|
Titel
2
|
Håndværker! Fokus på virkelighed og meninger
Nyheder, meninger og virkelighed - Fokus på fakta og faglig formidling
I dette forløb har eleverne arbejdet med sagprosa med særligt fokus på nyheds- og meningsjournalistik. Eleverne er blevet introduceret til forskellige avistyper og centrale avisgenrer samt grundlæggende begreber inden for nyhedsjournalistik, herunder nyhedskriterier, vinkling, nyhedstrekanten samt indre og ydre komposition. Med udgangspunkt i konkrete nyhedsartikler har eleverne analyseret, hvordan virkelighed fremstilles og prioriteres i medierne.
Derudover har eleverne arbejdet med kronikgenren og analyseret meningsjournalistik med fokus på argumentation, retoriske virkemidler og afsenderens formål. Forløbet har også inddraget dokumentarfilm som genre, hvor eleverne har arbejdet med forholdet mellem fakta og fortolkning samt brugen af autenticitetsmarkører og fiktionskoder i dokumentarisk formidling.
Gennem hele forløbet har eleverne anvendt et grundlæggende danskfagligt begrebsapparat til analyse, fortolkning og vurdering af tekster, der relaterer sig til erhverv, uddannelse og samfund, og de har trænet kritisk læsning og faglig dialog med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, herunder håndværksfag, uddannelsesvalg og arbejdsvilkår.
Materiale:
Ole Schultz Jørgensen, Håndbog til dansk, Systime.dk:
• ”5.1 Avisjournalistik”
• Analysevejledning 8: ”Retorisk analyse af meningsjournalistik”
• Analysevejledning 10: ”Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik”
• ”5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary” – herfra afsnittene: ”Kreativ bearbejdning af virkeligheden”, ”Dokumentarfilmtyper”, ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”, ”Brugen af fiktion og fiktionskoder”
Artikler:
• Det klinger hult, når akademikerpolitikerne siger, at det er pissefedt at være håndværker, Daniel Dorph, Politiken, 3. juni 2023
• Måske er det ikke så underligt, at alt for få vil være lærlinge, når skideballer og dårlig behandling er hverdag, Nicolaj Rytter, Politiken 27. maj 2023
• Erhvervsskolen uddanner ikke mennesker, den laver værktøj, Joar Nielsen, Politiken 15. december 2022
• Jonas har set lyset: Studenter i Hjørring griber skruetrækkeren i stedet for bøgerne, Nordjyske.dk 18. november 2018
Dokumentar:
• 20 dage i Mariupol, Ukraine, USA, 2023, instruktør: Mstyslav Chernov
|