|
Titel
1
|
Kriser, vendepunkter og handlekraft
Forløbet "Kriser, vendepunkter og handlekraft" undersøger, hvordan mennesker reagerer på kriser og trusler, og hvordan disse oplevelser formidles i forskellige genrer – fra nyhedsartikler og kronikker til litterære tekster og dokumentarfilm. Det overordnede faglige fokus er forholdet mellem fakta og fiktion, journalistiske og litterære fremstillingsformer, læserens rolle og formidlingens funktion i en mediepræget virkelighed. Centralt står spørgsmålet: Hvordan skildres menneskelig handlekraft (eller afmagt) i mødet med vendepunkter og samfundskriser? Forløbet kobler danskfaglig viden om genre, kommunikation og retorik med samfundsaktuelle og eksistentielle temaer. Eleverne får redskaber til at analysere og forholde sig kritisk til virkelighedsformidling i både journalistiske og litterære tekster – og til at overveje, hvordan sprog og medier former vores opfattelser af kriser og vores muligheder for at handle.
1. Fakta, fiktion og læserkontrakter
Eleverne arbejder med begreber som læserkontrakter, genrer og blandingsformer (Schultz Larsen, kap. 2,1). De lærer at identificere og vurdere tekstens formål og virkemidler: Skal teksten informere, diskutere, overbevise – eller røre og bevæge? I en tid præget af klimakrise, krig og misinformation er det afgørende at kunne afkode, hvornår en tekst bygger på fakta, hvornår den dramatiserer, og hvornår den kombinerer de to.
2. Genrekendskab og kommunikation
Forløbet træner genreforståelse gennem fx nyhedsartikler, kronikker, debatterende indlæg og litterære tekster. Kommunikationsmodeller som Laswells og Ciceros pentagram bruges til at analysere tekstens formål, kontekst og målgruppe (Schultz Larsen + gymdansk.dk). Fokus er på, hvordan afsender og medieformer forsøger at påvirke modtagerens forståelse af kriser og handlemuligheder.
3. Argumentation og retorik
Med Toulmins argumentationsmodel og de klassiske appelformer (etos, logos, patos) lærer eleverne at analysere og vurdere teksters argumentationskraft. Det anvendes fx i arbejdet med Greta Thunbergs tale og Knausgårds kronik, hvor klimaangst og følelsen af magtesløshed sættes op mod ønsket om handling. Eleverne undersøger, hvordan retorik kan mobilisere handlekraft – eller forstærke handlingslammelse.
4. Tematiske nedslag: kriser og menneskelige reaktioner
Forløbets tekster kredser tematisk om moderne trusselsbilleder og det psykologiske og samfundsmæssige pres, de medfører:
• I ”Branden” af Herman Bang og artiklen om branden i Skejby spejles virkelige katastrofer – og de følelsesmæssige reaktioner, de afføder.
• Kronikker om klima- og krigsangst, dokumentarfilmen ”20 dage i Mariupol”, og debatindlæg om prepping belyser forholdet mellem angst, beroligelse og handlekraft.
• Diskussionen om alarmisme aktualiserer, hvordan medier og sprog kan enten skabe tryghed eller eskalere frygt – og hvordan individet skal navigere i det.
5. Skriftlighed og refleksion
Gennem arbejdet med analyse, vurdering og diskussion trænes elevernes kritiske og kommunikative kompetencer. Opgaverne kobler genreforståelse og retorik med aktuelle problemstillinger. I kronikker og analyser udvikler eleverne egne perspektiver på, hvordan man som individ og samfund forholder sig til kriser – og hvilke strategier, sproglige eller praktiske, der kan fremme handlekraft.
Anvendt litteratur:
• Larsen, Ole Schultz (2024): Håndbog til dansk. Systime.
o ”2. Fakta og fiktion” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=238
o ”4.2 Sproglige billeder” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=p188
o ”4.3 Sproglige figurer” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=p194
o ”4.9 Appelformer” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=c612
o ”4.10 Argumentation” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=p205
o ”5.6 Laswells kommunikationsmodel” (2024). https://hbdansk.systime.dk/?id=c795
Petersen, Jan Aasbjerg (2018): gymdansk.dk. https://www.gymdansk.dk/kommunikationsmodel---udvidet.html
Avisen i undervisningen (2019): ”Mediehåndbogen”. https://aiu.dk/mediehandbogen/medier/genrer/
Petersen, Jan Aasbjerg (2023) : "Den klassiske reportage". https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html
Visit Denmark: ”Danish Mother Seeking”. (https://youtu.be/GiKRA-syT5M)
Sabroe, Peter (1898, 24. december). ”Fem børn i Skejby dræbt af røg”. Demokraten.
Århus Stiftstidende (1898, 24. december). ”Et frygteligt drama: Fem børn kvalt af kulos”. Århus Stiftstidende.
Systime.dk: ”5.8 Tyendets kår og rettigheder debatteres nedefra”. In: Tyendet.
Bang, Herman (1884). ”Branden”. Nationaltidende.
Thunberg, Greta (2019). Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019.
https://dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen-2019-oversaettelse/ (Hentet: 08.06.2020) og https://nyheder.tv2.dk/video/WG56dllsOEdZaTc4cE1OWEdzOUJPbktIQ1owQkh1TVU (Hentet 08.06.2020)
Knausgård, Karl Ove (2017): Fienden er følelsen av maktesløshet.
Farbøl, Rosanna (2024, 9. marts). Hvis krigen kommer: Dansen mellem angst og beroligelse. Jyllands-Posten.
Uldall, Nadja Thorbek (2024, 30. marts). Prepping skal skabe tryghed, men kan i stedet fremkalde angst. Information.
Andersen, Frans Ørsted (2023, 18. november). Klima- og krigsangst for 50 år siden. avisendanmark.dk.
Tetzlaff, Alexander (Center for Militære Studier) (2023, 28. maj). Stop alarmismen, Martin Thorborg - der er ingen grund til at fylde kælderen med dåsemad og toiletpapir. Berlingske.
VÆRK: Chernov, Mstyslav: 20 dage i Mariupol (2023). (Dokumentarfilm)
”Oscar-vindende dokumentar fra 2023. (20 Days in Mariupol) Døende børn, massegrave og faldende bomber. Da Rusland invaderer havnebyen Mariupol bliver den ukrainske krigskorrespondent Mstyslav Chernov og hans hold af journalister tilbage for at dokumentere ødelæggelserne og de ubegribelige lidelser. En levende, rystende beretning om civile fanget i belejringen og kampen for at få de vigtige vidnesbyrd ud til resten af verden, når der hverken er elektricitet eller signal til satellitter.”
|