Holdet f23htxbd_3bd_IdehisB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution EUC NORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Johnny Pedersen, Line Meng Vestergård
Hold f23htxbd_IdehistorieB (f23htxbd_2bd_IdehisB, f23htxbd_3bd_IdehisB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Big History - Guns, Germs and Steel
Titel 3 Dansk-idéhistorieopgaven
Titel 4 Oldtiden - Græsk filosofi
Titel 5 Middelalderen - Kristendom og Reformation
Titel 6 Metode - Idehistorie
Titel 7 Longue Dureé
Titel 8 Verden på randen: Det 20. årh. i krig
Titel 9 Folkedrab og synet på mennesket
Titel 10 Sygdom og sundhed
Titel 11 Eksamensperiode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Introduktion til faget Idehistorie

- Gennemgang af bekendtgørelse, herunder præsentation af perioder og temaer
- Diskussion af begreberne paradigme og paradigmeskifte
- Øvelse: Identificer paradigmeskift i de føromtalte idehistoriske perioder

Historiefilosofi:
Øvelse - Hvad er historie?

Tekster:
Koch, Carl Henrik: Fra Aristoteles til Newton – Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie.
http://www.kvant.dk/upload/kv-2007-3/kv-2007-3-CHK-aristoteles.pdf

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Big History - Guns, Germs and Steel

Guns, Germs & Steel: https://www.youtube.com/watch?v=dgGw8kZnJxE

Fokus på "Big History", herunder civilisationers opståen og særligt på forklaring af den europæiske civilizations overlegenhed fra det 15. århundrede til i dag.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk-idéhistorieopgaven

Hovedproblem og underspørgsmål

Hvilke konsekvenser har den 9. april 1940 for forståelsen af Danmarks rolle i besættelsen?
- Hvordan forløber den 9. april 1940 i Danmark?
- Hvordan fremstilles den 9. april 1940 i nutidigt perspektiv?
- Hvordan fortolkes den 9. april 1940 og den efterfølgende samarbejdsaftale i dag?

Metode
Redegør for den 9. april 1940 herunder kort om samarbejdsaftalen.
Redegør for mytologiserende og mytekritisk historiesyn.

Foretag en kildekritisk analyse og vurdering af spillefilmen 9. april (2015) som historisk kilde.

Lav herefter en danskfaglig analyse og fortolkning af spillefilmen 9. april. Fokus skal være på filmens persongalleri, samt på hvordan de filmtekniske virkemidler anvendes til at udtrykke en holdning til besættelsesdagen.

Diskutér, fortolkningen af samarbejdspolitikken og besættelsesdagen med udgangspunkt i filmen 9. april og Anders Fogh Rasmussens ”Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003”.

Kilder:
• Film: Ezra, Roni, 9. april, Nordisk Film, 2015
• Michaëlis, Bo Tao, 9. april, ekkofilm.dk, 9. marts 2015
• Olesen, Niels Wium, Besættelsen den 9. april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2012  
• Olesen, Niels Wium, 9. april 1940 og den tyske “fredsbesættelse”, Danmarkshistorien.dk, 2014
• Olesen, Niels Wium, Operation Weserübung, april 1940, Danmarkshistorien.dk, 2020
• Rasmussen, Anders Fogh, Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003, 2003


Faglige mål i P5

SO-faglige mål
• Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen.
• Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.
• Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

Faglige mål i dansk
• Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt og skriftligt.
• Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• Analysere og fortolke fiktive tekster
• Navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Faglige mål i idéhistorie
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale.
• Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oldtiden - Græsk filosofi

Græske filosoffer

- Filosofi som disciplin (begrebsafklaring)
- Gennemgang af græske filosoffer
- Særlig fokus på: Platons hulelignelse

Alt om den græske filosof  Platon - https://www.religion.dk/etik.dk/hvem-var-platon
Platon i den gymnasiale hule - https://gymnasieskolen.dk/platon-i-den-gymnasiale-hule
www.youtube.com - https://www.youtube.com/watch?v=r3J1V6Dt3Cw

Sådan kickstartede de græske filosoffer videnskaben
https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-kickstartede-de-graeske-filosoffer-videnskaben/
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Middelalderen - Kristendom og Reformation

Middeladerens lange linjer

Kirkens institutioner

Reformationen
Martin Luther og teserne
Danmark og reformationen
Satire
Aflad
Bogtrykkerkunsten
Den spirende naturvidenskab (Rosens Navn)

Gruppearbejde med selvvalgte temaer vedr. Reformationen

Tekst:

Kampen om Guds nåde, I: Historie, nr. 9/2017, pp. 16-35

Frederiksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til historie – Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, pp. 111-125. (Kapitel: Middelalderen) +Arbejdsspørgsmål
Kompetence: Overblik

Dokumentar:

Tidlig Middelalder

https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-danmark_145328Film:

Rosens Navn

Reformationen - Århus Universitet:
http://reformation.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/reformationen-500-aar/

Reformationsjubilæet 2017:
https://luther2017.dk/jubilaeet/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Metode - Idehistorie

Metode - Idehistorie

Med udgangspunkt i "På sporet af historien" vælges en metode / indfaldsvinkel til videre arbejde med opgaven om Reformationen

https://paasporetafhistorien.systime.dk/ (e-bog Systime)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Longue Dureé

FORMÅL OG INDHOLD:
Europæisk middelalder begynder omkring år 500. Det er her antikkens Rom med al dens indflydelse afløses af det, vi forstår ved middelalder: Et feudalistisk og meget hierarkisk system med konger, kirke og stormænd øverst og bønder nederst, og en periode, hvor meget af tænkningen var stærkt påvirket af kirken.

Som alle andre perioder er middelalderen en forenkling og en generalisering. Der er stor forskel på tidlig og sen middelalder, og der er store geografiske forskelle på middelalderen. Dette perspektiv på historien kaldes Longue Duree og stammer fra den franske historiker Fernand Braudel (1902-1985), der arbejder med tre forskellige tider. Den korte (événements), den mellemlange (conjuntures) og den lange (longue durée). I dette forløb vil vi netop arbejde med historiens lange udviklingslinjer med særligt fokus på de perioder og lange linjer, der følger efter middelalderen, nemlig linjen fra det naturvidenskabelige gennembrud og frem til industrialiseringen.

I forløbet arbejdes med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

MATERIALE:
- Jakob Horn Møller: "Ind i idéhistorie", Praxis, 2023, Opslag på "Udviklingslinjer", https://indiidehistorie.praxis.dk/10012

- Nationalmuseet: "Fortællingen om universet", Skoletjenesten, 2010, Peter W. Kristensen

- Historisk kilde: "Dommen mod Galilei", 1633

- Nanna Dissing Bay Jørgensen og Marie Svendsen: Uddrag fra "Den naturvidenskabelige revolution" - "Galilei og den katolske kirke", Systime, 2010

- Helle Folkersen: "Industrialiseringen. Da verden blev moderne", Systime, 2020, opslag på kapitel 1, kapitel 2, kapitel 4, kapitel 5, kapitel 8 og kapitel 9

- Søren B. Andersen, Søren Lundsgaard, Erik Lund, "Menneskeskabt – grundbog i teknologihistorie",  Nyt Teknisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2013 - opslag på uddrag af kapitel 6, s. 175-186 + uddrag af kapitel 7, s. 218-229 + opslag på "STS - Store teknologiske systemer" s. 221-222

METODE:
I forløbet repeteres den historiske kildekritik som metode, og der gives introduktion til LTS og demand pull/teknologisk push som metodisk analyse og motiv.

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Verden på randen: Det 20. årh. i krig

FORMÅL OG INDHOLD:
Den Kolde Krig er betegnelsen for den konflikt, som udspillede sig mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen og Østeuropa på den anden side. Konflikten havde både ideologiske, økonomiske, militære og politiske aspekter.
Den Kolde Krig tog sin begyndelse efter 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 og var endeligt forbi da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Perioden var karakteriseret ved, at verden blev domineret af de to supermagter, det kapitalistiske USA og det kommunistiske Sovjetunionen. Man taler derfor også om en bipolær verdensorden. Dette kom først og fremmest til udtryk ved en opdeling af Europa mellem øst og vest, men også i det globale syd kæmpede supermagterne om indflydelse. Kina var kommunistisk, men ikke entydigt placeret i Østblokken.

I dette forløb om den kolde krig undersøges, hvordan idéer, teknologier og samfund gensidigt har formet hinanden i en periode præget af ideologiske spændinger og teknologisk kaprustning. Forløbet sætter særligt fokus på samspillet mellem ideologiske forestillinger og teknologisk udvikling i den moderne krigsførelse og inviterer til refleksion over menneskets rolle og ansvar som historieskabt og historieskabende aktør i en global konflikt.

I forløbet arbejdes med følgende faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

MATERIALE:
- Niels Finn Christiansen: "Det ny århundredes morgenrøde", 27. februar, 2012 (https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_ny_%C3%A5rhundredes_morgenr%C3%B8de)

- Tobias Løndorf Rosenkrands: "Katastrofale Fremskridt", 20. september, 2018 (https://www.weekendavisen.dk/2018-38/samfund/katastrofale-fremskridt)

- Kjeld Hillingsø, opslag på: "Krig", (https://denstoredanske.lex.dk/krig), 2023

- Gorm Harste: "Krige er ustyrlige og uforudsigelige", videnskab.dk, (https://videnskab.dk/kultur-samfund/krige-er-ustyrlige-og-uforudsigelige), 2019

- "Causes of the Cold War": https://www.youtube.com/watch?v=PaooGZs9IQ8 (Hentet august, 2025)

- Peter Frederiksen: "Ideologiernes kamp", Systime, 2014, opslag på kapitel 1 om "Ideologiernes opståen", "Liberalismen", "Socialismen" + Kapitel 7

- Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Systime, 2012, opslag på: "Karl Marx og kommunismen", "Kommunister skaber den sovjetiske stat", "Liberalismen", "Socialliberalismen og den klassiske liberalismes genkomst", "Ideologier i kamp"

- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie", Columbus, 2025, opslag på uddrag af kapitel 18,

- Karsten Nikolajsen m.fl.: "Den kolde krigs verden", Systime, 2022, opslag på kapitel 1,1 + kapitel 5 + kapitel 6

- Historisk kilde: "Duck and cover - Bert the turtle", 1951: https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60

- Historisk kilde: "Hvis krigen kommer", 1962: https://danmarkshistorien.lex.dk/Pjecen_'Hvis_krigen_kommer'_fra_Statsministeriet,_1962

- Carl-Johan Bryld m.fl.: "Verdenshistorie til hhx", Systime, 2018, opslag på "Cubakrisen"

- Historisk kilde: John F. Kennedy: "Ich bin ein Berliner", 26. Juni, 1963

- "Konsekvenser af den kolde krig", noter fra Studienet: https://www.studienet.dk/den-kolde-krig/konsekvenser (hentet august, 2025)

- "Turning Point: The Bomb And The Cold War", 2024, Dokumentar, afsnit 4

- Third ear: "Romeo-agenterne", afsnit 1, 2021, https://open.spotify.com/episode/7CJNoDipT4VIhw046qdz4A?si=266419f52d1c475c

METODE:
I forløbet er der arbejdet særligt med historisk kildekritik og billedanalytiske greb ud fra: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=1

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrab og synet på mennesket

FORMÅL OG INDHOLD:
Hvorfor bliver det 20. århundrede folkedrabenes århundrede?
Dette forløb omhandler folkedrab som begreb og historisk fænomen med særligt fokus på det 20. århundrede. Forløbet undersøger, hvilke politiske, sociale og ideologiske faktorer der kan føre til folkedrab, og hvordan sådanne processer udvikler sig over tid.

Med udgangspunkt i 1. verdenskrig som et centralt historisk vendepunkt arbejdes der med, hvordan krigen og dens eftervirkninger skabte grobund for nye former for vold, radikalisering og ekskluderende ideologier. Eleverne vil analysere, hvordan politisk ustabilitet, økonomiske kriser, nationalisme, racisme og antisemitisme bidrog til fremkomsten af totalitære regimer og i sidste ende muliggjorde folkedrab.

Forløbet har et særligt fokus på Holocaust, hvor eleverne arbejder med både årsager, forløb og konsekvenser. Her inddrages også tiden op til folkedrabet for at forstå, hvordan diskrimination og forfølgelse gradvist udviklede sig til systematisk udryddelse.

Gennem arbejdet med både primære og sekundære kilder vil eleverne opnå indsigt i, hvordan folkedrab kan forstås og forklares, samt reflektere over, hvordan sådanne begivenheder kan forebygges i fremtiden. I forløbet inddrages således en række teorier om folkedrab, forebyggelse og forklaring på, hvordan det kunne ske, herunder Barbara Harff, Gregory Stanton, Ervin Staub, Zygmunt Bauman og Hannah Arendt.

Forløbet er afsluttet med en gruppeopgave, hvor eleverne har produceret enten en podcast eller et brev til eftertidens generationer.

I forløbet arbejdes med følgende faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Og følgende kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- Holocaust og andre folkedrab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

MATERIALER:
- Jakob Eberhardt m.fl.: "Historieportalen", Systime, 2021, opslag på "Mellemkrigstiden" i "Forløb: 1. verdenskrig" + "Forløb: Nazisme og Holocaust", kapitel 1, 2, 3, 5, 6, 8

- Bender og Gade (1993): "En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553

- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten": https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

- Folkedrab.dk, opslag på: "Holocaustbenægtelse", https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse  + "Kilder til efterspillet af Holocaust": https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/kilder-til-holocaust/kilder-til-efterspillet-holocaust, (Hentet januar, 2026)

- Folkedrab.dk, opslag på "Hvad er et folkedrab", https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab + "Eksempler på folkedrab",  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab + "FN's folkedrabskonvention", https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948,  (Hentet januar, 2026)

- Folkedrab.dk, opslag på: "Hvordan opstår folkedrab", https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud, (Hentet januar, 2026)

- Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", Columbus, 2023, opslag på kapitel 18: "Gerningsmænd"+ opgave 16 om Milgrams Lydighedsforsøg og opgave 17 om Herbert Kelmans teori om gerningsmænd.

- Manfred Oldenburg: "Ordinary Men: The "Forgotten Holocaust", dokumentarfilm, 2022

METODE OG EVALUERING:
I forløbet er anvendt både almindelig klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Metodisk har vi undervejs repeteret historisk kildekritik og historiebrug som idéhistoriske metoder.

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sygdom og sundhed

FORMÅL OG INDHOLD:
I dette forløb skal vi se på, hvordan idéer om sygdom og sundhed har haft betydning for vores forståelse af verden omkring os, vores samfund og mennesket selv. Igennem historien vi har haft skiftende opfattelser af, hvad der forårsager sygdomme, og hvordan de kureres. Disse tanker og idéer har påvirket den måde, vi tænker om biologi, fysik, religion og menneskets psyke, men også områder som arbejde, velfærd og risikovurderinger. En helt central pointe er, at uanset hvornår, hvor eller hvordan idéer om sygdomme er opstået, så har de altid været meningsfulde for dem, som levede med dem.

I forløbet skal vi således orientere os imod opfattelsen af, hvad der karakteriserer sundhed og sygdom. I dette forløb arbejder vi særligt med pest som epidemi og katastrofe for et skrøbeligt samfund.

Forløbet har fungeret tværfagligt med Bioteknologi A og har inkluderet et museumsbesøg på Aalborgs Historiske Museum, hvor eleverne efterfølgende har produceret et interview med særligt henblik på samtidens levevilkår og muligheder for undgåelse af pestsmitte.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Og følgende kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

MATERIALER:
- Alex Young Pedersen, Jakob Bek-Thomsen, Casper Andersen: "Idehistorie", Systime, 2018, opslag på kapitel 10,1: "Hvad er sygdom?"

- Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag, 2014, opslag på: kapitel 2 + kapitel 3 + kapitel 4

- Historisk kilde: "Præsten og pesten - Dagbogsuddrag af Hans Mesler", kilde 19 i: Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag, 2014

- Dronning Margrethe 2.: "Tale om Corona-situationen", d. 17. marts, 2022: https://www.kongehuset.dk/taler/hendes-majestaet-dronningens-tale-om-corona-situationen-den-17-marts-2020-fredensborg-slot

METODE:
I forløbet er der givet introduktion til historisk diskursanalyse.

Sidetalsskøn: XX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksamensperiode

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer