Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ditte Jensen
|
|
Hold
|
b 2022 Historie A (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 - DHO - Dansk Vestindien (EKS)
Danmarks kolonihistorie 1672-1917. Forløbet kommer efter en kort intro til historiefaget på gymnasiet og kildekritik og lægger op til at eleverne skal skrive DHO i slutningen af semestret. Forløbet lægger ud med spørgsmålet om slaveriet var racistisk og fortsætter med en begrebsdefinition af merkantilisme, kolonialisme, trekantshandlen og hvordan kongeriget Danmark-Norge ser ud i 1600-1700-tallet. Der studeres hvordan Danmark agerer som slavehandlende nation, og vi tager på en elevproduceret byvandring i det florissante København. Derudover studeres raceteorier og menneskesyn; oplysningstidens indflydelse herpå og menneskerettigheder. Ophævelsen af slaveriet og salget af øerne. Diskussion om historisk skyld.
I slutningen af 3. g ser vi afsnit 1 af DR-serien "Slave af Danmark" og diskuterer hvorfor emnet er så brandvarmt i disse år, hvilken historiebrug og erindringshistorie, der er tale om.
Materiale:
“Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium”. Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Cox. Frydenlund 2017. kap 2, 4, 5, 6, 9, 10, 11.
DR.dk "Slavenation Danmark", afsnit 3. Afviklingen af slaveriet. https://www.dr.dk/drtv/episode/slavenation-danmark_199779
DR.dk "Slave af Danmark" Afsnit 1. 2025
Kilder
Carl von Linnés klassificering af ‘menneskeracer’ (1758)
Forordning om Negerhandlen 1792
Gardelins Reglement 1733
Kilde om brug af danske straffefanger som slaver.
Sampson, Philip. “Danmark bør sige undskyld for slaveri.” 10/09/01. Kristeligt Dagblad.
Bjerager, Erik. “En meningsløs undskyldning” 08/11/13. Kristeligt Dagblad.
Forløbsmaterialet ligger på klassens historiesite
https://sites.google.com/kg.dk/historie-b2022/historie-a
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 - Første verdenskrig (EKS)
Formål:
At opnå indsigt i krigsudbruddet, aktørerne og alliancerne for dermed at kunne analysere på fredsslutningen og dennes globale konsekvenser, herunder vurderinger af Versaillesfreden. Der arbejdes med forskellige årsagsforklaringer på krigsudbruddet, idealistisk/materialistisk historiesyn, aktør/struktur, ligesom vi undersøger de forskellige faktorer i og omkring imperialisme, teknologiske landvindinger, nationalisme og krigens globale konsekvenser.
I slutningen af 3.g ser vi jubilæumsudsendelse fra TV2 News og diskuterer programmets vinkling og historiebrug.
Materiale
Frederiksen, P. “Første Verdenskrig. Bruddet med verden af i går” i Vores Verdenshistorie 3. Columbus. 2019 s 12-57. inkl. kildemateriale.
Bryld, Carl-Johan. “Freden. Idéer og virkelighed” og “Ikke forhandlinger, men et diktat” i Verden efter 1914. Systime.
"WW1 og WW2". Oversimplified. youtube.com
"TV2 NEWS: 100 året for krigen der formede Europa" 2018. Mitcfu.dk
Kilder:
A.J.P. Taylor, Første Verdenskrig 1963.
Fritz Fischer, Greb efter verdensmagten 1961.
Henrik Adrian og Lars Hedegaard Jensen. "Konflikterne mellem de imperialistiske magter" (1974)
Vibeke True "Den europæiske borgerkrig 1914-45" (1998)
Forløbsmaterialet ligger på klassens historiesite
https://sites.google.com/kg.dk/historie-b2022/historie-a
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 - Holocaust og folkedrab (EKS)
Faktalink om antisemitisme
Faktalink om holocaust
www.folkedrab.dk
Holocaust - en kommenteret kildesamling, Frydenlund. kap. 1, 2, 3
Kilder:
Anmodning om jødiske fanger til skeletsamling
Brev fra den britiske udenrigsminister, Anthony Eden, til luftfartsminister Sir Archibald Sinclair, 7. juli 1944
Brev fra Gestapo om beordringen af deportation af jøderne i Schwerin, 6. juli 1942
Domsafsigelse over tandlæge, 15. september 1943
Rapport om brugen af gaslastbiler i Sovjetunionen, 16.maj 1942
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i menneskeettighedernes historie.
- Dokumentere viden om forskellige former for brud på menneskerettigheder og varetagelse af menneskerettigheder
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- Forklare samfundsmæssige forandringer, der kan medføre brud på menneskerettigheder
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Arbejdsformer:
Klasseundervisning
Virtuelle arbejdsformer
Projektarbejdsform
Skriftligt arbejde
Eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 - Grønland og kolonisering (EKS)
Krister Hansen og Rasmus Augustesen: Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, Frydenlund
https://emu.dk/stx/rigsfaellesskabet/groenland/fem-nedslag-i-groenlands-historie
Danmarkshistorien.dk: to kilder:
'Instrux for Grønland': 19. april 1782_
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie fra 1700 frem til idag.
- Reflektere hvorvidt Grønland er afkoloniseret
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- Forklare samfundsmæssige forandringer, der kan medføre brud på menneskerettigheder
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Arbejdsformer:
Klasseundervisning
Virtuelle arbejdsformer
Projektarbejdsform
Skriftligt arbejde
Eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 - Imperialisme og afkolonisering (EKS)
Flere forfattere: Fra verdenskrig til velfærd, kapitel 3, s. 76-87, Gyldendal, Fokus serien
Birgitte Holten og Claus Friberg: Fra oplysningstid til imperialisme, s. 145-154, Gyldendal
Steen Christensen, Den anden kolonitid, kronik i Politiken, 25.10.2004
Fra Verden efter 2014, kapitel 7, Systime
Fra oplysningstid til imperialisme, s. 9-21, Kolonisering, Fokus serien, Gyldendal
Torben Peter Andersen: Historiens kernestof, Afkolonisering, s. 170-175., Columbus.
Faglige mål fordelt på vidensmål og kompetencemål:
Vidensmål: I skal opnå viden om:
Imperialisme som begreb • Kolonialisme/imperialisme • Imperialiseringen af Afrika •
Storbritanniens Imperium • Afkoloniseringen af Asien • Afkoloniseringen af Afrika •
Væsentlige begreber / begivenheder:
• Politisk imperialisme
• Økonomisk imperialisme
• Kulturel imperialisme
• Imperialismebegrebet i dag
• Storbritanniens imperium
• Indien og Storbritannien
• Mahatma Gandhi
• Afrikansk nationalisme
• Britisk afkolonisering i Afrika
• Fransk afkolonisering i Afrika
Kompetencemål: I skal opnå færdigheder i at:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og
verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og
globale udvikling
• dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på
brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
I forløbet beskæftiger vi os med følgende kernestof:
- Kolonisering
- Imperialisme
- Afkolonisering
Arbejdsformer:
Klasseundervisning
Virtuelle arbejdsformer
Projektarbejdsform
Skriftligt arbejde
Eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8 - Kinas dynastier og antik (EKS)
Kina. Antikken.
Magt, filosofi, politik, historieopfattelse i det antikke Kina. Cyklisk historieopfattelse vs. lineær historie opfattelse.
Vi studerer de forskellige antikke dynastier i Kina, fra Zhou op til Mingdynastiet.
Forløbet starter med at opnå indsigt i Konfucianismens samfundsopfattelse, historieopfattelse, menneskesyn og verdensbillede. Derudover studeres daoisme, legalisme og Kinas selvsforståelse som Riget i Midten og den feudale samfundsstruktur.
Til sidst laves en sammenligning med det antikke europæiske samfund.
Materiale:
Holmegaard, Lene et. al. 2022. Systime. "Kina - temaer i moderne kinesisk historie." Kap. 2 Dynastiernes Kina ca. 1600 fvt. - 1644. s. 29-48
Frederiksen, P. Vores verdenshistorie. Kap 6 afsnit "Livet i det kejserlige Kina". Systime.
Kobylinski, H. "Kinas historie 1" afsnit "Konfutse". s. 29-31
Ørsted, P. "Antikkens Samfund" Fokus 2.
Kildesæt til prøveeksamen:
1. Konfutse om forholdet mellem lærer og elev
2. Han Feizi
3. Billede af det feudale Kina
4. Song Ruohua (768-820) om kvindens rolle
5. Xenofon om kvinden
Forløbsmaterialet ligger på klassens historiesite
https://sites.google.com/kg.dk/historie-b2022/historie-a
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9 - Moderne Kina (EKS)
Formål: at have indsigt i dannelsen af Folkerepublikken Kina og udviklingen af den.
Først et hurtigt overblik over hovedlinjerne i Kinas historie fra det sidste kejserrige 1644 til at Formand Mao udråber Folkerepublikken Kina i 1949, herunder at Kina lukker sig om sig selv, opiumskrigene, Taipingoprøret, bokseropstanden Kejserrigets fald.
Dernæst læses om borgerkrigen og kommunisternes sejr.
Hovedfokus i forløbet er tiden fra 1949 og frem og eleverne arbejder med at redegøre for de afgørende historiske begivenheder, som Det Store spring fremad, Kulturrevolutionen, nye økonomiske reformer, kinesiske kommunisme og analyser af Maos historiesyn.
Forløbet afsluttes med at eleverne i grupper producerer en podcast om et selvvalgt historisk fokus og selvvalgte teoretiske begreber (historiebrug, erindringshistorie eller historiesyn).
Materiale:
Video
Kristensen, Søren Vrist. Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Kap. 22, afsnit "rød stjerne over Kina". Systime.
Den lange march.
Holmegaard, Lene et. al. 2022. Systime. "Kina - temaer i moderne kinesisk historie." Kap. 5, s. 121-130. og "Tema 5 rollemodeller og persondyrkelse"
Dokumentarer
DR2. "Det nye imperium" afsnit 2 "Kina markerer sig". mitcfu
TV2 echo. Kernen. "Den store leder" (om Xi Jinping). mitcfu
DR - Horisont. "Kinas kvælertag på Hong Kong".
Kilder læst separat
Mao Zedong. om nyt demokrati. 9. januar 1940.
Forløbsmaterialet ligger på klassens historiesite
https://sites.google.com/kg.dk/historie-b2022/historie-a
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531526129",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531526129",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531526129"
}