Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Broberg
Hold a 2023 Historie A (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Danmark og Grønland
Titel 2 Forløb 2: Romerriget - at vælte et demokrati
Titel 3 Forløb 3: Drømmen om Amerika
Titel 4 Forløb 4: Verdenskrige og ideologikamp
Titel 5 5: Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 Forløb 5: Hvordan blev Danmark til Danmark?
Titel 7 Forløb 7: Kina - Riget i midten
Titel 8 Forløb 8: Hekse, magi, reformation og renæssance
Titel 9 Forløb 9: Styreformer og magt (kronologi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Forløb 2: Romerriget - at vælte et demokrati

Forløbet om Romerriget er en indgang til antik historie, med fokus på styreformer og udviklingen heraf. Dertil inddrages også viden om Athen og Sparta. Forløbet har bl.a. fokus på Cæsar, og trækker tråde til det 20. århundrede samt nutiden ift. arven fra Romerriget - herunder berøres Benito Mussolinis vej til magten, fascismen, samt nutidige Giorgia Meloni. Eleverne arbejder især i denne forbindelse med begreberne struktur og aktør, samt historiebrug.

Der er arbejdet med forskellige materialetyper, herunder også populærkultur som TV-serier og film (både dokumentar og fiktion) - herunder bl.a. med fokus på historiebrug.

Bryld, C., 2020. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk>
- 1. Det gamle Grækenland, "Den græske polis fra -750 til -300", "Kvindens stilling" og "Tyranni, aristokrati, demokrati" (4,2 NS)
- 2. Romerriget, (2,1 NS)

Kristian Jepsen Steg. På Sporet af Romerriget. Lindhart og Ringhof (2015). s. 39-43, 48-49, 51-53, 111-113 (9 NS)


Indledning af Villy Søvndal til "Demosthenes' filippiske taler Hagl over Hellas": Laursen, Simon, and Villy Søvndal. “INDLEDNING TIL DE FILIPPISKE TALER.” In Demosthenes’ Filippiske Taler: Hagl over Hellas, 13–26. Aarhus University Press, 2018. (2,1 NS)


Tre myter om Roms tilblivelse:
- http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/MytenomRomsgrundlggelse_280383_pete455r.pdf (Historiefaget.dk udgives af Clio Online - i dag Alinea. Forfatter og år er ikke angivet, men sitet blev lanceret 2011, og filnavnet tyder på at forfatteren hedder Peter.)
- Anne-Birgitte Larsson, http://www.annasromguide.dk/personer/romulusogremusmereperson.html
- Christian Gorm Tortzen, Danmarks naionalleksikon, "Romulus og Remus": http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Romerske_skikkelser_og_begreber/Romulus_og_Remus

https://www.dr.dk/nyheder/udland/hundredvis-af-heilende-maend-hyldede-afdoede-fascister-i-rom-nu-kraeves-der-en
Carlsen, J., 2015. Romerrigets historie. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://romerrigetshistorie.systime.dk> "Symbol", (1,8 NS)

Kilder:
- Perikles gravtale ifølge Thukydid (Aksel Damsgård Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 91-93.) (1,2 NS)
- Demosthenes 1. Filipiske Tale, fra Laursen, Simon, and Villy Søvndal. “DEN FØRSTE FILIPPISKE TALE.” In Demosthenes’ Filippiske Taler: Hagl over Hellas, 27–42. Aarhus University Press, 2018. (3 NS)
- Polyb om romernes statsforfatning: Polybius. Findes i: Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. S. 85-86. Oversat af Ole Jastrup. (1,2 NS)
- Cæsars “Gallerkrigene” i Kristian Jepsen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof (2015) s. 44. (1 NS)
- Cicero "13. Fillippiske tale", (2,6 NS)
- Res Gestæ. Augustus erindringer i Kristian Jepsen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof (2015) s. 55-56 (1,5 NS)

Podcast: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-meloni-og-mussolini-rimer-historien-11032215442 (60 minutter)

Tv-serie: "How to become a tyrant" (2021) episode 1-2

Tv-serie: "Rome" (2005) episode 1

Romerrigets historie på 14 minutter: https://youtu.be/qn00BHa7UcU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Drømmen om Amerika


Skelnen mellem begivenheder og løbende udviklinger. Diskursanalyse.
Frontier-myten. Fokus på tilblivelsen af kolonierne, uafhængighedskrigen og den amerikanske borgerkrig. Etnocentrisk og eurocentrisk historieskrivning.

Derudover er forløbet indgået i et flerfagligt samarbejde med klassens studieretningsfag, musik. Hertil er der arbejdet med historiebrug i musicalen "Hamilton", hvor eleverne bl.a. har undersøgt historiebrug, samt undersøgt i hvor høj en grad, "Hamilton" har anvendt faghistorie. Dertil har eleverne arbejdet med remediering af kilder ved udarbejdelsen af en rap-battle med King George og Boston Tea Party med udgangspunkt i relevant kildemateriale.

Frederiksen, P., 2025. VORES VERDENSHISTORIE. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk>
"Den amerikanske revolution" i Kapitel 10 - Oplysningstiden: Revolutionernes kraft (8,6 NS)
"Kapitel 15: Drømmen om Amerika" (35,8 NS)

Dokumentaren "USA's historie" Af Renny Bartlett, History Channel 2010, afsnit 1 (52 minutter)
Hamilton Musical 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Verdenskrige og ideologikamp

Forløbet har til formål at introducere eleverne Europæisk historie i første halvdel af det 20. århundrede med fokus på verdenskrige og ideologikamp.

Dette forløb fokuserer på årsager til 1. og 2. verdenskrigsudbrud, hvor vi i forbindelse med 1. verdenskrig har fokuseret på hvordan nationalisme, imperialisme og alliancer i datidens Europa har kunnet påvirke krigens udbrud. Herunder har eleverne arbejdet med forskellige teorier vedrørende årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud - i korte træk.
Dertil har eleverne arbejdet med ideologier som socialisme og nazisme (liberalisme og fascisme introduceret i tidligere forløb) med fokus på bl.a. den russiske revolution.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med den nazistiske ideologi, med fokus på diskursanalyse, historiebrug og propaganda.

I det følgende er forløbets pensum opgivet i sekundærlitteratur og kilder.

SEKUNDÆR LITTERATUR (34 NS)
Bryld, C., 2019. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk>
Kapitel 2: Første verdenskrig
- "Krigsudbruddet i 1914" (1,2 NS)
- "Storpolitik i Europa" (1 NS)
- "Hvorfor brød krigen ud" (0,6 NS)

- "Krigens forløb og dens omkostninger"  (1,4 NS)
- "Freden - idéer og virkelighed" (1,6 NS)
- "Nationalitetsprincippet og folkeforbundet" (2 NS)
- "Genforeningen i 1920" (0,7 NS)

Frederiksen, P., 2025. VORES VERDENSHISTORIE. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk>
Kapitel 17: Ideologiernes kamp
- "Rusland: Proletariatets diktatur" (1,2 NS)
- "Tyskland: Nazismens ideologi" (2,6 NS)
- "Føreren og Folket" - "undervisningen" (0,6 NS)
Kapitel 11: Ideologiernes tid
- "Socialismen" (1,9NS)

Paldam, Camilla Skovbjerg, Mellemkrigstiden : litteratur, billedkunst, historie, økonomi, systime 2006. s. 30-35 + 159-164 (10 NS)

Grubb m.fl, Overblik. Verdenshistorien i korte træk. Gyldendal 2008. Bind 2, s. 148-156 (9 NS)


Video:
Den russiske revolution - https://www.youtube.com/watch?v=iCylfLZ-vkM (20 minutter)
Dokumentar:
"Det nye Tyskland" fra serien "En verden i krig" - udgiver DR2 2008 (52 minutter)


KILDER (16 NS):
M1:
- "Den tyske kejser Wilhelm i tale til Rigsdagen d. 4. august 1914" Henning Poulsen: Aschehougs Verdenshistorie. Bind 13. Aschehoug, 1982. s. 17. (0,4 NS)
- "Premierminister Asquiths tale i Underhuset, 6. august 1914" Henning Poulsen: Aschehougs Verdenshistorie. Bind 13. Aschehoug, 1982. s. 19. (0,3 NS)
- "A. J. P. Taylor: Første Verdenskrig, 1963" A. J. P. Taylor: The First World War. H. Hamilton, 1963. s. 12-15. Oversat af Carl-Johan Bryld. (3,4 NS)
- "Fritz Fischer: Greb efter verdensmagten, 1961" - Fritz Fischer: Griff nach der Weltmacht. Droste, 1967. s. 32-33, 46-47. Oversat af Carl-Johan Bryld. (2,6 NS)
- "Herfried Münkler: Den store krig, 2013" - Herfried Münkler: Der Grosse Krieg. Rowohlt, 2013. s. 96-101. Oversat af Carl-Johan Bryld. (2,7 NS)

M3:
Versaillestraktaten, uddrag af fredstraktaten med Tyskland 18. juni 1919

M4:
"Georges Clemenceau til den polske præsident Paderewski, 24. juni 1919" - Philip Longworth: The Making of Eastern Europe. Palgrave Macmillan, 1997. s. 99. Oversat af Carl-Johan Bryld.

M5:
- "Lenin om demokrati og stat" - Frederiksen, P., 2025. VORES VERDENSHISTORIE. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk> (1,1 NS)

M6:
- "Uddrag af det kommunistiske manifest" Frederiksen, P., 2025. VORES VERDENSHISTORIE. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk> (1 NS)

M8:
"Rigsborgerloven" i Vores verdenshistorie, kap 17, (0,3 NS)
"Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære" i Vores verdenshistorie, kap 17, (0,7 NS)

M9:
Fra Bryld, C., 2019. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk> kapitel 5, "Tekster, billeder og tabeller" --> "vejen til krig"
- Hitler i "Mein kampf" 1925, uddrag (0,2 NS)
- Premierminister Chamberlain i Underhuset efter Münchenaftalen d. 3. oktober 1938 (0,3 NS)
- Den konservative Winston Churchill i Underhuset d. 5. oktober 1938 (0,2 NS)

M10:
https://www.youtube.com/watch?v=BlUld1yXKRo (Tokio Jokio)
https://www.youtube.com/watch?v=BhL5gUWj6Wo (Daffy the commando)
(Looney toones)
"Historieundervisningens mål" https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=298 (0,1 NS)

I alt: 50 NS

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Holocaust og andre folkedrab

Dette forløb tager udgangspunkt i materialet på folkedrab.dk

Der er fokus på, hvordan folkedrab defineres, FN og i særdeleshed holocaust. I forløbet er der arbejdet med teorier om, hvorfor/hvordan folkedrab opstår og hvem folkedrabets aktører er.

Der er arbejdet med historiefaglige begreber som historiebrug, og vi har i forløbet også undersøgt, hvordan folkedrab fremstilles i populærkultur gennem arbejdet med to spillefilm.

Derudover har eleverne også arbejdet selvstændigt med andre folkedrab (herunder Sovjetunionen i 1930’erne, Cambodja 1975-1979, Rwanda 1994, Bosnien 1992-1995, Irak 1988).


Artikler fra folkedrab.dk
- "Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen": https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
- "Udryddelseslejrene": https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
- "Menneskerettighederne og Holocaust": https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust#toc-arbejdssp-rgsmal
"Nürnberglovene" - https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
- "Antisemitisme i Europa og Tyskland":  https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
- https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
- "antisemitiske fjendebilleder" - https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
- "folkedrabets aktører": https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer
- "Hvad er folkedrab" https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab


Kilder:
- ”Dramatiske øjeblikke" – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946”: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946

- "Gersteinrapporten" - om et besøg til Belzec: Karl Christian Lammers "Vejen til Auschwitz", 2000, Gyldendal Uddannelse ss. 87-88. Afsnittet (1) er egen oversættelse fra "NS-Vernichtungslager im Spiegel deutsche Strafprozesse: Belzec, Sobibor, Treblinka, Chelmno" redigeret af Adalbert Rückerl, München, 1977, ss. 64-65, hentet: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp

- Sam Itzkowitz describes the gas chambers in Auschwitz:
interview:  1991 March 03, hentet: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz

- "Restriktioner mod tyske jøder 1933-1942" - se https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til-historieundervisningen-restriktioner-rettigheder-holocaust

- "FN's verdenserklæring om menneskerettighederne" 1948

- Uddrag af Victor Klemperers LTI - Det Tredje Riges sprog i Henning Vangsgaards oversættelse. tekst og tale forlag 2010. Reclam Verlag.


Film:
- "Hotel Rwanda" (2004)
- "The zone of interest" (2024)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Hvordan blev Danmark til Danmark?

Hvordan blev Danmark til Danmark? I dette forløb undersøges vikingetiden og den tidlige middelalder med fokus på, hvordan Danmark bliver til.

Der kommer særligt til at være fokus på begrebet "tendens" i forhold til arbejdet med det historiske kildemateriale. Derudover vil vi gennem både synkrone og diakrone historiografiske analyser komme ind på, hvordan historien nedfældes forskelligt både i samtid og eftertid.

Kongemagt og religion er de centrale temaer i forløbet.

Indhold:
- "Vølvens varsel" - udstilling på Nationalmuseet
- Historien om Danmark (DR) - https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373

- Niels Hybel, “Det danske riges tilblivelse”, Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 71-77. Lektie
- Anders S. Dobat, “Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark”, Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 64-65.
- Lasse Sonne, “Nordisk religion og overgangen til Kristendommen”, Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 83-90

Kildemateriale:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 968) (i Widukinds Sachserkrønike, s. 122-123. På dansk ved J.P. Jacobsen. Selskabet for Historiske Kildeskrifters Oversættelse 1910.)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o. 1075) (i Arendse & Johnny Thiedecke: De danske vikinger, side 107. Pantheon 2003.)


Grundbogsmateriale:
Jensen, P.S., Olsen, K.R., Søndberg, O. og Frederiksen, P., 2022. 2. Vikingetiden, 800-1050. I Grundbog til Danmarkshistorien. [iBog] Aarhus: Systime. 5 NS

Jensen, P.S., Olsen, K.R., Søndberg, O. og Frederiksen, P., 2022. 3. Middelalderen, 1050-1500. I Grundbog til Danmarkshistorien. [iBog] Aarhus: Systime. 6,3 NS

Iversen, K. og Pedersen, U.N., 2025. Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid. I DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL. [iBog] København: Columbus. 4 NS

Heebøl-Holm og Steg, På sporet af Middelalderen, Praxis. Kapitel 1-3






Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Kina - Riget i midten

Forløbet har sit fokus på Kinas moderne historie i det 20. århundrede, men beskæftiger også med dynastiernes Kina og europæisk kolonisering om imperialisme.

Eleverne arbejder med begreberne historiebrug, idealistisk og materialistisk historiesyn, aktør, struktur, etnocentrisk og eurocentrisk historiesyn.

Der er fokus på Kinas relation (eller manglende) med omverdenen.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering

Fremstillingstekst:
Holmgaard et al.: Kina. Systime, 2022
Kapitel 1-5

Kildemateriale:
(alle kilder fra Holmgaard et al.: Kina. Systime, 2022.)
Kilde 9: Lin Zexu og brevet til dronning Victoria, 1839.
Kilde 13: Mao Zedong - Om nyt demokrati, 9. januar 1940
Kilde 16 og 17: Nanjing-massakren, 1937. Øjenvidneberetninger (vidnesbyrd af Wen Sunshi og af Chen Jiashou)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Hekse, magi, reformation og renæssance

Dette forløb undersøger overgangen fra middelalder til renæssance i Danmark med særligt fokus på, hvordan reformationen ændrede hverdagen og mentaliteten for almindelige mennesker. Gennem arbejdet med hekseprocesser undersøger vi fortidens menneskesyn og de magtstrukturer, der prægede 1500- og 1600-tallet.

Særlige arbejdsformer:
Eleverne har arbejdet projektorienteret med en retssag fra 1600-tallet. Her har fokus bl.a. været på en mentalitetshistorisk analyse, og at arbejde med remediering.

Forløbsmateriale:
- Heksejagt episode 1, DR (2025) https://www.dr.dk/drtv/se/heksejagt_-farlig-magi_549765
- Historien om Danmark - Reformation og renæssance, DR (2015).

Podcast:
Trolddom, episode 2, sydvestjyske museer https://www.spreaker.com/user/12745764/trolddom02

Fremstillingstekst:
- Frederiksen, Vores Verdenshistorie, bind 2: brydningstid, Columbus (2019), kapitel 4.
- Kallestrup, Louise Nyholm; Hviid, Michael Nobel: Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet i Danmarkshistorien på lex.dk.
- Ejstrup og Grøne, Hexs - ordets og billedets magt, Vejlemuseernes Forlag, 2017. S. 11-17.
- Andersen, Historisk kernestof, Columbus (2006), s. 8-12

Kildemateriale:
- Trolddomsforordningen, 12. oktober 1617 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Trolddomsforordningen,_12._oktober_1617¨
- Retssagen om Anne Enckes i Ejstrup og Grøne, Hexs - ordets og billedets magt, Vejlemuseernes Forlag, 2017
- Retssagen om Johanne Anderskone og Anders Madsen i Ejstrup og Grøne, Hexs - ordets og billedets magt, Vejlemuseernes Forlag, 2017
- Retssagen om Maren Splids i Grønlund, Historisk Efterretning om om de i Ribe Bye
for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker, 2. udgave 1973.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Styreformer og magt (kronologi)

Dette forløb undersøger udviklingen af politisk magt og styreformer fra antikken til det moderne samfund. Der lægges særligt fokus på sammenhængen mellem religion og stat, overgangen fra enevælde til demokrati i Europa, demokratiernes skrøbelighed samt alternative magtstrukturer og personkult i Kina. Derudover drages der linjer til koloniseringen og imperialismen. Eleverne arbejder med at forbinde historiske brudflader som den franske revolution og 1849-grundloven med nutidige politiske problemstillinger.

Særlige fokuspunkter:
- Periodisering, brud, kontinuitet

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Fremstillingstekst:
- Wagner, Hans. På sporet af oplysningstiden. Lindhardt og Ringhof, 2020. Kapitel 7.

Kilder:
- Perikles gravtale ifølge Thukydid (Aksel Damsgård Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 91-93.) (1,2 NS)
- Polyb om romernes statsforfatning: Polybius. Findes i: Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. S. 85-86. Oversat af Ole Jastrup. (1,2 NS)
- Kildeuddrag fra Gesta Danorum, Saxo Grammaticus: https://heimskringla.no/wiki/Skjold_og_Gram
- Kildeuddrag fra Columbus dagbog 11-13 oktober 1492
- Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella, i Frederiksen, P. (2026). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus.
- Instrux for Grønland 1782, Den Kongelige Grønlandske Handel
- Menneskerettighedserklæringen 1789, Frankrig, i "På sporet af oplysningstiden".
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 i "På sporet af oplysningstiden".
- Uddrag af debatten i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, marts-april 1849 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Uddrag_af_debatten_i_Den_Grundlovgivende_Rigsforsamling,_marts-april_1849
- Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849
- Grundlovens 50-årsjubilæum ifølge Social-Demokraten, 6. juni 1899 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 9. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Grundlovens_50-%C3%A5rsjubil%C3%A6um_if%C3%B8lge_Social-Demokraten,_6._juni_1899
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer