Holdet z 2022 Historie A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Carsten Iskov Kopp, Jens Ravneberg Stokholm
Hold z 2022 Historie A (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 3Z undervisningsbeskrivelse Historie 2025
Titel 2 Dansk Vestindien. DHO-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 3Z undervisningsbeskrivelse Historie 2025



1. Besættelsens dilemmaer 2
2. Kulturmøder - Fra vikingetiden til opdagelserne 3
3. Antikken - Demokratiets vugge? 4
4. Oplysningstiden & Revolutioner 4
5. Imperialisme og Afkolonisering 5
6. Industrialisering og Arbejderbevægelse 6
7. Hitlers Tyskland 7
8. Den kolde krig 8
9. Sydafrikas nyere historie 9
10. Styreformer gennem tiden - Kronologiforløb 10


A-klassens historiemetodiske begrebsapparat: https://docs.google.com/document/d/1gor5hYDh6U-Bj1FYrj-sty92BveLqu4GS9AtfwJ2YVE/edit?tab=t.0




















Dansk Vestindien
Fokus har været på Danmarks kolonihistorie med særligt fokus på Dansk Vestindien. Dansk Vestindisk Kompagni. Sukkerplantager. Raceteori. Slaveri og trekantshandel. Slavehandlens ophør. Kolonialisme og imperialisme. Merkantilisme. Peter Von Scholten og ophævelsen af slaveriet. Salget af de dansk-vestindiske øer. Tiden efter emancipationen.


Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=130
https://historieportalen.systime.dk/?id=414
https://historieportalen.systime.dk/?id=425
https://historieportalen.systime.dk/?id=418
Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=135&L
Guvenør Philip Gardelins reglement, 5. september 1733
Podcast “Skt. Jan brænder” produceret af LOUD, 2021. Del 1 og del 2
https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=174
https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-52/ (uddrag)
https://danskvestindien.ibog.frydenlund.dk/?id=181
Elevproduceret podcast om ‘Slavegjort i Afrika’
Dansk-Historie Opgave om Dansk Vestindien
Materialet der er anvendt til forløbet, ligger i denne mappe: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1ishASQeMinYRJN-AuA2pO4B9kK294YfL
Det er ikke lykkedes mig, at lokalisere alle teksters oprindelse.





Kulturmøder - Fra vikingetiden til opdagelserne
Fokus har været på, hvad der sker når to eller flere, ofte asymmetriske, kulturer mødes. Kulturmøder som begreb. Vikingetiden i Danmark. Vikingernes erobring af og beboelse i England. Danelagen. Anglo-Skandinavisk kultur. Renæssancen. Motivationen for at drage mod Indien og Kina. Columbus og opdagelsen af den nye verden. Aztekerriget og dets undergang. Renæssancens syn på de nye folkeslag i den nye verden.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
globalisering
historiefaglige teorier og metoder


Materiale
Kulturmødebegreber: https://ks.systime.dk/index.php?id=186
Frederiksen/Olsen/Søndberg - Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2006. Side 26-35
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetogter/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danelagen/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anglo-skandinavisk-kultur/
http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Da_Danmark_blev_Danmark/Den_f%C3%B8rste_vikingetid/Danske_erobrere_og_kolonister/Sproglig_indflydelse_og_andre_p%C3%A5virkninger
Flemming Kiilsgaard Madsen mfl. Opdagelserne. Gyldendal, 6. oplag 2004. Side 46-53
Frederiksen mfl. - Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750. Systime 2000. Side 164-171
Christopher columbus dokumentar: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=christopher%20columbus&orderby=title&SearchID=ee2abe63-7719-42ee-b222-3e2c0809ea78&index=2
Christopher Columbus - Rejsedagbog. Broe, 2011. Side 93-94
https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922 (uddrag)
Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt - Introduktion til historie. Systime, 2005. Side 10-12
Hassing/Vollmond - Fra fortid til historie. Columbus, 2013. Side 10-27


Antikken - Demokratiets vugge?
Fokus på den politiske og kulturelle udvikling i antikkens samfund. Det antikke Grækenland. Polisens betydning for bystaterne. Athen og Sparta og den peloponnesiske krig. Koloniseringen af det østlige Middelhav. Forskellige rivaliserende styreformer, herunder demokrati og oligarki. Perikles tale om demokrati. Demokrati og debatkultur i dagens Danmark. Nuværende syn på det antikke samfund. Kommunalvalget 2011.


Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
https://www.facebook.com/watch/?v=253640806068806
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/demokrati-er-ogsaa-boern-derfor-boer-vi-give-dem-stemmeret
DF: 16-årige kan ikke vurdere, hvad der er bedst for samfundet. I Berlingske Tidende, 6. august 2021.
Assassin's Creed Odyssey: A Tour of Athens: https://youtu.be/-a8cWF-29lI
Bryld, Carl-Johan - Verden før 1914. Systime 2008. Side 9-35
https://demokratispillet.dk/?video=4#grundlovsfilm
Perikles’ Gravtale ifølge Thykudid: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=290
PDF Handout: Demokratiet i Athen
https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet
Periodiseringsprincipper: https://historiskmetode.weebly.com/periodisering.html


4. Oplysningstiden & Revolutioner
Fokus har været på hvordan videnskab og oplysningstænkere var med til at udfordre kirkens dominans i Europa og dermed forandre opfattelsen af mennesket og den verden, mennesket beboede. Revolutionsteori. Statsomvæltningen og Enevældens indførelse i Danmark. Oplysningstiden i Danmark. Opgør med kirken og religion. Den franske revolution. Trykkefrihedsforordningen 1799. Rousseau, Kant, Voltaire, John Locke, Ludvig Holberg og Montesquieu. Adam Smith. Indførsel af demokratiet i Danmark. Parlamentarisme og kvinders valgret

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Materiale
http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=91
Adriansen, Inge mfl. - Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2007. Side 34-48 + 114-125
Undersøgelser af oplysningstænkere/oplysningstiden  i grupper formidlet i videoessays på baggrund af selvvalgte fremstillinger og kilder.
Frederiksen mfl. Grundbog til Verdenshistorien 1750-1945. Systime, 2007. Side 19-26
Uddrag af Trykkefrihedsforordningen 1799
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/menneskerettigheder-fra-borgerlige-rettigheder-til-frihedsrettigheder/
Stormen på Bastillen:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=6&pageSize=6&search=den%20franske%20revolution&orderby=title&SearchID=f9fd4c44-411a-45f6-9fc7-3c421ee23555&index=3
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 07:17-The End



5. Imperialisme og Afkolonisering
Fokus har været på hvordan de europæiske stormagter har koloniseret store dele af Afrika og Asien i sidste del af 1800-tallet, samt hvordan selvstændighedsbevægelser i primært Afrika har kæmpet for at opnå selvstændighed efter Anden Verdenskrig.  Imperialisme som begreb. Forudsætningerne og årsagerne til imperialismen. The Scramble for Africa. Storbritanniens Imperium. Afkoloniseringen af Afrika. Cecil Rhodes’ koncession i Syd-Rhodesia. Blodig og fredelig afkolonisering i Afrika. Konsekvenserne af det britiske imperium.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Materiale
Adriansen mfl.: Fokus 2 Fra oplysningstiden til imperialisme, Gyldendal 2007, side 170-181 + 185-186
Bryld, Carl Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-2000, Systime, 1995-2000, 2. udgave, 5. Oplag, Side 52-59
Arven efter Imperiet: At føle sig hjemme. Dokumentar 2012.
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=arven%20efter%20imperiet&orderby=title&SearchID=ba9204ee-76b5-482a-b45e-c1e610ee9f67&index=2
https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html
https://historiskmetode.weebly.com/det-funktionelle-kildebegreb.html
https://historiskmetode.weebly.com/repraeligsentativitet.html
https://da.wikipedia.org/wiki/Bandung-konferencen
https://thecommonwealth.org/about-us

6. Industrialisering og Arbejderbevægelse
Fokus har været på hvordan industrialiseringen forløb i Danmark og hvordan og hvorfor den var med til at forme det danske samfund frem til starten af Første Verdenskrig. Samt hvilke årsager der var til at der opstod en arbejderbevægelse i Danmark og hvilke udfordringer denne blev mødt af i sidste halvdel af 1800-tallet. Urbaniseringen og transportrevolutionen i Danmark. Karl Marx’ ideer om socialisme. Louis Pio og den spæde arbejderbevægelse. Slaget på Fælleden. Socialdemokratiets opståen. Septemberforliget og den danske model. Erindringspolitik og Socialdemokratiet. Historiesyn.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.


Materiale
Historien Om Danmark - Grundloven, folket og magten. DR-produktion, 2017.
Fabriksloven, 1873.
Vlogaflevering om Fabrikkerne kommer til Horsens fra Adriansen mfl.: Fokus 2 Fra oplysningstiden til imperialisme, Gyldendal 2007, Side 161-167
Kühle, Ebbe - Danmarkshistorie i globalt perspektiv, 2008, side 145-153 + 211-219
Udflugt til Det røde hav, Vestre Kirkegård
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872


7. Hitlers Tyskland
Fokus på det Tyskland, som Hitler ønskede at opbygge. Hvilke årsager var der til at nazismen voksede frem? Hvordan kom Hitler til magten? Hvilke konsekvenser fik det for det tyske samfund, jøderne og resten af verden? Årsagerne til Hitlers ideologiske ståsted. Nazisternes magtovertagelse i 1933. Nazificeringen af det tyske samfund. Nürnberglovene, jødeforfølgelser og Holocaust. Perspektivering til Besættelsen i Danmark. Panofskys historiske billedanalyse. Ideografiske og nomotetiske tilgange til historiefaget.


hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
Hitlers Vej til magten (1): https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=6&search=hitlers%20vej%20til%20magten&orderby=title&SearchID=bd8212da-3298-4d82-a5fb-fdc29c314977&index=1
Frederiksen, Peter mfl.: Grundbog til historie – Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001, side 234-244
http://danmarkshistorien.dk/perioder/besaettelsestiden-1940-45/
Hassing/Vollmond - Fra fortid til historie. Columbus, 2013. Side 62-63 + 81-83
Hvad skal jøden med et klaver? Frederiksen, Peter mfl.: Grundbog til historie – Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001, side 270-271
Brætspillet The Secret Hitler
Anden Verdenskrig puslespil.
https://folkedrab.dk/eksempler-p%C3%A5%C3%A5-folkedrab/holocaust/folkedrabet-hvad-skete-der-under-holocaust
https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
https://folkedrab.dk/artikler/einsatzgrupperne
https://folkedrab.dk/artikler/wannsee-konferencen
https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
https://folkedrab.dk/artikler/doedsmarcherne
https://folkedrab.dk/artikler/forsoeg-paa-at-skjule-forbrydelserne
https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse
https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust
Elevproducerede videoessays om selvvalgt underemne til holocaust.


8. Den kolde krig
Fokus har bl.a. været at undersøge hvorfor den kolde krig opstod, hvilke konsekvenser den fik for den økonomiske, politiske og militære udvikling. McCarthyismen. Hvilke årsager var der til at østblokken brød sammen i slutningen af 1980'erne? Gorbatjovs betydning for Sovjetunionen.
Derudover fokus på bl.a. forskellen på supermagterne og de politiske systemer, afspænding og oprustning, jerntæppet og Berlinmuren, våbenkapløb, proxy krige, atomvåben. I både et internationalt og dansk perspektiv. Fortolkninger af afslutningen af den kolde krig. Vlog om Berlinmuren.
Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder



Materiale
Frederiksen, Peter - Ideologiernes kamp - Kampen om det gode samfund. Systime, 2015. Side 160-165, 211-217, 221-226
Andersen mfl. - Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2009. Side 21-23 + 28-32
Fortolkninger af afslutningen på den kolde krig: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=288
https://youtu.be/ftE8vr0WNus
TV-Avisen 10. november 1989 https://youtu.be/EV5gedHvuj8?si=0G_0jlqG6szv1rdE
Dokumentar om Berlin (2004): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=berlinmuren&orderby=title&SearchID=3b7e9d86-4fa7-4be6-a2b2-cc2ae345e703&index=2
https://www.youtube.com/watch?v=IWvSgj6lz2M
https://denstoredanske.lex.dk/Trumandoktrinen
https://denstoredanske.lex.dk/Pragfor%C3%A5ret
https://denstoredanske.lex.dk/Den_Ungarske_Opstand
https://denstoredanske.lex.dk/Juniopstanden_1953
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kolde-krig-i-danmark
https://forsvarshistorien.dk/danmark-den-kolde-krig/
https://danmarkshistorien.lex.dk/Pjecen_'Hvis_krigen_kommer'_fra_Statsministeriet,_1962
https://www.youtube.com/watch?v=t8LtQhIQ2AE&t=4s
Eksamensøvelse - Vlogaflevering om den kolde krig



9. Sydafrikas nyere historie
Fokus har været på at undersøge årsagerne til indførelsen af Apartheid-systemet samt ANCs kamp for at komme selvsamme system til livs. Paslove, uddannelsessytstemet under Apartheid. Apartheids fire hjørnestene. Civil ulydighed overfor væbnet kamp. Oliver Tambos rolle i at mobilisere international støtte til ANC-bevægelsen. Sharpeville-massakren. Fængslingen og løsladelsen Nelson Mandela. Økonomiske ustabilitet og stigende internationalt pres i 1970’erne og 1980’erne. Soweto-oprøret. Apartheidsystemets sammenbrud. Nelson Mandela som Sydafrikas første rigtige demokratiske præsident. Desmond Tutu. Sandheds- og Forsoningskommissionen. Sydafrika efter Apartheid. Podcast om et underemne af Aparthed.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiefaglige teorier og metoder.


Materiale
Gorm Gunnarson - Sydafrikas historie. Gyldendal, 2004. Side 23-28 + 35-41
Verdens brændpunkter - Sydafrika 1990
Produktion af podcast om selvvalgt emne inden for forløbet i grupper
https://www.dr.dk/drtv/episode/verdens-braendpunkter_-sydafrika-1990_49185
Historien om Aparthed (1) https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel%3A%20Historien%20om%20Apartheid%20(1)&orderby=title&SearchID=1c2836e4-b68f-4636-b66f-6264e523e066&index=1&fbclid=IwAR0zxkQT7qKPoEMRAGpmVMY7UedqG9fGuX87g_S1g_qipmIZUxWrYobgIqo
Umkhonto We Sizwe flyveblad om den væbnede kamp, 1961 i Gorm Gunnarsen ”Sydafrikas Historie” Gyldendal, 1995, side 91-92
Dokumentar: Sydafrika Går det frem eller tilbage? (DR, 2007)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Sydafrika%20-%20g%C3%A5r%20det%20frem%20eller%20tilbage&orderby=title&SearchID=0e261cba-1698-4732-b094-e91b7799bc70&index=1



10. Styreformer gennem tiden - Kronologiforløb
Fokus har været på opsamling af de ni forløb med fokus på hvilke styreformer der har været repræsenteret i disse. Fokus på bl.a. brud og kontinuitet, periodisering, synkron/diakron tilgang, historiens drivkræfter, samt nomotetiske og/eller ideografiske forklaringer af historien.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og sarmarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder


Materiale
https://historiskmetode.weebly.com/brud-eller-kontinuitet.html
https://lex.dk/styreformer
https://demokratiet.weebly.com/middelalderen-reformationen-og-feudalisme.html
https://lex.dk/Danmark_under_Reformation_og_enev%C3%A6lde
https://www.dr.dk/studie/historie/styreformer-og-kronologisk-overblik.
https://denstoredanske.lex.dk/Danmark_under_Reformation_og_enev%C3%A6lde
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/
'Et 92 år gammelt kort deles igen og igen i USA': https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-17-et-92-aar-gammelt-kort-deles-igen-og-igen-i-usa
(uddrag)
Elevoplæg om de ni tidligere oplæg i sammenhæng med kronologiforløbet
Hertil kommer uddrag af materiale fra de ni øvrige forløb.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 112 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien. DHO-forløb

Vi behandler den danske kolonihistorie, som den knytter sig til trekantshandlen, herunder oprettelsen af de danske handelsstationer på Guldkysten, etableringen af kolonierne på Jomfruøerne i Caribien, driften af øerne, slaverne levevilkår og produktionen af råsukker. Vi undersøger omstændighederne omkring slaveriets ophævelse og salget af øerne. Endelig perspektiveres der til i dag ved at fokusere på arven fra kolonitiden og efterkommere af slaver og deres syn på historien og den historiske arv.

Eleverne arbejder med at formulere problemstillinger til de forskellige taksonomiske niveauer som en del af forberedelsen til DHO-skrivningen. Der arbejdes således problemorienteret med kilderne og eleverne reflekterer over kildernes ophavssituation, brugbarhed og tendens.

OBS: Tekster og opgaver ligger på holdets classroom-drev.

Begreber og fokuspunkter:
Trekantshandel, Guldkysten, dansk enevælde, merkantilisme, oplysningstiden, råsukker, oprøret på Sankt Jan, Peter von Scholten

Grundbog:
Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Frydenlund, 2023

Underviser: Jens Stokholm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer