Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Ditte Jensen
|
|
Hold
|
y 2022 Historie A (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 - DHO - Dansk Vestindien (EKS)
Formål:
Forløbet om Danmarks kolonihistorie har dobbelt sigte: for det første indgår der en generel introduktion til hvordan man arbejder historisk på gymnasiet, herunder hvordan man kritisk anvender og analyserer fremstillinger og kilder. For det andet giver det en overordnet forståelse for Danmark som kolonimagt og slavehandlende nation, oplysningstidens ideer om menneskerettigheder og hvordan dette hænger sammen med nutidens forhold til historisk skyld.
Materiale:
“Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium”. Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Cox. Frydenlund 2017. kap 4, 5, 6, 10, 11, 12, 13.
"Danske kolonihistorier. Fra sukkerør til skippermix". Finderup et.al. Dansklærerforeningen. s. 15-46
"Myte. Var Danmark det første land, der ophævede slaveriet?" danmarkshistorien.dk
DR. Danmarkshistorien, afsnit “Enevælde og oplysningstid”.
Artikel: Koloniromantik eller kolonikritik? Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley
Fra fortid til historie, kap 1, 2, 3.
Kilder
Carl von Linnés klassificering af ‘menneskeracer’ (1758)
Forordning om Negerhandlen 1792
Gardelins Reglement 1733
Kilde om brug af danske straffefanger som slaver.
Sampson, Philip. “Danmark bør sige undskyld for slaveri.” 10/09/01. Kristeligt Dagblad.
Bjerager, Erik. “En meningsløs undskyldning” 08/11/13. Kristeligt Dagblad.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 - Første verdenskrig
Formål:
At opnå indsigt i krigsudbruddet, aktørerne og alliancerne for dermed at kunne analysere på fredsslutningen og dennes globale konsekvenser, herunder vurderinger af Versaillesfreden. Der arbejdes med forskellige årsagsforklaringer på krigsudbruddet, idealistisk/materialistisk historiesyn, aktør/struktur, ligesom vi undersøger de forskellige faktorer i og omkring imperialisme, teknologiske landvindinger, nationalisme og krigens globale konsekvenser.
Materiale
Frederiksen, P. “Første Verdenskrig. Bruddet med verden af i går” i Vores Verdenshistorie 3. Columbus. 2019 s 12-57. inkl. kildemateriale.
Bryld, Carl-Johan. “Freden. Idéer og virkelighed” og “Ikke forhandlinger, men et diktat” i Verden efter 1914. Systime.
A.J.P. Taylor, Første Verdenskrig 1963.
Fritz Fischer, Greb efter verdensmagten 1961.
John Foster Dulles, medlem af den amerikanske delegation i Versailles, 1940
Den britiske historiker Ruth Henig, Versailles and after, 1984
R. J. Crampton, 1997
They shall not grow old. Dokumentar, 2018. Peter Jackson
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 - Feminisme og menneskerettigheder
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supp Suffragette: Instruktør: Sarah Gavron
I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed.
Udgivelsesdato: 12. oktober 2015 (Storbritannien)
https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/kvindernes-valgretsoptog-5-juni
Kvindernes valgretsoptog 5. juni 1915
Dansk Kvindehistorie, systime e bog
Kvinderolle og husmorrolle: uddrag 16 sider
Virginia Woolf og danske kvinderetsforkæmpere og feminisme bølger (kompendium)
Vigtige personer i 3. og 4. bølge feminisme (kompendium)
Prøveeksamens artikler: Materialer:
Bilag 1: Plakat fra Individ og Samfund.
Bilag 2:Kvinfo: 19. NOVEMBER 2021HVAD SKAL FEMINISTER MED EN MANDEDAG?
Bilag 3:Information 11.11.2023: Silvia Federici: Kvindefrigørelsen kræver både et opgør med kapitalismen og Karl Marx
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Feminisme definitioner
De forskellige krav til kvinderettigheder i de forskellige bølger set ind i en historisk kontekst
Undersøgelse af en bæredygtig feminisme definition
Klasseundervisning
Projektarbejdsformer
skriftligt arbejde
gruppearbejde
parvis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 - Egyptens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 - Egypten fra Farao til Det arabiske Forår
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Egyptisk religion i oldtiden(religion.dk) i uddrag
Af Astrid Krabbe Trolle
Når man tænker på Egypten i oldtiden, dukker billeder af mumiefyldte pyramider op på nethinden. Men hvordan var religionen?
Af Sandra Østervang Nielsen Osiris' oprindelse
De tidligste kendte kilder om Osiris stammer fra omkring fra 5. dynasti (Gamle Rige ca. 2670-2198 f.v.t.).
Rudi Thomsen: da Ægypten var verdensmagt s. 88-92
Torben Holm Rasmussen: ansigt til ansigt med Egypterne s.82-84
John Thiedecke og Torben Holm Rasmussen: Mumier og mennesker s.111-117
Peter Frederiksen m.fl: Verdenshistorien indtil 1750: Ægyptens historie oldtiden: s . 15 – 41
Film om Nilen:
https://www.google.com/search?q=det+gamle+egypten+bbc+egypt+documentary&sca_esv=fb627f01e4917464&sca_upv=1&biw=1280&bih=599&tbm=vid&ei=GoPgZsyNMfq2wPAPu9jUiAM&oq=det+gamle+egypten+BBC&gs_lp=Eg1nd3Mtd2l6LXZpZGVvIhVkZXQgZ2FtbGUgZWd5cHRlbiBCQkMqAggDMgUQIRigATIFECEYoAEyBRAhGJ8FMgUQIRifBTIFECEYnwUyBRAhGJ8FMgUQIRifBTIFECEYnwUyBRAhGJ8FMgUQIRifBUjlMFCpBFj4DXAAeACQAQCYAW2gAYcDqgEDNC4xuAEByAEA-AEBmAIFoAKaA8ICChAAGIAEGEMYigXCAgUQABiABMICBhAAGBYYHsICCBAAGBYYHhgPwgIIEAAYgAQYogTCAggQABiiBBiJBZgDAIgGAZIHAzQuMaAHwRw&sclient=gws-wiz-video#fpstate=ive&vld=cid:4134a9c6,vid:aEK6PT7K8OM,st:0
film: Den arabiske prins
http://www.egyptolog.dk/Myter%20og%20Fortællinger/Isis%20og%20Osiris.htm
https://www.youtube.com/watch?v=TiNLx8h5jVE
Egyptens historie under Osmannerne og britterne til selvstændig hed (eget skriv)
Torsten Thuren: Kold krig: Egypten fra Nasser til Sadat. S. 44-88
Peter Seeberg: Det moderne mellemøsten:42 til 48(kompendium)
Kilder til Det arabiske Forår:
Tekst 16: Det Arabiske Forår styrer mod Vort Mismods Vinter…
Tekst 17: Karen Lumholt: Facebook-revolutionen
Tekst 18: Nå, så er det arabiske forår vel stendødt - eller hvad?
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Udviklingen fra det gamle egypten til i dag
Styreformer, livsvilkår, bevidsthedshistorie, historiebrug,
Religion, revolutioner, mobil og medier
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Projektarbejdsformer
skriftligt arbejde
gruppearbejde
parvis
prøveeksamen
formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6 - Ungarn
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof
Altinget - 11. august 2022 ,Kommentar af ,Vibe Termansen
Historiker, forfatter og journalist
Viktor Orbán har genoplivet tankerne om et “race-rent” Europa
Ungarn-opstanden
https://koldkrig.systime.dk/?id=230
Ungarns historie
Fra Ungarn før magyarerne til Viktor Orbán
https://denstoredanske.lex.dk/Ungarns_historie
1. Referat af det sovjetiske politbureaus møde om Ungarn, 28/10 1956
2. opbrud i ungarn: Den 2. maj 1989 gik ungarske grænsevagter i gang med at fjerne de pigtrådsspærringer
3. Fire typiske argumenter fra Orbán-fløjen – faktaboks fra Mandag morgen
4: Information 2. februar 2024: udland – Tore Keller, Europakorrespondent, Bruxelles(uddrag)
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Brud og kontinuitet
Historiebrug
Styreformer og udviklingslinjer
Ungarns rolle i 1989
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
skriftligt arbejde
gruppearbejde
parvis
prøveeksamen
formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7 - Konger og Dronninger i Danmark
Hvilken Danmarkshistorie får vi indsigt i og overblik over gennem ar-bejdet med Gobelinerne?
Hvilket historiesyn ligger der til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse
Filmen: Margrethe 1, 2021
Middelalderen 1050 til 1500:
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523/
Margrete 1.s forordning, 24. januar 1396’ Historien om Danmark: Senmiddelal-deren
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569
Danmarkshistorien:konge eller dronning
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danske-dronninger
Dokumentar: på sporet af Dr Margrethe 1 1353-1412
https://www.dr.dk/drtv/episode/paa-sporet-af-dronningerne_-dronning-margrete-1353_1412_442752
Vikingetid – Danmarkshistorien og Thyra Danebod
Jellingestenene, Malerier, podcast om vikingedronningen Thyra produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmu-seet
Reformationen:
A: Danmarkshistorie
https://danmarkshistorien.dk/perioder/reformation-og-magtstat-1523-1660
B: Dorothea af Sachsen-Lauenburg, 1511-1571
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dorothea-af-sachsen-lauenburg-1511-1571/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongemagten-fra-jellingesten-til-enevaelde
Recessen om reformationen, 30. oktober 1536, danmarkshistorien.dk
Ebbe Kühle: Danmarkshistorien i et globalt perspektiv. S.70-83
Reformation og enevælde.
Enevælde 1660: Kongeligt Flyveblad
Enevælde i billeder: samfundet en guddommelig indstiftelse, Frederik den 3 mod-tager enevoldsmagten 1660. Abildgard 1873
Hyldesten af enevoldskongen på Københavns slots 18. oktober 1660, Wolfgang Heimbach
DR: https://www.dr.dk/drtv/saeson/paa-sporet-af-dronningerne_442746
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering
vores historie, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372
Hvilken Danmarkshistorie får vi indsigt i og overblik over gennem ar-bejdet med Gobelinerne?
Hvilket historiesyn ligger der til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse
Udviklingslinjer og kronologi – styreformer
Brud og kontinuitet
Myte og historiebrug
få styr på perioden oplysningstid og demokrati/industrialisering - periodernes brud og kontinuitet og indførelsen ind i det moderne Danmark. Nye økonomiske for-hold og nye samfundsgrupper.
. Hvilken rolle har konge og dronning haft i de forskellige perioder og hvordan har de forsøgt at legitimere magten eller/og brugt den som et led i den identitetsska-bende historie.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Projektarbejdsformer
skriftligt arbejde
gruppearbejde
parvis
prøveeksamen
formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8 - Kina
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og sup-plerende stof:
https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-kinas-kvaelertag-paa-hong-kong_480664
Se horisont på DR om Kina der tager kvælertag på hong kong
Kina Riget i Midten. Et kompendium
Hanna Kobilinsky; kinas historie s. 29- 31 Konfutze
Kinas historie PP
Konfucianisme
Revolutionerne 1911 og 1949
Maos Kina
Xi Jinpings Kina
Historiesyn og rollemodeller i Kinas historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9- Folkedrab / Holocaust
Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål som forbrydelsen rejser. Omdrejningspunktet for de 6 moduler er spørgsmålet: "Hvordan kunne det systematiske folkedrab på 6 millioner mennesker lade sig gøre i Tyskland 1933-1945?"
Folkedrab som begreb - hvornår bliver man enige om at der er tale om et folkedrab?
Teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig
Overblik over antisemitismens historie
Perioden før, under og efter Holocaust
Holocaust benægtelse
Faglige mål fra bekendtgørelsen
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531532776",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531532776",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51531532776"
}