Holdet f23htxg_3g_TeknikfagA_Tekstil (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution EUC NORD
Fag og niveau Teknikfag A
Lærer(e) Lone Elversted
Hold f23htxg_TeknikfagA_Tekstil (f23htxg_3g_TeknikfagA_Tekstil)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1-6 Illustrator
Titel 2 Forløb 1 Inspiration og Research
Titel 3 Forløb 2 Pasform
Titel 4 Forløb 3 Farveoplæg og modetegninger
Titel 5 Forløb 5 Materialeanalyse
Titel 6 Forløb 6 Multidimensional thinking, trendsociologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1-6 Illustrator

Illustrator Teknikfag tekstil 2025 26
I kommer til at arbejde med Illustrator en lektion om ugen under hele undervisningsforløbet indtil I starter på eksamensperioden, medmindre vi kollektivt aftaler noget andet.
Der arbejdes med den udleverede bog Adobe Illustrator. Der arbejdes i grupper. Grupperne aftaler selv lektier til hver lektion.
1. Vælg gruppe. Disse grupper samarbejder indtil andet aftales.
2. lav en samarbejdsaftale.
3. Alle laver øvelserne. Der må vises på egen computer, der må ikke ydes direkte hjælp. Grunden er, at et sådant program kan læres ved learning by doing, hjælpes direkte fratages hermed mestringsstrategien, samt fordybelsesprocessen. Der er ikke gruppeaflevering, men der kan afleveres som screen o matic.
4. 1. kapitel af bogen er nogle indledende øvelser, som gruppen løser i fællesskab. Det er op til gruppen at planlægge hvordan lektionen. Der er aflevering efter hver lektion, det vil sige gruppen har givet hinanden lektie for, så der kan arbejdes effektivt og struktureret i lektionen her på skolen.
5. 1. kapitel af bogen inddeles i tre afleveringer i lectio.
6. Efterfølgende laver gruppen i kapitel 2 First Garment

Fashionsdesigners Handbook for Adobe Illustrator, Second Edition, Marianne Centner and Frances Vereker

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 137 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb 1 Inspiration og Research

Dansk modetøj er demokratisk mode

I rapporten Dansk mode, Historie, Design, Identitet blev det fremhævet, at tre overordnede stilmæssige træk var kendetegnende for netop danske modebrands. På baggrund af en mindre, kvalitativ undersøgelse, hvor internationale indkøbere og agenter blev adspurgt om det karakteristiske ved danske modebrands, kom det frem, at de så danske mode udfolde sig inden for tre forskellige stiluniverser:
• Romantisk
o Udmærker sig ved at dyrke en skødesløs og ofte feminin æstetik . Nogle brands er der tale om en maksimalistisk tilgang.
o Udtrykkes gennem materiale valg og egne udviklede print.
o En enkel og klassisk tilgang.
• Minimalistisk
o Udtrykket ofte maskulint, inspireret af Street Wear og dyrker enkelhed baseret på det modernistiske designmantra: Form følger funktion.
• Avantgardistisk
o Det avantgardistiske  stilunivers bevæger sig på to ben:
Et legende og humoristisk
Formgivningsmæssigt stramt og konceptuelt
Danske modebrands anses for at have en fælles bohemeholdning  til mode. Disse fællestræk kan udvides med en stadig større etisk bevidsthed, hvad angår miljøkonsekvenser og social ansvarlighed i forbindelse med modeprodukter.

Opgave
1. Med udgangspunkt i dokumentaren om Munthe
2. Design et stilunivers og visualiser det sammen med din gruppe/partner et Moodboard
3. Skriv et manuskript til en tre til fem minutters videns deling.
4. Dialog på klassen.


Tidspunkt: aflevering mandag den
Fordybelsestid 2 timer

Videns deling
1. Præsentation af kilde (Kildekritik)
2. Vælg en vinkel fra dokumentaren.
Der laves flere imagesboard/moodboard til et teknikfagsprojekt. Det er derfor vigtigt at præciserer, hvad dette specifikke moodboard anvendes til.
• Dette Moodboard samler og kategoriserer inspirationsmateriale… Anvendes til at analyserer en bestemt stil… eller vælge en stil… produktanalyse.


Bilag 1
Metode til beskrivelse af et moodboard:
10 Moodboard
• På dette Moodboard er der primært taget udgangspunk i mode Produkter. Moodboardet er lavet til senere brug, til inspiration under skitsefasen. Moodboardet er lavet udelukkende, fr modemagasiner ss2017…..der blev indsamlet….Selve moodboardet er formet …., da der er blevet lagt mærke til…
o På moodboardet ses….sarte pastelfarver…….
o Derudover ses masse…… prægede af bløde materialer
o Der ses også geometriske former, enkle mønstre, som præger
o Der ses også …..
o På mange Produkter er der ……dette er illustreret nederst i venstre hjørne.
Nøgle ord fra moodboardet: Sarte farver, bløde materialer, geometriske former, tryghed, enkle mønstre og moderne.
Skal ses som et eksempel, hvordan afsnittene bindes sammen.

God metatekst til imagesboard og moodboard til pasformsprojektet.
Produkttype
Som det første step i processen om at udarbejde en pasform, skal der vælges en bestemt produkttype. Produkttypen som dette projekt kommer til at omhandle, er en kjole. Dette er valgt på baggrund af de mange forskellige designmuligheder der ses i netop dette produkt.
Moodbaord og Imagesboard
Indledningsvis i projektet blev der også fremstillet et individuelle moodboard og Imagesboard. Dette gøres for at skabe en kilde for den samlede inspiration, samt fastslå temaer, farver og former for produktet. Dette har derved også en betydning for udarbejdelsen af pasformen.
Der er i denne rapport portrætteret et moodbard og et Imagesboard- herunder 1 fungerende som inspirationskilde til former, farver og æstetik, og et andet som direkte inspiration fra nogle modeprodukter der alle har nogle bestemte træk der kan sammenlignes med dem fra moodboardet om former, farver og æstetik.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 3 Forløb 2 Pasform

Pasformprojekt i Teknikfag; Tekstil, 2023
Dette projekt er implicit flere mindre delaflevering. I vil have forskellige fordybelses områder og følges derfor helt ikke ad gennem projektet. Så hvis I er færdig inden for et område, afleveres i den oprettede mappe og der forsættes videre i projektet. Der vil løbende blive skrevet afleveringsdato og elevtid ind i projektet.
Opgaven
Tekstil, som beklædning består af en pasform herunder form/silhuette – materiale, herunder struktur – Farve.

Denne opgave går ud på, der skal formgives minimum et design ud fra et selvvalgt emne og en teknisk problemstilling, der omhandler pasform.
Der indsamles og dokumenteres inspirationsmateriale, samt analyseres tendenser i forhold til et defineret kropstype. Der opstilles tekniske krav til pasformen, æstetiske krav til formgivningen og udtryk, samt krav fra forbrugersegmentet. Der gøres rede for konstruktion, mønsterudvikling, tilskæring og syningen en prøvemodel.

Der er skriftlig dokumentation til alle afleveringer.

I projektet vil der være løbende undervisning på klassen, samt udlevering af materiale, læselektier, samt individuel vejledning i grupperne.

Rapportstruktur
En teknikfagsrapport er en udvidet teknologirapport.
Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt, at have en klar forestilling om disposition og indhold.
Rapporten skal formidle resultatet af dit arbejde med projektet.
Den orden afsnittende kommer i er ikke tilfældigt. Det ene afsnit forudsætter det andet. Hvert afsnit fører logisk videre til det næste.
Rapportskrivning er en proces, der med fordel kan foregå samtidig med det praktiske arbejde.
Sprog, stil og formidling.

Rapportopbygning
Omslag
Titelblad
Abstract
Forord
Indholdsfortegnelse
• Indledning
• Projektbeskrivelse
• Problemanalyse herunder problemtræ
• Problemformulering
• Projektafgrænsning
• Hovedafsnit
• Metode
• Undersøgelser/analyser
• Resultater
• Problemet set i samfundsmæssig sammenhæng.
• Alle kapitler afsluttes med en delkonklusion.
• Konklusion
• Hovedafsnittenes delkonklusioner samles til en konklusion.
• Vurdering
• Produktets fortræffelighed
• Selve projektarbejdets forløb
• Personlige vurdering. Du er ekspert nu.
• Kildekritik
• Litteraturliste

1. Bestem produkttype – Jakke, bukser, nederdel, kjole, bluse. Lingeri, Bodystocking, BH, Trusse. Støvle, sneakers, sko.


2. Måltagning Se side 25 og 26 i kompendium
I tager jeres mål og ser, hvad størrelse i er 36 - 38 – 40 – 42 ud fra et måleskema.
• Der tages mål af alle gruppen medlemmer. Metoden er fra Kompendium fra VIA.
• Målene sættes op i et skema, bestem en størrelse. Anvend forkortelser og betegnelser. Sæt et teksthoved på.
• Tegn målmodellen op og sæt jeres egne mål ind i tegningen.
• Bestem kropstype
• Der udleveres teoretisk materiale.


Eksempel på foto.
Beregningsskema Beregningsskemaet er udarbejdet ud fra VIA university grundskema, og har til formål at vise størrelsen og de forskellige mål. Målene blev taget med et målebånd, hver gang der blev taget et mål, blev der tillagt ”en finger” mellem målebåndet og personen der måles, dette er ca. 1 cm. Dette kaldes rørligvidde. Eksempel på måltagning ses på billedet. Metoden er en del af en hypotetisk deduktiv metode.

Fordybelsestid 3 timer
Moodboard Stemnings og produkt-moodboard. Måleskema og kropstype
Mønsterudvikling af grundmønster
Det er mest naturligt at tegne i illustrator før I starter med mønsterudvikling, men vi laver mønsterudvikling først, fordi vi arbejder eksperimentelt. Mønsterudvikling vil sige I tager udgangspunkt i et grundmønster fra bogen Mønsterkonstruktion.
Der laves mønsterudvikling i illustrator.
• Grundmønsteret tegnes op på centimeterpapir. Placer midt for og midt bag mod papirets kant – med talje vidden og hofte vidden linjer parallelt. Disse linjer anvendes til mønsterudvikling.   
• Tegn trådretning, betegnelser og nummerering af de forskellige mønsterdele.


3. Produktionsfærdigt mønster
• Lav en mønsteroversigt over de forskellige mønsterdele.
• Overfør informationerne fra mønsterudviklingen til det det produktionsfærdigt mønster.

Fordybelsestid 3 timer
• Anvend skabelonerne bag i mønsterkonstruktion bogen til optegning eller de bøger der anvendes.
• Redegør for mønsterudviklingen af grundmønster, samt produktionsfærdigt mønster.

4. Tilskæring. Tilskæring; betyder klippe jeres model ud i prøvestof. Der tages billeder af jeres oplægning af mønster på materialet skrives en tekst.

5. Tilretning af grundmønster
• Tilret grundmønsteret - Se eksempel
• Beskriv tilretningen – anvend bogen Ny mønsterkonstruktion.
• Indtegn tilretningen på grundmønstret.
• Lav en mønsteroversigt.


Fordybelsestid 4 timer

Operationsforløb og procesbeskrivelse
Se illustratorkompendium side 51 - 52. Og 53 - 54.
Operationsforløb er sy- rækkefølgen på jeres grundform.
Procesbeskrivelse vælger I en operation fra operationsforløbet (eks. lynlås) og laver en procesbeskrivelse af denne operation


6. – 12. Syprøver og tekniske tegninger og sy-rækkefølge
Ud fra overstående valg af sy og forarbejdningsmetoder, skal I dertil lave tekniske tegninger og syprøver. I må også gerne eksperimenterer med forskellige løsningsforslag, som sættes i en praktisk mappe eller bog. Det fungerer som en dokumentation for jeres valg og fravalg af sy metoder til jeres design.

7. Sy model, afprøv og tilpas. (inkl. mønsterudvikling)
      Sy modellen op i prøvestof. Afprøv og tilpas.


8. Opstil tekniske krav, herefter æstetiske krav og til sidst krav fra segmentet.
Udkast til Problemanalyse og problemformulering (kort – nøgleproblem med underspørgsmål)
Faglige mål
Problemanalyse
̶ gøre rede for relevante faktorer/metoder
̶ indsamle viden til analyse af den tekniske problemstilling
̶ strukturere informationssøgningen til relevant fagligt stof og forholde sig kildekritisk
̶ bruge forskellige typer viden til dokumentation, eksempelvis eksterne aktører, statistik og forsøgsresultater
̶ producere egen viden

https://www.careofcarl.dk/dk/carlmagazine/kroniker/2017/09/03/hvad-er-god-pasform-og-hvorfor-er-den-sa-vigtig.html
https://www.dmogt.dk/branchenyt/behov-for-oeget-fokus-paa-pasform
https://skaberlyst.dk/kropstyper/

   
Link til en rundvisning i Illustrator

https://helpx.adobe.com/dk/illustrator/how-to/ai-basics-fundamentals.html?playlist=/content/help/dk/da/ccx/v1/collection/product/illustrator/segment/designer/explevel/beginner/applaunch/ccl-get-started-1/collection.ccx.js

Illustrator kompendium - Udvikling og produktion.

En Dorling Kindersley Bog, Den Store Sybog, Lindhart og Ringhof.2010 Singapore
Merchant&Mills, Grundlæggende syfærdigheder, Turbine.
Mette Tarp,Politikkens sybog
Walnes,Tilly, Kærlighed ved første sting, Politikkens forlag
Ôberg Inger, Ersman Hervor, Ny Mønsterudvikling for kvinder, med grundmønstre i hel størrel, Borgen.2018 Lavia
Kompendium,TEKO,Konstruktion detaljer indlæg foer produktionsfærdigt mønster


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Måltagning og kropstype 10-09-2025
Illustrator opstart 08-10-2025
Illustrator 1 06-11-2025
Mønsterudvikling 14-11-2025
Illustrator 2 20-11-2025
Operationsforløb og procesbeskrivelse 21-11-2025
Projekt pasform 27-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Forløb 3 Farveoplæg og modetegninger


Kollektion
For at designe en kollektion samles nu viden fra analyserne, moodboard og inspirationsmaterialet. Hvilket stilunivers har I valgt at arbejde med? Anvend igen jeres model og skab en kollektion på tre styles, som vist.


Vælg en style fra kollektionen og tegn en modetegning


Farveanalyse: Elevtid.  4 timer (inklusiv fordybelsesområde)
Når du designer en model eller en kollektion, består dit design af en form, hvor der er tilført detaljer. Denne model/kollektion syes i et materiale. Dette materiale har en struktur er vævet eller strikket. Dette materiale har en farve. I denne opgave skal du først ar2bejde med farve og dernæst form.

                     
Design et farvekort og et trend Moodboard med farver. Disse farver vil du senere anvende til din modetegning, derforuden er det farverne din model skal sælges i. Hvis det er hensigtsmæssig kan farvekort og trend Moodboard være sammen, hvis det er tilfældet skal det være belæg for at gøre det. Til farvekortet anvendes Pantone farver til at illustrerer dine farver.

Skriftlig aflevering
• Analyser farverne ud fra farveteorier.
o Ittens
o Pejgruppen
o Engholm
o Brilliant Colour Weheel
• Vurder farverne i et modemæssigt og teoretisk perspektiv.
Moodboard
• Farvekort
• Trend/inspiration
• Colourcode
Fordybelsesområde Farver. Hvis du vil anvende den tekniske del af faget til farvelærer. Skal du anvende farveteori fra Ittens og Goethes farvelærer. Det er specielt velegnet, hvis du selv farver dit stof.  



Goethes: Sollyset brydes gennem et prisme
Johannes Ittens farvecirkel
Itten, Johannes.  2004, Farver er lysets børn og lys er farvernes moder, Kompendium i farvelære, Møller, Ida Marie.
Pejgruppen, Beskrivelse af farver. Udleveret materiale.
Engholm, Ida, 2001, Design gennem 200 år, Farver. Gyldendal. Kbh.
Bækgaard, Jette, 2007. Brilliant Colour Wheel. TEKO. Herning. 2. udgave


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Forløb 5 Materialeanalyse

Opgave i Materialeanalyse 2026
Denne opgave går ud på at analysere, vurdere og sammenligne fibre, garner og metervarer, samt deres egenskaber.
Fibre – Garner – Metervarer – Strik
En model består af en form, et materiale og en farve. _ Hvordan disse kombineres, definerer designet, fortæller historien og skaber stilen. Denne opgave går ud på at gå i dybden med materialer og analyserer sig frem til de ønskede egenskaber både i forhold til tekniske krav, æstetiske krav og krav fra målgruppesegmentet.

Opgaven går ud på at sammenligne to materialer for herefter at vælge et ud fra materialets egenskaber.
1. Start med at finde sammen i foreløbige grupper eller du kan arbejde alene.
2. I skal analysere to forskellige typer stof: Det vil sige, to fibre, to typer garn og to forskellige væve- (bindingstyper) eller striktyper
3. De to materialer sammenlignes og der vælges det materiale med de bedste egnede egenskaber. Der vil selvfølgelig være en prioritering mellem de forskellige typer krav inden det endelige stof vælges. Det er denne proces og refleksion der er vigtig for jeres valg af materiale.

Oversigt over hvad der undersøges:
• Egenskaber i forhold til en anden fiber (Naturfibre, Mineralske fibre, Kemofibre, syntetiske fibre) Bomuld, silke, polyester, viskose, uld.
• Egenskaber i forhold til et andet garn (Spundet garn- stabelfibre, Monofilament- filament, Multifilament- et antal filamenter). (Garnsnoning, Tvindegarner, Texturering).
• Egenskaber i forhold til metervarer (Bindinger) Strik: (Enkeltrådsmaskevarer,
• rundstrikkede, fladstrikkede)

Fibre:
Materialet I skal arbejde med, er Teknologisk Instituts Bog TEKSTIL: Det første afsnit omhandler de forskellige fibre. i bogen Tekstilkompendium afsnittet der omhandler Tekstile fibre. Billederne nedenfor illustrerer – forskellige fibre – tværsnit af fibre – tegning af forskellige fibre typer i et garn – samt Illustration af billeder I selv skal lave. Desuden kigger I i Fashionpedia kapitel 5 se Fibre. Når I har valgt hvilke to fibre I vil arbejde med udleveres kopier med information. Derudover findes uddybende materiale.

Selve opgaven til Fibre
1. Lav en historisk redegørelse og oprindelse af fiberen. Hvordan produceres fiberen?
2. Præsenter valgte fiber. Eksempel:
3. Polyester, kemofiber/syntetisk, filamentfiber (kan laves til stabelfiber) Bomuld, naturfiber/vegetabilsk frugtfiber (cellulose) stabelfiber
4. Hvad karakteriserer det valgte fiber?
5. Hvilke egenskaber har det valgte fiber?
6. Hvordan reagerer fiberen i brug?
7. Test fiberen – der er forskellige metoder til at teste forskellige fibre. (Se bøger samt dokumenter. (Brændprøve – vådstyrkeprøve – garnundersøgelse – gnideprøve).
8. Placeres i et skema, så egenskaberne kan sammenlignes. (se eksempel)

Fibre – Garner – Metervarer – Strik
Garner:
Garn kendetegnes ved, at der er en sammenhængende streg af fibre (stabel- eller filamentfiber), som er vævet eller strikket til et stykke stof.
• Garner er opbygget på forskellige måder.
• Består af forskellige fibre.
Dette giver garnerne forskellige egenskaber. Samme litteratur anvendes som til fibre, men se afsnittet der omhandler garner.
Når garnernes egenskaber, væves eller strikkes til et stykke stof, sammen med eventuelle efterbehandlinger, bestemmer den færdige metervares egenskaber. Til sidst tilskæres varen og syes til en model, som yderligere tilfører metervaren et udtryk.

• Tegn i illustrator jeres garner. (kædegarn, skudgarn) når I har lavet analysen.

Analyse af garner:
9. Der er valgt minimum to forskellige metervarer
10. Klip de to stykker metervarer 10/10 centimeter.
o Der trækkes garner ud af stoffet. Kæde og skud.

Laboratoriet med mikroskoper.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        
11. Undersøg om det er spundet garn eller filamentgarn. Beskriv hvorfor.
12. Undersøg spindesnoning eller tvindesnoning – Snoretning. Beskriv indflydelse og egenskaber.
13.   Garnkvaliteten. Beskriv forhold mellem garnets styrke og snoningsantal.
14.   Undersøg om garnet en tvindegarn (Enkelt tvindegarn eller sammensat tvindegarn) se illustrationer. Hvilke egenskaber har de valgte garner?
15.   Undersøg om garnerne - er der foretaget en texturering. Se billede. Beskriv egenskaberne.
Analysen understøttes af illustrationer og billeder. Illustrationerne og billederne anvendes ligeledes til et materialekort (se eksemplet)
Sammenlign garnegenskaber fra de to metervarer, opsummer og lav en delkonklusion. Afslut analysen af garner. Resultatet (egenskaberne) af analysen videreføres til analysen om metervarer/strik.

Fibre – Garner – Metervarer – Strik

Vævet eller strikket stof adskiller sig på den måde, hvorpå man binder garn eller fibre sammen til et sammenhængende materiale.

Analyse af metervarer/strik
16. Analyser hvile vævstyper eller striktyper jeres valgte metervarer har. Anvend her mikroskop.
17. Efterfølgende foregår det i laboratoriet.
o Der analyseres med udgangspunkt i parametrene: Garn – Tæthed – Bindingstype (væv) striktype (strik). Beskriv.
o Analyser kæde og skudretning (væv). Maskerække og maskestrave (strik). Beskriv.
o Definer bindingen. Beskriv. Illustrer ved hjælp af en patron (væv). Maskebillede (strik)


Tekstilprøvning
o Vaskeægthed, Farveafsmitning og Farveændring. Se dokumenter fra VIA. (Hvis I har et lyst stykkestof – finder vi et farvet i samme kvalitet
o Kvardratmetervægt.


18. Tegn i illustrator en patron og bindingen (se billede)
Opsummering, delkonklusion.
Diskuter bindingstype/maskestave med garnets egenskaber.
Vurder hvor hvidt disse egenskaber kommer til udtryk med formgivningen af den beklædning del stoffet skal anvendes til. Ligeledes med farve og målgruppesegment.

Til sidst laves et materialekort der skal indeholde.
Fibre – garner – stof.
Illustrationer – fotos – stofklip.
Tekst. Anvend bogen Tekstil som inspiration.

Slutresultat.
Analyse: fibre, garn metervarer/strik.
Tegninger i illustrator og egne billeder.
Materiale kort.
Tekstilprøvning.
Samlet konklusion af det valgte materiale.

Tekstil brugsegenskaber og vedligeholdelse, Teknologisk Institut, 2018 Taastrup








Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 6 Forløb 6 Multidimensional thinking, trendsociologi


Opgave: Fremtidens segmenter – inspireret af Anne Lise Kjær - KjaerGlobal
Del 1: Se TED Talk
Se Anne Lise Kjærs TED Talk “Multidimensional Thinking and Tomorrow’s Person”.
Undervejs skal du notere, hvordan hun arbejder med fremtidsforståelse, værdier og segmenter.
Tænk især over hendes fokus på:
• ME vs. WE
• Emotionelle vs. Rationelle drivkræfter
• Hvordan fremtidens forbrugere formes af værdier, livsstil og mindset
https://www.youtube.com/watch?v=hIYx3ejQtNM

Del 2: Vælg to eksisterende segmenter
Vælg to af segmenterne fra modellen: Se bilag
• Happy Bohèmes
• Green Explorers
• Premium Professionals
• Karma Hunters
Gå i dybden med deres værdier, livsstil, motivation og visuelle udtryk.

Del 3: Skab jeres eget nye segment
Kombinér udvalgte elementer fra de to segmenter og skab et helt nyt, selvdefineret fremtidssegment.
I skal:
1. Beskrive segmentets værdier
– Hvad tror de på?
– Hvordan lever de?
– Hvad prioriterer de emotionelt og rationelt?
2. Forklare segmentets adfærd
– Hvilke valg træffer de i forhold til mode, livsstil, teknologi, bæredygtighed osv.?
– Hvilken rolle spiller ME/WE tænkning?
3. Give segmentet et navn
Navnet skal afspejle segmentets personlighed, værdier og fremtidsorienterede mindset.

Del 4: Moodboard
Lav et visuelt moodboard, der repræsenterer jeres nye segment. Det skal indeholde:
• Farver
• Silhuetter
• Materialer
• Teksturer
• Stilreferencer
• Stemningsbilleder, der understøtter segmentets identitet
Moodboardet skal tydeligt vise, hvordan jeres segment ser ud, føler og tænker.

Del 5: Præsentation
Til sidst præsenterer I:
• Navnet på jeres segment
• En kort pitch af segmentets værdier og livsstil
• Jeres moodboard
• Hvordan segmentet udspringer af de to oprindelige typer
Bilag

Mit spørgsmål:
Der er: Happy Bohemes, Premium Professionals, Green Explorers og Karma Hunters kan du beskrive disse fire i detaljer. Du må gerne inddrage: me og we - emotinal rationelle
Copilot said:
Copilot
Selvfølgelig – her får du en klar, dyb og sammenhængende beskrivelse af de fire typer, sådan som de typisk forstås i trend  og fremtidsanalyse i forlængelse af Anne Lise Kjærs multidimensional thinking og hendes fokus på ME / WE og emotionelle / rationelle drivkræfter.
(Der findes ingen offentligt publiceret originalmodel med disse fire navne – så beskrivelserne nedenfor bygger på din angivne model og Kjærs grundfilosofi.)

De fire typer af Tomorrow’s Women
Modellen kan forstås som en 2×2 matrix, hvor akserne er:
• ME ↔ WE (fokus på individuel identitet vs. fællesskab og ansvar)
• Emotionel ↔ Rationel (drivkraft gennem følelser, værdier og identitet vs. logik, struktur og målrettethed)
Dette skaber fire distinkte fremtidige kvindetyper, som hver repræsenterer et mindset og en måde at leve, arbejde og forbruge på.

Happy Bohèmes
Kerneprofil
Fællesskabsorienterede, kreative og sanseligt drevne. De søger mening gennem relationer, kultur og æstetik og finder identitet i samspil med andre.
Kendetegn
• Deler oplevelser og skaber fællesskaber omkring kunst, musik, mode og events
• Vælger brands og styles med fortælling, autenticitet og menneskelig varme
• Tiltrækkes af unikhed, håndværk og personlige detaljer
• Prioriterer balance, trivsel og “feel good” frem for status
I ME–WE modellen
WE + Emotionel – beslutninger træffes ud fra, hvad der føles rigtigt for gruppen og relationerne; identitet er social og stemningsbåret.

2) Premium Professionals
(ME + Rationelle)
Kerneprofil:
Denne type er ambitiøs, målrettet og kvalitetsorienteret. Professionel succes, kompetenceudvikling og high-performance er centralt – men med en moderne forståelse af work-life-integration.
Kendetegn:
• Karriere, kompetencer og professionalisme er højt prioriteret
• Køber kvalitet, design og brands der signalerer performance
• Optimerer livet: effektivitet, struktur, planlægning
• Er strategiske og selvstyrende
• Individuel frihed og selvrealisering er stadig vigtig – men på et rationelt grundlag
I ME–WE modellen:
• ME: den individuelle karriererejse
• Rationel: analytisk beslutningstagning, evidens, effektivitet

3)  Green Explorers
(WE + Emotionelle)
Kerneprofil:
Green Explorers navigerer verden med et stærkt værdikompas, hvor empati, planeten og fællesskabet står centralt. De søger meningsfulde oplevelser og bæredygtige livsvalg – følelsesmæssigt forbundet til naturen og andre mennesker.
Kendetegn:
• Bæredygtighed og etik er livsprincipper
• Emotionsdrevne valg: det skal føles rigtigt for verden
• Prioriterer lokal- og verdensfællesskab, social retfærdighed
• Foretrækker natur, slow living, cirkulær økonomi
• Rejser langsomt, deler ressourcer, vælger grøn innovation
I ME–WE modellen:
• WE: stærk kollektiv bevidsthed
• Emotionel: empati og værdier styrer beslutninger

Karma Hunters — (ME + Emotionel)
Kerneprofil
Karma Hunters er emotionelt drevne individualister, der søger personlig mening, personlig udvikling og personlig “impact” – men ud fra en følelsesmæssig og identitetsbaseret tilgang.
De er optagede af at gøre det rigtige, men det skal mærkes i dem selv, ikke nødvendigvis måles i tal.
Dette segment følger deres intuition, idealisme og indre kompas, som hele tiden guider dem mod et liv, der “føles etisk rigtigt”.
Kendetegn
• Træffer valg ud fra følelser, værdier, moral og personlig integritet
• Har et stærkt individuelt ønske om at påvirke verden, men gør det gennem personlige hverdagsvalg
• Går efter produkter og mode, der føles rigtigt for deres identitet, ikke kun for fællesskabet
• Foretrækker emotionelle fortællinger og brands med stærk værdimæssig aura
• Kan være intuitive, spirituelle, idealistiske eller drevet af personligt ansvar
• Modevalg afspejler deres etiske selvforståelse: “Jeg vil være en god version af mig selv.”
I ME–WE modellen
ME + Emotionel
• Fokus på den personlige rejse, egen moral og egne følelser
• Emotionel kompasfører: “Hvordan føles dette for mig som menneske?”
• Mindset: Min personlige karma, min personlige rettighed, mine værdier – jeg gør en forskel gennem MIG.

Samlet oversigt
Emotionelle (følelsesdrevne) Rationelle (faktadrevne)
ME (individet) Karma Hunters – systemisk impact, data, globalt ansvar
Premium Professionals – ambition, effektivitet, performance
WE (fællesskab) Green Explorers – empati, planeten, værdier Happy Bohèmes – frihed, kreativitet, autenticitet

http://global-influences.com/social/communication-nation/technology-trends-2020/ http://www.kjaer-global.com/

Vejledende spørgsmål til Trendsociologi 2026
Trendsociologi.
Side 19
1. Hvad er det især for en branche der har behov for at være på forkant med trend?
2. Hvorfor?
3. Hvad er det trendsociologer bridrager med?
Side 20/21
1. Hvad er formålet med at analysere en trend?
2. Beskriv - Coolhunter – Trendspotter – Trendanalytikker – Trendforecaster – Futurist/fremtidsforsker
3. Forklar kort De tre hjørnesten, som trendforskerne bygger deres arbejde på?
1 Forandring er kernen
Side 31 -34
Redegør for tidsånden/zeitgeist? Hvad er det?  Hvordan kan I arbejdes med tidsånden i eksamensprojektet?

Side 35 - 37
Hvad er livsstil og forbrugeradfærd?
Reflekter og diskuter jeres målgruppes livsstil og forbrugeradfærd. Skriv ned.

Side 42 - 47
Redegør for begrebet sociologi.
Redegør for begrebet trend.
Beskriv kravene til en trend.

Side 52 – 55
Redegør for hvordan en trend opstår.
Analyser og vurder trendsættere i forhold til jeres målgruppesegment fra Multidimensional Thinking.

Side 130 – 139. 146 - 151
Selekter i teksten der omhandler megatrends og skriv ned hvor I ser jeres projekt?
Selekter i teksten der omhandler mikrotrends og skriv ned, hvad der vigtigt for jeres projekt?

Side 152 – 154
Redegør for farvetrend.


Side 160 – 161
Hvad er en døgnflue? Hav fokus på det unge segment.

Side 173-
Hvordan spottes en trend? Hvordan kapitaliseres en trend?
Hvad er The tipping point?
Beskriv Glaswell tre regler for The tipping point.
Redegør for de forskellige trendgrupper – Den Diamantformede Trendmodel
Redegør for sommerfugleefekten.

Opsummering med henblik på hvordan I kan anvende Trendsociologi i eksamensprojektet.

1. Indledning – hvorfor er det relevant med at arbejde med trend i jeres projekt
2. Hvordan kan Trend inddrages i problemanalyse/problemformulering
3. Hvordan og hvorfor anvendes trendanalysemetoder som The tipping point - Den Diamantformede Trendmodel i forholde til analyse og fastsætte et målgruppesegment. (Samspil mellem Kjaer Global Multidimensional Thinking og Trendsociologi)


Vejledende spørgsmål til Trendsociologi 2026
Trendsociologi.
Side 19
1. Hvad er det især for en branche der har behov for at være på forkant med trend?
2. Hvorfor?
3. Hvad er det trendsociologer bridrager med?
Side 20/21
1. Hvad er formålet med at analysere en trend?
2. Beskriv - Coolhunter – Trendspotter – Trendanalytikker – Trendforecaster – Futurist/fremtidsforsker
3. Forklar kort De tre hjørnesten, som trendforskerne bygger deres arbejde på?
1 Forandring er kernen
Side 31 -34
Redegør for tidsånden/zeitgeist? Hvad er det?  Hvordan kan I arbejdes med tidsånden i eksamensprojektet?

Side 35 - 37
Hvad er livsstil og forbrugeradfærd?
Reflekter og diskuter jeres målgruppes livsstil og forbrugeradfærd. Skriv ned.

Side 42 - 47
Redegør for begrebet sociologi.
Redegør for begrebet trend.
Beskriv kravene til en trend.

Side 52 – 55
Redegør for hvordan en trend opstår.
Analyser og vurder trendsættere i forhold til jeres målgruppesegment fra Multidimensional Thinking.

Side 130 – 139. 146 - 151
Selekter i teksten der omhandler megatrends og skriv ned hvor I ser jeres projekt?
Selekter i teksten der omhandler mikrotrends og skriv ned, hvad der vigtigt for jeres projekt?

Side 152 – 154
Redegør for farvetrend.


Side 160 – 161
Hvad er en døgnflue? Hav fokus på det unge segment.

Side 173-
Hvordan spottes en trend? Hvordan kapitaliseres en trend?
Hvad er The tipping point?
Beskriv Glaswell tre regler for The tipping point.
Redegør for de forskellige trendgrupper – Den Diamantformede Trendmodel
Redegør for sommerfugleefekten.

Opsummering med henblik på hvordan I kan anvende Trendsociologi i eksamensprojektet.

1. Indledning – hvorfor er det relevant med at arbejde med trend i jeres projekt
2. Hvordan kan Trend inddrages i problemanalyse/problemformulering
3. Hvordan og hvorfor anvendes trendanalysemetoder som The tipping point - Den Diamantformede Trendmodel i forholde til analyse og fastsætte et målgruppesegment. (Samspil mellem Kjaer Global Multidimensional Thinking og Trendsociologi)


Vejledende spørgsmål til Trendsociologi 2026
Trendsociologi.
Side 19
1. Hvad er det især for en branche der har behov for at være på forkant med trend?
2. Hvorfor?
3. Hvad er det trendsociologer bridrager med?
Side 20/21
1. Hvad er formålet med at analysere en trend?
2. Beskriv - Coolhunter – Trendspotter – Trendanalytikker – Trendforecaster – Futurist/fremtidsforsker
3. Forklar kort De tre hjørnesten, som trendforskerne bygger deres arbejde på?
1 Forandring er kernen
Side 31 -34
Redegør for tidsånden/zeitgeist? Hvad er det?  Hvordan kan I arbejdes med tidsånden i eksamensprojektet?

Side 35 - 37
Hvad er livsstil og forbrugeradfærd?
Reflekter og diskuter jeres målgruppes livsstil og forbrugeradfærd. Skriv ned.

Side 42 - 47
Redegør for begrebet sociologi.
Redegør for begrebet trend.
Beskriv kravene til en trend.

Side 52 – 55
Redegør for hvordan en trend opstår.
Analyser og vurder trendsættere i forhold til jeres målgruppesegment fra Multidimensional Thinking.

Side 130 – 139. 146 - 151
Selekter i teksten der omhandler megatrends og skriv ned hvor I ser jeres projekt?
Selekter i teksten der omhandler mikrotrends og skriv ned, hvad der vigtigt for jeres projekt?

Side 152 – 154
Redegør for farvetrend.


Side 160 – 161
Hvad er en døgnflue? Hav fokus på det unge segment.

Side 173-
Hvordan spottes en trend? Hvordan kapitaliseres en trend?
Hvad er The tipping point?
Beskriv Glaswell tre regler for The tipping point.
Redegør for de forskellige trendgrupper – Den Diamantformede Trendmodel
Redegør for sommerfugleefekten.

Opsummering med henblik på hvordan I kan anvende Trendsociologi i et eksamenprojekt?

1. Indledning – hvorfor er det relevant med at arbejde med trend i jeres projekt
2. Hvordan kan Trend inddrages i problemanalyse/problemformulering
3. Hvordan og hvorfor anvendes trendanalysemetoder som The tipping point - Den Diamantformede Trendmodel i forholde til analyse og fastsætte et målgruppesegment. (Samspil mellem Kjaer Global Multidimensional Thinking og Trendsociologi)

Vejledende spørgsmål til Trendsociologi 2026
Trendsociologi.
Side 19
1. Hvad er det især for en branche der har behov for at være på forkant med trend?
2. Hvorfor?
3. Hvad er det trendsociologer bridrager med?
Side 20/21
1. Hvad er formålet med at analysere en trend?
2. Beskriv - Coolhunter – Trendspotter – Trendanalytikker – Trendforecaster – Futurist/fremtidsforsker
3. Forklar kort De tre hjørnesten, som trendforskerne bygger deres arbejde på?
1 Forandring er kernen
Side 31 -34
Redegør for tidsånden/zeitgeist? Hvad er det?  Hvordan kan I arbejdes med tidsånden i eksamensprojektet?

Side 35 - 37
Hvad er livsstil og forbrugeradfærd?
Reflekter og diskuter jeres målgruppes livsstil og forbrugeradfærd. Skriv ned.

Side 42 - 47
Redegør for begrebet sociologi.
Redegør for begrebet trend.
Beskriv kravene til en trend.

Side 52 – 55
Redegør for hvordan en trend opstår.
Analyser og vurder trendsættere i forhold til jeres målgruppesegment fra Multidimensional Thinking.

Side 130 – 139. 146 - 151
Selekter i teksten der omhandler megatrends og skriv ned hvor I ser jeres projekt?
Selekter i teksten der omhandler mikrotrends og skriv ned, hvad der vigtigt for jeres projekt?

Side 152 – 154
Redegør for farvetrend.


Side 160 – 161
Hvad er en døgnflue? Hav fokus på det unge segment.

Side 173-
Hvordan spottes en trend? Hvordan kapitaliseres en trend?
Hvad er The tipping point?
Beskriv Glaswell tre regler for The tipping point.
Redegør for de forskellige trendgrupper – Den Diamantformede Trendmodel
Redegør for sommerfugleefekten.

Opsummering med henblik på hvordan I kan anvende Trendsociologi i eksamensprojektet.

1. Indledning – hvorfor er det relevant med at arbejde med trend i jeres projekt
2. Hvordan kan Trend inddrages i problemanalyse/problemformulering
3. Hvordan og hvorfor anvendes trendanalysemetoder som The tipping point - Den Diamantformede Trendmodel i forholde til analyse og fastsætte et målgruppesegment. (Samspil mellem Kjaer Global Multidimensional Thinking og Trendsociologi)

Trendsociologi, Den ultimative grundbog, Pejgruppens forlag, 2015 Herning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde