Holdet x 2022 Samfundsfag A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Uffe Agergaard Hansen
Hold x 2022 Samfundsfag A (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed I: Ulighed i Danmark (grundforløb)
Titel 2 Er demokratiet i Danmark perfekt?
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Økonomi og velfærd I: Velfærdsstaten i fremtiden?
Titel 5 EU og fælles asylpolitik
Titel 6 Unges demokratiske deltagelse
Titel 7 Ulighed II: Magt og elite
Titel 8 Ulighed III: Ulighed i Storbritannien og Frankrig
Titel 9 En ny verdensorden? (IP)
Titel 10 Præsidentvalg i USA
Titel 11 Kriminalitet
Titel 12 Økonomi og velfærd II: Økonomiens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed I: Ulighed i Danmark (grundforløb)

Ulighed i Danmark

Grundforløbet varede fra august til efterårsferien med cirka 12 moduler.

Eleverne har i forløbet 'Ulighed i Danmark' beskæftiget sig med emnet ud fra en sociologisk, en politisk og en økonomisk vinkel.
Vi arbejdet med hvad ulighed betyder, og om der er ulighed i Danmark.

- Vi har set på hvordan opvækst i forskellige segmenter med forskellig økonomisk, social og kulturel kapital kan påvirke unges fremtid..

- Vi har set på hvad de 3 store ideologier mener om lighed og frihed

- Vi har set på hvad de danske folketingspartier mener om lighed og lighed

- Vi har undersøgt ved statistik om der er fattigdom, ulighed og negativ social arv i Danmark.


Teorier og begreber:

Bourdieu, kapitaler, habitus

Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere

Minervamodellen, segmenter

Ideologierne: Konservatisme, liberalisme, socialisme (msk.syn, samf.syn, statens rolle, frihed, lighed)

Blandingsideologier: Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme,

Fordelings- og værdipolitik

Partierne

Absolut fattigdom

Relativ fattigdom




Grundbøger

Luk samfundet op!, Brøndum og Hansen, 2. udg., Columbus 2014 s. 12-13, 15-18 (samfundsfags fagområder; sociologi, politik og økonomi)

Luk samfundet op!, Brøndum og Hansen, 3. udg., Columbus 2017 s. 93-98 (livsstile, Minerva, Bourdieu), 115-118 (ideologier)

Ulighedens mange ansigter, Jensby og Brøndum, Columbus, 2014 s. 53 (Sofie V. Jensens indlæg om fattigdom)

Samf C, Bruun Bundgård, Systime 2017 s. 55-64 (Lighed og ulighed - social arv), s. 81-91(ideologier)

SamfNUb, Hauge Bulow, Systime 2018 s.89-93 (de politiske partier)



Klip

Blokken på bistand Jimmis historie (første del) https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs
(10:30 min)





Tabeller om social arv fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd:

https://klassesamfund.dk/sites/klassesamfund.dk/files/kampagner/klassesamfund/Undervisning/tema_2.pdf




Artikler

- 'Ulighed gør os alle fattigere', Pernille Skipper, Blog, TV 2, 22. aug. 2016

- 'Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?', Joachim B. Olsen, Politiken, 2. okt. 2016.


Øvelser

Samfundsfagslærerens øvelsesbog, af Bo Isaksen, Columbus 2018 s.18 (fattigdomsbegrebet), s.28-29 (struktur-aktør), 56-57 (tegn en ideologi)


Arbejdshæfte til samfundsfag C, af Hammer m.fl. Forlaget Kurlund 2005 s. 7 (ideologiøvelse)


Overslag af normalsider:

Grundbog: 30 ns

Artikler: 5 ns

Statistik: 2 ns

Klip: 2 ns
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er demokratiet i Danmark perfekt?

Om forløbet
I dette forløb har vi diskuteret, hvordan et demokrati bør indrettes og undersøgt hvordan det danske demokrati er indrettet.
Forløbet har været koblet til efterbehandling af folketingsvalg 2022.
Forløbet er afsluttet med gruppearbejde og præsentationer om mulige udfordringer for demokratiet i Danmark. Dette arbejde berørte spørgsmål om unges deltagelse, mediernes fokus, politikernes kommunikation, magtforhold mellem regering og Folketing, de politiske partiers opbygning og opbakning, og virksomheders indflydelse.
Der har desuden været små kik til ”Stormen på Kongressen” 6. januar 2020 og rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Grundbog:
Samf på B, Systime:
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? + underfanen: Demokrati – forskellige forståelser
4.4 Folketingets rolle og position – den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling + underfanerne “Magtens tredeling og parlamentarisme” og “Den parlamentariske styringskæde”
4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører – hele kapitlet
6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer?

Luk samfundet Op!, Columbus Ibog, Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale

Folketingets videoer om demokratiet:
Regeringen: https://www.youtube.com/watch?v=hpLp1lH0AGk
Kontrol med regeringen: https://www.youtube.com/watch?v=355ppBksedw&t
Fra idé til lov: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
hvad er et parti: https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ
Politik og medier: https://www.youtube.com/watch?v=M4cAbtrYRJk


Detektor – ”Tricks og tale”:
Stråmænd https://www.youtube.com/watch?v=BMyiO4OIfnc
Personangreb https://www.youtube.com/watch?v=_GyYYX-6HPw
Newspeak https://www.youtube.com/watch?v=jI8Hux7ezTc



Undersøgelse af lovgivningsprocessen for “Forslag til lov om ændring af sundhedsloven”
L 192 - 2021-22 (1. behandling): Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige). / Folketinget

www.grundloven.dk, fokus på §70-79 + 83


Statistik
- Statistikker for udvikling i valgdeltagelse og partimedlemsskab i Danmark

Efterbehandling af folketingsvalg 2022
Resultat folketingsvalg 2022 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
Sammensæt din egen regering: https://www.altinget.dk/regering
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/partiportraetter

