Holdet e 2023 Dansk A - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marianne Dreyer Johansen
Hold e 2023 Dansk A (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation (del 1)
Titel 2 DHO-forløb: Indvandring til DK/Migration
Titel 3 På kanten af virkeligheden: Fantastisk litteratur
Titel 4 Natursyn
Titel 5 Læsning af Katalog over katastrofer
Titel 6 Skriftlighed 2.g
Titel 7 Litteratur fra blokken
Titel 8 Skriftlighed 3.g.
Titel 9 Det moderne og det folkelige gennembrud (Realisme)
Titel 10 Retorik og argumentation Del 2
Titel 11 Nyhedsjournalistik og oplysningstiden
Titel 12 Autofiktion
Titel 13 Soldatens hjem (modernisme)
Titel 14 Eksistentialisme: valg i (kærligheds)relationer
Titel 15 Hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation (del 1)

I forløbet Retorik og argumentation arbejder vi med tekster, der relaterer sig til sagen om Godhavnsdrengene. Vi arbejder med den daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemanns debatindlæg, som debatterer om staten skal give en undskyldning til Godhavnsdrengene. Dernæst analyserer vi statsminister Mette Frederiksens tale, hvori hun giver en undskyldning på statens vegne til Godhavnsdrengene. Vi indleder analyserne med at se en dokumentar om Godhavnsdrengene, så vi har en fælles baggrundsviden at trække på, når vi skal analysere de to tekster.


Faglige mål
- At kunne udpege centrale synspunkter i en tekst
- At kunne analysere en opinionstekst med fokus på argumentation: Argumentationens opbygning (Toulmin), argumenttyper og ordvalgsargumentation og sproglige virkemidler
- Analysere taler med fokus på genre, retoriske virkemidler og argumentation
- Anvende faglige begreber i analysen af taler  
- Anvende faglige begreber i analysen af tekster inden for meningsjournalistik   


Faglige begreber:

Argumentation, Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614
Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
Redegørelse
Talegenrer: lejlighedstale, den politiske tale, den informerende tale: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c606
Appelformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
Ciceros pentagram https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c607
Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c545
Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
Denotation og konnotation: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c517
Ordvalgsargumenter: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c629

Læste tekster
Karen Ellemann: Derfor siger staten ikke undskyld. Berlingske d. 19.4 2016
Mette Frederiksens: Undskyldningstale 13. august 2019

Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1ABqEIucisYs1jzxriKAl0oAV5BJZMS-D
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb: Indvandring til DK/Migration

Vi skal i vores DHO-forløb arbejde med emnet Indvandringen til Danmark.  

I danskfaget forstår vi indvandring som migration. Vi tager udgangspunkt i bogen ’Litteratur med udsyn’. Her defineres begrebet migration ”som mennesker, der bevæger sig fra ét sted til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje”. Nøgleord fra indledningen til bogen
• Migration
• Migrationslitteratur eller indvandrerkultur
• Hvad er migrationslitteratur
• Push-Pull faktorer

Vi læser tekster skrevet af børn/børnebørn/efterkommere af indvandrere eller flygtninge  med fokus på de migrationsidentiteter, migrationserfaringer og migrationsudfordringer, der kommer til udtryk i teksterne.  
I alle tekster undersøger vi, hvordan forskellige aspekter (sider) af migrationserfaringer fremstilles i teksten.   

Baggrundslitteratur
Thor Gustafsson m.fl.: Litteratur med udsyn. Migration. (2016)  s. 12, 13-15,16, 18-19, 21.

Læste tekster
Tom Kristensen m.fl.:  Uledsaget (2022). Grafisk fremstilling,  
Alen Meskovic Gensyn (2009) (digt)
Jonas Hassen Khemiri: Uddrag af Et øje rødt (2003) (Roman)
Hisham Zaman (instr.): Bawke (2005) (kortfilm)
Halfdan Pisket: Dansker (uddrag. Fra Litteratur med udsyn)

Baggrundslitteratur
T. Gustafsson, A.K. Kristensen og P. Keldsen: Litteratur med udsyn. 2016. Uddrag af afsnittet Migration

Faglige begreber

Den grafiske roman
1. Billedanalysens tre niveauer Det denotative niveau, Det konnotative niveau, Det tekstlige niveau)
2. Beskæring  
3. Komposition
4. Synsvinkel (fugleperspektiv, frøperspektiv, normalperspektiv)
5. Fortællerforhold

Analyse af lyrik: se vejledningen i Håndbog til dansk.
Analyse af epik: se vejledningen i Håndbog til dansk.


Link til materialer i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1szTRfCpzThoJMzC_5byPRChxxfRHaiI6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 På kanten af virkeligheden: Fantastisk litteratur

Vi skal i forløbet På kanten af virkeligheden: Fantastisk litteratur læse tekster, der tager udgangspunkt i et realistisk univers, men hvor det realistiske på forskellige måder bliver udfordret af det overnaturlige. Vi læser folkeeventyret Kong Lindorm og noveller fra samlingen Mørkets egne (2005) af Charlotte Weitzes værklæsning.

Læste tekster
Charlotte Weitze Mørkets egne (2005) med fokus på novellerne Skatten, Griskhed og Mørke cyklister.

Faglig viden og kompetencer. Du skal på baggrund af forløbet kunne:
demonstrere viden om realismens stiltræk
demonstrere viden om litteratur, der udfordrer det realistiske univers (Den fantastiske litteratur)
demonstrere viden om folkeeventyret som genre

Forløbets faglige begreber

Aktantmodellen
Komposition med fokus på
- fortællingen og historien https://hbdansk.systime.dk/?id=155#c830
- hjem-ude-hjem (fx folkeeventyret)
- kontraktmodellen (folkeeventyr)
- Modsætninger og tematisk analyse

Baggrundstekster til forløbet
Link til modulets materialer: https://drive.google.com/drive/folders/178CSpx6XApLrqkC_YAcjHFoZ_lVwZkBx
Om folkeeventyr som genre: Lektie til modulet. Læs hjemme om folkeeventyr
Realisme og afvigelser: Realisme og afvigelser .docx   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Natursyn

Vi skal i dette forløb undersøge, hvordan forholdet mellem mennesker og naturen ændrer sig gennem historien. Vi skal se, hvordan litteratur fra middelalderen, den litteraturhistoriske periode Romantikken og Romantismen  og nutiden interesserer sig for dette forhold.

Læste tekster

Folkevise: Elverhøj.
H.C. Andersen: Klokken (1845)
Adam Oehlenschläger: Fædrelands-sang (1819)
H. C. Andersen: Skyggen (1847)
Steen Steensen Blicher: Præludium (1838)
Theis Ørntoft: Det er forvirrende tider (2014)


Faglig viden og kompetencer. Du skal på baggrund af forløbet kunne:  
demonstrere viden om folkeviser og anvende denne i analyse og fortolkning
demonstrere viden om romantikken som litterær periode
redegøre for kendetegn ved økokritik
anvende faglige begreber i analysen af lyrik og epik

Forløbets faglige begreber
Ridderviser
Trylleviser
Genretræk i folkeviser
Folkevisens komposition: Eksposition, Transformation, Konsekvens
Universalromantik
Nyplatonismen
Organismetanken
Romantismen
Antropocentrisme og økocentrisme

Baggrundstekster:
Tekster og opgaver i forbindelse med forløbet ligger her: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1BgEFMq5qzNUwLSX3ma6AZapNBn2oQD-s

Folkeviser: https://litthist.systime.dk/?id=135

Se kapitlet om den litteraturhistoriske periode romantikken her: https://litthist.systime.dk/?id=124

Om Nyplatonismen: https://litthist.systime.dk/?id=158
Idealismen som livssyn: https://litthist.systime.dk/?id=157
Universalromantik: Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen:  https://litthist.systime.dk/?id=159
Romantismen og dobbeltgængermotivet: https://litthist.systime.dk/?id=165

Uddybende tekst om romantikken

Videoer, der præsenterer romantikken:
- https://litthist.systime.dk/?id=124
- https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=1s.

Links til faglige analysebegreber til litterær analyse af digte
https://hbdansk.systime.dk/?id=195

Link til faglige analysebegreber til litterær analyse af epik (noveller)
https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Læsning af Katalog over katastrofer

Værklæsning
I forlængelse af læsningen af klimalitteratur stiller vi skarpt på menneskets oplevelse af afmagt og magt i relation til naturen gennem læsning af Stine Askovs roman Katalog over katastrofer.

Faglige mål
- Anvende faglige begreber i analysen af epik (roman)  

Link til analysevejledning Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa: https://hbdansk.systime.dk/?id=171

Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)

Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Litteratur fra blokken

Litteratur fra Blokken

I forløbet litteratur fra Blokken har vi har fokus på tekster,, der på forskellige måder og til forskellige historiske tider beskriver de konkrete steder, som rigtigt mange danskere – omkring 1 million mennesker - lever i nu og har gjort det siden 50’erne. Vi begynder i nutiden med et uddrag af Sara Rahmets romanuddrag Betonhjerter. I Betonhjerter præsenterer jeg-fortælleren ”den fremmede stemme”, som ser Blokken som noget, der vender sig mod sig selv, noget indadvendt, noget grimt, truende og utrygt. Jeg-fortælleren viser, at Blokken rummer andre fortællinger og opfattelser; Blokken er et sted, hvor man passer på hinanden og lever sit liv i kærlighed og tryghed. Blokken er ikke grå og skræmmende, Blokken er farverig og favnende.

Hvorfor opleves Blokken så forskelligt og har det altid været sådan?  Det skal vi undersøge ved at læse tekster, som fremstiller livet i Blokken.  
Først skal vi læse en oversigtstekst, som præsenterer Blokkens udviklingshistorie  
Derefter går vi tilbage til 60’erne og arbejder os op og tilbage til vores udgangspunkt.

Litteratur

Vi læser et uddrag af Jon Helt Haarder og Helle Egendal: Blokland – betonblokkenes litteraturhistorie. Systime 2025

Sara Rahmet: uddrag af Betonhjerter (2023)
Peter Seeberg: Braget (1962)
Morten Pape. Uddrag af Planen Prolog (2015)
Stine Askov: Uddrag af Nøjsomheden (2022)
Babak Vakili: Blokken afsnit 1 i Podcasten Generationen. https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen-2950263596000
Digt/rap fra afsnit 1 i Blokken

Faglige mål
Anvende faglige begreber i analysen og fortolkning af lyrik. Analysevejedning til lyrik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
Anvende faglige begreber i analysen og fortolkning af epik (noveller, roman og kortprosa). Se analysevejledning til epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster. Se analysevejledning til sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster: https://hbdansk.systime.dk/?id=214

Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)

Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170


Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af lyrik

Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c545
Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Rim og rytme: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
Ordenes betydning: https://hbdansk.systime.dk/?id=131, herunder
semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
Ordklasser: https://hbdansk.systime.dk/?id=197   
Digtets tone og stil: https://hbdansk.systime.dk/?id=203




Materiale til forløbet:
https://drive.google.com/drive/folders/1lQnBXoX8MDuZ3Uc8Mk1m1Gl09g1zvz2s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Det moderne og det folkelige gennembrud (Realisme)

Faglige mål
- Demonstrere viden om det moderne gennembrud som litterær periode.
- Demonstrere viden om det folkelige gennembrud/den folkelige realisme som litterær periode Demonstrere og anvende viden om realisme som skrivestil.
- Demonstrere og anvende viden om impressionisme som skrivestil og fortælleteknik.
- Anvende faglige begreber i analysen af epik/noveller og drama (sproghandlinger)
- Anvende faglige begreber i analysen af fiktionsfilm

I forløbet Det moderne gennembrud læser vi litteratur fra perioden 1870-1890.
Denne litterære periode udspringer af en kritik af samtidens litteratur som litteraturprofessor Georg Brandes fremsætter. Han efterlyser litteratur som sætter ’problemer under debat’. Litteraturen under det moderne gennembrud fokuserede på debatemner som forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirken og religionen.
Vi tager udgangspunkt i filmen Før frosten (2019) af Michael Noer, som fremstiller disse forhold i filmens fortælling. Vi læser tekster af Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Den efterfølgende litteraturhistoriske periode, det folkelige gennembrud eller den folkelige realisme (1900- 1945) etableres med forfattere, der som forfatterne fra det moderne gennembrud, benytter realisme som skrivestil, men som har samme sociale baggrund som de mennesker og det liv, de beskriver i litteraturen. Fra denne periode læser vi en tekst af Martin Andersen Nexø.  


Læste tekster

Før frosten. Instruktør. Michael Noer (2019)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879). Norsk. Værklæsning.
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1886)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En Idyl (1900)


Link til Realisme og modernisme : https://litthist.systime.dk/?id=126

Links om Det moderne gennembrud:
Introduktion til det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
Det moderne gennembruds samfund: https://litthist.systime.dk/?id=138
Livssyn og syn på litteraturen, herunder om Georg Brandes: https://litthist.systime.dk/?id=139


Links vedr. Henrik Pontoppidans forfatterskab
Henrik Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=256#c1165
Pontoppidans samfundskritik: https://litthist.systime.dk/?id=142#c299
Den realistiske skrivestil hos Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=140#c281

Links om Herman Bang og impressionisme som skrivestil  https://litthist.systime.dk/?id=140#c283

Links om folkelig realisme  
https://litthist.systime.dk/?id=172#c472

Martin Andersen Nexø: https://litthist.systime.dk/?id=1972#c475

Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)

Tomme pladser: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1219
Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170



Faglige begreber: analyse og fortolkning af levende billeder (fiktionsfilm, men også kampagnefilm, kortfilm)

Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
• Billedbeskæring
• Perspektiv
• Billedkomposition
• Kamerabevægelse
• Lyd
• Lys/skygger + farver
• Klipning

Dramaturgiske virkemidler:  https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Fremdriftsmidler: Konflikt, Identifikation og indlevelse,  Cues (clues, hints, varsler)

Faglige begreber til analysen af replikker/Drama
Sproghandlinger:  https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c638


Link til materialer: https://drive.google.com/drive/folders/1f32lzFRMEgyW8W-x0yb5U_no4LFgftPM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retorik og argumentation Del 2

Vi genoptager/genopfrisker vores forløb fra 1.g. om Retorik og argumentation.

Vi læser debatindlæg som handler om vores sprogbrug. Vores fokus er den retoriske analyse af meningsjournalistik, herunder fokus på argumenttyper. Vi arbejder også med analysens fokus på hvad og hvordan.

Vi læser Sarah Smeds tale i forbindelse med sagen om Godhavnsdrengene og Mette Frederiksens undskyldningstale.

Faglige begreber og faglige mål:
Samme som forløbet Argumentation og retorik del 1.
Argumenttyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c627
Ordvalg: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c531

Læste tekster:
Sarah Gleerup: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”. Jyllands-Posten d. 5.2. 2019. Teksten indgår i materialet til en aflevering af Den debatterende artikel.
Jesper Hansen: Er det krænkende at kalde en is Eskimo? Nordjyske.dk, 16. 7. 2020.  
Sarah Smeds tale ved undskyldningen til Godhavsdrengene. 13.8.2019.  https://www.dansketaler.dk/tale/8422

Analysevejledning til Retorisk analyse af meningsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=219
Analysevejledning til Retorisk analyse af taler: https://hbdansk.systime.dk/?id=212
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nyhedsjournalistik og oplysningstiden

I forløbet Nyhedsjournalistik læser vi artikler med henblik at undersøge den traditionelle artikels komposition (nyhedstrekanten). Derudover kigger vi på, hvilke nyhedskriterier de forskellige netaviser (Berlingske, Politiken, DR, TV2, Ekstra Bladet og BT) prioriterer.
Derudover arbejder vi med Fortællende nyhedsjournalistik og de særlige træk, der gælder for denne genre: scenisk fremstilling, dialog, Personalfortæller og talende detaljer (herunder fakta- og fiktionskoder).
Vi vender også fænomenet falsk information via sitet www.tjekdet.dk og læser om begreberne desinformation, misinformation og malinformation.
Forløbet er forbundet med forløbet retorisk og argumentation, da debatindlæg er en særlig teksttype inden for avisens genrer.

Forløbets opgaver kan findes under google site:  https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/nyhedsjournalistik?authuser=0

Faglige mål
Analyse af nyhedsartikler og fortællende journalistik med afsæt i faglige begreber (se links nedenfor)
Kendskab til moderne journalistik og de udfordringer som læseren møder; herunder falsk information.

Læste tekster

Div. nyhedsartikler på netmedier.
Fortællerende nyhedsjournalistik:
Kim Faber: Blod mod blod. Politiken, 24.4 2005.

Nyhedsartikel
'Dybt bekymrende': Lande frygter at mangle livsvigtig hiv-medicin. Ritzau/ DR.DK 7. 7. 2020  

Faglige begreber
De 5 nyhedskriterier: https://hbdansk.systime.dk/?id=c675
Nyhedstrekanten: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1288
Nyhedsjournalistikkens genrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=c686
Vinkling: https://hbdansk.systime.dk/?id=c682
Kilder: https://hbdansk.systime.dk/?id=c681
Fortællende journalistik, herunder med fokus på den tredje fortællemåde: https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Oversigt over fakta- og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
Stofområder (https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c671)
Avistyper https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c668)
Samfundsområder https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c672

Vi arbejder (kort) med oplysningstiden. Oplysningstiden har en forbindelse til vores forløb om journalistik. Dette mikroforløb fungerer derfor også som afslutning på vores journalistikforløb.

Baggrundstekster om oplysningstiden

https://litthist.systime.dk/?id=123#c982
https://litthist.systime.dk/?id=151
https://litthist.systime.dk/?id=152

Læste tekster:
Ludvig Holberg: Epistel 395.  (1749).

Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1u3ylB9vkvp6pGzRiHAH0AQVhfjy_lfGb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Autofiktion

Værklæsning: Autofiktion

Faglige mål
- Kendskab til genren autofiktion

Klassen læser Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan. Digtsamlingen betragtes som et værk i genren autofiktion.  

Baggrundsmateriale

Uddrag af Livsværk s. 15-17. (Afsnittene Litteratur og traumer, Barndommens land og Offer, bøddel og medløber.)   
Om autofiktion: https://litthist.systime.dk/?id=294#c1502
Relevante afsnit
- Autofiktion
- Hovedstolen
- Autofiktionens dobbelthed
- Autofiktionens autenticitet
- Autofiktion og etik

Link til materiale: google-drev: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/17t5EGjq-_DhFsS7OmVhff6kdeTMGa27X
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Soldatens hjem (modernisme)

Soldatens hjem - fremstillinger af soldatens liv i litteratur og film

Emnet for dette forløb er krig. Her undersøger vi, hvordan krig til forskellige tider har sat sig spor i fiktive og dokumentariske tekster og således hvordan man i dansk litteratur og dokumentarfilm har forholdt sig til og fremstillet krig og dens betydning for mennesket, soldaten og samtiden.

Faglige mål
1.   Danskfaglig analyse og fortolkning af novellen og digtet som genre.
2.   At have kendskab til karakteristiske træk i modernismen, og herunder ekspressionisme, som livssyn og skrivestil og kunne anvende denne viden i analysen af tekster.
3.   At have kendskab til dokumentarfilmen som genre og kunne analysere og fortolke dokumentarfilm med hensyn til genre og filmiske virkemidler.

Vi laver tre tidsnedslag: I tiden efter 1. verdenskrig, i tiden efter 2. verdenskrig og et i vores samtid. Vi lægger ud med læsning af verdenslitteratur i oversættelse og læser Ernest Hemingways novelle Soldatens hjem (1924). Novellen forbinder sig indirekte til 1. verdenskrigs skyttegravskrig og soldatens reaktion på denne erfaring. Litteraturen i perioden omkring 1. verdenskrig var præget af ekspressionisme i sin fremstillingsform og i sit livssyn. I ekspressionismen gengives verden subjektivt ud fra antagelsen om, at der ikke findes en fælles objektiv virkelighed at skrive om. Den indre subjektive virkelighed præger sproget, som bryder med den genkendelige virkelighed. (jf. modernisme som skrivestil). Som et eksempel på ekspressionistisk litteratur læser vi Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Modernisme og modernitetserfaringen, dvs. oplevelsen af mangel på mening med livet og at være fremmede i verden toner frem (igen) efter afslutningen på 2. verdenskrig. Vi læser her Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947) som et eksempel på efterkrigstidsmodernisme. Derefter læser vi et digt af Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967) trykt i Politiken 11. juni 1967 som reaktion på Seksdageskrigen i Mellemøsten i juni 1967. Endelig laver vi en værklæsning af dokumentarfilmen Armadillo af Janus Metz fra 2010. Filmen følger en række soldater, der er sendt til Afghanistan

Link til baggrundstekst, tekster og arbejdsspørgsmål til tekster: https://drive.google.com/drive/folders/1mmz9NaBCR9UGJuLosIdHxQTBXCh9Dr_6

   
Læste tekster
Ernest Hemingway: Soldatens hjem (1924).
Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/tom-kristensen-landet-atlantis?authuser=0

Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947)
Link til google-site:https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/martin-a-hansen-soldaten-og-pigen?authuser=0

Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967)
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/klaus-rifbjerg-støvlerne?authuser=0

Armadillo. Instruktør Janus Metz (2010). (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/armadillo)
Link til Google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/dokumentarfilm-armadillo-3e?authuser=0

10 min. uddrag af Den hemmelige krig(Christoffer Guldbrandsen) med fokus på den dybdeborende  dokumentar

Baggrundstekst: Kompendium til forløb om film.
Kompendiet indeholder afsnit som fortæller om
- Tiden om 1. verdenskrig
- 1. verdenskrig og ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
- Ekspressionistisk stil https://litthist.systime.dk/?id=171#c462
- Den litteraturhistoriske kontekst: ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=264#c1200
- Forfatteren Tom Kristensen (1893-1974) https://litthist.systime.dk/?id=264#c1199
- Tiden omkring 2. verdenskrig. Efterkrigsmodernisme (1945-1960). Kulturpessimisme og generationsmodsætninger
- Heretica https://litthist.systime.dk/?id=173#c483
- Eksistentialisme: https://litthist.systime.dk/?id=173#c489
- Forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015): https://litthist.systime.dk/?id=268#c1229


Links til analysen af dokumentarfilm
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222 med fokus på følgende faglige begreber
Billedbeskæring: ultranær, nær, halvnær, halvtotal, supertotal
Perperspektiv: frøperspektiv, normalperspektiv og fugleperspektiv
billedkomposition: dybdekomposition, fladekomposition
Kamerabevægelser: panorering, tilt, travelling, håndholdt kamera
Lyd: synkron og asynkon lyd
Klipning: Kontinuitetsklipning, montage, krydsklipning, parallelklipning og klipperytme

Dramaturgiske virkemidler
Til dokumentarfilm: bølgemodellen https://hbdansk.systime.dk/?id=559
Til fiktionsfilm: Berettermodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c735
Fremdriftsmidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740

Dokumentarfilm som genre
Kreativ bearbejdning af virkeligheden: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c743
Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745
Dokumentarfilmtyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c744 med fokus på den observerende dokumentar: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c996
Brugen af fiktionskoder og faktakoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1435


Links til analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Novellen som genre: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171.
Vejledning til analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195Teori om metaforer: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c533
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme: valg i (kærligheds)relationer

I dette forløb er eksistentialisme som livssyn og grundtemaer i litteraturen vores afsæt for de tekster, vi læser. Eksistentialisme handler – forenklet sagt - om at mennesket realiserer sig selv gennem sin valg og handlinger. I forløbet læser vi tekster, som omhandler individets tilvalg og fravalg af i (kærligheds)relationer.   


Faglige mål
At have kendskab til eksistentialisme som livssyn og grundtemaer i eksistentialistisk litteratur og kunne anvende denne viden i analyse af litteratur og medier.
At kunne analysere og fortolke epik og lyrik med danskfaglige begreber
At kunne analysere og tolke podcast med særligt fokus på lyd
At kunne analysere kortfilm med afsæt i tre-aktermodellen, aktantmodellen, konflikt, Raskins parametre og filmiske virkemidler

Læste tekster
Babak Vakili: Familien før alt (Podkast). 20222. DR.
Karen Blixen. Ringen. 1958
Johannes V. Jensen. På Memphis Station. 1906
Svensk kortfilm: Da Elvis kom på besøg: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000034540
Helle Helle: En stol for lidt (1996)


Baggrundsmateriale til eksistentialisme
Papir om Eksistentialisme s.1-6: Introduktion til eksistentialisme

Materiale til analysen af podcast
Podcasten https://hbdansk.systime.dk/?id=290
Et personligt og intimt rum: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1677
Oversigten over forskellige typer af podcast: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1678
Personfortællingen: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1680
Spændingsskabende fremdriftsmidler https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=290&L=0#c1685
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1694
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1693
Lyd: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1688   
Musik: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1690

Materiale til analyse af kortfilm
Tre-aktermodellen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/tre-akter-modellen
Filmiske virkemidler: ]https://hbdansk.systime.dk/?id=222, herunder fremdrift og spænding: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Aktantmodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=241#c907
Raskins parametre: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/eksistentialisme?authuser=0

Link til materialer om minimalisme som skrivestil
Helle Helle: https://litthist.systime.dk/?id=273#c1266
Om Minimalisme: https://litthist.systime.dk/?id=273#c1267
Oversigt over punkter til minimalisme: Minimalisme (Litteraturens veje).pdf

Links til analysevejledninger
Analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Analyse af lyrik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195

NB: Om tendenser i nyere litteratur:  https://litthist.systime.dk/?id=294#c1501 og temaer https://litthist.systime.dk/?id=295 (knytter sig også til forløbet om autofiktion, litteratur fra blokken,  DHO-forløbet om migrationsforløb og litteratur på kanten af virkeligheden.

Link til materiale google-site: https://drive.google.com/drive/folders/16wjWbq_2JgzxA3OON2gRc9mw1hvmyt7R
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/eksistentialisme?authuser=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler

Ordnet.dk

Google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025?usp=sharing

Systime: Brug kun link fra undervisningsbeskrivelsen til at tilgå materialer, også de bøger du har på Systime.
• Håndbog til dansk
• Litteraturhistorien

Google-drev: Download alt dit materiale fra Drev.

Minlæring: https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer