Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Ammitsbøll Husted
Hold a 2023 Dansk A (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Tekstanalyse og uhyggelige historier
Titel 2 Forløb#2 Retorik
Titel 3 Forløb#3 DHO om Danmark-Grønland og "Ivalu".
Titel 4 Forløb#4 Essay om at gå i gymnasiet
Titel 5 Oplysningstiden
Titel 6 Nyhedsjournalistik
Titel 7 Mennesket og naturen
Titel 8 Litteratur fra Blokken
Titel 9 Forløb#9 Dannelse
Titel 10 Forløb#10 Et dukkehjem
Titel 11 100 års dansk litteratur, 1887-1987
Titel 12 Dokumentarforløb
Titel 13 Litteratur inden for de seneste fem år

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Tekstanalyse og uhyggelige historier

Et forløb med fokus på tekstanalyse og epik. Derudover har vi arbejdet med uhygge i noveller og eventyr.

Kernestof:
"Biller" af Charlotte Weitze fra "Skifting", udgivet i 1996.
"Skyggen" af H.C. Andersen fra 1847.
"De røde sko" af Charlotte Weitze fra "Mørkets egne", udgivet i 2005.
"De røde sko" af H.C. Andersen fra 1845, i "Nye Eventyr".

"The Ballerina (kortfilm):
https://www.youtube.com/watch?v=sTtmpFIaFqc

Supplerende materiale:
- "Det uhyggelige i litteratur og kunst" i "Litteraturens huse":
https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2270
- Analysevejledninger til hhv. noveller og eventyr fra "Håndbog til dansk":
https://hbdansk.systime.dk/?id=171
https://hbdansk.systime.dk/?id=215

Begreber:
Dobbeltgængeren som motiv.
Romantik/Romantisme i litteraturhistorien.
Det erotiske/Det interressante/det fremmede
Splittelse som motiv.
"Det uhyggelige" ifølge Freud og personlighedsmodellen med overjeg og underjeg, Drifter vs. fornuft.

Tekstanalyse:
Personkarakteristik (flade/runde karakter, statiske/dynamiske karakterer)
Protagonist/antagonisk
Konflikter (indre/ydre)
Miljøbeskrivelser og symbolik
Fortællertyper og synsvinkler (samt effekten ift læseroplevelsen, spænding og uhygge)
Sproglig stil og ordklasser
Fortolkning: Tema, budskab/morale og sammenhæng med titel.

Metoder:
Vi har arbejdet med den nykritiske metode men har også snakket om den psykoanalytiske metode, den litteraturhistoriske og den biografiske (særligt ifm. analyse af "Skyggen" af H.C. Andersen).

I starten havde vi fokus på mundtlighed og til sidst skiftede vi til et skriftligt forløb, da en analyse af "De røde sko" af Charlotte Weitze blev delvist skrevet i undervisningen, hvor de forskellige afsnit blev stilladseret og skrevet undervejs i modulet. Dette var for at få styr på tekstanalysen som skriftlig genre og metode.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk opgave 1 18-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Retorik

Kernestof:
H.M. Dronning Magrethe, Nytårstale, 2023.
Mette Frederiksen, Statsministerens nytårstale, 2024.
Maria Højsgaard-Lauridsen, Børnenes nytårstale, 2024.
H.K.H. Kronprins Frederik, Tale ved regentparrets sølvbryllup, 1992
H.K.H. Kronprins Frederik, Tale ved eget bryllup, 2004
H.K.H. Kronprins Frederik, Tale ved H.M. Dronningens 50-års regeringsjubilæum, 2022
H.K.H. Kronprins Frederik, Tale ved prins Christians 18-års fødselsdag, 2023
H.K.H. Kronprins Frederik, Tale fra balkonen, 14. januar, 2024


Supplerende materiale:
Appelformer: https://www.gymdansk.dk/appelformer.html
Kapitel om retorik i "Håndbog til dansk" samt analysevejledningen til hvordan man analyserer taler, inklusiv det retoriske pentagram.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO om Danmark-Grønland og "Ivalu".

Kernestof:

- "Ivalu" grafisk roman af Morten Dürr og Lars Hornemann (2019). (Værklæsning)
- "Ivalu" kortfilm af Anders Walter, Pipaluk Kreutzmann Jørgensen (2023). (17 minutter).

Sekunderdærlitteratur:

Kapiter i "Håndbog til dansk":
- Om at analysere historier (analysevejledning).
- Billedanalyse
- Filmanalyse og oversigt over begreber
- Om Postkolonialisme
- https://www.gymdansk.dk/postkolonial-laeligsning.html
- CFU om "Ivalu" (kortfilmen).
Artikler:
- "Ubærlig grafisk roman er næsten renset for tekst: Læseren efterlades målløs. Målløs over, at man kan sige så meget med så få virkemidler" (Artikel i Politiken, af Steffen Larsen 14.oktober 2019).
- "Dansk film gør det igen ... nu på grønlandsk", (Artikel fra Politiken af Kristoffer Hegnsvad, januar 2023).

Power Point af Cecilie om den grafiske roman som genre, om kolonialisme/postkolonialisme som metode og forskellige vinkler om historien om Ivalu.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk opgave 3 05-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Oplysningstiden

Forløbsbeskrivelse:

I forløbet arbejder vi med Oplysningstiden som litterær periode. Som optakt til arbejdet ser vi fiktionsfilmen En kongelig affære. Endvidere læser vi om det livssyn, der præger oplysningstiden. Vi læser forskellige tekster, der dækker oplysningstidens genrer: Epistel og Den fantastisk-filosofiske rejseroman.

Faglige mål:

- At have kendskab til livssyn i oplysningstiden, herunder begreberne fornuft, rationalisme, deismen, censur
- At have kendskab til genren Epistel og Den fantastisk-filosofiske rejseroman.
- At kunne analysere og fortolke epistler med afsæt i faglige begreber fra forløbet om argumentation og retorik.
- At møde forskellige genrer: epistel og rejseromanen. Forbindelsen til livssynet i perioden.
- At dyrke det rationelle og det fornuftige – nogle gange ved at vende verden på hovedet som i Niels Klims rejse og gennem argumentation for en sag (epistlen).

Kernestof:

Ludvig Holberg: ”Epistel 395” (om censur) (1749)
Ludvig Holberg: Uddrag af ’Niels Klims underjordiske rejse” (1741)

Supplerende materiale:
”Kompendium til Oplysningstiden”. Her finder man baggrundsteksten og læste tekster
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyhedsjournalistik

Faglige mål
Analyse af nyhedsartikler og fortællende journalistik med afsæt i faglige begreber (se links nedenfor)
Kendskab til journalistikkens ide og metoder, herunder begrebet Nyhedskredsløbet
Kendskab til moderne journalistik og de udfordringer som læseren møder; herunder falsk information og kritik af de traditionelle nyhedskriterier og konstruktiv journalistik.  

Forløbet Nyhedsjournalistik introducerer til journalistik med fokus på metode og ide gennem journalistikkens historiske udvikling. Vi læser artikler med henblik at undersøge den traditionelle artikels komposition (nyhedstrekanten). Derudover kigger vi på, hvilke nyhedskriterier de forskellige netaviser (Berlingske, Politiken, DR, TV2, Ekstra Bladet og BT) prioriterer.    

Derudover arbejder vi med Fortællende nyhedsjournalistik og de særlige træk, der gælder for denne genre: scenisk fremstilling, dialog, Personalfortæller og talende detaljer (herunder fakta- og fiktionskoder).

Vi vender også fænomenet falsk information via sitet www.tjekdet.dk og læser om begreberne desinformation, misinformation og malinformation.

Endelig arbejder vi med en tekst inden for genren meningsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c692. Her inddrages begreber fra Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614. I forlængelse heraf har eleverne skrevet en retorisk analyse af Øjvind Hesselager ’’bla bla bothsideism’’ Komunikationsforum.dk. 2022

Faglige begreber
De 5 nyhedskriterier: https://hbdansk.systime.dk/?id=c675
Nyhedstrekanten: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1288
Nyhedsjournalistikkens genrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=c686
Vinkling: https://hbdansk.systime.dk/?id=c682
Kilder: https://hbdansk.systime.dk/?id=c681
Fortællende journalistik, herunder med fokus på den tredje fortællemåde: https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Oversigt over fakta- og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
Meningsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c692.
Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614.


Link til analysevejledning: Medieanalyse af nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=217&L=0
Link til analysevejledning: Retorisk analyse af meningsjournalistik https://hbdansk.systime.dk/?id=219
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mennesket og naturen

I forløbet Mennesket og naturen læser vi litteratur, der på forskellig vis beskriver naturen og menneskets rolle i og relation til naturen.
Vi lægger ud med en læsning af Inger Christensen sonetkrans Sommerfugledalen. Et requiem (1991).
Dernæst læser vi litteratur fra i den litteraturhistoriske periode Romantikken. I dette forløb undersøger vi, hvordan naturen fremstilles i denne periode: I Romantikken opfattes mennesket og naturen som forbundet i samme ånd. I denne periode opfattes naturen som det sted, hvor mennesket kan opnå en forbindelse til den højere verden. Også kærligheden og kunsten kan være vejen derhen. Endelig læser vi nyere tekster, der betegnes som klimalitterartur.

Vi tager afsæt i Martin Rohr Gregersens oplæg om natursyn i litteraturen: https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2412#c8834
De forskellige tilgange beskrives som hhv. det teocentriske natursyn, som lægger vægt på Gud som skaber og naturen som skaberværket. I den antropocentriske naturdigtning er mennesket i centrum. Naturen er et spejl for mennesket og menneskets sjælelige og eksistentielle situation. Naturen er i den økocentriske naturdigtning selv et aktivt og levende subjekt.
I forlængelse af læsningen af klimalitteratur stiller vi skarpt på menneskets oplevelse af afmagt og magt i relation til naturen gennem læsning af Stine Askovs roman Katalog over katastrofer.


Faglige mål

- Demonstrere viden om romantikken som litterær periode
- Anvende faglige begreber i analysen af lyrik og epik
- Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster

Kernestof:

- Inger Christensen: Sommerfugledalen. Et requiem (1991). (Værklæsning)
- Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
- H.C. Andersen: Klokken (1845)
- Adam Oehlenschläger: Guldhornene
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst (1844)
- Theis Ørntoft: Det er forvirrende tider (2024).
- Eske K. Mathiesen: Er ikke ansat hos poplerne (2005)
- Eske K. Mathiesen: Endelig lykkes det (2005)
- Eske K. Mathiesen: Endnu en gang er det slående (2010)
- Silja E.K. Henderson: (af) 1,7 tipping point (2018)
- Stine Askov: Katalog over katastrofer. (2020) (værklæsning)

Supplerende materiale:
- Universalromantikken: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=175.
- Om Guldhornene: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=176
- Den romantiske digtnings stil: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=177
- Nyplatonisme: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=179
- Schack von Staffeldt og digtet Indvielsen: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=178
- Nationalromantik: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=180
- Videoer, der præsenterer romantikken
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=1s.
- Links til faglige analysebegreber til litterær analyse af digte
https://hbdansk.systime.dk/?id=195
- Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster:
https://hbdansk.systime.dk/?id=214


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litteratur fra Blokken

I forløbet litteratur fra Blokken har vi har fokus på tekster (noveller, sange, romanuddrag), der på forskellige måder og til forskellige historiske tider beskriver de konkrete steder, som rigtigt mange danskere – omkring 1 million mennesker - lever i nu og har gjort det siden 50’erne. Vi begynder i nutiden med et uddrag af Sara Rahmets romanuddrag Betonhjerter.

I Betonhjerter præsenterer jeg-fortælleren ”den fremmede stemme”, som ser Blokken som noget, der vender sig mod sig selv, noget indadvendt, noget grimt, truende og utrygt. Jeg-fortælleren viser, at Blokken rummer andre fortællinger og opfattelser; Blokken er et sted, hvor man passer på hinanden og lever sit liv i kærlighed og tryghed. Blokken er ikke grå og skræmmende, Blokken er farverig og favnende.

Hvorfor opleves Blokken så forskelligt og har det altid været sådan?  Det skal vi undersøge ved at læse tekster, som fremstiller livet i Blokken.  
Først skal vi læse en oversigtstekst, som præsenterer Blokkens udviklingshistorie
Derefter går vi tilbage til 60’erne og arbejder os op og tilbage til vores udgangspunkt.

Kernestof:

- Sara Rahmet: Betonhjerter (2023)
- Peter Seeberg: Braget 1962
- Røde mor: Betonhjertet 1975
- Jomfru Ane Band: Asfaltballet 1978
- Morten Pape: Planen 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Dannelse

Forløb om dannelse med læsning af kanonforfattere og fokus på at reflektere kritisk og diskutere hensigtsmæssigt.

Hvad er dannelse? Hvordan bliver man dannet? Hvad er forbindelsen mellem dannelse og dansk-faget i gymnasiet? Hvad kendetegner en dannet person? Er litteratur en garanti for dannelse?  Hvad kan man bruge dannelse til?


Kernestof:
- Vers 3 fra "Morgenhanen atter gol", N.F.S. Grundtvig, 1833. Nr. 5 i Højskolesangbogens 19. udgave.
- "Himmelbjerget" af St. St. Blicher (1833).
- Assessor Wilhelms brev til A (Uddrag fra "Enten-Eller" af Søren Kierkegaard, 1843).
- "Interview med Kidd: Jeg stopper med musik" https://www.youtube.com/watch?v=dVX6OXn-Rms.
- "Jacob Mark: Når man ikke forpligter
sig, går man glip af det største" (Boguddrag, publiceret i Kristeligt Dagblad 12.3.2024)-

Supplerende materiale:
- "Skyggesiden: Smugler, morder, mønsterborger". Afsnit fra 21. aug. 2025. 30 min. TV2play.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Et dukkehjem

Forløb med værklæsning af Ibsens "Et dukkehjem". Forløbet har særlig fokus på at analysere teaterstykket vha. samtaleanalyse.
Forløbet er gennemført af MME (Mads), der var i pædagogikum hos HU (Cecilie).

Kernestof:
- "Et dukkehjem" af Henrik Ibsen (1879), drama.

Supplerende materiale
- Teori fra "Håndbog i dansk" om kommunikation og samtaleanalyse: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c656
- Analysevejledningen, Kommunikationsanalyse af samtaler
- https://www.dr.dk/drtv/program/et-dukkehjem_442945 8
"Et dukkehjem" (1974) Dansk TV-teater.

Perspektiverende begreber som vi kort har behandlet:
Det Moderne Gennembrud
Realisme
Sædelighedsdebatten
KKK (Køn, Kirke, klasse)
Georg Brandes' opråb til kunsten og kulturen om at sætte problemer til debat.

Fokus på at anvende PEEL-modellen som optakt til SRP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 100 års dansk litteratur, 1887-1987

TILLADT AT TILGÅ VIA INTERNETTET TIL EKSAMEN:
- Håndbog til Dansk
- Håndbog til Dansk - litteraturhistorie
- Ordnet.dk

Formålet med undervisningen er at give eleverne en bred forståelse af dansk litteratur fra Det Moderne Gennembrud til Modernismen. Forløbet skal give en forståelse for de kanonforfattere, som holdet endnu ikke har beskæftiget sig med + en svensk tekst. Undervisningen skal ydermere udvikle elevernes analytiske og reflekterende færdigheder i forhold til litteratur og film og styrke deres forståelse af:
- Realisme, socialrealisme, impressionisme, avantgarde – herunder ekspressionisme og surrealisme, eksistentialisme og modernisme som litterære strømninger.
- Forfatteres brug af symbolik, fortællersynsvinkel, fortælleteknik, ironi og kritik.
- Sammenhænge mellem litteratur og samfundsforhold i forskellige perioder.
- Forståelse af litterære tekster.
- Film og serie som analysetekster i sammenhæng med litteratur.

Kernestof
- Martin Andersen Nexø – Uddrag af Pelle Erobreren (1906–1910)
- Herman Bang – Den sidste balkjole (1887)
- Johannes V. Jensen – Interferens (1901)
- Martin A. Hansen – Agerhønen (1947)
- Klaus Rifbjerg – Røntgen (1960)
- Henrik Pontoppidan – Naadsensbrød (1885)
- Tom Kristensen – Fribytter (1920)
- Karen Blixen – Ringen (1958)
- August Strindberg – Fröken Julie (1888)

Supplerende materiale
- Brandes forelæsninger, uddrag (1870’erne)
- Håndbog til Dansk
- Håndbog til Dansk - litteraturhistorie
   - Kap. 7.1-7.8, 7.10, 7.12
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs
   - Kap. 10.5
- Litteraturportalen
   - Avantgarde og ideologisk realisme 1915-1945: Tom Kristensen afsnit. 1, 2 og 3 (udleveret som dokument)
- Bille August – Serien, Lykke-Per (2018)
- Bille August – Filmen, Pelle Erobreren (1987)
- Læreroplæg om Realismen, Modernismen og Eksistentialismen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dokumentarforløb

FormåL:

KERNESTOF
- Jonas Poher Rasmussen, Flugt, 2021
Findes på filmcentralen med login

Supplerende materiale
- Filmcentralen, filmiske virkemidler

VI har arbejdet med:
- Filmanalyse med fokus på filmiske virkemidler og dramaturgi
- Medieanalyse med fokus på animation og genre
- Tematisk analyse bl.a. Identitet, familie og flygtninge
- Analyse af filmen som værk
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, -herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Litteratur inden for de seneste fem år

Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i Bjørn Rasmussens digtsamling Forgabt fra 2021. Værket undersøger spændingsfeltet mellem individets indre selvopfattelse og omverdenens blik.

Kernestof:

- Bjørn Rasmussen, Forgabt, 2021

Arbejde med:

- Det lyriske jeg og kroppen
- Mødet med verden
- Mandebilleder og queer-perspektiv
- Ensomhed/isolation

Faglige mål
- Litterær analyse
- Perspektivering til køn og krop
- Sproglig forståelse
- Vurdering af menneskesyn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer