Holdet f 2023 Dansk A - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marianne Dreyer Johansen
Hold f 2023 Dansk A (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation (del 1)
Titel 2 DHO-forløb: Indvandring til DK/Migration
Titel 3 Oplysningstiden
Titel 4 Skriftlighed 2g
Titel 5 Nyhedsjournalistik
Titel 6 Litteratur fra blokken
Titel 7 Romantikken
Titel 8 Skriftlighed 3.g
Titel 9 Det moderne og det folkelige gennembrud (Realisme)
Titel 10 Retorik og argumentation Del 2
Titel 11 Autofiktion som genre (Værklæsning)
Titel 12 Soldatens hjem (Modernisme)
Titel 13 Eksistentialisme: valg i (kærligheds)relationer
Titel 14 Hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation (del 1)

I forløbet Retorik og argumentation arbejder vi med tekster, der relaterer sig til sagen om Godhavnsdrengene. Vi arbejder med den daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemanns debatindlæg, som debatterer om staten skal give en undskyldning til Godhavnsdrengene. Dernæst analyserer vi statsminister Mette Frederiksens tale, hvori hun giver en undskyldning på statens vegne til Godhavnsdrengene. Vi indleder analyserne med at se en dokumentar om Godhavnsdrengene, så vi har en fælles baggrundsviden at trække på, når vi skal analysere de to tekster.

Faglige mål
- At kunne udpege centrale synspunkter i en tekst
- At kunne analysere en opinionstekst med fokus på argumentation: Argumentationens opbygning (Toulmin), argumenttyper og ordvalgsargumentation og sproglige virkemidler
- Analysere taler med fokus på genre, retoriske virkemidler og argumentation
- Anvende faglige begreber i analysen af taler  
- Anvende faglige begreber i analysen af tekster inden for meningsjournalistik   

Faglige begreber
Argumentation, Toulmins argumentationsmodel: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c614
Påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning
Redegørelse
Talegenrer: lejlighedstale, den politiske tale, den informerende tale: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c606
Appelformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c612
Ciceros pentagram https://hbdansk.systime.dk/?id=204#c607
Sproglige billeder: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c545
Sproglige figurer: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Semantiske felter: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c519
Denotation og konnotation: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c517
Ordvalgsargumenter: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c629

Læste tekster
Karen Ellemann: Derfor siger staten ikke undskyld. Berlingske d. 19.4 2016
Mette Frederiksens: Undskyldningstale 13. august 2019

Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1ltDBBevlq5zJ06zBDNODrAOys9xCod9T
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb: Indvandring til DK/Migration

Vi skal i vores DHO-forløb arbejde med emnet indvandringen til Danmark.  

I danskfaget forstår vi indvandring som migration. Vi tager udgangspunkt i bogen ’Litteratur med udsyn’. Her defineres begrebet migration ”som mennesker, der bevæger sig fra ét sted til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje”. Nøgleord fra indledningen til bogen
• Migration
• Migrationslitteratur eller indvandrerkultur
• Hvad er migrationslitteratur
• Push-Pull faktorer

Vi læser tekster skrevet af børn/børnebørn/efterkommere af indvandrere eller flygtninge med fokus på de migrationsidentiteter, migrationserfaringer og migrationsudfordringer, der kommer til udtryk i teksterne.  
I alle tekster undersøger vi, hvordan forskellige aspekter (sider) af migrationserfaringer fremstilles i teksten.   

Læste tekster
Alen Meskovic: Gensyn (2009)
Jonas Hassen Khemiri af Et øje rødt (2003)
Halfdan Pisket af Dansker (2016)
Babak Vakili: af Genererationen. Afsnit 4: Babak fra Danmark. DR. 2021


Baggrundslitteratur
T. Gustafsson, A.K. Kristensen og P. Keldsen: Litteratur med udsyn. 2016. Uddrag af afsnittet Migration

Faglige begreber

Den grafiske roman
1. Billedanalysens tre niveauer Det denotative niveau, Det konnotative niveau, Det tekstlige niveau)
2. Beskæring  
3. Komposition
4. Synsvinkel (fugleperspektiv, frøperspektiv, normalperspektiv)
5. Fortællerforhold

Analyse af lyrik: se vejledningen i Håndbog til dansk.
Analyse af epik: se vejledningen i Håndbog til dansk.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oplysningstiden

Forløb: Oplysningstiden

Faglige mål

At have kendskab til livssyn i oplysningstiden, herunder begreberne fornuft, rationalisme, deismen, censur
At have kendskab til genren Epistel, Komedien og Den fantastisk-filosofiske rejseroman.
At kunne analysere og fortolke epistler med afsæt i faglige begreber fra forløbet om argumentation og retorik.

I forløbet arbejder vi med Oplysningstiden som litterær periode. Som optakt til arbejdet ser vi fiktionsfilmen En kongelig affære. Endvidere læser vi om det livssyn, der præger oplysningstiden. Vi læser forskellige tekster, der dækker oplysningstidens genrer: Epistel, Komedien og Den fantastisk-filosofiske rejseroman.

Læste tekster
Ludvig Holberg: ”Epistel 395” (om censur) (1749)
Ludvig Holberg: Uddrag af ”Jean de France” 1722
Ludvig Holberg: Uddrag af ’Niels Klims underjordiske rejse” (1741)

Baggrundsmateriale
”Kompendium til Oplysningstiden”. Her finder man baggrundsteksten og læste tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Nyhedsjournalistik

I forløbet Nyhedsjournalistik læser vi artikler med henblik at undersøge den traditionelle artikels komposition (nyhedstrekanten). Derudover kigger vi på, hvilke nyhedskriterier de forskellige netaviser (Berlingske, Politiken, DR, TV2, Ekstra Bladet og BT) prioriterer. Derudover arbejder vi med Fortællende nyhedsjournalistik og de særlige træk, der gælder for denne genre: scenisk fremstilling, dialog, Personalfortæller og talende detaljer (herunder fakta- og fiktionskoder). Vi vender også fænomenet falsk information via sitet www.tjekdet.dk og læser om begreberne desinformation, misinformation og malinformation.

Faglige mål
Analyse af nyhedsartikler og fortællende journalistik med afsæt i faglige begreber (se links nedenfor)
Kendskab til journalistikkens ide og metoder, herunder begrebet Nyhedskredsløbet
Kendskab til moderne journalistik og de udfordringer som læseren møder; herunder falsk information (desinformation, misinformation og malinformation)

Faglige begreber
De 5 nyhedskriterier: https://hbdansk.systime.dk/?id=c675
Nyhedstrekanten: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1288
Nyhedsjournalistikkens genrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=c686
Vinkling: https://hbdansk.systime.dk/?id=c682
Kilder: https://hbdansk.systime.dk/?id=c681
Fortællende journalistik, herunder med fokus på den tredje fortællemåde: https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Oversigt over fakta- og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1213
Stofområder (https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c671)
Avistyper https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c668)
Samfundsområder https://hbdansk.systime.dk/?id=218#c672
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Litteratur fra blokken

I forløbet Litteratur fra Blokken har vi har fokus på tekster, der på forskellige måder beskriver de konkrete steder, som rigtigt mange danskere – omkring 1 million mennesker - lever i nu og har gjort det siden 50’erne. Vi læser som værk Sara Rahmehs roman Betonhjerter.
I Betonhjerter præsenterer jeg-fortælleren ”den fremmede stemme”, som ser Blokken som noget, der vender sig mod sig selv, noget indadvendt, noget grimt, truende og utrygt. Jeg-fortælleren viser, at Blokken rummer andre fortællinger og opfattelser; Blokken er et sted, hvor man passer på hinanden og lever sit liv i kærlighed og tryghed. Blokken er ikke grå og skræmmende, Blokken er farverig og favnende. Andre blikke på Blokken gives i et uddrag fra Morten Pape Planen (Prolog), Babak Vakili og Yahya Hassan  

Baggrundstekst
Overblik over Blokkens historie. Jon Helt Haarder  og Helle Egendal. Blokland: betonblokkens litteraturhistorie. Systime.


Tekster
Sara Rahmet: Betonhjerter (2023) (værk)
Morten Pape: Prolog af Planen 2015
Babak Vakili: Digtet P fra Podcasten Blokken. 202. DR.  
Yahaya Hassan: Langdigt (2013)


Faglige begreber
Se vejledning i Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Analyse af tekstens indhold:
Motiv: https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c471
Konflikt: https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c475
Karakteristik af personer: https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c479

Analyse af tekstens form
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Forskellige kompositionsmodeller: https://hbdansk.systime.dk/?id=155#c484.
Fortæller og synsvinkel: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tematik og perspektiv: https://hbdansk.systime.dk/?id=170

Sproglig stilistisk analyse af litterære tekster: https://hbdansk.systime.dk/?id=214


Den litteraturhistoriske ramme for teksterne:
Det 21. århundredes litteratur. Fokus på samfund og hverdag.  
https://litthist.systime.dk/?id=295
Realisme https://litthist.systime.dk/?id=170#c1611
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikken

Romantikken

Faglige mål
Demonstrere viden om romantikken som litterær periode
Anvende faglige begreber i analysen af lyrik
Anvende faglige begreber i analysen af prosa/ eventyr

I forløbet romantikken læser vi litteratur fra perioden romantikken. I dette forløb undersøger vi, hvordan naturen fremstilles i litteratur i den litteraturhistoriske periode Romantikken.
I romantikken opfattes mennesket og naturen som forbundet i samme ånd. I denne periode opfattes naturen som det sted, hvor mennesket kan opnå en forbindelse til den højere verden. Også kærligheden og kunsten kan være vejen derhen.

Vi læser teksterne:   
H.C. Andersen Klokken (1845)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) (Langt højere Bjerge)

Baggrundstekster
Idealismen som livssyn: https://litthist.systime.dk/?id=157
Om Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen: https://litthist.systime.dk/?id=159


Videoer, der præsenterer romantikken:
- https://litthist.systime.dk/?id=124
- https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=1s.


Links til faglige analysebegreber til litterær analyse af digte https://hbdansk.systime.dk/?id=195
Links til faglige analysebegreber til analyse af epik https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Det moderne og det folkelige gennembrud (Realisme)

Faglige mål
- Demonstrere viden om det moderne gennembrud som litterær periode.
- Demonstrere viden om det folkelige gennembrud/den folkelige realisme som litterær periode Demonstrere og anvende viden om realisme som skrivestil.
- Demonstrere og anvende viden om impressionisme som skrivestil og fortælleteknik.
- Anvende faglige begreber i analysen af epik/noveller og drama (sproghandlinger)
- Anvende faglige begreber i analysen af fiktionsfilm

I forløbet Det moderne gennembrud læser vi litteratur fra perioden 1870-1890.
Denne litterære periode udspringer af en kritik af samtidens litteratur som litteraturprofessor Georg Brandes fremsætter. Han efterlyser litteratur som sætter ’problemer under debat’. Litteraturen under det moderne gennembrud fokuserede på debatemner som forholdet mellem kønnene, forskellen mellem de sociale klasser og forholdet til kirken og religionen.
Vi tager udgangspunkt i filmen Før frosten (2019) af Michael Noer, som fremstiller disse forhold i filmens fortælling. Vi læser tekster af Henrik Ibsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Den efterfølgende litteraturhistoriske periode, det folkelige gennembrud eller den folkelige realisme (1900- 1945) etableres med forfattere, der som forfatterne fra det moderne gennembrud, benytter realisme som skrivestil, men som har samme sociale baggrund som de mennesker og det liv, de beskriver i litteraturen. Fra denne periode læser vi en tekst af Martin Andersen Nexø.  


Læste tekster

Før frosten. Instruktør. Michael Noer (2019)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879). Norsk. Værklæsning.
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1886)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En Idyl (1900)


Link til Realisme og modernisme : https://litthist.systime.dk/?id=126

Links om Det moderne gennembrud:
Introduktion til det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125
Det moderne gennembruds samfund: https://litthist.systime.dk/?id=138
Livssyn og syn på litteraturen, herunder om Georg Brandes: https://litthist.systime.dk/?id=139


Links vedr. Henrik Pontoppidans forfatterskab
Henrik Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=256#c1165
Pontoppidans samfundskritik: https://litthist.systime.dk/?id=142#c299
Den realistiske skrivestil hos Pontoppidan: https://litthist.systime.dk/?id=140#c281

Links om Herman Bang og impressionisme som skrivestil  https://litthist.systime.dk/?id=140#c283

Links om folkelig realisme  
https://litthist.systime.dk/?id=172#c472

Martin Andersen Nexø: https://litthist.systime.dk/?id=1972#c475

Oversigt over danskfaglige begreber til analyse og fortolkning af epik (noveller, romaner, kortprosa)

Tomme pladser: https://hbdansk.systime.dk/?id=123#c1219
Motiv, konflikt, tid/miljø, personkarakteristik, relation mellem personerne: https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=155
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Tema og perspektivering: https://hbdansk.systime.dk/?id=170



Faglige begreber: analyse og fortolkning af levende billeder (fiktionsfilm, men også kampagnefilm, kortfilm)

Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222
• Billedbeskæring
• Perspektiv
• Billedkomposition
• Kamerabevægelse
• Lyd
• Lys/skygger + farver
• Klipning

Dramaturgiske virkemidler:  https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Fremdriftsmidler: Konflikt, Identifikation og indlevelse,  Cues (clues, hints, varsler)

Faglige begreber til analysen af replikker/Drama
Sproghandlinger:  https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c638


Link til materialer: https://drive.google.com/drive/folders/15D-3Ut05fhjxN-r0zT-vGpAF7mByTGqC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retorik og argumentation Del 2

Vi genoptager/genopfrisker vores forløb fra 1.g. om Retorik og argumentation.

Vi læser debatindlæg som handler om vores sprogbrug. Vores fokus er den retoriske analyse af meningsjournalistik, herunder fokus på argumenttyper. Vi arbejder også med analysens fokus på hvad og hvordan.

Vi læser Sarah Smeds tale i forbindelse med sagen om Godhavnsdrengene og Mette Frederiksens undskyldningstale.

Faglige begreber og faglige mål:
Samme som forløbet Argumentation og retorik del 1.
Argumenttyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c627
Ordvalg: https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c531

Læste tekster:
Sarah Gleerup: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser”. Jyllands-Posten d. 5.2. 2019. Teksten indgår i materialet til en aflevering af Den debatterende artikel.
Jesper Hansen: Er det krænkende at kalde en is Eskimo? Nordjyske.dk, 16. 7. 2020.  
Sarah Smeds tale ved undskyldningen til Godhavsdrengene. 13.8.2019.  https://www.dansketaler.dk/tale/8422

Analysevejledning til Retorisk analyse af meningsjournalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=219
Analysevejledning til Retorisk analyse af taler: https://hbdansk.systime.dk/?id=212
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Autofiktion som genre (Værklæsning)

Værklæsning: Autofiktion

Faglige mål
- Kendskab til genren autofiktion

Klassen læser Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan. Digtsamlingen betragtes som et værk i genren autofiktion.  

Baggrundsmateriale
Uddrag af Livsværk s. 15-17. (Afsnittene Litteratur og traumer, Barndommens land og Offer, bøddel og medløber.)   

Om autofiktion: https://litthist.systime.dk/?id=294#c1502
Relevante afsnit
- Autofiktion
- Hovedstolen
- Autofiktionens dobbelthed
- Autofiktionens autenticitet
- Autofiktion og etik

Link til materiale: https://drive.google.com/drive/folders/1wAYqtOodHiBbDF4ZYsp20bVmgEn3F9fj
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Soldatens hjem (Modernisme)

Soldatens hjem - fremstillinger af soldatens liv i litteratur og film

Emnet for dette forløb er krig. Her undersøger vi, hvordan krig til forskellige tider har sat sig spor i fiktive og dokumentariske tekster og således hvordan man i dansk litteratur og dokumentarfilm har forholdt sig til og fremstillet krig og dens betydning for mennesket, soldaten og samtiden.

Faglige mål
1.   Danskfaglig analyse og fortolkning af novellen og digtet som genre.
2.   At have kendskab til karakteristiske træk i modernismen, og herunder ekspressionisme, som livssyn og skrivestil og kunne anvende denne viden i analysen af tekster.
3.   At have kendskab til dokumentarfilmen som genre og kunne analysere og fortolke dokumentarfilm med hensyn til genre og filmiske virkemidler.

Vi laver tre tidsnedslag: I tiden efter 1. verdenskrig, i tiden efter 2. verdenskrig og et i vores samtid. Vi lægger ud med læsning af verdenslitteratur i oversættelse og læser Ernest Hemingways novelle Soldatens hjem (1924). Novellen forbinder sig indirekte til 1. verdenskrigs skyttegravskrig og soldatens reaktion på denne erfaring. Litteraturen i perioden omkring 1. verdenskrig var præget af ekspressionisme i sin fremstillingsform og i sit livssyn. I ekspressionismen gengives verden subjektivt ud fra antagelsen om, at der ikke findes en fælles objektiv virkelighed at skrive om. Den indre subjektive virkelighed præger sproget, som bryder med den genkendelige virkelighed. (jf. modernisme som skrivestil). Som et eksempel på ekspressionistisk litteratur læser vi Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Modernisme og modernitetserfaringen, dvs. oplevelsen af mangel på mening med livet og at være fremmede i verden toner frem (igen) efter afslutningen på 2. verdenskrig. Vi læser her Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947) som et eksempel på efterkrigstidsmodernisme. Derefter læser vi et digt af Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967) trykt i Politiken 11. juni 1967 som reaktion på Seksdageskrigen i Mellemøsten i juni 1967. Endelig laver vi en værklæsning af dokumentarfilmen Armadillo af Janus Metz fra 2010. Filmen følger en række soldater, der er sendt til Afghanistan

Læste tekster
Ernest Hemingway: Soldatens hjem (1924).
Tom Kristensens digt Landet Atlantis (1920).
Link til google-site :  https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/tom-kristensen-landet-atlantis?authuser=0

Martin A. Hansen Soldaten og Pigen (1947)
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/martin-a-hansen-soldaten-og-pigen?authuser=0

Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967)
Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/klaus-rifbjerg-støvlerne?authuser=0

Armadillo. Instruktør Janus Metz (2010). (https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/armadillo)
Link til Google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/soldatens-hjem-fremstillinger-af-soldaten-i-litteratur-og-film/klaus-rifbjerg-støvlerne?authuser=0

10 min. uddrag af Den hemmelige krig(Christoffer Guldbrandsen) med fokus på den dybdeborende  dokumentar

Baggrundstekst: Kompendium til forløb.
Kompendiet indeholder afsnit som fortæller om
- Tiden om 1. verdenskrig
- 1. verdenskrig og ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=171#c461
- Ekspressionistisk stil https://litthist.systime.dk/?id=171#c462
- Den litteraturhistoriske kontekst: ekspressionisme https://litthist.systime.dk/?id=264#c1200
- Forfatteren Tom Kristensen (1893-1974) https://litthist.systime.dk/?id=264#c1199
- Tiden omkring 2. verdenskrig. Efterkrigsmodernisme (1945-1960). Kulturpessimisme og generationsmodsætninger
- Heretica https://litthist.systime.dk/?id=173#c483
- Eksistentialisme: https://litthist.systime.dk/?id=173#c489
- Forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015): https://litthist.systime.dk/?id=268#c1229


Links til analysen af dokumentarfilm
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222 med fokus på følgende faglige begreber
Billedbeskæring: ultranær, nær, halvnær, halvtotal, supertotal
Perperspektiv: frøperspektiv, normalperspektiv og fugleperspektiv
billedkomposition: dybdekomposition, fladekomposition
Kamerabevægelser: panorering, tilt, travelling, håndholdt kamera
Lyd: synkron og asynkon lyd
Klipning: Kontinuitetsklipning, montage, krydsklipning, parallelklipning og klipperytme

Dramaturgiske virkemidler
Til dokumentarfilm: bølgemodellen https://hbdansk.systime.dk/?id=559
Til fiktionsfilm: Berettermodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c735
Fremdriftsmidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740

Dokumentarfilm som genre
Kreativ bearbejdning af virkeligheden: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c743
Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c745
Dokumentarfilmtyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c744 med fokus på den observerende dokumentar: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c996
Brugen af fiktionskoder og faktakoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1435


Links til analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Novellen som genre: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1171.
Vejledning til analyse af epik : https://hbdansk.systime.dk/?id=195Teori om metaforer: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c533

Link til materialer: https://drive.google.com/drive/folders/1bjqnbvFZTEAihKwvWzFx_VWK7ljuiQt8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme: valg i (kærligheds)relationer

I dette forløb er eksistentialisme som livssyn og grundtemaer i litteraturen vores afsæt for de tekster, vi læser. Eksistentialisme handler – forenklet sagt - om at mennesket realiserer sig selv gennem sin valg og handlinger. I forløbet læser vi tekster, som omhandler individets tilvalg og fravalg af i kærlighedsrelationer.   

I forbindelse med læsningen af Helle Helle har vi fokus på modernisme som skrivestil. (se link til materialer nedenfor)


Faglige mål
At have kendskab til eksistentialisme som livssyn og grundtemaer i eksistentialistisk litteratur og kunne anvende denne viden i analyse af litteratur og medier.
At kunne analysere og fortolke epik og lyrik med danskfaglige begreber
At kunne analysere og tolke podcast med særligt fokus på lyd
At kunne analysere kortfilm med afsæt i tre-aktermodellen, konflikt, Raskins parametre, aktantmodellen og filmiske virkemidler
At have kendskab til minimalisme som skrivestil  

Læste tekster
Folkevise: Ebbe Skammelsøn
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (1829)
Johannes V. Jensen: På Memphis Station
Karen Blixen. Ringen (1958)
Babak Vakili: Familien før alt (Podkast). DR
Svensk kortfilm: Da Elvis kom på besøg: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000034540
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Helle Helle: En stol for lidt (1996)

Baggrundsmateriale til eksistentialisme
Papir om Eksistentialisme s.1-6
Baggrundsviden om folkeviser: https://litthist.systime.dk/?id=135

Materiale til analysen af podcast
Podcasten https://hbdansk.systime.dk/?id=290
Et personligt og intimt rum: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1677
Oversigten over forskellige typer af podcast: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1678
Personfortællingen: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1680
Spændingsskabende fremdriftsmidler https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Komposition: https://hbdansk.systime.dk/?id=290&L=0#c1685
Fremstillingsformer: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1694
Fortæller: https://hbdansk.systime.dk/?id=290#c1693
Lyd: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1688  
Musik: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1690

Materiale til analyse af kortfilm
tre-aktermodellen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/tre-akter-modellen
Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=222, herunder fremdrift og spænding: https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740
Aktantmodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=241#c907
Raskins parametre: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/eksistentialisme-tilvalg-og-fravalg-i-kærlighedsrelationer?authuser=0

Link til materialer om minimalisme som skrivestil
Helle Helle: https://litthist.systime.dk/?id=273#c1266
Om Minimalisme: https://litthist.systime.dk/?id=273#c1267
Oversigt over punkter til minimalisme: Minimalisme (Litteraturens veje).pdf

Om den klassiske novelle: https://litthist.systime.dk/?id=189
Om den moderne novelle: https://litthist.systime.dk/?id=189

NB: Om tendenser i nyere litteratur:   https://litthist.systime.dk/?id=294#c1501 og temaer https://litthist.systime.dk/?id=295 (knytter sig også til forløbet om autofiktion, litteratur fra blokken og DHO-forløbet om migrationsforløb

Links til analysevejledninger
Analyse af epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Analyse af lyrik: https://hbdansk.systime.dk/?id=195

Link til google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025/start/3f-forløb/eksistentialisme-tilvalg-og-fravalg-i-kærlighedsrelationer?authuser=0
Link til materialer: https://drive.google.com/drive/folders/1YMuLkYqPHxb6RlXa5JdhWxTVTEC5jLWw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler

Ordnet.dk

Google-site: https://sites.google.com/kg.dk/dansk-2025?usp=sharing

Systime: Brug kun link fra undervisningsbeskrivelsen til at tilgå materialer, også de bøger du har på Systime.
• Håndbog til dansk
• Litteraturhistorien

Google-drev: Download alt dit materiale fra Drev.

Minlæring: https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer