Holdet x 2022 Dansk A - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mathilde Lind Madsen
Hold x 2022 Dansk A (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Fra middelalder til romantik
Titel 2 2. Relationer (værklæsning)
Titel 3 3. De Vestindiske Øer (DHO-forløb)
Titel 4 4. Romantik og realisme
Titel 5 5. Juletema
Titel 6 6. Dokumentar-genren
Titel 7 7. Lyrik - om at være i krise
Titel 8 8. Valgkamp i USA
Titel 9 9. Fortællinger fra Blokken (værklæsning)
Titel 10 10. Hvordan kan taler skabe social forandring?
Titel 11 11. Fremstillinger af soldatens liv
Titel 12 12. Fællesskaber - at vælge til og at vælge fra

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Fra middelalder til romantik

Gennem forløbet danner vi os et overblik over den tidligere litteraturhistorie ved at læse tekster fra middelalderen, oplysningstiden og romantikken. Vi undersøger, hvordan de skønlitterære tekster afspejler den historiske samtid.

Faglige mål
At få viden om den tidlige danske litteraturs historie, og hvordan der er et samspil mellem tekst, kultur og samfund.
At lave danskfaglig analyse med fokus på ordvalg, personkarakteristik og konflikt.
At træne citatteknik.

Faglige begreber (indhold)
- Folkeviser: Riddervise, tryllevise, konflikt.
- Oplysningstiden: Oplyst enevælde, borgerskab, demokrati, oplysning, fornuft/rationalisme, deisme, rejseskildringer.
- Romantikken: Nationalromantik, universalromantik, dualisme, panteisme.
- Generel analyse: Semantiske felter, symbolik, konflikt, genre, karakterer.

Læste tekster (materiale)
Primær:
- Stolt Elins hævn
- Harpens kraft
- Ludvig Holberg: "Kapitel 1 Forfatterens nedstigning til de underjordiske" fra Niels Klims underjordiske rejse, 1741
- Adam Oehlenschläger: "Fædrelands-sang", 1819
- H. C. Andersen: "Klokken", 1845

Baggrund (findes i drev):
- "Genrenoter: Folkeviser"
- "Periodenoter - Oplysningstiden, 1720-1800"
- "Baggrundstekster: fra oplysning til romantik"
- "Baggrundstekst: Nationalromantikken i Danmark"

Skriftligt arbejde
- Fælles tegneserie over folkevisen "Stolt Elins hævn"
- Produktion af egen folkevise som del af aflevering
- Litteraturhistorisk analyse af Niels Klims underjordiske rejse

Link til drev-mappe:
https://drive.google.com/drive/folders/1iBzWe1tAE4TWgOcQnMinRzbE8-EIcJqf?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Perspektiver på litteraturhistorien 17-12-2022
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Relationer (værklæsning)

Vi læser novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå af Kim Fupz Aakeson. Novellesamlingen kredser om menneskelige relationer og de konflikter, der kan opstå i hverdagen. Vi undersøger med fokus på fordobling og tomme pladser, hvordan konflikter og forholdet mellem karaktererne kan læses frem mellem linjerne i novellerne. Vi skal i forløbet udforske, hvordan det opleves at læse et helt værk, og hvordan vi kan læse de enkelte noveller med fokus på forskellige elementer. I bliver præsenteret for en række analytiske begreber og værktøjer, som I kan bruge fremover, når I analyserer skønlitteratur.

Faglige mål
At læse et samlet værk for at se sammenhængen mellem de enkelte noveller.
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
At træne citatteknik (PEEL).

Faglige begreber (indhold)
- Genretræk - Novelle
- Fiktionskontrakt, herunder fordobling og tomme pladser (underbestemtheder, overbestemtheder)
- Konflikt
- Tid og miljø
- Personkarakteristik
- Forholdet mellem personerne
- Komposition
- Fortælleforhold
- Fremstillingsformer
- Motiv
- Tema

Læste tekster (materiale)
- Kim Fupz Aakeson: Jeg begyndte sådan set bare at gå (2011)

Skriftligt arbejde
- Analyserende artikel af "Raftehegn"
- Mindre skriveøvelser, bl.a. om hvordan eleverne oplever det at være ung.
- Remediering af novellen "Skitur": Produktion af en kort film med udvalgte scener fra novellen. Det at rykke novellen fra det skriftlige til det visuelle medium blev fulgt op af spørgsmål om, hvordan indre og ydre konflikt kan fremstilles gennem handlinger, replikker og udtryk.

Link til drev-mappe:
https://drive.google.com/drive/folders/1p4GyAJAKVGTvymBQ_yQOmNV6PEdBaSjV?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Novellesamling: oversigt 04-01-2023
Video: Skitur 10-01-2023
Arbejdsark: Raftehegn 18-01-2023
Skriveøvelse, fremstillingsformer 01-02-2023
Analyse af Raftehegn 12-02-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. De Vestindiske Øer (DHO-forløb)

Som optakt til DHO-skriveugen arbejder vi med koloniseringen af De Vestindiske Øer i både dansk og historie. I dansk fokuserer vi på, hvordan dansk litteratur og kunst fremstiller kolonierne i samtiden, og hvordan kolonitiden har sat spor i nutidens sprog, supermarkeder, kultur og debatter. Vi arbejder altså både med samtidskunst og med postkolonial litteratur og læsning. Metodisk arbejder vi i dette forløb mere med redegørelse, diskussion og argumentation, mens vi selvfølgelig stadig trækker på jeres analysekundskaber fra de tidligere forløb.

Faglige mål
At stifte bekendtskab med de centrale skriftlige fremstillingsformer; redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning, forud for selve skriveprocessen.
At få indblik i sprogets funktion, og hvordan sproget udvikler sig i takt med at samfundet og kulturen ændrer sig.
At træne at argumentere for et synspunkt.
At se, formulere og undersøge problemstillinger selvstændigt.

Faglige begreber (indhold)
- Postkolonial læsning
- Majoritets- og minoritetskultur
- Eurocentrisme
- Andetgørelse
- Dominansforhold
- Mimicry
- Dehumanisering
- Racisme
- Raciale strukturer
- Eksotisering

Læste tekster (materiale)

Litteratur fra samtiden
- Ludvig Holberg: Uddrag af Introduktion til naturens og folkerettens kundskab (1716/1734)
- Efterlysninger og salgsannoncer i dansk-vestindiske aviser (kilde: Danske Kolonihistorier. Grundbog)
- Adam Oehlenschläger: "Danrigets Lykønskninger" fra Poetiske Skrifter (1860)
- N. F. S. Grundtvig: "Danmarks trøst - Langt højere bjerge" (1820)
- Henrik Hertz: uddrag af De frifarvede (1836)

Billedkunst fra samtiden
- Johan Thomas Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord (1843), SMK
- Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro (1838) SMK
- Wilhelm Marstrand: Portræt af Otto Marstrands to døtre og deres vestindiske barnepige, Justina Antoine, i Frederiksberg Have (1857) SMK
- C. W. Eckersberg: Familien Nathanson (1818) SMK
- Lorens Lönberg: Portræt af Heinrich Carl Schimmelmann sammen med sin kone Caroline Tugendreich og afrikansk slavedreng (1773)
- Johann Heinrich Tischbein: Den Plöenshe hertugfamilie (1759)

Postkolonial kunst
- Anna Neye: Emma Gad for hvide (2018)
- Frederikke Aspöck: Viften (2023)

Artikler
- Politiken, Adam Paaske: "Skulle vi så hellere have lagt filmen ned?" (24. april 2023)
- Information, Emil Eggert Scherreneck: "Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?" (3. januar 2015)
- Information, Thomas Dam Olsen: "Cirkelpigen kan næppe bære en hel civilisationskritik" (12. januar 2015)

Kolonialvarer
- "Cirkel-kaffe"
- "Diplom-is"
- "Atamon" (Tørsleff)
- Tørsleffs "Vanila"
- "Tobak - for den kræsne ryger" (FDB Cigar- og Tobaksfabrikker Esbjerg)
- "Skipper Mix" (Haribo)
- "Kronborg Fløde-is"
- "Hellerup Fløde-is"
- "Negerkys" (Elvirasminde).

Skriftligt arbejde og kreative produkter
- Debatterende artikel: Betydningen af kolonialvarer
- Pitch og skitse af ny-produceret kolonialvare til løvens hule. Logo og/eller reklameteksten skulle laves om, så det passede ind i nutidens normer.

Link til drev-mappe:
https://drive.google.com/drive/folders/1Bf-Y6uRGv0fXwMQBMdb4FYYEOQPW9qaL?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Romantik og realisme

Romantik og realisme
(Litteraturhistorien på langs og på tværs)
Biedermeierromantik – idyllisering og harmonisering
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830
Poetisk realisme/romantisme - splittelse
Blicher: Hosekræmmeren, 1829

Det moderne gennembrud – køn, klasse og kirke
I.P. Jacobsen: To Verdener, 1879
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887
Amalie Skram: Karens Jul, 1885
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879 (værk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Juletema

Julen som kulturfænomen - som kristen fest/ritual og som den 'afjulede' jul
Analyser af tekster - den religiøse diskurs - den kristne ikonografi – billedsprog

1. Introduktion. Julen er en social konstruktion
Rasmus Bo Sørensen: "Rør blot ikke ved min gamle jul", Information 2011
"Sikken voldsom trængsel og alarm", Peter Faber 1848
https://ugle.dk/sikken_voldsom_traengsel.html

2. Juleevangeliet og fødselslegender
Juleevangeliet, Luk 1, 1-14
"Jesus blev sikkert født senest fire år før sin fødsel", Kasper Bro Larsen, JP 2-12-18 (religion)

3. Pietisme – julen i 1700tallet
Brorson: "Mit hjerte altid vanker", 1732
Bente og Torben Bramming: Brorson. Sjælens digter, Kristeligt Dagblads Forlag, 2015: Pietisme s.59-63, Julen varer lige til påske, de syndige julestuer s.88-92 (religion)

4. Julesalmer – romantik
Grundtvig: "Dejlig er den himmelblå", 1810

5. Den sekulære jul
H.C.Andersen: Grantræet, 1845
Pontoppidan: Juledigt, 1886
Johannes V.Jensen: Vor sol er bleven kold, 1917
Mogens Lorentzen: Juletræet med sin pynt, 1939
MC Einars Jul det cool, 1988
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Dokumentar-genren

Dokumentargenren
1.
Intro til genren
Albert mod stjernerne (værk)

2.
Anslag
Arbejde med selvvalgt dokumentar
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Lyrik - om at være i krise

Intro
1.
Genre, Borums formel: 'Jeg-er-her-nu'
to digte af Søren Ulrik Thomsen fra Det værste og det bedste, 2002
2.
Tema:
Vi skal se på, hvordan den lyriske genre, hvordan digtere i forskellige perioder behandler eksistentielle spørgsmål: at være i en krise (angst) – belyst ved nutidige tekster og deres historiske rødder (intertekstualitet).
3.
Tekster
Casper Erichsen: Jeg vil ikke tilbage, 2020
Værk-læsning:
Tobias Rahim: Når sjælen kaster op, 2022
https://genius.com/albums/Tobias-rahim/Nar-sjlen-kaster-op

Michael Strunge: Natmaskinen, 1981
Søren Ulrik Thomsen: Kan ikke sove,
Vita Andersen: Fredag. Lørdag. Søndag, 1977.
Ole Sarvig: Nathospital, 1943
Tom Kristensen: Angst, 1930
Emil Aarestrup: Angst, 1838
Thomas Kingo: Hierte-Suk, 1681
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Valgkamp i USA

Vi følger optakten til det amerikanske præsidentvalg med fokus på, hvordan medier dækker valgkampens begivenheder og store personligheder. I løbet af forløbet får vi kendskab til bl.a. nyhedsjournalistikkens genretræk, den fortællende journalistik, papiravisens layout, argumentation og brug af SoMe i valgkampen. Derudover arbejder vi med, hvordan vi bliver kritiske medieforbrugere ved bl.a. at læse Lea Korsgaards bog og deltage i Jacob Holst Mouritzens foredrag.

Faglige mål
At analysere og vurdere mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge
At forholde sig kritisk til mediers formidling og vinkling af begivenheder ved at få kendskab til journalistikkens ide og metoder
At analysere nyhedsartikler og fortællende journalistik med afsæt i faglige begreber

Faglige begreber (indhold)
- Journalistik som ide og metode
- Nyhedskredsløbet
- Avistyper
- Stofområder
- Samfundsområder
- De fem nyhedskriterier
- Layout
- Kilder
- Vinkling
- Avisens genrer med fokus på nyhedshistorien, nyhedsreportagen, lederen og fortællende journalistik
- Nyhedstrekanten
- Fake news og clickbait
- SoMe
- Toulmins argumentationsmodel

Læste tekster (materiale)
Primær
- “Dødstrusler og deadlines” fra Ryd forsiden (DR-dokumentar)
- Herman Bang: "Branden", 1884
- Lea Korsgaard: Den, der råber, lyver
Artikler:
- DR: ANALYSE: I USA er misinformation blevet en god forretning
- Information: Det er ikke fake news, der gør amerikanerne uoplyste. Det er tabet af en fælles offentlighed
- DR: Elon Musk deler falsk AI-kampagnevideo om Kamala Harris
- DR: Hvorfor er en helikoptertur med Trump kommet på dagsordenen i USA?
- Børsen: Trump sætter spørgsmålstegn ved Harris’ race foran 1000 journalister

Forskellige papiraviser og netaviser

Baggrund
- Håndbog til dansk - systime (kapitel 4.10, 5.1, 5.7)
- Uddrag af Introduktion til journalistik

Vi deltager desuden i Jacob Holst Mouritzens foredrag om mediemanipulation i den amerikanske valgkamp.

Link til drev-mappe: https://drive.google.com/drive/folders/1HRqLzVNUvtu-R5lqCS3x8ADc9ewYSK02?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pressens rolle 14-08-2024
Nyhedsartikel 06-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Fortællinger fra Blokken (værklæsning)

Vi skal i forløbet “Fortællinger fra Blokken” læse Sara Rahmehs roman Betonhjerter fra 2023 (værklæsning) og undervejs sammenligne værket med anden kunst, der portrætterer Blokken eller ghettoen. Vi arbejder analytisk med fortælleforhold, miljøbeskrivelser, personkarakteristik, sprog (herunder sociolekt og etnolekt) og socialrealisme. For at nuancere genreforståelsen repeteres det moderne gennembrud, og der trækkes tråde til socialrealisme i 30’erne (Nexø) samt eksperimenterende realisme. Det analytiske arbejde skal munde ud i refleksioner om fordomme, kulturel appropriation og repræsentation, idet vi kredser om spørgsmålene: Hvem har ret til at fortælle historien om Blokken? Hvem er den intenderede læser? Hvordan sætter nyere litteratur og kunst aktuelle samfundsproblemer til debat? Hvilken rolle spiller kunst i den offentlige debat om ghettoer?

Faglige mål
At dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
At få kendskab til træk i den danske litteraturhistorie (realisme) fra det moderne gennembrud til i dag.

Faglige begreber (indhold)
- Personkarakteristik
- Forholdet mellem karaktererne
- Miljø
- Fortæller
- Tema
- Besjæling
- Sociolekt og etnolekt
- Fakta- og fiktionskoder

- Det moderne gennembrud - køn, klasse og kirke
- Realisme
- Socialrealisme
- Autofiktion

Metode
- Nykritisk metode
- Psykoanalytisk metode (kort)
- Biografisk læsning (kort)

Læste tekster (materiale)
Primær
- Sara Rahmeh: Betonhjerter, 2023 (værk)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1896
- Tove Ditlevsen: uddrag af Barndommens gade, 1943
- Morten Pape: "Prolog" fra Planen, 2015
- Yahya Hassan: “Ghettoguide”, 2013
- Musik (tekst og video): selvvalgt samt Chatle: "Sort på sort", 2020 som inspiration

Baggrund
- Liste over parallelsamfund pr. 1 december 2023
- Babak Vakili: 1:4 Blokken fra Generationen
- "Det moderne gennembrud" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs, systime
- "Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs, systime
- "Et råt og direkte sprog" under "Tendenser i den nyeste litteratur" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs, systime

Link til drev-mappe: https://drive.google.com/drive/folders/1PhLq-aLMriNvMRavOocSstqyBLB4tLrt?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel: De etablerede mediers ansvar 27-09-2024
Mini-SRP 11-10-2024
Arbejd selv: Miljøets betydning 21-10-2024
Arbejd selv: Autofiktion 23-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Hvordan kan taler skabe social forandring?

I forløbet "Hvordan kan taler skabe social forandring?" undersøger vi, hvordan ordet kan forandre, forarge, splitte, samle og måske rykke ved vores verdensbillede. Vi undersøger talens rolle i den offentlige debat og eleverne kaster sig ud i selv at tage ordet.

Vi undersøger talen som redskab til at samle tilhørerne om fælles værdier (lejlighedstalen) og talen som redskab til at skabe social forandring (den politiske tale). Vi analyserer taler med fokus på talegenrer, brugen af argumentation og retorik. Endelig skriver eleverne deres egen tale og fremfører den mundtligt.

Faglige mål
At få indblik i sprogets funktion og variation. Hvordan forholder taleren sig til den retoriske situation?
At træne at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevist mundtligt med blik for modtageren ved selv at skrive en tale.
At undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger ved brug af viden om argumentation. Hvordan kan problemer på skolen imødekommes gennem retoriske greb?
At reflektere over talens muligheder og begrænsninger for at skabe social forandring.

Faglige begreber (indhold)
- De tre talegenrer
- Ciceros pentagram
- Sproglige dyder
- Disposition
- Sproglige billeder og figurer
- Appelformer (logos, patos og etos)
- Bitzers retoriske situation: exigence (det påtrængende problem), audience (publikum), constraints (de retoriske vilkår), fitting respons (passende svar)
- Toulmins argumentationsmodel

Læste tekster (materiale)
Primær:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 2020
- Obamas indsættelsestale, 2012
- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen, 2019
- Udvalg af de 18 taler, der var nomineret til Årets Danske Tale 2024 (eleverne har selv valgt, hvilke de vil arbejde med)

Baggrund:
- Håndbog til dansk, systime (4.1, 4.2, 4.9, 4.10)
- "Bitzers retoriske situation" fra Johnsen og Gade: Grundbog i retorik (se jeres arbejdsark)

Link til drev-mappe: https://drive.google.com/drive/folders/1ujx3XEIHlb2U-vL0D8DyfVawAHe7dbRb?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Betonhjerter 01-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Fremstillinger af soldatens liv

I forløbet “Fremstillinger af soldaten” arbejder vi med en række litterære og kunstneriske portrætteringer af krig med fokus på soldaten. I forløbet arbejder eleverne med både litteratur, sprog og medier i en undersøgelse af, hvordan krig sætter spor i mennesker og kunst. Vi beskæftiger os særligt med tiden omkring 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, men trækker ligeledes paralleller til nyere krige som fx Seksdageskrigen, krigen i Afghanistan og Ukraine.

Faglige mål
At undersøge og reflektere over kontrasten mellem sproget inden for modernisme og realisme, og hvordan sproget kan bruges både eksperimenterende og formidlende.
At træne skriftlig (redegørelse og PEEL) og mundtlig (debat om Rudolf Broby Johansen) formidling.
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster gennem arbejdet med tale, dokumentar og litteratur.
At få viden om den danske litteraturs historie, herunder samspil mellem tekst, kultur og samfund.

Faglige begreber (indhold)
- Ciceros pentagram
- Sproglige billeder og figurer
- Semantiske felter
- Metafor (billedområde og målområde)
- Bitzers retoriske situation
- Toulmins argumentationsmodel

- Dokumentarfilmens undergenrer
- Dramaturgi (komposition og fremdriftsmidler)
- Fakta- og fiktionskoder
- Autencitetsmarkører

Modernisme
- Ekspressionisme
- Nihilisme
- Modernitetserfaring
- Hereticamodernisme
- Eksistentialisme

Metode
- Nykritisk læsning
- Socialhistorisk og ideologikritisk læsning
- Psykoanalytisk læsning

Læste tekster (materiale)
Primær
- Mette Frederiksens tale ved demonstrationen efter Ruslands invasion af Ukraine, 2022
- Ernest Hemingway: "Soldatens hjem", 1924
- Tom Kristensen: “Landet Atlantis”, 1920
- Rudolf Broby-Johansen: “Stridsmænd for det vi elsker” fra Blod, 1922
- Martin A. Hansen: “Soldaten og pigen” fra Agerhønen, 1947
- Klaus Rifbjerg: "Støvlerne", 1967
- Janus Metz: Armadillo, 2010

Baggrund
Læs baggrundsteksterne "Tiden omkring 1. verdenskrig", "Tiden omkring 2. verdenskrig" og "Endnu en krig..." i Kompendium: Fremstillinger af soldaten (drev)

Link til drev-mappe: https://drive.google.com/drive/folders/1IHg8P3IUWXhRdXN3FfvFhpwEs3zfzqbL?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Fællesskaber - at vælge til og at vælge fra

Forløbet kredser om begrebet “eksistentialisme”, som er en filosofisk retning, der sætter spor i litteratur og kunst. Vi kan altså forstå eksistentialisme som en måde at opfatte verden på (livssyn) og som grundtemaer i litteraturen. Det centrale i eksistentialismen er valget, og hvordan det former os som mennesker. Vi sætter fokus på valg, der omhandler individets tilvalg og fravalg af forskellige fællesskaber, fx familien, kærlighedsforholdet, venskabet.

Faglige mål
At få kendskab til eksistentialisme som livssyn og grundtemaer i eksistentialistisk litteratur og kunne anvende denne viden i analyse af litteratur og medier.
At kunne analysere og fortolke epik med danskfaglige begreber.
At kunne analysere og tolke podcast med særligt fokus på lyd.
At kunne analysere kortfilm med afsæt i tre-aktermodellen, dramaturgiske og filmiske virkemidler.

Faglige begreber (indhold)
Eksistentialistisk litteratur
- Determinationspunkt og kulminationspunkt (se berettermodellen)
- Eksistentialisme som grundtema
- Valget

Eksistentialisme som livssyn og filosofisk retning
- Sartre: frihed, angst, ond tro
- Kirkegaards fire livsstadier: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse
- Camus: det absurde, valget, den absurde komik, det etiske liv

Begreber til novelleanalyse
- Personkarakteristik
- Forholdet mellem personerne
- Komposition
- Sproglige billeder
- Synsvinkel
- Tekstens tone
- Fortæller
- Tid og miljø
- Konflikt
- Tema
- Fremstillingsformer

Begreber til analyse af podcast
- Komposition
- Fremdriftsformer
- Lyd
- Musik
- Fortæller

Begreber til analyse af kortfilm
- Tre-aktermodellen
- Filmiske virkemidler
- Dramaturgiske virkemidler

Metode
- Analyse af noveller med fokus på komposition, personkarakteristik og konflikt.
- Analyse af podcast med fokus på lyd.
- Analyse af kortfilm med fokus på komposition og filmiske virkemidler.

Læste tekster (materiale)
Primær
- Babak Vakili: Familie før alt, 2022
- Karen Blixen: "Ringen", 1958
- Peter Seeberg: "Patienten", 1962
- Simon Baré: Eau De La Vie, 1994
Eleverne vælger en af følgende kortfilm at arbejde med:
- Filmhøjskolen Møn: Lidt endnu, 2019
- Preben Nielsen: Lauges kat, 2003
- Anders Walter: Helium, 2014
- Anders Thomas Jensen: Valgaften, 1998

Baggrund
- Håndbog til dansk, systime (3.2, 3.3, 3.4, 3.5, 5.8, Filmiske virkemidler, Filmens dramaturgi)
- Læs om "Eksistentialisme som livssyn", "Den eksistentielle fortælling", "Sartre", "Kierkegaard" og "Camus" i Kompendium: Fællesskaber - at vælge til og at vælge fra (drev)

Link til drev-mappe: https://drive.google.com/drive/folders/11Q4XH5QRxt1STIokDmhZs1R9QJvvAT0L?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering 27-03-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer