Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Marianne Dreyer Johansen
|
|
Hold
|
e 2023 Dansk A (1e DA, 2e DA, 3e DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Retorik og argumentation (del 1)
I forløbet Retorik og argumentation arbejder vi med tekster, der relaterer sig til sagen om Godhavnsdrengene. Vi arbejder med den daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemanns debatindlæg, som debatterer om staten skal give en undskyldning til Godhavnsdrengene. Dernæst analyserer vi statsminister Mette Frederiksens tale, hvori hun giver en undskyldning på statens vegne til Godhavnsdrengene. Vi indleder analyserne med at se en dokumentar om Godhavnsdrengene, så vi har en fælles baggrundsviden at trække på, når vi skal analysere de to tekster.
Faglige mål
- At kunne udpege centrale synspunkter i en tekst
- At kunne analysere en opinionstekst med fokus på argumentation: Argumentationens opbygning (Toulmin), argumenttyper og ordvalgsargumentation og sproglige virkemidler
- Analysere taler med fokus på genre, retoriske virkemidler og argumentation
- Anvende faglige begreber i analysen af taler
- Anvende faglige begreber i analysen af tekster inden for meningsjournalistik
Faglige begreber:
Argumentation, Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614
Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
Redegørelse
Talegenrer: lejlighedstale, den politiske tale, den informerende tale: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c606
Appelformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
Ciceros pentagram https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c607
Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c545
Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
Denotation og konnotation: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c517
Ordvalgsargumenter: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c629
Læste tekster
Karen Ellemann: Derfor siger staten ikke undskyld. Berlingske d. 19.4 2016
Mette Frederiksens: Undskyldningstale 13. august 2019
Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1ABqEIucisYs1jzxriKAl0oAV5BJZMS-D
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DHO-forløb: Indvandring til DK/Migration
Vi skal i vores DHO-forløb arbejde med emnet Indvandringen til Danmark.
I danskfaget forstår vi indvandring som migration. Vi tager udgangspunkt i bogen ’Litteratur med udsyn’. Her defineres begrebet migration ”som mennesker, der bevæger sig fra ét sted til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje”. Nøgleord fra indledningen til bogen
• Migration
• Migrationslitteratur eller indvandrerkultur
• Hvad er migrationslitteratur
• Push-Pull faktorer
Vi læser tekster skrevet af børn/børnebørn/efterkommere af indvandrere eller flygtninge med fokus på de migrationsidentiteter, migrationserfaringer og migrationsudfordringer, der kommer til udtryk i teksterne.
I alle tekster undersøger vi, hvordan forskellige aspekter (sider) af migrationserfaringer fremstilles i teksten.
Baggrundslitteratur
Thor Gustafsson m.fl.: Litteratur med udsyn. Migration. (2016) s. 12, 13-15,16, 18-19, 21.
Læste tekster
Tom Kristensen m.fl.: Uledsaget (2022). Grafisk fremstilling,
Alen Meskovic Gensyn (2009) (digt)
Jonas Hassen Khemiri: Uddrag af Et øje rødt (2003) (Roman)
Hisham Zaman (instr.): Bawke (2005) (kortfilm)
Halfdan Pisket: Dansker (uddrag. Fra Litteratur med udsyn)
Link til materialer i google-drev: https://drive.google.com/drive/folders/1szTRfCpzThoJMzC_5byPRChxxfRHaiI6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
https://hbdansk.systime.dk/?id=240#c882
-
Plan: Referat af de forskellige fortællinger: Dagens tekst
-
Lektier
-
Migration.pdf
-
Arbejde med Alen Meskovic Gensyn.docx
-
Alen Meskovic.pdf
-
Vi tager hul på vores dansk-historieforløb. Du skal hjemme læse om begrebet migration. Du skal kun læse de afsnit i teksten, som er markeret med parenteser. Hold øje med side 12, 13-15,16, 18-19, 21. Det lyder af meget, men der drejer sig om 4 sider
-
Migration.pdf Arbejde med Alen Meskovic Gensyn.docx Alen Meskovic.pdf
-
Du skal hjemme
-
Individuel skriveopgave 29.1 2024. Digtet Gensyn .docx
-
Afsnit
-
Lektier: Vi skal læse et uddrag af Jonas Hassen Khemiris roman 'Et øje rødt'. Som lektier skal du læse om forfatteren Jonas Hassen Khemiri: Om Jonas Hassen Khemiri.pdf
-
Jonas Hassen Khemiri Et øje rødt.pdf
-
Arbejdsspørgsmål Khemiri.pdf
-
Plan:
-
Arbejdsspørgsmål til Et øje rødt.docx
-
Lektier: Du skal hjemme læse om det faglige begreb personkarakteristik: https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c479.
-
Mangler du at læse uddraget af Et øje rødt, skal du også læse det hjemme: Jonas Hassen Khemiri Et øje rødt.pdf
-
Om Jonas Hassen Khemiri.pdf
-
Læseskabelon til Et øje rødt.docx
-
Arbejdsspørgsmål til kortfilmen Bawke.docx
-
På modulet skal vi arbejde med et uddrag af den grafiske roman 'Dansker', som handler om James Pisket.
-
På modulet læser vi teksten: Halfdan Pisker.pdf og besvarer arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål til Halfdan Pisket.docx
-
Du skal hjemme (eller i bussen eller andre steder, hvor det passer dig) lytte til Prologen og afsnit 1-3 af podcasten 'Generationen' af Babak Vakili.
-
På modulet:
-
DHOFORLØB 1e.docx
-
Plan: Du skal arbejde med den/de tekster, som du vil bruge til DHO'en
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
På kanten af virkeligheden: Fantastisk litteratur
Vi skal i forløbet På kanten af virkeligheden: Fantastisk litteratur læse tekster, der tager udgangspunkt i et realistisk univers, men hvor det realistiske på forskellige måder bliver udfordret af det overnaturlige. Vi læser folkeeventyret Kong Lindorm og noveller fra samlingen Mørkets egne (2005) af Charlotte Weitzes værklæsning.
Læste tekster
Charlotte Weitze Mørkets egne (2005) med fokus på novellerne Skatten, Griskhed og Mørke cyklister.
Faglig viden og kompetencer. Du skal på baggrund af forløbet kunne:
demonstrere viden om realismens stiltræk
demonstrere viden om litteratur, der udfordrer det realistiske univers (Den fantastiske litteratur)
demonstrere viden om folkeeventyret som genre
Forløbets faglige begreber
Aktantmodellen
Komposition med fokus på
- fortællingen og historien https://hbdansk.systime.dk/?id=155#c830
- hjem-ude-hjem (fx folkeeventyret)
- kontraktmodellen (folkeeventyr)
- Modsætninger og tematisk analyse
Baggrundstekster til forløbet
Link til modulets materialer: https://drive.google.com/drive/folders/178CSpx6XApLrqkC_YAcjHFoZ_lVwZkBx
Om folkeeventyr som genre: Lektie til modulet. Læs hjemme om folkeeventyr
Realisme og afvigelser: Realisme og afvigelser .docx
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Skriftlighed 2.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Litteratur fra blokken
Litteratur fra Blokken
I forløbet litteratur fra Blokken har vi har fokus på tekster,, der på forskellige måder og til forskellige historiske tider beskriver de konkrete steder, som rigtigt mange danskere – omkring 1 million mennesker - lever i nu og har gjort det siden 50’erne. Vi begynder i nutiden med et uddrag af Sara Rahmets romanuddrag Betonhjerter. I Betonhjerter præsenterer jeg-fortælleren ”den fremmede stemme”, som ser Blokken som noget, der vender sig mod sig selv, noget indadvendt, noget grimt, truende og utrygt. Jeg-fortælleren viser, at Blokken rummer andre fortællinger og opfattelser; Blokken er et sted, hvor man passer på hinanden og lever sit liv i kærlighed og tryghed. Blokken er ikke grå og skræmmende, Blokken er farverig og favnende.
Hvorfor opleves Blokken så forskelligt og har det altid været sådan? Det skal vi undersøge ved at læse tekster, som fremstiller livet i Blokken.
Først skal vi læse en oversigtstekst, som præsenterer Blokkens udviklingshistorie
Derefter går vi tilbage til 60’erne og arbejder os op og tilbage til vores udgangspunkt.
Litteratur
Vi læser et uddrag af Jon Helt Haarder og Helle Egendal: Blokland – betonblokkenes litteraturhistorie. Systime 2025
Sara Rahmet: uddrag af Betonhjerter (2023)
Peter Seeberg: Braget (1962)
Morten Pape. Uddrag af Planen Prolog (2015)
Stine Askov: Uddrag af Nøjsomheden (2022)
Babak Vakili: Blokken afsnit 1 i Podcasten Generationen. https://www.dr.dk/lyd/p3/generationen-2950263596000
Digt/rap fra afsnit 1 i Blokken
Faglige mål
Anvende faglige begreber i analysen og fortolkning af lyrik. Analysevejedning til lyrik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
Anvende faglige begreber i analysen og fortolkning af epik (noveller, roman og kortprosa). Se analysevejledning til epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster. Se analysevejledning til sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster: https://hbdansk.systime.dk/?id=214
Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)
Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170
Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af lyrik
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c545
Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Rim og rytme: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
Ordenes betydning: https://hbdansk.systime.dk/?id=131, herunder
semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
Ordklasser: https://hbdansk.systime.dk/?id=197
Digtets tone og stil: https://hbdansk.systime.dk/?id=203
Materiale til forløbet:
https://drive.google.com/drive/folders/1lQnBXoX8MDuZ3Uc8Mk1m1Gl09g1zvz2s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Skriftlighed 3.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det moderne og det folkelige gennembrud (Realisme)
Faglige mål
- Demonstrere viden om det moderne gennembrud som litterær periode.
- Demonstrere viden om det folkelige gennembrud/den folkelige realisme som litterær periode Demonstrere og anvende viden om realisme som skrivestil.
- Demonstrere og anvende viden om impressionisme som skrivestil og fortælleteknik.
- Anvende faglige begreber i analysen af epik/noveller og drama (sproghandlinger)
- Anvende faglige begreber i analysen af fiktionsfilm
I forløbet Det moderne gennembrud læser vi litteratur fra perioden 1870-1890.
Denne litterære periode udspringer af en kritik af samtidens litteratur som litteraturprofessor Georg Brandes fremsætter. Han efterlyser litteratur som sætter ’problemer under debat’. Litteraturen under det moderne gennembrud fokuserede på debatemner som forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirken og religionen.
Vi tager udgangspunkt i filmen Før frosten (2019) af Michael Noer, som fremstiller disse forhold i filmens fortælling. Vi læser tekster af Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Den efterfølgende litteraturhistoriske periode, det folkelige gennembrud eller den folkelige realisme etableres med forfattere, der som forfatterne fra det moderne gennembrud, benytter realisme som skrivestil, men som har samme sociale baggrund som de mennesker og det liv, de beskriver i litteraturen. Fra denne periode læser vi en tekst af Martin Andersen Nexø.
Læste tekster
Før frosten. Instruktør. Michael Noer (2019)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879). Norsk. Værklæsning.
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1886)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En Idyl (1900)
Link til Realisme og modernisme : https://litthist.systime.dk/?id=126
Links om Det moderne gennembrud:
Introduktion til det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
Det moderne gennembruds samfund: https://litthist.systime.dk/?id=138
Livssyn og syn på litteraturen, herunder om Georg Brandes: https://litthist.systime.dk/?id=139
Links vedr. Henrik Pontoppidans forfatterskab
Henrik Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=256#c1165
Pontoppidans samfundskritik: https://litthist.systime.dk/?id=142#c299
Den realistiske skrivestil hos Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=140#c281
Links om Herman Bang og impressionisme som skrivestil https://litthist.systime.dk/?id=140#c283
Links om folkelig realisme
https://litthist.systime.dk/?id=172#c472
Martin Andersen Nexø: https://litthist.systime.dk/?id=1972#c475
Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)
Tomme pladser: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1219
Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170
Faglige begreber: analyse og fortolkning af levende billeder (fiktionsfilm, men også kampagnefilm, kortfilm)
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
• Billedbeskæring
• Perspektiv
• Billedkomposition
• Kamerabevægelse
• Lyd
• Lys/skygger + farver
• Klipning
Dramaturgiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Fremdriftsmidler: Konflikt, Identifikation og indlevelse, Cues (clues, hints, varsler)
Faglige begreber til analysen af replikker/Drama
Sproghandlinger: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c638
Link til materialer: https://drive.google.com/drive/folders/1f32lzFRMEgyW8W-x0yb5U_no4LFgftPM
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Retorik og argumentation Del 2
Vi genoptager/genopfrisker vores forløb fra 1.g. om Retorik og argumentation.
Vi læser debatindlæg som handler om vores sprogbrug. Vores fokus er den retoriske analyse af meningsjournalistik, herunder fokus på argumenttyper. Vi arbejder også med analysens fokus på hvad og hvordan.
Vi læser Sarah Smeds tale i forbindelse med sagen om Godhavnsdrengene og Mette Frederiksens undskyldningstale.
Faglige begreber og faglige mål:
Samme som forløbet Argumentation og retorik del 1.
Argumenttyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c627
Ordvalg: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c531
Læste tekster:
Sarah Gleerup: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”. Jyllands-Posten d. 5.2. 2019. Teksten indgår i materialet til en aflevering af Den debatterende artikel.
Jesper Hansen: Er det krænkende at kalde en is Eskimo? Nordjyske.dk, 16. 7. 2020.
Sarah Smeds tale ved undskyldningen til Godhavsdrengene. 13.8.2019. https://www.dansketaler.dk/tale/8422
Analysevejledning til Retorisk analyse af meningsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=219
Analysevejledning til Retorisk analyse af taler: https://hbdansk.systime.dk/?id=212
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Nyhedsjournalistik og oplysningstiden
I forløbet Nyhedsjournalistik læser vi artikler med henblik at undersøge den traditionelle artikels komposition (nyhedstrekanten). Derudover kigger vi på, hvilke nyhedskriterier de forskellige netaviser (Berlingske, Politiken, DR, TV2, Ekstra Bladet og BT) prioriterer.
Derudover arbejder vi med Fortællende nyhedsjournalistik og de særlige træk, der gælder for denne genre: scenisk fremstilling, dialog, Personalfortæller og talende detaljer (herunder fakta- og fiktionskoder).
Vi vender også fænomenet falsk information via sitet www.tjekdet.dk og læser om begreberne desinformation, misinformation og malinformation.
Forløbet er forbundet med forløbet retorisk og argumentation, da debatindlæg er en særlig teksttype inden for avisens genrer.
Forløbets opgaver kan findes under google site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/nyhedsjournalistik?authuser=0
Faglige mål
Analyse af nyhedsartikler og fortællende journalistik med afsæt i faglige begreber (se links nedenfor)
Kendskab til moderne journalistik og de udfordringer som læseren møder; herunder falsk information.
Læste tekster
Div. nyhedsartikler på netmedier.
Fortællerende journalistik:
Kim Faber: Blod mod blod. Politiken, 24.4 2005.
Nyhedsartikel
'Dybt bekymrende': Lande frygter at mangle livsvigtig hiv-medicin. Ritzau/ DR.DK 7. 7. 2020
Faglige begreber
De 5 nyhedskriterier: https://hbdansk.systime.dk/?id=c675
Nyhedstrekanten: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1288
Nyhedsjournalistikkens genrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=c686
Vinkling: https://hbdansk.systime.dk/?id=c682
Kilder: https://hbdansk.systime.dk/?id=c681
Fortællende journalistik, herunder med fokus på den tredje fortællemåde: https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Oversigt over fakta- og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
Stofområder (https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c671)
Avistyper https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c668)
Samfundsområder https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c672
Vi arbejder (kort) med oplysningstiden. Oplysningstiden har en forbindelse til vores forløb om journalistik. Dette mikroforløb fungerer derfor også som afslutning på vores journalistikforløb.
Baggrundstekster om oplysningstiden
https://litthist.systime.dk/?id=123#c982
https://litthist.systime.dk/?id=151
https://litthist.systime.dk/?id=152
Læste tekster:
Ludvig Holberg: Epistel 395. (1749).
Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1u3ylB9vkvp6pGzRiHAH0AQVhfjy_lfGb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Autofiktion
Værklæsning: Autofiktion
Faglige mål
- Kendskab til genren autofiktion
Klassen læser Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan. Digtsamlingen betragtes som et værk i genren autofiktion.
b]Baggrundsmateriale[/b]
Uddrag af Livsværk s. 15-17. (Afsnittene Litteratur og traumer, Barndommens land og Offer, bøddel og medløber.)
Om autofiktion: https://litthist.systime.dk/?id=294#c1502
Relevante afsnit
- Autofiktion
- Hovedstolen
- Autofiktionens dobbelthed
- Autofiktionens autenticitet
- Autofiktion og etik
Link til materiale: google-drev: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/17t5EGjq-_DhFsS7OmVhff6kdeTMGa27X
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Soldatens hjem (modernisme)
Soldatens hjem - fremstillinger af soldatens liv i litteratur og film
Emnet for dette forløb er krig. Her undersøger vi, hvordan krig til forskellige tider har sat sig spor i fiktive og dokumentariske tekster og således hvordan man i dansk litteratur og dokumentarfilm har forholdt sig til og fremstillet krig og dens betydning for mennesket, soldaten og samtiden.
Faglige mål
1. Danskfaglig analyse og fortolkning af novellen og digtet som genre.
2. At have kendskab til karakteristiske træk i modernismen, og herunder ekspressionisme, som livssyn og skrivestil og kunne anvende denne viden i analysen af tekster.
3. At have kendskab til dokumentarfilmen som genre og kunne analysere og fortolke dokumentarfilm med hensyn til genre og filmiske virkemidler.
Vi laver tre tidsnedslag: I tiden efter 1. verdenskrig, i tiden efter 2. verdenskrig og et i vores samtid. Vi lægger ud med læsning af verdenslitteratur i oversættelse og læser Ernest Hemingways novelle Soldatens hjem (1924). Novellen forbinder sig indirekte til 1. verdenskrigs skyttegravskrig og soldatens reaktion på denne erfaring. Litteraturen i perioden omkring 1. verdenskrig var præget af ekspressionisme i sin fremstillingsform og i sit livssyn. I ekspressionismen gengives verden subjektivt ud fra antagelsen om, at der ikke findes en fælles objektiv virkelighed at skrive om. Den indre subjektive virkelighed præger sproget, som bryder med den genkendelige virkelighed. (jf. modernisme som skrivestil). Som et eksempel på ekspressionistisk litteratur læser vi Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Modernisme og modernitetserfaringen, dvs. oplevelsen af mangel på mening med livet og at være fremmede i verden toner frem (igen) efter afslutningen på 2. verdenskrig. Vi læser her Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947) som et eksempel på efterkrigstidsmodernisme. Derefter læser vi et digt af Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967) trykt i Politiken 11. juni 1967 som reaktion på Seksdageskrigen i Mellemøsten i juni 1967. Endelig laver vi en værklæsning af dokumentarfilmen Armadillo af Janus Metz fra 2010. Filmen følger en række soldater, der er sendt til Afghanistan
Link til baggrundstekst, tekster og arbejdsspørgsmål til tekster: https://drive.google.com/drive/folders/1mmz9NaBCR9UGJuLosIdHxQTBXCh9Dr_6
Læste tekster
Ernest Hemingway: Soldatens hjem (1924).
Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/tom-kristensen-landet-atlantis?authuser=0
Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947)
Link til google-site:https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/martin-a-hansen-soldaten-og-pigen?authuser=0
Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967)
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/klaus-rifbjerg-støvlerne?authuser=0
Armadillo. Instruktør Janus Metz (2010). (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/armadillo)
Link til Google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3e-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/dokumentarfilm-armadillo-3e?authuser=0
10 min. uddrag af Den hemmelige krig(Christoffer Guldbrandsen) med fokus på den dybdeborende dokumentar
Baggrundstekst: Kompendium til forløb om film.
Kompendiet indeholder afsnit som fortæller om
- Tiden om 1. verdenskrig
- 1. verdenskrig og ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
- Ekspressionistisk stil https://litthist.systime.dk/?id=171#c462
- Den litteraturhistoriske kontekst: ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=264#c1200
- Forfatteren Tom Kristensen (1893-1974) https://litthist.systime.dk/?id=264#c1199
- Tiden omkring 2. verdenskrig. Efterkrigsmodernisme (1945-1960). Kulturpessimisme og generationsmodsætninger
- Heretica https://litthist.systime.dk/?id=173#c483
- Eksistentialisme: https://litthist.systime.dk/?id=173#c489
- Forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015): https://litthist.systime.dk/?id=268#c1229
Links til analysen af dokumentarfilm
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222 med fokus på følgende faglige begreber
Billedbeskæring: ultranær, nær, halvnær, halvtotal, supertotal
Perperspektiv: frøperspektiv, normalperspektiv og fugleperspektiv
billedkomposition: dybdekomposition, fladekomposition
Kamerabevægelser: panorering, tilt, travelling, håndholdt kamera
Lyd: synkron og asynkon lyd
Klipning: Kontinuitetsklipning, montage, krydsklipning, parallelklipning og klipperytme
Dramaturgiske virkemidler
Til dokumentarfilm: bølgemodellen https://hbdansk.systime.dk/?id=559
Til fiktionsfilm: Berettermodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c735
Fremdriftsmidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Dokumentarfilm som genre
Kreativ bearbejdning af virkeligheden: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c743
Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745
Dokumentarfilmtyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c744 med fokus på den observerende dokumentar: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c996
Brugen af fiktionskoder og faktakoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1435
Links til analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Novellen som genre: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171.
Vejledning til analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195Teori om metaforer: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c533
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249066224",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249066224",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249066224"
}