Artikler
http://www.b.dk/globalt/mccain-efter-trumps-angreb-paa-medierne-det-foerste-diktatorer-lukker-er-pressen
https://www.information.dk/debat/2018/03/demokratiet-brug-gode-medier
http://www.b.dk/politiko/perspektiv/regeringens-magt-folketingets-afmagt


Artikler om magtens tredeling – matrix-præsentationer
https://menneskeret.dk/nyheder/retssag-forskelsbehandling-mjoelnerparken-gaar-eu-domstolen
https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article14209705.ece
https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-dag-falder-dommen-over-inger-stoejberg-i-danmarkshistoriens-sjette-rigsretssag
https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE12671357/pence-trodser-trump-og-vil-bekraefte-bidens-valgsejr/




Præsentationer om udvalgte udfordringer for det danske demokrati ud fra:
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf
Dertil følgende artikler (alle har hørt om det hele, men ingen har læst alt)
https://skoleliv.dk/nyheder/art6194576/Danske-unge-er-verdensmestre-i-politik-og-demokrati-men-laver-nok-ikke-et-ungdomsopr%C3%B8r
http://videnskab.dk/kultur-samfund/mediehistorier-om-det-politiske-spil-skaber-mistillid
https://journalistforbundet.dk/nyhed/politikere-pa-sociale-medier-en-fordel-eller-en-fare
https://www.altinget.dk/digital/artikel/politikernes-mediebrug-afspejler-ikke-deres-holdninger-til-sikring-af-demokratiet-online
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farvede-ord-odelaegger-den-politiske-debat
http://www.b.dk/politiko/folketinget-kraever-mere-styrke-til-at-kulegrave-regeringen
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11197579/vi-har-brug-for-at-modernisere-demokratiet-og-de-politiske-partier/
https://www.information.dk/indland/2014/03/lille-haandfuld-organisationer-traekker-traadene-dansk-politik
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne samfund

Ung i det senmoderne samfund - mistrivsel og kønskampe

Om forløbet
I dette forløb har vi arbejdet med teoretiske beskrivelser af det senmoderne samfund og derudfra analyseret aktuelle cases om unges mistrivsel og kønskampe
Arbejdet med ligestilling og kønsroller har blandt andet inddraget kønssocialisering og -normer, kønsroller i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, og forskellige vinkler på køn og magt.
Arbejdet med unges mistrivsel har blandt andet inddraget pointer om individualisering, øget refleksivitet, accelerationssamfund og mere flydende fællesskaber.


Materiale

Grundbogsmateriale:
- Samf på B, kap. 2.1 – Individ og samfund - hvordan formes vi som mennesker? - hele kapitlet
- Samf på B, kap. 2.2 – underfanerne ”Giddens - en diagnose af senmoderniteten”, ” Thomas Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse” og ”Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet
- Afsnit om Hartmut Rosas begreb om resonans i Samfundsfag på tværs, Nikolajsen og Ohnesorge, Systime, kap. 4.1 Unge og klimakampen, underkapitlet Accelerationssamfundet



Statistik:
- Udvalgte statistikker om unges (mis-)trivsel i ’Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861
- Statistik for vielser og skilsmisser i Danmark, Danmarks Statistik
- Andel børn i danske institutioner fra 1973 til 2012, samfundsstatistik 2013
- https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#0


Artikler:
- ’Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel’, 23. oktober 2022, Politiken, Lotte Folke Kaarsholm interviewer Hartmut Rosa
- ’Det er ikke længere samfundets skyld’, Information, 9. november 2011, Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen
- ’Skolebørn hænger fast i gamle kønsroller’, berlingske.dk, 06. februar 2012
- ’Vi er mennesker, før vi er køn’, information.dk, debat, Nikoline Linnemann Prehn, 29. juni 2018
- ’Drengefarver til pigerne og kjoler til drengene: Børnehave gør op med kønsroller’, dr.dk, 8. marts 2018
- ’Snævre normer for manderoller er så småt på vej væk’, kvinfo.dk, 18. november 2019
- ’Foreninger og fællesskaber er et af de bedste midler mod ungdommens mistrivsel’, information.dk, debat, Christine Ravn Lund, Forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd, 20. juli 2022
- ’Blev advaret mod Frank Jensen - sådan undgik ung socialdemokrat krænkernes lange arme’, tv2kosmopol.dk, 18. okt. 2020

Gruppearbejde med udgangspunkt i forskellige artikler for hver gruppe:
- ’1950’ernes husmor er tilbage_ »Jeg vil hellere være der for min familie end for arbejdsmarkedet« ’, Information, 12.11.2022
- ’Forsker: Den stigende mistrivsel blandt unge handler om følelsen af ikke at høre til’, Information, 21.11.2022
- ’Self-branding på sociale medier forekommer frigørende, men medfører reelt et tab af frihed’, Information, 02.02.2021
- ’Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med’, Information, 23.11.2019
- ’Børn og unge kæmper for at passe ind’ analyse fra Børns Vilkår, September 2022, s. 2-3, 6-10, 16-35,


Klip:
- Deadline (03.01.2023): Svend Brinkmann om unges trivselskrise
- Dokumentar: Husmorens storhed og fald - Fra karklud til kvindekamp (30 min), mitCFU.dk



Centrale begreber

Socialisering og identitetsdannelse
Normer - formelle og uformelle
Sanktioner
Social kontrol
Sociale struktur
Sociale roller
Rollekonflikt
Internalisering

Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Myren, sneglen og kamæleonen

Anthony Giddens
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet

Thomas Ziehe
Formbarhed
Kulturel frisættelse
Ambivalens
Ontologisering
Emblematisering
Subjektivisering
Potensering
Alternative fællesskaber

Hartmut Rosa
Acceleration
• Teknologisk
• Livets hastighed
• Social forandring
Fremmedgørelse
Resonans
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd I: Velfærdsstaten i fremtiden?

0. Forløb og centrale begreber

Om forløbet
I dette forløb arbejder vi med økonomi, økonomisk styring og ideologiske/politiske diskussioner om statens rolle i at styre økonomien.
Dette vil føre os til at arbejde med den danske velfærdsstat. Her kommer vi omkring modeller for at sikre borgeres velfærd i et samfund. Staten, markedet og civilsamfundets rolle. Den danske velfærdsstats udformning og historie. Udfordringer for den danske velfærdsstat. Endelig diskuterer vi politiske muligheder for at reagere på velfærdsstatens udfordringer og vi diskuterer om den danske velfærdsstat er under forandring.


Centrale begreber for forløbet:

Udbud og efterspørgsel
De økonomiske mål
- konflikter mellem målene
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Finanspolitik (på kort sigt - konjunkturer)
Strukturpolitik (på lang sigt)
- Opkvalificeringsstrategien: Uddannelse sender folk i arbejde.
- Stramningsstrategien: Lave ydelser og hårde krav til arbejdsløse sender folk i arbejde.
- Nedskæringsstrategien: Mindre velfærdsstat giver bedre økonomi
- Udvidelsesstrategi: Tidligere ud i arbejde, arbejd flere timer, gå senere på pension giver en bedre økonomi
Keynesianisme og neoklassisk økonomi

Velfærdsmodeller
- Universelle/socialdemokratiske
- Residuale/liberale
- Selektive/konservative
Den danske velfærdsstat
- Kanslergadeforliget 1933: Fra skøns- til retsprincip
- Økonomisk opsving i 50/60érne: Universelle velfærdsydelser
- Flexicurity
Velfærdsstatens udfordringer
- Individualisering og forventning
- Demografi
- EU
- Globalisering
Konkurrencestaten



Materiale
Grundbog
Samf på B, Systime
- 4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden (om økonomisk, politisk og kulturel globalisering)

- 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? + underfanen velfærdsmodeller
- 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer (hele kapitlet)
- 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne? (hele kapitlet)

- 7.1 Hvad er økonomi? (hele kapitlet)
- 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne (hele kapitlet)
- 7.3 Samfundsøkonomiske mål (hele kapitlet)
- 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien?, underfanerne: Finanspolitik, Strukturpolitik, Arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedspolitiske strategier, Skattepolitik
Luk Samfundet op!, Columbus 2017, s. 201-205: Hvad er velfærdsstaten?

Artikler
- ’Vismænd finder ni milliarder ekstra kroner: Her er fire pointer fra ny rapport’, dr.dk, 10. okt. 2023
- ’»Imponerende«: Flere og flere kommer i job trods økonomisk uvejr’, Politiken, 21. marts 2023
- ’OVERBLIK: Her er regeringens bud på ny finanslov’ dr.dk, 31. august 2022
- ’Nationalbanken sender advarsel til regeringen og forudser stort prisfald på boliger og fortsat høj inflation’, Politiken, 15. marts 2023
- ’Unik dansk model under pres – derfor kræver 3F mere i dagpenge’, Berlingske, 28. maj 2021
- ’Den »stille revolution« er i gang: Velfærd er noget, vi køber’, Berlingske, 25. juli 2016
- ’Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?’, 22. september 2013
- ’Flexicurity ville næppe klare et syn’, Jyllands-Posten, debatartikel af Lizette Risgaard fra fagforeningen 3F, 14. juni 2018



Statistik
- Budget for offentligt forbrug, side 13 i denne rapport: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FIU/bilag/116/1891908.pdf
- Diverse elevfundne statistikker om status for de økonomiske mål


Klip:
- Multiplikatoreffekt, Huxi og Karen (2:00- ca. 10:00) - https://www.youtube.com/watch?v=9M5Qe7t7nn4
- Dokumentar om velfærdsstatens historie: https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat
- Velfærdstrekanten - https://www.youtube.com/watch?v=0664AQgLb0w
- CEPOS om velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=pRiU1vRtNeM
- Bernie Sanders om velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=U_U5THLkbfA
- Deadline (15.06.2022 ): Er der plads til drømme i moderne politik? (diskussion af ”nødvendighedens politik”)
- VIDEO Hvad er en konkurrencestat, Bjarne Corydon?, dr.dk, 13. sept. 2013: https://www.dr.dk/nyheder/politik/video-hvad-er-en-konkurrencestat-bjarne-corydon#!/
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU og fælles asylpolitik

I dette forløb har vi arbejdet med debatten om en fælles flygtninge- og asylpolitik i EU.
Hertil har vi arbejdet med hvad EU er: Oprettelse, indretning, centrale aftaler, EU’s institutioner.
Derefter har vi arbejdet specifikt med spørgsmålet om fælles flygtninge- og asylpolitik. Det er sat i relation til andre konflikter i EU. Eks. spørgsmål om suverænitet, fri bevægelighed og økonomisk ulighed i EU.
Forløbet er afsluttet med gruppearbejde, hvor eleverne har fokuseret på selvvalgte aktuelle problemstillinger i EU.

Hvad er EU?
Det indre marked
• fri bevægelighed
• Schengen - ingen indre grænser

Overstatsligt samarbejde
• Forpligtende samarbejde
• Ikke en føderation, men heller ikke bare almindeligt mellemstatsligt samarbejde mellem enhedsstater (hvor aftaler kun indgås ved konsensus og “frit” kan brydes)
• Medlemslandene har afgivet politisk suverænitet til EU

Integration i bredden (antal medlemslande, mængden af politikområder der samarbejdes om)
Integration i dybden (hvor tæt samarbejdes der? hvor meget suverænitet har medlemslandene afgivet? Hvis man øger brugen af kvalificeret flertal som beslutningsprocedure, så er det integration i dybden)

EU institutionerne og beslutningsprocedure
• Det Europæiske Råd (Afgør hvad EU skal være: spørgsmål om yderligere integration ml. medlemslandene. Skriver traktater/traktatændringer (som i tilfælde af suverænitetsafgivelse skal accepteres ved folkeafstemninger - jf. grundloven Folketinget må ikke bare frit afgive demokratiet/“folkets magt” til andre)
• Kommissionen (tager initiativ til lovgivning, udøvende magt, EU’s “regering”)
• Ministerrådet (Deler den lovgivende magt, det nationale perspektiv)
• Europaparlamentet (Deler den lovgivende magt, EU-perspektiv - inddelt i EU-partier, udgør sammen med Ministerrådet EU’s “Folketing”/parlament)
• EU-domstolen (EU’s dømmende magt, kan straffe både medlemslande, europæiske virksomheder og europæiske borgere, hvis de bryder EU-lovgivning)

EU’s kriser? (det er til diskussion, hvor store disse kriser er - Ukrainekrigen har måske bygget bro over nogle af kriserne?)
• Solidaritetskrise
• Suverænitetskrise
• Eurokrise
• Gældskrise
• Demokratikrise
• Flygtningekrise

Debatten om fællesflygtningepolitik i EU
• ingen indre grænser → fælles ydre. Ellers dur det indre marked ikke.
• Suverænitetskrisen blinker voldsomt: Mange EU-borgere vil have deres nationale parlament til at bestemme flygtninge- og migrationspolitik
• Dublinforordningen (fungerer ikke)
• Forslag om “Fælles asyl- og migrationspagt”
• Indeholder ikke fælles solidarisk fordeling af asylansøgere i EU (efter fordelingsnøgle om landes størrelse og økonomi)
• Men indeholder elementer af solidaritet i forpligtigelse til at støtte lande som presses af dublinforordningen
• Desuden forslag om at oprette lejre til asylansøgere uden for Europa, så migranter først får adgang til EU, når det er afgjort om de har ret til asyl (dvs. er anerkendt som flygninge - dvs. på flugt fra krig eller personlig forfølgelse) (Dette arbejder den danske regering for)

Hvorfor er der så stor modstand mod fælles asylpolitik i EU?
• Suverænitetskrisen
• Solidaritetskrisen
• Skel i befolkningers politisk overbevisning (ml lavt og højt lønnede/uddannede)
• Baumans turisten og vagabonden


Materiale

Grundbog:
Det indre marked – EU’s kerne, Det politiske Europa, Branner, Columbus, Ibog 2021
EU's kriser, Det politiske Europa, Branner, Systime 2017, s. 133-139
EU’s institutioner og beslutningsproces, Samf på B kap. 4.7
Bauman – turisten og vagabonden, Nationer og nationalisme, Columbus 2017, s. 64-67

Klip/dokumentarer:
EU forklaret (engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=XxutY7ss1v4

Dokumentar om fri bevægelighed: https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-fri-bevaegelighed/
EU’s historie: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34
Hvad bestemmer EU?: https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
Institutionerne og beslutningsprocessen i EU: https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
DR Explainer – EU’s grænsekontrol: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-kan-hegn-og-vagter-stoppe-flygtninge-og-migranter-paa-vej-mod-eu_211958

Europa - all inclusive, afsnit 2 om flygtninge- og asyl-politik i EU, MitCFU
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=0&page=1&pageSize=6&search=titel:Europa%20All%20Inclusive&orderby=title&SearchID=7fc49fdb-572f-4df6-b6d0-29b567a4a0c9&index=2

Dokumentar om flygtningepolitik i EU: https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-flygtninge-eu-samarbejdets-store-test/


Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/europa-parlamentets-taalmodighed-med-orban-er-brugt-op-nu-gaar-de-efter-pengepungen
https://www.dr.dk/nyheder/udland/afgoerende-eu-moede-i-dag-kan-blive-gennembrud-fremtidens-asylpolitik
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/skandaloest-og-uklaedeligt-partier-er-staerkt-kritiske-overfor-regerings-forsoeg
https://www.dr.dk/nyheder/udland/frederiksen-varmer-op-til-ny-aera-europa-vi-europaeere-skal-kunne-meget-mere-selv
https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/ingen-vej-uden-om-ukraine-skal-med-i-nato-og-eu

https://www.dr.dk/ligetil/eu-fra-dengang-til-nu
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-ruster-sig-til-haarde-forhandlinger-om-flygtninge-ingen-vil-vaere-tilfredse-med
https://www.altinget.dk/artikel/skaenderi-paa-eu-topmoede-ungarn-og-polen-blokerer-europaeiske-lederes-droeftelse-af-migration
https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/ny-asyl-og-migrationspagt
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/06/08/migration-policy-council-reaches-agreement-on-key-asylum-and-migration-laws/

https://www.altinget.dk/artikel/frederiksen-europa-kan-ikke-blive-ved-med-at-modtage-saa-mange-mennesker-udefra
https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-klimaet-er-igen-det-vigtigste-emne-for-danskerne-til-naeste


Statistik
Europæisk eller national identitet?: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2230 (tryk report + download), pdf’ens s. 78 og 81 - rapportens s. 73 og 76
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Unges demokratiske deltagelse

I dette forløb har vi arbejdet med unges demokratiske deltagelse. Er de demokratisk dovne når de stemmer mindre og er i mindre grad medlemmer af politiske partier? Eller deltager de bare på en ny individualiseret og senmoderne måde i demokratiet?
Eleverne har i dette forløb udarbejdet egne kvalitative undersøgelser af unges demokratiske deltagelse.

Centrale emner/begreber/teorier i forløbet:
Partiteori: Ændringer i partiernes måde at fungere på og ændringer af vælgernes tilknytning
• Traditionel vs. (sen-)moderne politik
• klassepartier, massepartier
• Markedspartier, catch all-partier, enkeltsagspartier (issue-partier)
• materielle og postmaterielle værdier
• Klassevælgere, issue voters
• kernevælgere og marginalvælgere

Analyse af seneste Folketingsvalg og status for den parlamentariske situation i DK
• Analyse af vælgervandringer

Fællesskab og individualitet
• Senmoderne fællesskaber
• Tab af fortællinger
• Medborgerskab og politisk deltagelse
• Alternativ politisk deltagelse: Intra- vs. ekstra-parlamentarisk deltagelse (også kaldt udenom-parlamentarisk deltagelse)

Partiadfærd
• Downs marginalvælgerteori
• Strøms model
• Molins model

Vælgeradfærd
• Rational choice model
• Den sociologiske model
• retnings- og nærhedsmodel


Problemstillinger:
• Hvordan har politik ændret sig fra det moderne til det senmoderne samfund?
• Hvilke forandringer i fællesskaber, medborgerskab og "store fortællinger" fra det moderne til det senmoderne samfund kan vi bruge til at forstå ændringer i politik og forholdet mellem vælgere og partier?

• Hvordan deltager unge i demokratiet i dag?
• Lever unge op til de forventninger om medborgerskab og deltagelse man må have for borgere i et demokrati? (Læs: Deltager unge godt nok i demokratiet?)

• Hvordan spiller marginalvælgerne en vigtig rolle i politik i dag?
• Hvorfor er der nogle grupper i samfundet som ikke stemmer?
• Hvilke modeller kan beskrive vælgeradfærden?
• Hvad påvirker folk til at stemme på deres partier?
• Hvilke modeller kan beskrive partiadfærden?
• Hvordan spiller medialiseringen en rolle inden for politik?

Grundbog
-        Samf på B, kapitel 6: Partier og vælgere - et politisk billede i forandring? (hele kapitlet)
-        Fri eller fortabt, Bjørnstrup m.fl., Columbus 2019
o   Kap. 6.1 – Hvad er et fællesskab?
o   Kap. 6.2 – Er det store fortællinger væk?
o   Kap. 7 – Medborgerskab
-        Demokrati – globale og nationale udfordringer, Sørensen og Christoffersen, Systime 2021, kap. 4 – Alternativ deltagelse
-        SamfNU B, Systime, kap. 4.3.1 – De forskellige politiske niveauer i Danmark,
-        Metodebogen, Systime, kap. 4.1: Hvad er kvantitativ metode?
-        Gode spørgsmål - Rigtige svar, Gyldendal, kap. 3.3: At lave interviews

Statistik:
-        Hvem stemmer ved folketingsvalg? Hvem gør ikke?
https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgdeltagelse/papers__og_rapporter/valgdeltagelse_fv19.pdf
-       Unges demokratiske deltagelse:
https://www.mm.dk/misc/hvem-sagde-ung-og-uengageret.pdf   s. 13
-       Afsnit 1, Unges politiske aktivitet
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Viden/Demokratianalysen_2020_final1.pdf
-       Mandatfordeling i Folketinget 2011-2015: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Folketingsvalg/2015-soejle-mandat.jpg
-       Meningsmålinger: https://www.berlingske.dk/barometeret
-       Vælgervandringsmatricer
-       Økonomisk opdeling af boligområder i København (udfordring for repræsentativitet i vores kvalitative undersøgelser) https://www.berlingske.dk/samfund/koebenhavns-rigeste-omraader-stikker-af-fra-de-fattigste
-        

Artikler
’Et omvendt jordskred’, Weekendavisen, 3. maj 2019
’Det politiske jordskælv begyndte for 20 år siden’, Altinget Magasin, august 2018
’Ny valgundersøgelse: Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen – og de valgte i høj grad et nyt parti’, altinget.dk, 24. juni 2021
’NÅR VALGFESTEN UDEBLIVER − en undersøgelse af årsager til ikke at stemme og forslag til, hvordan vi gør noget ved det’, Tænketanken MandagMorgen: https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2021/02/Na%CC%8Ar-Valgfesten-Udebliver_TMM.pdf
’Den Grønne Ungdomsbevægelse - Troen på, at det umulige er muligt, er det, der gør os stærke', Information, 11. november 2023
’Køn, indkomst og geografi: Her er vælgernes vigtigste dagsordener’, altinget.dk, 18. januar 2018
’Venstre er færdig som folkeparti’, Politiken 6. januar 2024
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed II: Magt og elite

Om forløbet
Dette korte forløb forsætter vores forløb om ulighed i 1.g. Nu undersøger vi om ulighed i Danmark også danner en elite med forøget magt i samfundet.
Vi har undersøgt, hvordan begrebet "magt" kan forstås. Og undersøgt magtfordeling og eliter i det danske samfund.
Forløbet har særlig fokus på diskursiv og bevidsthedskontrollerende magt.


Magtformer:
Direkte
Indirekte
Bevidsthedskontrollerende (diskursiv magt)
Institutionel

Hierarki
Elite

Michel Foucault
Diskurs
Hegemoni
Antagonisme/moddiskurs
Disciplinering
Selvdisciplin
“Det normale”

Pierre Bourdieu
Sociale klasser:
• Klassifikation
• Stratifikation
• Symbolsk repræsentation
• Inklusion/eksklusion
Eliten har:
• Symbolsk kapital/magt - de kan definere rigtige og forkerte værdier/udtryk/livsstile
• Eliten kan definere betingelser for at være inde og ude af eliten.
Symbolsk vold: Når der er visse værdier/udtryk/livsstile, man skal tilegne sig for at blive elite. Dette har elitens børn nemmere ved at gøre end børn uden for eliten.

Perspektiv: Globalisering, elite og magt
• Bourdieu: Sociale klasser formet efter globaliseringens “vindere” og “tabere”.
• Foucault: Er unge i dag underlagt en diskurs om “det normale” som er påvirket af globalisering og konkurrencestaten - en diskurs hvor “det normale” er høj uddannelse, høje karakterer og karrierejobs? Måske vi ser en selvdisciplinering blandt unge for at leve op til denne diskurs?


Materiale
Grundbog:
Samf på B, Systime, kap. 4.3 - magt
PolitikNu, Systime, uddrag af kap. 8 - diskursiv magt
Ideologier og diskurser, Columbus, kap.7 - diskurser og diskursanalyse
Sociologibogen, Juul m.fl., Columbus 2016, s. 161-173 - Bourdieu: social stratifikation og symbolsk vold

Artikler:
’Debat: I 2024 uddeler kongen stadig ordener til sine fine venner i magteliten. Det er ufatteligt, at vi finder os i det’, debatindlæg af Christoph Ellersgaard, Politiken, 13.1.24
’Måling - Medier er for magtfulde’, Politiken 23.07.2017
’Seks magtpåliggende spørgsmål til Danmarks nye magtudredning’, af Christoph Ellersgaard, Politiken, 3.6.23
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ulighed III: Ulighed i Storbritannien og Frankrig

Dette forløb er tredje del af vores forløb om ulighed.
Det er en samling af arbejdet op til klassens SRO (i samarbejde med engelsk) om ulighed i Storbritannien og arbejdet op til klassens studietur til Paris, hvor vi har arbejdet med polarisering, gentrifikation og sociale protester i Frankrig og Paris.
Som en del af studieturen har eleverne lavet byanalyser af forskellige kvarterer i Paris med fokus på forskelle mellem mere og mindre velstillede dele af byen.


Centrale begreber fra forløbet om Storbritannien:
- Trickle down economics
- Vækst gennem lavere skat (eller offentlige investeringer)
- Sociale klasser: Middelklassen, underklassen (working poor)
- Margareth Thatcher
- Gini-koefficient
- Liberalisme, John Locke, Robert Nozick, Friedrich Hayek, menneskesyn: Economic man
- Socialliberalisme, John Rawls, menneskesyn: Political man
- Konservatisme, Edmund Burke, Alasdair MacIntyre, menneskesyn: Obedient man
- Socialisme, Karl Marx, menneskesyn: Virtous man
- Teorier om social ulighed: Funktionalisme og marxisme
- Nord-syd skel: London City (globaliseret finans-centrum) vs. Nordengland (Industriel økonomi – fremstilling, produktion, udvinding/miner – udkonkurreret af globaliseringen)

Materiale i forløbet om Storbritannien

Grundbog
Broken Britain, kap. 8, Columbus 2020 “Social stratifikation og velfærdsstat, tillid, sammenhængskraft’.
Ulighedens mange ansigter, Columbus
- kap. 4 ’Gini-koefficienten’, s. 67-69
- kap. 6 ’Teorier om social ulighed’, s. 107-117 (funktionalisme og marxisme)
- kap. 8 ‘Ulighed og ideologi’, s. 177-191

Statistik
Ulighed i UK: Inequality in the UK - Statistics & Facts | Statista

Sammenligning Danmark og Storbritannien:
https://globalis.dk/Land/sammenlign-lande?country1=42455&country2=41747

Artikler:
’Lighed er vigtigere end rigdom’, debatartikel, Information d. 11/6-20
‘Poverty rate among working households in UK is the highest ever’, The Guardian, 26. Maj 2021
https://www.theguardian.com/society/2021/may/26/poverty-rate-among-working-households-in-uk-is-highest-ever

’Christine Roj: Brexit er en reaktion på en splittelse i Storbritannien, som den ikke løser. Det er Johnsons største udfordring nu’, Raeson, 07.12.2020
https://www.raeson.dk/2020/christine-roj-brexit-er-en-reaktion-pa-en-splittelse-i-storbritannien-som-den-ikke-loser-det-er-johnsons-storste-udfordring-nu/

Klip/dokumentar
De ekstremt rige - og os andre ( 1 ), mitCFU, dokumentar om ulighed i Storbritannien


Centrale begreber til forløbet om Frankrig
• Polarisering
• Ghettoisering
• Gentrificering
• Historisk udvikling i demografien i Paris’ forskellige kvarterer
• Sociale skel mellem ”det indre” Paris og banlieus/forstæder
• Olympiadens konsekvenser for Paris’ forstæder
• Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighed og samtaledemokrati


Materiale i forløbet om Frankrig

Grundbog
Bysociologi, Systime, udklip fra kapitel 7 - Ghettoisering og gentrificering, udklip af kapitel 9 – ”Tvangsforflyttelser og gentrificering – en naturlig del af megaevents?”
Sociologibogen, Columbus s. 181-184 – Habermas’ samtaledemokrati og borgerlig offentlighed

Statistik
Paris' socio-økonomiske udvikling – kort over historiske udvikling af demografien i Paris’ arrondissementer. Udklip fra: https://journals.openedition.org/cybergeo/23745
Demografi i Paris’ arrondissementer (udvalgte dele): https://due-parsons.github.io/methods3-fall2018/projects/mapping-gentrification-risk-in-the-grand-paris/

Artikler
’Urban Inequalities in the international city of Paris’: https://www.re-thinkingthefuture.com/city-and-architecture/a6686-urban-inequalities-in-the-international-city-of-paris/
‘Opinion: Paris continues a shameful Olympic tradition’, cnn.com, Oktober 19, 2023: https://edition.cnn.com/2023/10/19/opinions/paris-olympics-homeless-move-history-goldblatt/index.html



Klip/dokumentar
Hvad Splitter Frankrig? - Præsidentvalg 2022: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-splitter-frankrig_311117

Hvorfor er demonstrationerne i Frankrig så voldsomme? - Oprøjer/protester 2023: https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-hvorfor-er-demonstrationerne-i-frankrig-saa-voldsomme_384602

https://www.youtube.com/watch?v=R1K46oK3xTU – Habermas: historien bag udviklingen af en “borgerlig offentlighed”
https://www.youtube.com/watch?v=1PzTyNe4tP4 – Habermas’ begreb “borgerlig offentlighed”
Byernes offentlige rum under pres (MitCFU) – Dokumentar om privatisering af europæiske storbyer
Seine-Saint Denis (forstad til Paris som loves socialt forbedret af olymiaden): https://www.youtube.com/watch?v=tBXjQ56h-R0


Podcast
Forbandede franske forstæder, Genstart, 5. juli 2023 - https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-forbandede-franske-forstaeder-11802350273


Diverse artikler med debat om olympiadens konsekvenser for parisiske forstæder.
De er ”undersøgt”/skimmet – ikke læst grundigt
https://www.dr.dk/nyheder/udland/paris-goer-klar-til-ol-rydder-byen-hjemloese-og-migranter
https://www.nytimes.com/2024/02/20/world/europe/france-olympics-paris-st-denis-poverty-immigrants.htmlCan the Olympics Rejuvenate One of France’s Poorest Corners? - The New York Times
https://www.theguardian.com/world/2023/may/24/anger-over-plan-to-persuade-homeless-people-to-leave-paris-before-olympics-asylum-seekers-temporary-reception-centres
https://unherd.com/2023/12/down-and-out-in-the-paris-olympics/
https://www.insidethegames.biz/articles/1143028/reverse-medaille-paris-montmatre
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 En ny verdensorden? (IP)

I dette forløb arbejder vi med brud i den internationale verdensorden som følge af Ruslands krig i Ukraine, Trumps udenrigspolitik og Kinas voksende magt.
Forløbet vender også blikket mod Danmark for at analysere dansk udenrigspolitik i en ændret verdensorden. (Forløbet er gennemført i efteråret 2024 - før Trumps indsættelse).
Forløbet afsluttes med gruppearbejde, hvor eleverne analyserer og præsenterer selvvalgte konflikter/tendenser i international politik.
I forbindelse med forløbet har klassen været til oplæg med Rasmus Sinding Søndergaard (DIIS) om det amerikanske præsidentvalgs mulige konsekvenser for Danmarks udenrigspolitiske position.

Materiale

Global Politik, Systime Ibog, kap 1 - Første megatrend: En verdensorden forsvinder
Global Politik, Systime, s. 40-62 - Magt i international politik + realisme og idealisme, s. 242-245, 253-260 - Danmarks udenrigspolitik og udenrigspolitiske mål og midler
International PolitikNU, Systime Ibog, kap.: 12.1-12.3, 12.8, 13 - 13.4, 13.7 - Huntington og Fukuyama
Tabel for forskelle mellem en liberal multinational verdensorden (LMVO) og en nationalstatslig autoritær verdensorden (NAVO) - ukendt kilde

‘6 A'er: Enestående værk sætter spot på autokratiernes samarbejde om at aflive demokratiet’, altinget.dk, 12. august 2024
‘Debat: Det er ikke bare gas. Det er sikkerhed’ politiken.dk, 30. april 2022
‘FN’s Sikkerhedsråd er fortsat et af de vigtigste fora til at forhindre tredje verdenskrig’, Information, 19. august 2024
‘Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring’, Information, 4. januar, 2021
‘Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme’, dr.dk, 16. august 2023
‘ANALYSE Regeringens Afrika-strategi har fornem titel, men tyndt indhold’, dr.dk, 26. august 2024
‘KU-professor: Vestens verdensorden ligner Challenger-rumfærgen på vej i havet med 333 km/t’, globalnyt.dk, 18. juni 2024
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Præsidentvalg i USA

I dette forløb arbejder vi med at forstå konflikter og polarisering i det amerikanske samfund og politik. Det ligger en grund til at vi skal undersøge præsidentvalgkampen og dens udfald.

Fokus i forløbet:
De to partier: Republikanerne og Demokraterne
Historie, politiske positioner, vælgerdemografi

Teorier om frihandel (Smith, Ricardo og Krugman)
Kritik af frihandel
Branko Milanovics elefantkurve

Teori om klasseskel
Bourdieu: Social stratifikation

Teori om reaktioner imod globalisering:
Zygmunt Bauman: Turisten og vagabonden
Jan-Werner Müller: Populisme

Amerikanske medier
Sociale medier, ekkokamre, polarisering
Jürgen Habermas - Borgerlig offentlighed

Amerikansk kultur
Befolkningsbælter i USA
Amerikanske værdiforestillinger
Frontier-myten
Immigrantforestillingen
Amerikansk exceptionalisme

Materiale:
USA's udfordringer, Columbus, kap. 1 - USA - en nation eller en idé?, kap. 2.4.2 og 2.4.31. - de to partier
ØkonomiNU, Systime, kap 13 - Teorier om handel
Populisme og identitetspolitik, Columbus: Kap. 1 - Hvad er populisme, kap. 2 - Den højreorienterede populisme
Like, redigeret af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks s. 166-170, om polarisering og ekkokamre: https://www.vince-inc.com/vincent/wp-content/uploads/2023/03/DUDE-LIKE-INDHOLD-2019-DIGITAL-VERSION.-enkeltsider.pdf
Sociologi Bogen, Columbus, 1. udg, kap 6.3 - Habermas’ samtaledemokrati og borgerlige offentlighed
SociologiNU, Systime 2015, kap 11.6.2 - Habermas: Kommunikativ rationalitet

’Harris' forspring over Trump i meningsmålingerne afslører den ubehagelige sandhed om præsident Biden’, Berlingske, Torsdag d. 15. august 2024
’Demokraterne må huske, hvad der har udløst vreden og polariseringen i landet’, 15. aug. 2024, Michael Sandel
Danskere er da alt for fornuftige til at overleve, Information 16.1.17
Debat: Republikanerne forbereder sig på en mytisk kamp om det sande USA, Politiken 17.04.24
Amerikanere spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten, videnskab.dk 17. nov. 2008
Analyse - Den amerikanske valgkamp var også en kamp om sure hvide mænd og maskulinitet, dr.dk 24. nov 2016
Countrysanger stryger ind på hitlisterne og afslører dyb splittelse i USA, piopio.dk 25. august 2023
Det er ikke fake news, som gør amerikanerne uoplyste. Det er tabet af en fælles offentlighed, Rune Lykkeberg, Information 7. december 2019
Værsgo, her er 10 grunde til at stemme på Trump, David Trads, altinget.dk, 29. oktober 2024
‘Globaliseringen er mindre populær end nogensinde. Denne elefantgraf kan forklare os hvorfor’, zetland.dk, 13. august 2020
‘Global ulighed skaber vrede hvide mænd’, globalnyt.dk, Lars Koch, 4. sept. 2016

Valgdata: https://www.270towin.com/
Statistik for vælgervandringer fra præsidentvalg 2020 til 2024 fordelt på etniske grupper, Financial Times

Udklip af den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776

PPT-oplæg om det amerikanske valgsystem: Føderalisme, præsidentielt system, valgmænd

Frihandel vs. protektionisme: https://www.youtube.com/watch?v=5ITyd1Pzek0

Trump om Clintons “deplorables”-kommentar: https://www.youtube.com/watch?v=qW1AjfveiLA

Hvad er historien bag udviklingen af en “borgerlig offentlighed”?: https://www.youtube.com/watch?v=R1K46oK3xTU
Hvad er “borgerlig offentlighed” / fælles offentlighed?: https://www.youtube.com/watch?v=1PzTyNe4tP4

"Fra Obama til Trump - en splittet nation" afsnit 3 (mitCFU)
“Trumps Amerikanske blodbad” dokumentar, mitCFU
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet

I dette forløb arbejder vi med, hvorfor nogle folk bliver kriminelle og hvordan kriminalitet kan forebygges. Hertil er der fokus på straf og overvågning som redskab mod kriminalitet.
Forløbet har haft særligt fokus på bandekriminalitet.

Materiale:
Fri eller fortabt, Columbus Ibog, Kap. 11.1 - Kriminalitet - en definition, kap. 11.3 - Hvorfor vælger individet at blive kriminel?
Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, kap. 4.2 + 4.5 - Hvorfor bliver man bandemedlem? (Honneth og Bourdieu), kap. 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering




‘Effektivt eller ren symbolpolitik: Her er argumenterne for og imod dobbelt straf i ghettoer’, altinget.dk, 26. februar 2018
‘Unge drenge drenge er markant mere lovlydige end deres fædre’, Politiken, 5. dec. 20224
‘Sociologen Hakan Kalkans barnsdomsvenner røvede banker: Nu har han brugt ni år på at forstå, hvorfor Nørrebros unge ender i kriminalitet’, Zetland d. 10/11-21, side 10-18
‘Fanget i en ond cirkel’, af Aydin Soei, Børn&Unge, 2011, Nr. 11
‘Hvad ved vi om unge i bander?’, dpu.dk - https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander
‘Forældre skal bøde for kriminelle børn’, dr.dk, 15/9-08 (uddrag)
‘Liberal Alliance vil have ungdomsdomstol for 12-17-årige’, 25/8-14 (uddrag)
‘SF: Ungdomskriminalitet er et råb om hjælp’, 19/12-17 (uddrag)
‘Nick Hækkerup: Jo, det er faktisk rigtigt - mere overvågning giver mere frihed Tryghed er en forudsætning for frihed. Og frihed er naturligvis også en forudsætning for tryghed. Den fine kunst er at ramme den rette balance.’, Politiken 21. aug. 2021
‘Peter Lauritsen har forsket i overvågning i 15 år: Der findes halvanden million overvågningskameraer i Danmark - hvorfor i alverden skulle de næste 300 gøre en forskel?’, Politiken 12. okt. 2019


‘På vej mod ungdomskriminalitet 16:31’, Rapport, SFI, 2016, fra side 49 og nedefter.
‘Ungdomskriminalitet - de mest kriminelle’, Rapport, Justitsministeriets forskningskontor, 2017, fra side 14 og nedefter.


Deadline d. 14/11-21:Gadeliv på Nørrebro (fra 18. minut til 31. minut - interview med Hakan Kalkan, sociolog)
Aydin Soei om at anvende Axel Honneth til at analysere kriminalitet: https://vimeo.com/223742130
Debatten - DR: Forbrydelse og dobbeltstraf, https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?faust=CFUTV1133825
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og velfærd II: Økonomiens udfordringer

Kortere repeterende /uddybende forløb til forløb i 1.g om velfærdsstaten og dansk økonomi.
Fokus er på centrale aktuelle økonomiske udfordringer: Donald Trumps handels-/toldkrig, inflationsbekæmpelse og konflikter mellem BNP-vækst og bæredygtighed.


Materiale:
Kina – en ny supermagt?, Blinkenberg og Breindahl, Systime Ibog, underkapitler: ’ 7. Handelskrigen mellem Kina og USA’, ’7.3 Hvilke konsekvenser har handelskrigen?’

Samf på B, Bjørnstrup m.fl., Systime Ibog, kap. 7 (særligt 7.3 og 7.4) – om inflation

Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Kihl og La Cour, Systime 2023, kap. 4. Vækst og bæredygtighed

Økonomiens Kernestof, Graves Sørensen, Columbus Ibog, kap. 6.4: J.M. Keynes - Den synlige hånd, 6.5: Monetarismen - Den forsigtige hånd



Dansk Industris økonomiske forudsigelse for 2025: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2024/11/fremgangen-i-dansk-okonomi-hviler-pa-et-usikkert-grundlag/

Deadline - Trumps handelskrig (3. februar 2025)

DR: Jorden kalder (program nr. 16, år: 2024) - Hvad er sommerfuglene værd? (mitCFU)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer