Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mia Anna-Lisa Freuchen Olsen, Simon Helm-Petersen
|
|
Hold
|
x 2022 Historie A (2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingerne
Forløbet handler om den danske vikingetid. Vi skal blandt andet se på mennesket og samfundet i perioden, vikingetogterne, kongemagten og kristendommens indførsel. Endelig skal vi diskutere, hvorfor denne periode siden 1800-tallet har stået så stærkt i den kollektive erindring i Danmark.
Undervejs i forløbet var klassen på Nationalmuseet og skulle i den forbindelse lave en museologisk analyse af vikingeudstillingen.
Forløbet kan siges at have to fokus.
1. En karakteristik af vikingetiden som periode med fokus på årsagsforklaringer på vikingetogterne samt kristningen af danerne.
2. En analyse og vurdering af eftertidens syn på vikinger og brug af vikingetiden (klassefremlæggelser med fokus på opfindelsen af vikingetiden i 1800-tallet, nazismens brug af vikingerne samt nutidens brug af vikinger)
Forløbet søgte at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad kendetegnede vikingernes samfund?
- Hvorfor tog vikingerne på togt?
- Hvorfor overgik danerne til kristendommen?
- Hvordan har synet på vikingen ændret sig?
- Hvordan og hvorfor spiller vikingetiden ind i vores nationale erindringsfællesskab?
- Hvordan er vikingetiden en konstruktion (med fokus på periodisering, kontinuitet og brud)
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
Materialer
Kildetekster
-Per Hernæs "Storpolitikk og vikingetogt på slutten av 700-tallet".
- Ibn Fadland
Fremstillingstekster
- Grubb mfl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. 2005. s. 53-54
- Matsen, Bjørn m.fl. Vikinger indsigt og udsyn. s. 25-33, 43-50, 117-123, 129-132, 134-135
- Historieportalen. 2021. Hvornår og hvad var vikingetiden? + Vikingetiden bliver til i 1800-tallet. (5 ns)
- Lund mfl. På sporet af historien 2021. Kapitel om brud og kontinuitet. (1,5 ns.)
- Lund mfl. På sporet af historien. 2021. Uddrag fra kapitel om erindringshistorie; Kollektiv erindring, erindringsfællesskab og nationen som eksempel på et erindringsfællesskab. (1ns)
- Martine Amalie Krogh mfl. Artikel fra information 2022: Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie (3,6 ns)
DR dokumentar Historien om Danmark: Vikingetiden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sydafrikas historie og apartheid
I dette forløb har eleverne arbejdet med følgende spørgsmål:
-Hvad er Apartheid ?
-Hvordan blev ideologien praktiseret i Sydafrika?
-Hvilke årsagsforklaringer ligger bag apartheid styret og hvilke forskellige historiesyn findes?
-Hvordan kom Sydafrika videre efter afskaffelsen af Apartheid?
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Sydafrikas historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kilder
- White mans burden
kilde 28+29 i Gunnarsen: Lagden kommissionen og jordloven 1913
kilde 34: Verwoerds tale "regeringens apartheid politik" 1950
kilde 41 Aktionsprogrammet uddrag af den politiske udtalelse fra ANC's årsmøde 17 dec 1949
kilde 42 Frihedserklæringen 1955
Kilde 44 Den afrikanske bevægelses vedtægter og politiske program 1959
Fremstillingstekster:
Malene Fenger-Grøndahl, Apartheid i Sydafrika. Faktalink.
artikel: https://www.bbc.com/news/world-africa-53420403
artikel: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-06-10-statuer-fjernes-i-opgoer-med-fortid-i-danmark-bor-statsministeren-i-slavehandlerbolig
Gunnarsen, Gorm. Sydafrikas historie: s. 1-4, kap 4 (s 23-28)
kap 5 (s. 29-34) + Om sandheds- og forsoningskommissionen s. 54-56
Årsagsforklaringer: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=276#c835
Aktør/strukturfunderede forklaringer: historiefaglig arbejdsbog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Nazismens vej til Tyskland og Holocaust
Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål som forbrydelsen rejser:
Læringsmål:
- Hvordan kunne det systematiske folkedrab lade sig gøre i Tyskland? (Det overordnede spørgsmål vi stiller igennem alle modulerne og får forskellige vinkler på)
-Folkedrab som begreb - hvornår bliver man enige om at der er tale om et folkedrab?
-At kunne redegøre for teorier, der giver et bud på hvordan folkedrab opstår - og anvende disse på Holocaust samt andre folkedrab.
-At kunne redegøre for antisemitismens historie, nazismens ideologiske fundament samt Hitlers vej til magten (og de økonomiske forhold i Tyskland i 1920’erne og 30’erne) til den videre analyse af:
-hvordan Holocaust kunne lade sig gøre i Tyskland?
-Kunne diskutere skyld og ansvar i forbindelse med Holocaust
-At kunne diskutere årsagssammenhænge i forbindelse med aktør/struktur funderede forklaringer når det kommer til ansvar/skyld spørgsmålet
Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, teorier om folkedrab, årsagsforklaringer, samt arbejdet med at udarbejde og besvare historiske problemstillinger.
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Tysklands (Europas) historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (Årsagsforklaringer - Aktør-struktur, samt partikularisme og universalisme når det kommer til gerningsmands-historieforskningen).
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Materialer:
Hvordan opstår folkedrab, tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab
Fns folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
s. 13-16 Antisemitismens historie: https://drive.google.com/file/d/17pkYA-ciIK6agDWlsfihUSUb8hUgIggi/view
s. 16-18 Nazismens raceideologi: https://drive.google.com/file/d/17pkYA-ciIK6agDWlsfihUSUb8hUgIggi/view
Hitlers vej til magten s. 1-4: https://docs.google.com/document/d/1oLqFMICmjkmD2x6_MNaC-RyaJmLw5kx0uz11Mwa54QE/edit#heading=h.9itgjy8jerqs
Menneskerettighederne og Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust
s. 47-48 i Lammers, vejen til Auschwitz
https://drive.google.com/file/d/1lcDqA7GAFiSDTF7orAgAgJ53xpddJWMb/view
Lammers: Befolkningens reaktioner på Nürnberglovene, tekst 5 s. 59 ff.
Lammers: den tyske befolkning tager afstand fra pogromen. Tekst 10b s. 68 ff.
Held og Thomsen: Ungdommen nazificeres og den tyske modstandsbevægelse
Folkedrabets aktører: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
Skyld og ansvar til diskussion (inkl førstehåndskilder) https://drive.google.com/file/d/1grn6iDkl6vJjIOcEA6onJJFKz9pBfCRn/view
Skyld og ansvar. Universalisme og partikularisme: https://docs.google.com/presentation/d/18RwwvbdDIr2C4q4rAo5A5M6Y-RXMMajj/edit#slide=id.g2b1b39db10f_0_7
Artikel om international folkedrabs-anklage mod Israel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/den-internationale-domstol-gaar-videre-med-sag-om-folkedrab-i-gazastriben
Intentionalismens epoke (I) og struktualismens epoke (S)
Uddrag af bacheloropgave om intentionalisme: https://drive.google.com/file/d/1DfI0yY95sWWKNInTxkNacATXkag13URq/view
Uddrag af bacheloropgave om strukturalismen: https://drive.google.com/file/d/1h4-R1DX1QSI7wNkT_9Sfp-T9IJHo6tX5/view
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Besættelsen i Danmark
Få historiske temaer i Danmark er lige så grundigt undersøgt, velbeskrevet og hyppigt formidlet som Danmark under besættelsen. Næsten paradoksalt er det dog samtidigt et af de emner, der kan afstedkomme mest uenighed, vække de stærkeste følelser og føre til mest uenighed og debat. ”Hvorfor nu det?” kan man så spørge sig selv. Den undren ligger til grund for dette forløb. Erindringen og fortolkningen af Danmarks besættelsestid er stærkt politiseret og mange aktører har siden 1945 til i dag ført erindringspolitiske kampe om at fortolke besættelsestiden.
Forløbet tager udgangspunkt i elevernes idéer om besættelsestiden. Dernæst undersøger eleverne den danske samarbejdspolitik 1940-1945 med fokus på neutralitetspolitik, samarbejdspolitik, modstandsbevægelsen, fredsbesættelse og krigsbesættelse, Augustoprøret, Danmarks Frihedsråd og befrielsen.
Forløbets fokus var herefter mere erindringshistorisk med fokus på kampen om fortolkningen, konsensusmyten og erindringspolitisk brug af besættelsen - her særligt med fokus på Anders Fogh Rasmussens tale samt forskellige synspunkter på Erik Scavenius’ politiske linje.
Forløbet blev afsluttet med elevernes eget projekt med fokus på besættelsens dilemmaer: enten samarbejdspolitikkens dilemmaer, tyskerpigerne, stikkerlikvideringer eller tyskerhåndlangere med kildekritisk læsning af artikler fra illegal presse. I sidste modul besøge klassen tyskergrave på Vestre Kirkegård med fokus på de tyske flygtninge.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Materialer
Kildetekster
- Staunings meddelelse om den tyske hærs indmarch i Danmark 1940.
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
Fremstillingstekster
- Brix, Lise. 2017. Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig. (6 ns)
- Bryld, Carl-Johan. 2000. Danmark fra oldtid til nutid. Kapitel 12 "Besættelse og efterkigstid 1940-1953" s. 212-215 + 217-222
- Hansen, Erik. Ro og orden 2004. s. 17 (samarbejdspolitikkens to perioder) + 43-47 (om modstandsbevægelsen) + 146-148 (to synspunkter på Erik Scavenius)
- Thomsen, Kasper. 2018. Historiefaglig arbejdsbog. Kapitel 2.10 Erindringshistorie. Kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringspolitik, historiebevidsthed, historiebrug.
- Iversen mfl. Mellem erindring og glemsel. 2014. s. 173-178 om historie om fiktion. + s. 155-157 om befrielsen og konsensusmyten
- Olesen, Niels. 2012 Samarbejdspolitikken under besættelsen i europæisk perspektiv (1,2 ns)
- Olesen, Nies. 2012. Augustoprøret 29. august 1943 (2 ns)
- Bak, Sofie. "De tyske flygtninge i Danmark 1945-1947" (4,42 ns): https://emu.dk/stx/historie/befrielsen/baggrundsartikel-de-tyske-flygtninge-i-danmark-1945-1947
Tv-debat: Adam Holm, Kampen om historien, Var Scavenius landsforræder? (de første 25 min) : https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318
Supplerende til projektarbejde:
- http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/15#/_
- https://www.bt.dk/historie/henny-er-barn-af-en-tyskerpige-hemmeligheder-og-loegne
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943
- Nielsen, Thorkny. Tyskerhåndlangere og værnemagere. 2000.
- Knusen, Peter. Den hemmelige liste. Kronik i Politiken 2002.
- Johansen, Gudrun. En stikkerlikvidering. 1943 (fra bogen Ro og Orden s. 108-110)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Industrialiseringen - arbejderkamp og kvindekamp
Forløbet undersøger Danmarks udvikling fra et landbrugsland til et moderne industrialiseret samfund. Fra styreformen enevælde til demokrati (konstitutionelt monarki) og den videre kamp om magten i samfundet.
Forløbet har følgende fokuspunkter:
- Orla Lehmann og den nationalliberale bevægelses kamp for en fri forfatning og indførelsen af Grundloven i 1849.
- 1864 - Danmark bliver et lille land
- Omlægningen af landbruget
- Urbanisering og den nye arbejderklasse i byerne.
- Slaget på fælleden og arbejdernes levevilkår
- Kvinders rettigheder og levevilkår i samfundet, herunder kampen om stemmeret.
- Borgerskabets kvinders muligheder og sædelighedsfejden
- Arbejderkvindernes muligheder og livsvilkår
Teoretisk fokus i forløbet: brud eller kontinuitet, periodisering (vi har også snakket om dyrkelsen af vikingetiden i 1800-tallet) samt forskellige historiesyn når det handler om diskussionen om, hvorfor industrialiseringen fandt sted i lige netop Vesten.
Eleverne har været på Arbejdermuseet og guidet byvandring på Nørrebro med fokus på arbejderklassens kamp for bedre vilkår.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestofpunkter:
-hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Materialer
Kilder:
- En mands erindring om sin hustru og datter fra Løkke: Familieliv i Danmark, 1986 (5 ns)
- En ufaglært kvindes erindringer fra Frederiksen mfl. Grundbog til Danmarkshistorien 2012 ( 5 ns)
- Louis Pios "Maalet er fuldt" 1872 (Danmarkshistorien.dk) ( 2ns)
- Frederik Bajer i Folketinget 1888 ( 2 ns)
- Carl Plougs tale i Landstinget 1888 (3,2 ns)
Fremstillingstekster
- Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie. 2014 s. 19-23, 26- 28 + s. 31-37
- En familie flytter til byen, Arbejdermuseet og Skoletjenesten 2010 s. 2-7
- Jensen mfl. Overblik i Danmarkshistorien. 2010. Kapitlet "Danmark bliver moderne" s. 95-99 + 100-101
- Slaget på fælleden hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/ ( 2 ns)
- Perspektiver på den industrielle revolution fra “Industrialiseringen - da verden blev moderne” Forfatter: Helle Folkersen. Første udgivelsesår 2020. Ved forlaget Systime. (3,5 ns)
Dokumentarfilm;
Historien om Danmark dokumentarfilm DR "magten og folket" (60 min)
Eleverne er blevet bekendt med online ordbøger som https://ordnet.dk/ og https://sproget.dk/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Reformation, hekse og magi
Forløbet tager udgangspunkt i reformationens brud med den katolske kirke og de politiske og samfundsmæssige forandringer, der skete som følge heraf. Vi afklarer, hvad trolddom og magi var, og hvordan vi kan forstå middelalderens og renæssancens mentalitet, forestillingsverden og omverdensforståelse ved hjælp af mentalitetshistoriske spørgsmål. Derefter udvikler forløbet sig til et projektforløb, hvor eleverne gruppevis skal vælge en sag fra hekseprocesserne i Danmark i 1600-tallet, udarbejde problemstillinger, som skal fungere som udgangspunkt for fremlæggelser.
Eleverne fik valget imellem:
- Sagen Maren Spliids. i "Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og anklagede Mennesker" Grønlund David, 1780. Genudgivet af Historisk samfund for Ribe amt, 1973.
- Sagen om Anne Enckes i "HEXS - ordets og billedets magt". Ejstrud, Janne Uhre og Grøne, Trine. Vejlemuseernes Forlag 2017.
- Sagen om Johanne Anderskone og Anders Madsen i "HEXS - ordets og billedets magt". Ejstrud, Janne Uhre og Grøne, Trine. Vejlemuseernes Forlag 2017.
- Sagen om Anne Pallis fra Falster kilde 8-14 i "Forløb: Hekse". Ahle, Allan et al. Historieportalen. Systime.
Materiale:
- Kap. 4: "Bruddet med den katolske kirke (1500-1660)". Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Systime 2021
- Kap. 2: "Afklaring af begreber" i Forløb: Hekse. Ahle, Allan et al. Historieportalen. Systime.
- “Mentalitetshistorie”. Arbejdsfaglig historiebog. Systime 2019.
- Podcast. Trolddom i dagligdagen episode 2: https://www.spreaker.com/episode/episode-02-trolddom-i-dagligdagen--41312722
- Hofmann, Thomas "hvorfor blev hekse pludselig henrettet under Christian d. IV?"
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-blev-hekse-pludselig-henrettet-under-christian-4/
-Olsen, Morten: Kirken fik magt gennem frygt og håb: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/800-aar-siden-kirken-fik-magt-gennem-frygt-og-haab
Hjemmeside vi brugte til forløbet (her findes de relevante materialer): https://sites.google.com/kg.dk/historiex2022forlb7/tema-4-hekse-magi-reformation-og-ren%C3%A6ssance
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Begyndelsen på den kolde krig
Forløbet har undersøgt begyndelsen af den kolde krig 1945-1953 med fokus på afslutningen af Anden Verdenskrig, opdelingen af Tyskland, folkedemokratierne i Østeuropa, USA's rolle (og udenrigspolitiske udvikling) samt Sovjetunionens rolle.
Eleverne er blevet introduceret for historiefaglig diskursanalytisk metode og anvendt denne på historiske kilder.
Forløbet har til formål at besvare flere af nedenstående centrale spørgsmål:
- Hvilke forskelle er der mellem ideologierne?
- Hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold mellem øst og vest?
- Hvilke bagvedliggende årsagsforklaringer var der til den kolde krigs begyndelse?
- Hvem havde ansvaret for starten på den kolde krig? Og hvilke opfattelser gjorde sig gældende? (diskursanalytisk blik på kilderne)
- Hvilke forskellige historiesyn findes der, når det kommer til, hvem der bærer skylden for den kolde krig? (Revisionisme vs. traditionalisme)
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige teorier og metoder.
Materialer
Kildetekster
- Churchills jerntæppetale 1946
- Novikov om USA's politik 1946
- Marshall planen 1947
- Sovjetunionens kommunistiske partis historie, 1959 (hentet fra Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, 2019
- Thomas A Bailey, 1964: A diplomatic history of the american people. hentet fra Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2019
Fremstillingstekster
- Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. 2021. Ideologiernes opståen (12 ns)
- Frederiksen, Peter. Ideologiernes kamp. 2014. s 153-165
- Borgerkrig og terror: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/borgerkrig-terror-1918-1920
- Weimarrepublikken: https://denstoredanske.lex.dk/Weimarrepublikken
- Larsen mfl. En europæisk verdenshistorie. 2019. kap. 12 "fortolkninger til årsagerne til den kolde krig" (1ns)
Video:
- Den kolde krig dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE (31.08)
Supplerende:
- Faktalink: Hvad skete der med Tyskland efter 2. verdenskrig?: https://faktalink.dk/berlinmuren-faktalink-light/hvad-skete-tyskland-efter-2-verdenskrig
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Demokrati (kronologiforløb)
Demokrati i et begrebshistorisk perspektiv (hovedvægt på Antikken)
I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa og verden omkring os har eleverne gennemgået et begrebshistorisk forløb om demokratiet. Forløbet starter med undersøgelsen af Antikkens demokrati i det gamle Grækenland, som er forløbets hovedfokus.
Dernæst har der været nedslag i demokrati som begreb i middelalderen, oplysningstiden, under 1800-tallets demokratiske revolutioner i Europa, begyndelsen af 1900-tallet, afslutningen af 2. verdenskrig samt i dag.
Eleverne er blevet bekendt med og har afprøvet begrebshistoriens analysemetoder.
Kernestof
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
OBS UV-PLAN IKKE FÆRDIG
Materialer
-Danielsen,Kim. Historie på tværs af verden. Antikken Cicero og den romerske stat. 32-36
-Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. 2008.Det gamle Grækenland s. 18-23
- Grubb m.fl. Magt og mennesket. Demokratiet i Athen. s. 29-44 + 47-48
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge. s. 22-25, 30-34,
- Hassing, Anders: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. 2011. s. 1-33
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531531796",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531531796",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531531796"
}