Holdet b 2022 Dansk A - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Petrea Kissow
Hold b 2022 Dansk A (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Lyriske selvfremstillinger
Titel 2 Tværfagligt projektarbejde i dansk og samfundsfag
Titel 3 Epikanalyse og værklæsning
Titel 4 Performativitet og Erasmus Montanus
Titel 5 (Post)kolonialisme - DHO
Titel 6 Global journalistik
Titel 7 Talen som redskab til social forandring
Titel 8 Reflekterende skrivning
Titel 9 Natursyn og klimalitteratur
Titel 10 Sproghandlinger i fiktion
Titel 11 Det moderne gennembrud med fokus på kvinder
Titel 12 Dokumentarfilm - bearbejdet virkelighed
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Lyriske selvfremstillinger

Grundforløb: Lyriske selvfremstillinger

Forløbet tager udgangspunkt i et udvalg af lyriske selvfremstillinger, som læses både som lyrik og som selvfremstillinger, som skal forstås med dobbeltkontrakten in mente. Forløbet træner således centrale lyriske begreber og forståelsen af, at værker kan balancere mellem fakta og fiktion.
Eleverne har både læst og skrevet selvfremstillinger.

Digtsamling: ‘Lyriske selvfremstillinger’, 2022
(Værket er sammensat til grundforløbet og består af en samling af 17 autofiktive digte - primært af nyere danske forfattere)

Naja Marie Aidt:
uddrag af Poesibog (2008):
”Mit spejl”
”udsigt fra legehuset”
”punkt”

Asta Olivia Nordenhof:
Uddrag af Det nemme og det ensomme (2013)

Tove Ditlevsen:
”Blinkende lygter” (1947)
”Jeg er din barndoms gade” (1942)

Caspar Eric:
Uddrag af 7/11 (2014):
”indhold”
”jeg refresher”
”jeg er til [fest med primært techno]”

Julie Sten-Knudsen:
Uddrag af Syv lag (2021)

Sara Rahmeh:
Uddrag af Langt væk og lige om hjørnet (2021)

Søren Ulrik Thomsen:
Uddrag af Det værste og det bedste

Yahya Hassan:
”Forlagsmøde” YAHYA HASSAN 2 (2019)
”Tvangsfjernet” fra YAHYA HASSAN (2013)

Supplerende materiale:
Håndbog til dansk (Systime):
Sproglige billeder
sproglige figurer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tværfagligt projektarbejde i dansk og samfundsfag

Eleverne har projektudviklet under overskriften Unges drømme, håb og visioner for at søge penge til deres projekter hos Uddannelses- og forskningsministeriet. Klassen udviklede fem projekter, og de fik godkendt to, som vi efterfølgende udførte. (https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/opslag/2022/lav-en-video-og-sog-midler-til-jeres-eget-projekt-i-det-europaeiske-ar-for-unge)

Fokus i forløbet har været at træne elevernes innovative kompetencer og handlekompetence ved at formulere, planlægge og udføre projekterne. Samtidig har de arbejdet fagfagligt med Ciceros kommunikationsmodel i dansk og med medborgerskab og aktivisme i samfundsfag.  
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Epikanalyse og værklæsning

Forløbets formål er at introduceret til centrale epiklæsningsværktøjer: personkarakteristik, fortæller og synsvinkel, miljøkarakteristik og kompositionsanalyse gennem en fælles værklæsning af Blixens Babettes gæstebud.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Performativitet og Erasmus Montanus

Eleverne er blevet introduceret til oplysningstiden, Holberg og har læst uddrag af Erasmus Montanus på tværs af de fem akter. Forløbets centrale tema er sprogets betydning for menneskets (Erasmus Montanus’) sociale fremtræden og relationer. Med udgangspunkt i Goffmans facework ser vi nærmere på personerne i Erasmus Montanus samt relationerne og konflikterne mellem dem. Derefter vil vi i samarbejde med ARKEN arbejde kreativt med performativitet, tilhørsforhold og kulturel identitet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 (Post)kolonialisme - DHO

1. Betydning i dag – aktualitet: Forløbet starter ud med en aktuel debat om nyere kolonialvarer i supermarkederne (aflevering: debatterende artikel)

2. Samtidslitteratur og litteraturhistorie: Derefter undersøger vi, hvordan man i samtiden betragtede de vestindiske slaver – portrætteringen af det fremmede i oplysningstiden og romantikken. Formålet er her at forstå forskellige tanker i samtiden om, hvordan man kunne betragte mennesker som varer, og hvordan litteraturen i det hele taget går til "det fremmede". Vi skal i denne sammenhæng også se på, hvordan fortællingen om den danske nation bliver skildret.

3. Postkolonialisme: Derudover går vi i dybden med postkolonialisme og har fokus på Anna Neyes “Emma Gad for Hvide” og andre postkoloniale tekster, der gennem satire, humor og vrede forsøger at få budskaber frem om kolonitiden/forholdet mellem ‘os og dem’. Vi kigger ligeledes på litteratur skrevet af etniske minoriteter i Danmark med det formål, at eleverne kan identificere nogle af de mekanismer, der er knyttet til postkolonialismen.

4. Diskussion og debat: Vi afslutter forløbet ved at se på aktuelle debatter.

Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer? (Information)
Cirkelpigen kan næppe bære en hel civilisationskritik (Information)
Grundtvig: Danmarks trøst - langt højere bjerge
Oehlenschläger: Fædrelandssang: Der er et yndigt land
Anna Neye: Emma Gad for hvide
Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag)
Yahya Hassan: Det sjette opholdssted
Christina Hagen: White girl (uddrag)
Danske kolonihistorier, grundbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Global journalistik

Vi bruger mere tid end nogensinde på nyheder, ikke mindst online. Men bruger vi vores opmærksomhed fornuftigt?

Vi læser manualen ”Den der råber lyver” og kaster et kritisk blik på moderne journalistik og medier.

Forløbet arbejder med gode råd til, hvordan vi som mediebrugere kan hjælpe journalistikken på vej, bekæmpe misinformation og bygge en levende samfundsdebat på et fundament af kendsgerninger. Desuden arbejder vi med nyhedskriterier, fiktionalisering og Fake News. Der er en vekslen mellem at analysere nyheder og diskutere journalistik og at være kritisk medieforbruger.
Som afslutning på forløbet har vi arbejdet med remediering af nyhedsartikler til opslag på sociale medier i samarbejde med Global Nyt.

Værklæsning: Lea Korsgaard, Den som råber lyver - Mediebrugernes manual til løgnens tidsalder, 2017 (ca. 79 sider)

Centrale begreber:
De 5 nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Nyhedsjournalistikkens genrer
Nyhedsjournalistikkens historiske udvikling
Vinkling
Kilde
Konstruktiv journalistik
Fortællende journalistik med fokus på den tredje fortællemåde
Tilstræbt objektivitet
Fake News
Click Bait
Journalistiske autenticitetsmarkører
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Talen som redskab til social forandring

I forløbet Talen som redskab til social forandring arbejder vi med talen som genre, argumentation og retorik, taleskrivning og retorisk medborgerskab. Vi sætter fokus på talens potentiale og udfordringer som et politisk værktøj i bred forstand med udgangspunkt i konkrete eksempler.
Forløbet rumme et samarbejde med NGO'en DareGender, som eleverne har løst en kommunikationsopgave for.

Centrale begreber i forløbet:
De tre talegenrer
Retorisk medborgerskab
Appelformer
Talens disposition
Ciceros pentagram
Sproglige figurer
Argumentation, herunder Toulmin
Argumenttyper
Argumentationskneb
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Natursyn og klimalitteratur

Vi er den første generation som ved, at vi kan underminere Jorden, og vi er den sidste som kan gøre noget ved det. Klimakrisen er et af de største problemer verden står overfor lige nu. Dette rejser en række spørgsmål af etisk, politisk og ideologisk karakter, som også har fundet vej til dele af litteraturen, der former sig som en række æstetiske italesættelser af de økopolitiske problemstillinger, som vedrører os alle. Med forløbet vil vi forsøge at nærme os nogle af problemstillingerne gennem en række litterære tekster, vi læser i fællesskab, og oplæg af eleverne om selvvalgte cli-fi-værker. Hvordan tale om litteratur ift. klimakrisen? Hvad kan litteraturen potentielt gøre? Og kan man i det hele taget kræve noget af den?
Vi inddrager også ældre litterære tekster fra romantikken for at undersøge og skabe en forståelse af forandringerne i menneskets syn på naturen og menneskets forhold til den.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sproghandlinger i fiktion

Udgangspunktet for forløbet er sprogets performative status. Vi har analyseret noveller, novelleuddrag og afsnit af tv-serien Skam ud fra følgende centrale begreber, som alle beskrives i Jann Scheuers: Sproghandlinger (2009)

Performative verber
5 typer af sproghandlinger
Indirekte sproghandlinger
Optoning og nedtoning
Samarbejdsprincippet
Høflighedsprincippet
Facework
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Dokumentarfilm - bearbejdet virkelighed

Eleverne lærer dokumentargenren at kende gennem forskellige eksempler på dokumentarfilm. Vi beskæftiger os både med tv-dokumentaren og dokumentarfilmen, ligesom vi diskuterer autenticitet og troværdighed indenfor dokumentargenren. Vi har arbejdet med Jonas Poher Rasmussens: "Flugt" som værk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

Forløbet tager udgangspunkt i Liselotte Henriksens "Eksistentialisme i dansk". Vi har arbejdet med eksistentialisme hos Sartre og hos Kierkegaard, herunder stadieteorien, begge teorier er læst i Henriksens gengivelse. Samtidig byder forløbet på læsning af både realistiske og modernistiske tekster,  læst med eksistentialistisk teori.

Centrale begreber
Valg - krise - angst - handling
Spidsborger
Æstetiker
Etiker
Den religiøse
Ond tro
Fremmedhed
Blikket fra den anden
Den gode tro
Kampgruppen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition

Centrale forløbs begreber er genbesøgt, og vi har arbejdet med mundtlig eksamen som form.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer