sidetalsskøn: XX sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 P5: Dansk-idéhistorieopgave

Hovedproblem og underspørgsmål

Hvilke konsekvenser har den 9. april 1940 for forståelsen af Danmarks rolle i besættelsen?
- Hvordan forløber den 9. april 1940 i Danmark?
- Hvordan fremstilles den 9. april 1940 i nutidigt perspektiv?
- Hvordan fortolkes den 9. april 1940 og den efterfølgende samarbejdsaftale i dag?

Metode
Redegør for den 9. april 1940 herunder kort om samarbejdsaftalen.
Redegør for mytologiserende og mytekritisk historiesyn.

Foretag en kildekritisk analyse og vurdering af spillefilmen 9. april (2015) som historisk kilde.

Lav herefter en danskfaglig analyse og fortolkning af spillefilmen 9. april. Fokus skal være på filmens persongalleri, samt på hvordan de filmtekniske virkemidler anvendes til at udtrykke en holdning til besættelsesdagen.

Diskutér, fortolkningen af samarbejdspolitikken og besættelsesdagen med udgangspunkt i filmen 9. april og Anders Fogh Rasmussens ”Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003”.

Kilder:
• Film: Ezra, Roni, 9. april, Nordisk Film, 2015
• Michaëlis, Bo Tao, 9. april, ekkofilm.dk, 9. marts 2015
• Olesen, Niels Wium, Besættelsen den 9. april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2012  
• Olesen, Niels Wium, 9. april 1940 og den tyske “fredsbesættelse”, Danmarkshistorien.dk, 2014
• Olesen, Niels Wium, Operation Weserübung, april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2020
• Rasmussen, Anders Fogh, Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003, 2003


Faglige mål i P5

SO-faglige mål
• Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen.
• Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.
• Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

Faglige mål i dansk
• Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt og skriftligt.
• Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• Analysere og fortolke fiktive tekster
• Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Faglige mål i idéhistorie
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale.
• Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historisk teori og metode

FORMÅL OG INDHOLD:
I forløbet repeteres og samles op på teori og metode fra dansk-idéhistorieopgaven med særligt fokus på levn og beretning, historisk kildekritik og historiebrug som metoder i idéhistorie B. Filmen "Jojo Rabbit" anvendes som eksempel på historiebrug.

MATERIALER:
- Line Bjerre Kristensen: "Verdenshistorier - cases og metoder", 2024, Systime A/S - vi har brugt kapitel 1+ kapitel 2 (30 sider)

- Taika Waititi: "Jojo Rabbit", 2019 (spillefilm) (sidetalsskøn: 40 sider)


Sidetalsskøn: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Longue Duree

FORMÅL OG INDHOLD:
Europæisk middelalder begynder omkring år 500. Det er her antikkens Rom med al dens indflydelse afløses af det, vi forstår ved middelalder: Et feudalistisk og meget hierarkisk system med konger, kirke og stormænd øverst og bønder nederst, og en periode, hvor meget af tænkningen var stærkt påvirket af kirken.

Som alle andre perioder er middelalderen en forenkling og en generalisering. Der er stor forskel på tidlig og sen middelalder, og der er store geografiske forskelle på middelalderen.
I Danmark kommer vi langt senere ind i middelalderen. Det er altså langt senere, at vi begynder at leve op til de kriterier, som betegner en middelalder med stor indflydelse fra den kristne kirke og en tydelig, generel og organiseret magtstruktur. Det sker først omkring år 1050.
Danerne bliver officielt kristne i 965. Der går dog lang tid, inden folk lægger den nordiske mytologi bag sig og accepterer kristendommen, og hvis man betragter historiens lange linjer ser vi stadig spor fra det i dag i ugenavne som tirsdag (Tyr), onsdag (Odin), torsdag (Tor), fredag (Freja), stednavne som Odense (Odin), Thisted (Tyr). Mange højtider er også oprindeligt hedenske højtider, som bare er konverteret til at blive kristne. For eksempel Jul, som man også fejrede, før kristendommen kom hertil, men som blev konverteret til en kristen fest. Dette perspektiv på historien kaldes Longue Duree og stammer fra den franske historiker Fernand Braudel (1902-1985), der arbejder med tre forskellige tider. Den korte (événements), den mellemlange (conjuntures) og den lange (longue durée). I dette forløb vil vi netop arbejde med historiens lange udviklingslinjer med særligt fokus på linjen fra den tidlige middelalder, til det naturvidenskabelige gennembrud og til i dag.
Kilde: https://jakobhorn.dk/tidlig-dansk-middelalder/

I dette forløb arbejdes med følgende faglige mål:

- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


MATERIALE:
- Uddrag af "Ind i idéhistorie" af Jakob Horn Møller, Praxis, 2023: "Udviklingslinjer"

- Uddrag af "En europæisk verdenshistorie", Gyldendal, 2019: "Hvad er middelalder?", "Samfundets organisation", "Økonomisk feudalisme", "Politisk feudalisme"

- Dr.dk: "Historien om Danmark", afsnit 4 + afsnit 5 (sidetalsskøn: 30 sider)

- Nationalmuseet: Uddrag fra "Den farverige middelalder": "Bed og arbejd": https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/mid_ren/den_farverige_middelalder_-_folk_mellemtrin.pdf

- "Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion", Beck Danielsen m.fl., Gyldendal, 2019: Uddrag: "Korstoget til det hellige land"

- Historisk kilde: "Pave Urban 2.'s tale"

- DR.dk: "Pest over Europa" - afsnit 1

- Idéhistorie, Alex Young Pedersen, Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen, Systime A/S, 2018: Opslag på kapitel 10,4: "Den sorte død"

- Nationalmuseet: "Fortællingen om universet", https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/verdensbilleder_2020_1_2010.pdf

- Historisk kilde: "Dommen mod Galilei", 1633

Sidetalsskøn: 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industri, produktion og teknologi

INDHOLD OG FORMÅL:
Den industrielle revolution betegnes ofte som grundlaget for vores materielle velstand i dag, og det markerer et væsentligt skifte i anvendelsen af teknologi og den teknologiske udvikling. I tiden fra 1730 og de næste 200 år gennemløber fag og brancher i de fleste lande i Europa (og derefter USA, Japan og nu hele verden) en voldsom teknologisk udvikling. Det begyndte i England, men har siden bredt sig til stort set alle afkroge af verden. Industrialiseringen medførte en række nye energikilder i produktionen. Først var det vandmøller, som ganske vist var kendt siden middelalderens begyndelse, men som nu blev taget i brug i mange nye sammenhænge. I forlængelse heraf kom først dampmaskinen og siden forbrændingsmotoren. Dermed var der uanede mængder af energi til rådighed for produktionen af alt mellem himmel og jord, og man var ikke længere begrænset af kroppens fysiologi. Derfor steg den samlede produktion af menneskeskabte ting på jorden til højder aldrig set før. Disse ændringer i menneskets måde at producere varer på ændrede samtidigt levevilkårene for store befolkningsgrupper så fundamentalt, at ingen havde kunnet forestille sig det. Det er hele denne proces, der går under betegnelsen Den industrielle revolution.

I dette forløb vil vi arbejde med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

I forløbet vil vi således holde fokus på den teknologiske udvikling, der sker i forbindelse med industrialiseringen. Det er lige fra udviklingen i den engelske bomuldsindustri til dampmaskinen og til jernbanen. Fælles for disse teknologiske udviklinger er det, at der sker en sideløbende menneskelig og samfundsmæssig udvikling, hvor man direkte kan aflæse, hvordan teknologien har påvirket menneskets eksistens, vilkår, muligheder og verdenens udseende.

MATERIALE:
- Helle Folkersen: "Industrialiseringen. Da verden blev moderne", Systime, 2020 - opslag på kapitel 1,, kapitel 2, kapitel 4, kapitel 5, kapitel 8 og kapitel 9

- Søren B. Andersen, Søren Lundsgaard, Erik Lund, "Menneskeskabt – grundbog i teknologihistorie",  Nyt Teknisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2013 - opslag på uddrag af kapitel 6, s. 175-186 + uddrag af kapitel 7, s. 218-229 + opslag på "STS - Store teknologiske systemer" s. 221-222

-  Peter Frederiksen: "Ideologiernes tidsalder", Systime A/S, 2014 - opslag på afsnit om liberalismen, kapitalismen

- Mikkel Guldhammer Sparsø: "Teknologi og filosofi – teknologifilosofiens historie", Systime A/S, 2010, uddrag om Karl Marx og det fremmedgjorte menneske

- Morten Hillingsø Munk, Susanne Ørnstrøm: "Vestens dominans og imperialisme", Systime, 2024, Uddrag om "Hvordan er Vesten blevet dominerende?" + "Den imperialistiske periode ca. 1870-1914"

METODE:
Forløbet evalueres igennem varierende arbejdsformer. Metodisk har vi i forløbet stiftet bekendtskab med Store Teknologiske Systemer som metode og rygrad i forståelsen af industrialiseringens teknologiudvikling. Herudover har vi arbejdet med demand pull og teknologisk push som motiv bag teknologisk udvikling.

Sidetalsskøn: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Verden på kanten: Krig, menneskesyn og folkedrab

FORMÅL OG INDHOLD:
Dette forløb omhandler krig i det 20. århundrede med særligt fokus på idéen og motivet bag krig og fred, og hvordan krig bliver en drivkraft i skabelsen af historie. Forløbet fokuserer særligt på 1. verdenskrig som konfliktskaber i det 20. århundrede, og herunder hvordan den ene krig kommer til at afløse den næste krig. Forløbet inddrager et projektforløb, hvor vi øver os til eksamensopgaven i idéhistorie B. Herudover vil vi i forløbet arbejde med folkedrab, folkedrabets psykologi og oprindelse og med særligt fokus på Holocaust. Herudover kommer forløbet til at indeholde uddrag fra krigshistorikere og undersøgelse af, hvordan krig har udviklet sig igennem verdenshistorien. Hvorfor går man overhovedet i krig og findes der regler for krigsførelse?

I forløbet arbejdes med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

I forløbet har vi haft følgende fokuspunkter:
Fokuspunkter:
- 1. verdenskrig + mellemkrigstid
- 2. verdenskrig med særligt fokus på nazisme og jødeforfølgelse, herunder folkedrab og holocaust.
- Kontrafaktisk historie
- Definition af krig og krigens regler
- Genevekonventioner

MATERIALER:
- Niels Finn Christiansen: "Det ny århundredes morgenrøde", 27. februar, 2012 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_ny_%C3%A5rhundredes_morgenr%C3%B8de)

- Tobias Løndorf Rosenkrands: "Katastrofale Fremskridt", 20. september, 2018 (https://www.weekendavisen.dk/2018-38/samfund/katastrofale-fremskridt)

- Kjeld Hillingsø, opslag på: "Krig", (https://denstoredanske.lex.dk/krig), 2023

- Gorm Harste: "Krige er ustyrlige og uforudsigelige", videnskab.dk, (https://videnskab.dk/kultur-samfund/krige-er-ustyrlige-og-uforudsigelige), 2019

- Jakob Eberhardt: "Historieportalen", kapitel 2+3+4+6 i "Forløb: 1. verdenskrig", Systime, 2023

- Adam Holm: "Hvad nu hvis?", Podcast om skuddet i Sarajevo, DR, (https://www.dr.dk/lyd/p1/hvad-nu-hvis-historien-pa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-1-5-skuddet-i-sarajevo-rammer-forbi), 2020

- Jakob Eberhardt: "Historieportalen", kapitel i 1, 2, 3, 5, 8, 9 i "Forløb: Nazisme og Holocaust", Systime, 2023

- Bender og Gade (1993): "En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553

- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten": https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

- Folkedrab.dk, opslag på "Hvad er et folkedrab", https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab + "Eksempler på folkedrab",  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab + "FN's folkedrabskonvention", https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948,  (Hentet januar, 2026)

- Folkedrab.dk, opslag på: "Hvordan opstår folkedrab", https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud, (Hentet januar, 2026)

- Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", Columbus, 2023, opslag på kapitel 18: "Gerningsmænd" + opgave 16 om Milgrams Lydighedsforsøg og opgave 17 om Herbert Kelmans teori om gerningsmænd.

- Peter Vedel Kessing: "Hvilke regler gælder i krig?", videnskab.dk, (https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvilke-regler-gaelder-i-krig), 2016

- "WW1 Oversimplified", (https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc), part 1+2

METODE OG EVALUERING:
I forløbet er anvendt både almindelig klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Metodisk har vi undervejs repeteret historisk kildekritik og historiebrug som idéhistoriske metoder.

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Etik

FORMÅL OG INDHOLD:
Hvordan bør jeg handle? Hvad er etisk godt, og hvad er ondt? Hvad er rigtigt og forkert etisk set? Hvilke handlinger kan vi bestemme som rigtige og forkerte, gode og slette? Disse og flere spørgsmål prøver etikken at komme med svar på. Ofte oplever vi at være fanget i moralske dilemmaer, altså at vi har to etiske synspunkter eller overbevisninger, som modsiger hinanden. For eksempel kan man synes, at det er forkert at slå et andet menneske ihjel, men samtidig også mene, at dødsstraf er en retfærdig straf til en bestialsk massemorder. Set med filosofiens øjne er den slags selvmodsigelser uholdbare, da det bryder med kravet om logisk konsistens. Det vil derfor være til stor hjælp, hvis vi kan finde et sikkert grundlag for moralen, der kan vejlede os i, hvordan vi bør handle.

Heldigvis er der hjælp at hente. Der er nemlig en række filosoffer, der har forsøgt at komme med bud på et grundlag for etikken, og som kan hjælpe os med at finde frem til, hvilke handlinger der er etisk rigtige og dermed efterstræbelsesværdige, og hvilke handlinger der er etisk forkerte og dermed ikke bør foretages.

I dette forløb skal vi arbejde nærmere med forskellige etiske teorier og positioner, ligesom at vi skal fordybe os i forskellige praksisnære cases, hvor etikken ofte anvendes.

MATERIALE:
- The Trolley Problem: https://www.youtube.com/watch?v=yg16u_bzjPE  

- "The Trolley Dilemma: Would you kill one person to save five?": https://theconversation.com/the-trolley-dilemma-would-you-kill-one-person-to-save-five-57111

- Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: "Refleksion", Gyldendal, 2019, opslag på: "Hvad er etik?", "Benthams utilitarisme", "QALY - at prioritere i sundhedsvæsenet"

- Mikkel Guldhammer Sparsø: "Teknologi og filosofi", Systime A/S, 2021, opslag på "Kants pligtetik" (kap. 2,1), "Benthams utilitarisme" (kap. 2,2), "Hans Jonas - en teknologietik for menneskeheden" (kap. 2,5), "Peter Kemp - menneskers teknologietik" (kap. 2,6), "Case: Aktiv dødshjælp"

METODE:
I forløbet præsenteres eleverne for forskellige etiske positioner ud fra lærervalgt casemateriale om forskellige etiske og moralske dilemmaer.

Sidetalsskøn: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sygdom og sundhed

FORMÅL OG INDHOLD:
I dette forløb skal vi se på, hvordan idéer om sygdom og sundhed har haft betydning for vores forståelse af verden omkring os, vores samfund og mennesket selv. Igennem historien vi har haft skiftende opfattelser af, hvad der forårsager sygdomme, og hvordan de kureres. Disse tanker og idéer har påvirket den måde, vi tænker om biologi, fysik, religion og menneskets psyke, men også områder som arbejde, velfærd og risikovurderinger. En helt central pointe er, at uanset hvornår, hvor eller hvordan idéer om sygdomme er opstået, så har de altid været meningsfulde for dem, som levede med dem .
I forløbet skal vi således orientere os imod opfattelsen af, hvad der karakteriserer sundhed og sygdom, både når det drejer sig om menneskets sind og menneskets fysik. Vi starter med kroppens sundhed og opfattelse af fysisk sygdom og behandlingsmåder.

Anden del af forløbet fokuserer på sindet og på opfattelsen af psykisk sygdom og håndteringen heraf, som det udmønter sig med dansk åndssvageforsorg fra starten af 1900-tallet og frem.

Forløbet har fungeret tværfagligt med Bioteknologi A og har inkluderet et museumsbesøg på Aalborgs Historiske Museum, hvor eleverne efterfølgende har produceret et interview med særligt henblik på samtidens levevilkår og muligheder for undgåelse af pestsmitte.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

MATERIALER:
- Alex Young Pedersen, Jakob Bek-Thomsen, Casper Andersen: "Idehistorie", Systime, 2018, opslag på kapitel 10,1: "Hvad er sygdom?"

- Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag, 2014, opslag på: kapitel 2 + kapitel 3 + kapitel 4

- Journaluddrag fra Carla Hansine Petersen fra https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/#, hentet marts, 2026

- Rigsarkivet: Faktaark om: "Farlig seksualitet", https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/#, hentet marts ´, 2026

- DRTV: "Nyrup - søn af en udstødt", afsnit 1+2, 2022

- Dronning Margrethe 2.: "Tale om Corona-situationen", d. 17. marts, 2022: https://www.kongehuset.dk/taler/hendes-majestaet-dronningens-tale-om-corona-situationen-den-17-marts-2020-fredensborg-slot

- Historisk kilde: "Præsten og pesten - Dagbogsuddrag af Hans Mesler", kilde 19 i: Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag, 2014


METODE:
I forløbet er historisk diskursanalyse som faglig metode repeteret.

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksamensperiode

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer