Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Carsten Iskov Kopp, Lise Merrild Gram
|
|
Hold
|
d 2023 Historie A (1d HI, 2d HI, 3d HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Besættelsestidens dilemmaer - DHO
Forløbet undersøger Danmark under tysk besættelse 1940-1945 med særligt fokus på de politiske og personlige dilemmaer, som situationen skabte. Centralt i forløbet står diskussionen om samarbejdspolitikken over for den aktive modstandskamp. Eleverne arbejder med at forstå, hvordan forskellige aktører navigerede i spændingsfeltet mellem overlevelse, moral og national selvstændighed.
Kernestof & Temaer:
9. april og samarbejdspolitikken: Analyse af den danske regerings beslutning om at kapitulere og indlede et samarbejde med besættelsesmagten. Fokus på argumenterne for at skåne befolkningen og bevare dansk administration.
Hverdagsliv og tilpasning: Undersøgelse af befolkningens levevilkår og den såkaldte "kolde skulder" over for tyskerne i de første krigsår.
Modstandskampen og Augustoprøret 1943: Udviklingen fra passiv modstand til aktiv sabotage. Analyse af de begivenheder, der førte til samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29. august 1943.
Jødeforfølgelsen i Danmark: Redningen af de danske jøder i oktober 1943 og de etiske overvejelser forbundet hermed.
Krigens afslutning og retsopgøret: Fokus på befrielsen og det efterfølgende opgør med værnemagere og stikkere.
Historiefaglige metoder:
Funktionel og intentionalistisk forklaring: Analyse af, hvorfor de danske politikere handlede, som de gjorde (pres udefra vs. bevidst strategi).
Kildekritik: Anvendelse af kildekritiske værktøjer på officielle proklamationer, illegale blade og personlige beretninger fra perioden.
Dilemmaanalyse: Eleverne trænes i at identificere og vurdere historiske aktørers valgmuligheder i pressede situationer.
Grundbøger:
- Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie (s. 30-33)
- Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien (s. 192-199).
Metode:
Fokus på historiefaglig metode og opgaveskrivning (DHO).
Audiovisuelt: Filmklip og dokumentarisk materiale om besættelsens afgørende øjeblikke.
Evaluering:
Evalueringen er integreret i arbejdet med DHO, hvor eleverne har trænet selvstændig informationssøgning, kildeanalyse og historisk fremstilling. Der lægges vægt på evnen til at nuancere de historiske dilemmaer uden at dømme udelukkende ud fra eftertidens viden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Skjold, Sværd og Samfund
Forløbet undersøger det vesteuropæiske middelaldersamfund med særligt fokus på magtstrukturer, de tre stænder og kirkens dominerende rolle. Eleverne arbejder med det feudale system som ramme om menneskers livsvilkår – fra fæstebonden til lensherren. Derudover fokuseres der på ridderidealer og korstogene som både historiske begivenheder og som genstand for senere tids historiebrug i populærkulturen.
Kernestof & Temaer:
Det Feudale Samfund:
Analyse af samfundets hierarkiske opbygning. Fokus på begreberne lensherre, vasal, herremand og fæstebonde. Eleverne har arbejdet med de gensidige forpligtelser og livsvilkårene i det feudale system.
Kirken og Pavemagten:
Undersøgelse af forholdet mellem den gejstlige og verdslige magt. Fokus på pavemagtens autoritet og kirkens rolle som kulturbærende institution.
Ridderkultur og Æreskodeks:
Analyse af ridderen som den feudale kriger. Eleverne har arbejdet med ridderens idealer, udrustning og sociale position.
Korstogene:
Undersøgelse af årsagerne til korstogene, herunder Pave Urban 2.’s tale i Clermont (1095) og trubadurenes lovprisning af krigen. Fokus på konfrontationen mellem kristendom og islam i det Hellige Land.
Historiebrug:
En væsentlig del af forløbet har været at analysere, hvordan middelalderen bliver brugt og fortolket i eftertiden.
Historiefaglige metoder:
Kildeanalyse:
Arbejde med middelalderlige manuskripter, pavebreve og korstogsprædikener.
Historiebrugsanalyse:
Analyse af moderne fremstillinger af middelalderen via filmene Kingdom of Heaven (2005) og Monty Python and the Holy Grail (1975). Herunder diskussion af, hvordan USA's udenrigspolitik i 2000-tallet kan spejles i korstogsfilm.
Praktisk-kreativ formidling:
Skriveworkshop, hvor eleverne selv har forfattet en korstogsprædiken ud fra historiske scenarier og retoriske virkemidler.
Historisk empati:
Anvendelse af dilemmaspil om fæstebondens livsvilkår for at forstå historiske handlemuligheder.
Grundbøger:
- Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 2020
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, En europæisk verdenshistorie, 2019
- Kim Beck Danielsen, Ulrik Grubb, Lars Peter Visti Hansen, Karl-Johann Hemmersam, Pernille Ipsen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Kurt Villads Jensen, Brian Patrick McGuire og Peter Ørsted, Fokus 1, 2019
- Mette Marie Hartmann, Historieportalen, 2021
- Danmarkshistorien.dk
Kilder:
- Bornholms middelaldercenter - hjemmeside
- Tegning fra middelalderligt manuskrips, 1115
- Verdslig + Gejstlig pyramide
- Pave Innocens d. 3.
- Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095
- Trubadurens lovprisning af krigen
Film:
- Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005
- Monty Python and the Holy Grail, 1975
Videoer:
- Tine Dam Bendtsen - Historyslam
Supplerende literatur:
- Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi, 1997
Evaluering:
Evalueringen sker løbende gennem mundtlige fremlæggelser af de skrevne prædikener, dialogcirkler om historiebrug i film, rollespil og en afsluttende evaluering af forløbet, hvor middelalderens relevans for samtiden diskuteres.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Konfliktens Grænser: Israel/Palæstina
Forløbet undersøger rødderne til og udviklingen af konflikten mellem Israel og Palæstina. Der fokuseres på overgangen fra afkolonisering til nationalstatsdannelse, betydningen af historiske narrativer og de komplekse folkeretlige spørgsmål, der knytter sig til konflikten.
En central del af forløbet er en komparativ analyse af begrebet folkedrab, hvor Holocaust bruges som historisk sammenligningsgrundlag for at diskutere nutidige problemstillinger.
Kernestof & Temaer:
Zionisme og de tidlige rødder:
Undersøgelse af Herzls ideer og baggrunden for den jødiske indvandring til Palæstina.
FN’s delingsplan og statsdannelse:
Analyse af FN’s delingsplan (1947) og de efterfølgende krige (1948-49). Eleverne har gennem rollespil arbejdet med de diplomatiske forhandlinger og de forskellige aktørers interesser.
Grænser, krig og besættelse:
Gennemgang af de skiftende grænser (via kortanalyse) samt betydningen af 1967-krigen og FN-resolution 242.
Modstand og politiske bevægelser:
Organiseret palæstinensisk modstand gennem PLO og senere Hamas. Analyse af Oslo-aftalerne og Hamas' charter fra 1988.
Holocaust og Folkedrab:
Som baggrund for at forstå staten Israels oprettelse og de folkeretlige rammer inddrages Holocaust. Dette danner grundlag for en diskussion af FN's folkedrabskonvention og spørgsmålet: Er det, der foregår i Palæstina lige nu, folkedrab?
Identitet og etik:
Gennem film som Paradise Now (2005) undersøges de menneskelige konsekvenser og moralske dilemmaer for begge parter.
Historiefaglige metoder:
Historiebrug:
Anvendelse af historiebrugstypologi til at analysere, hvordan begge parter bruger historien til at legitimere deres krav på landområder.
Kildekritik:
Analyse af officielle dokumenter.
Komparativ analyse:
Sammenligning af det historiske folkedrab Holocaust med nutidige konflikter ud fra FN’s definitioner.
Historisk empati:
Anvendelse af dilemmaspil ("Folkedrabet på Bantikka") til at forstå svære etiske og politiske valg.
Grundbøger:
- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie, 2019
- Henrik Wiwe Mortensen, Israel - En stat i Mellemøsten, 2017
- Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, 2019
- Solvej Berlau og Stine Thuge, Vejen til folkedrab, 2023
- Sofie Lene Bak, Historieportalen, Nazisme og Holocaust, 2021
Kilder:
- Israels uafhængighedserklæring, 1948
- Theodor Herzel, Om den jødiske stat, 1896
- BBC News, Israel's borders explained in maps, 11. oktober 2023
- Time Magazine, What Israelis Think of the War With Hamas, Anna Gordon, 10. november 2023
- Resolution 242, 1967
- Oslo-aftalerne, 1993/1995
- Hamas Charter, 1988
- FN konvention om Folkedrab
Film:
Paradise Now, Hany Abu-Assad, 2005
Supplerende materiale:
Supplerende materiale: Udvalgte sekvenser fra dokumentaren The Gatekeepers fra 2012 med fokus på det israelske perspektiv på sikkerhed, besættelse og politisk strategi
Evaluering:
Evalueringen sker gennem elevernes deltagelse i rollespil og dilemmaspil samt deres evne til at anvende historiefaglige begreber på et komplekst og aktuelt emne. Der lægges særlig vægt på evnen til at skelne mellem historiske fakta, politiske synspunkter og folkeretlige definitioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
TF: Romantik, Nationalitet og Patriotisme
Forløbet undersøger den danske romantik og overgangen fra enevælde til demokrati (1814-1914). Der arbejdes med, hvordan en særlig dansk nationalfølelse og patriotisme blev konstrueret i kølvandet på de store nederlag (Slaget på Reden, 1864) og gennem folkelige bevægelser som højskolerne og vækkelserne. Musikalsk fokuseres der på Højskolesangbogen som et kulturelt og identitetsskabende fænomen, der binder historie og nutid sammen.
Kernestof & Temaer:
Det store perspektiv:
Wienerkongressen og "Den europæiske koncert" som ramme for fred og reaktion. Revolutionerne i 1848 og deres betydning for det danske demokrati.
National identitetsdannelse:
Grundtvig og dannelsen af en folkelig dansk identitet. Fokus på vækkelser, foreningsliv og bøndernes ændrede sociale position.
Krig og Erindring:
Krigen i 1864 som nationalt traume. Diskussion af, hvordan og hvorfor vi erindrer nederlag, og hvordan grænsedragningen har ændret sig over tid.
Tværfaglighed og Metode:
Produkt:
Udarbejdelse af en fælles Podcast, der undersøger højskolernes historie og musikkens betydning for dansk nationalisme. Her forenes historisk kontekstualisering med musikalsk analyse og formidling.
Metode: Historisk kildekritik kombineret med musikfaglig analyse af højskolesange i deres oprindelige og moderne kontekst.
Grundbøger:
- Mikkel Thrane Lassen og Jesper Skov, Den Europæiske Koncert, 2020
- Katrine Charlotte Busk, Danmark i 1800-tallet, 2023
- Christian Lund og Brian Dupont Larsen, På sporet af historien – opslagsbog til historiefagets teori og metode, 2021
- Carsten Pape, Enevældens København - historie og byvandringer, 2015
Kilder:
- Selvvalgt sang fra Højskolesangbogen
- Steen Johansens artikel "N.F.S. Grundtvig og censuren", 1957
Evaluering:
Evalueringen sker på baggrund af den tværfaglige podcast samt elevernes evne til at anlægge både historiske og musikalske synsvinkler på emnet nationalisme og romantik. Der lægges vægt på evnen til at se musikken som en aktiv medspiller i de samfundsmæssige forandringer i det 19. århundrede.
Det tværfaglige fokus
I dette forløb har vi arbejdet med, hvordan romantikken ikke blot var en kunstnerisk retning, men et politisk projekt. Ved at kombinere historiens fokus på magt og strukturer med musikkens fokus på følelser og fællesskab, får eleverne en dybere forståelse for, hvorfor vi synger "Der er et yndigt land", og hvordan musikken har været med til at definere, hvad det vil sige at være dansk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den Europæiske Imperialisme
Forløbet undersøger den europæiske ekspansion fra de store opdagelsesrejser til højimperialismen i slutningen af 1800-tallet. Der fokuseres på de økonomiske drivkræfter (merkantilisme), de politiske magtkampe mellem stormagterne og de ideologiske retfærdiggørelser af kolonistyret.
Gennem cases som Indien og "Kapløbet om Afrika" analyseres mødet mellem koloniherre og lokalbefolkning samt de langsigtede konsekvenser for den moderne verden.
Kernestof & Temaer:
Forudsætninger og Opdagelser:
Analyse af de tidlige opdagelsesrejser anført af Spanien og Portugal, samt de efterfølgende handelsimperier skabt af Nederlandene, England og Frankrig.
Økonomiske systemer:
Arbejde med merkantilisme, handel og de økonomiske forudsætninger, der gjorde Europa til verdens dominerende magtcenter.
Stormagternes Imperialisme:
En komparativ undersøgelse af de dominerende magter: Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Rusland. Fokus på Storbritannien som det førende imperium.
Ideologi og Menneskesyn:
Analyse af imperialistiske tankegange og den "civiliserende mission". Herunder brugen af kilder som "Pears Soap"-reklamen som udtryk for datidens racistiske og kulturelle hierarkier.
Kapløbet om Afrika:
Berlin-konferencen og den hurtige opdeling af det afrikanske kontinent. Mødet mellem opdagelsesrejsende og lokalbefolkningen (f.eks. Stanley og Livingstone).
Modstand og Afkolonisering:
De første tegn på kritik af imperiet og de overordnede linjer i afviklingen af kolonierne efter 2. Verdenskrig.
Historiefaglige metoder:
Billedanalyse:
Afkodning af imperialistisk propaganda gennem reklamer og verdenskort fra 1886.
Kortanalyse:
Undersøgelse af det britiske imperiums geografiske omfang og strategiske knudepunkter.
Grundbøger:
- Jakob Arendrup Nielsen, Historieportalen, Europæisk ekspansion og tilbagetrækning, 2021
Kilder:
- Stanley finder Livingstone, 1871
- Macaulay om engelsk sprog og uddannelse i Indien, 1835
- Dadabhai Naoroji, Fordele og ulemper ved det engelske styre, 1871
- Niall Ferguson, Empire: How Britain Madethe Modern World, 2003 (artikel)
Visuelt:
- Pears Soap ad, 1900-1910
- World Map of the British Empire, 1886
Film/Video:
Imperialism: Crash Course World History #35.
Evaluering:
Løbende evaluering gennem gruppebaserede arbejdsspørgsmål og kildeanalytiske øvelser. Der lægges vægt på elevernes evne til at forklare sammenhængen mellem økonomisk vinding og ideologisk retfærdiggørelse, samt deres evne til at vurdere imperialismens betydning for nutidens globale magtstrukturer.
Det britiske imperium i tal og geografi:
I undervisningen har vi anvendt kortmateriale fra 1886 for at forstå omfanget af den britiske dominans og betydningen af handelsruter til Indien.
Imperialismens ideologi:
Den civiliserende mission
Et centralt element i forløbet har været analysen af, hvordan europæerne retfærdiggjorde deres herredømme gennem begreber som "The White Man's Burden" og teknologisk overlegenhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvem "ejer" Grønland?
Forløbet undersøger de historiske og nuværende magtrelationer mellem Grønland, Danmark og stormagterne. Med udgangspunkt i spørgsmålet om "ejerskab" – både politisk, territorialt og kulturelt – analyseres overgangen fra kolonitid til modernisering og de efterfølgende sår, som processen har efterladt. Der arbejdes særligt med konstruktionen af den grønlandske identitet og de etiske konsekvenser af den danske statsmagts indgriben i det grønlandske samfund.
Kernestof & Temaer:
De tidlige møder og identitet:
Nordboernes forsvinden og mødet mellem inuitter og europæere. Herunder terminologiske diskussioner om "Inuit" vs. "Eskimo" og udviklingen af begrebet "Grønlænder".
National identitetsbygning (1900-1953):
Etableringen af landsrådene i 1908 og skiftet fra fanger- til fiskersamfund. Fokus på, hvordan en fælles national identitet blev opbygget under dansk ledelse.
Geopolitik og stormagtsinteresser:
Grønlands rolle under 2. Verdenskrig og indtrædelsen i NATO. Thule-sagen og H.C. Hansens "dobbeltspil" belyser spændingsfeltet mellem dansk suverænitet og amerikanske militærinteresser (aktualiseret ved Trumps købsønsker).
Moderniseringens pris og Spiralsagen:
Analyse af de danske myndigheders kontrol med den grønlandske befolkningstilvækst. En undersøgelse af spiralsagen som et potentielt overgreb og debatten om, hvorvidt der var tale om nødvendig sundhedspolitik eller kulturelt folkemord.
Det officielle opgør: Analyse af Mette Frederiksens officielle undskyldning til ofrene for spiralsagen som et udtryk for en moderne afkoloniseringsproces.
Historiefaglige metoder:
Kildekritik:
Anvendelse af kildekritiske principper på kildetekster.
Historiebrug:
Analyse af Knud Rasmussen som den "rigtige helt" og brugen af historiebrugstypologi til at forstå, hvordan Grønlands historie fremstilles i dag (f.eks. i serien Borgen).
Argumentationsanalyse:
Anvendelse af Toulmins argumentationsmodel på taler og kronikker vedrørende Grønlands status.
Retorisk analyse:
Grundbøger:
- Winnie Færk, Undskyld?, 2025
Kilder:
- Blogindlæg af Aviaja Lyberth Hauptmann, d. 26. sept. 2014
- Artikel, Kristligt Dagblad, Mere end ’bare’ en polarforsker: Knud Rasmussen var den rigtige helt på det rigtige tidspunkt, Ulla Poulsen, 28/5 - 2021
- Hans Hedtoft om Danmarks forhold til Grønland, 1950
- Augo Lynges tale i landsrådet, 1952
- DIIS rapport "Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-1954
- Artikel, Trump escalates plans to acquire Greenland after resident pleads: 'Denmark's using us', Andrea Margolis, Fox News, 6. januar, 2025
- Artikel, "Spiralkampagnen var ikke folkemord. Den var nødvendig", Gunnar Lauge Nielsen, Jyllands Posten, 13. februar 2025
- Mette Frederiksens undskyldningstale, 2022
Grafer:
- Webfeature: DR: Spiralkampagnen (indeholder bl.a. grafer om fødselsrater i Grønland i 1960'erne samt en oversigt over tilskud fra Danmark til Grønland fra 1960-1970)
Visuelt & Digitalt:
- Billede af Tupilakker
- DRTV: "Hvorfor Grønland"
- DRTV: Borgen, s. 1, e. 4
Evaluering:
Løbende evaluering gennem kildekritiske opgaver og matrix-opsamlinger over Grønlands statusændringer. Der lægges vægt på elevernes evne til at vurdere "ejerskabs"-begrebet fra forskellige vinkler: det juridiske, det følelsesmæssige og det historiske.
Centralt metodisk fokus:
Spiralsagen og spørgsmål om hvorvidt dette var folkedrab. I dette forløb har klassen arbejdet med at skelne mellem politisk hensigt og menneskelig konsekvens. Ved at bruge Toulmins argumentationsmodel på de lægefaglige argumenter over for de berørte kvinders vidneudsagn, har eleverne trænet evnen til at navigere i et ekstremt værdiladet historisk emne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Antikkens Rom
Forløbet undersøger Romerrigets udvikling fra en lille bystat til et verdensrige. Der lægges særligt vægt på de politiske institutioner, overgangen fra republik til kejserdømme samt de militære og sociale spændinger, der prægede riget. Eleverne arbejder med forholdet mellem myte og historie og analyserer årsagssammenhænge bag store politiske og territoriale skift.
Kernestof & Temaer:
Roms grundlæggelse og selvforståelse:
Undersøgelse af myten om Roms grundlæggelse kontra historiske fakta. Fokus på romernes egen forståelse af deres oprindelse og værdier.
Republikkens politiske system:
Analyse af magtdelingen mellem Senatet, folkeforsamlingen og de politiske embeder. Herunder klient-systemets betydning og nobilitetens dominans.
Ekspansion og krig:
De Puniske Krige med særligt fokus på Hannibal som modstander. Diskussion af romersk krigsførelse og begrebet "retfærdig krig".
Republikkens krise og fald:
Det første triumvirat og Cæsars diktatur. Overgangen fra republikansk styre til Octavians (Augustus) eneherredømme og opbygningen af principatet.
Undergang og deling:
Analyse af de indre og ydre årsager til Romerrigets fald, herunder germanerinvasioner og rigets deling.
Historiefaglige metoder:
Kildekritik:
Anvendelse af kildekritiske principper på antikke tekster, herunder Livius’ beretninger om Roms tidlige krige.
Begrebsafklaring:
Arbejde med centrale latinske og politiske termer for at forstå antikkens samfundsstruktur.
Formidling:
Eleverne har arbejdet med planchearbejde og kreative øvelser for at omsætte kompleks politisk historie til overskuelige modeller.
Grundbøger:
- Allan Ahle, Historieportalen: Romerriget, 2021
Kilder:
- Livius om retfærdig krig (Kilde 10).
- Hannibal, Jacopo Ripandas fresko fra ca. 1510
- Castro, Battle of Actium, 1672
Videoer:
- The Entire Roman Empire Timeline Explained
- Oversimplified: The First Punic War + The Second Punic War
- History Summarized: Julius Caesar and the Fall of the Republic
Emner:
Embedsmandssystemet, Latinerkrigen, Augustus’ magtposition og det geografiske overblik over rigets deling.
Evaluering:
Løbende evaluering gennem gruppearbejde (plancher) og kildeanalytiske opgaver. Der lægges vægt på elevernes evne til at forklare sammenhængen mellem Roms militære succes og dets politiske institutioner, samt evnen til at vurdere overgangen fra demokrati (i antik forstand) til diktatur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Første Verdenskrig
Forløbet undersøger årsagerne til og konsekvenserne af Første Verdenskrig med et dobbelt blik på både de storpolitiske alliancer og de sociale strukturer i det europæiske samfund (1870-1914). Der arbejdes med spændingsfeltet mellem diplomatiets sammenbrud, industrialiseret krigsførelse på Vestfronten og den menneskelige oplevelse af krigen.
Kernestof & Temaer:
Vejen mod krig:
Analyse af magtbalancen fra Wienerkongressen til Bismarcks alliancesystem. Herunder opbygningen af Tripelalliancen og Tripelententen samt de hemmelige traktater og "Willy-Nicky"-telegrammerne mellem den tyske kejser og den russiske zar.
Årsagsforklaringer (MAIN):
Systematisk arbejde med forkortelsen MAIN - Militarism, Alliances, Imperialism, Nationalism som forklaring på krigsudbruddet, herunder tysk kolonipolitik.
Samfundet før krigen/ Klassesamfundet:
En dybdegående analyse af samfundets grupperinger ca. 1870-1914. Arbejde med levevilkår for underklassen/tjenestefolk, arbejderklassen, middelklassen og overklassen.
Krigens virkelighed:
Gennemgang af Schlieffenplanens sammenbrud og overgangen til skyttegravskrig. Fokus på "Slagteriet ved Vestfronten", herunder Slaget ved Somme og de psykologiske konsekvenser for soldaterne.
Nationalisme og mobilisering:
Befolkningens reaktioner ved krigsudbruddet, herunder de frivillige fra de forskellige samfundslag og de nationale narrativer.
Historiefaglige metoder:
Historiebrug:
Anvendelse af Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi med fokus på året 1917 og krigens eftermæle.
Kildeanalyse:
Analyse af diplomatiske kilder og personlige beretninger fra fronten.
Grundbøger:
- Birgitte Thomassen, 1. Verdenskrig, 2023
- Jakob Eberhardt, Historieportalen, 1. Verdenskrig, 2021
- https://www.his2rie.dk/
Kilder:
- Wilhelm 1.’s proklamation i Versailles 18. januar 1871
- Reaktioner på Det nye tyske rige, 1871
- Triplealliancen af 1882
- Den fransk-russiske militæraftale, 1892
- The Nicky and Willy telegrams 1914
- Marinetti, Zang Tumb Tumb, 1914
- En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten, 1917
Billeder:
- Gino Severini - Armored Train in Action, 1915
- British Soldiers, Fourth Army, Guillemont, France, 6 September 1916 - The Battle of the Somme
- Førstehjælp til en såret fransk soldat ved Verdun 1916
Video/ Film:
- Metallica - One, 1988 (Klip fra filmen Johnny got his gun)
- The Effects of Shell Shock: WWI Nueroses | War Archives
- 1917, Sam Mendes, 2019
- Simple History, The First day of the Somme (1916)
Teori:
- Klas-Göran Karlssons historiebrugstypologi, 1997
- MAIN-modellen
Evaluering:
Løbende evaluering gennem diskussioner af skyldsspørgsmålet og årsagsforklaringer. Der lægges vægt på elevernes evne til at forbinde de sociale strukturer i Europa med den enorme villighed til mobilisering, samt deres evne til at analysere, hvordan diplomatiske misforståelser og faste alliancer førte til total krig.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den Kolde Krig
Forløbet analyserer den globale systemkonflikt mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, fra krigens afslutning i 1945 til Østblokkens kollaps i 1991. Der fokuseres på ideologiske forskelle, militær terrorbalance (MAD), stedfortræderkrige og diplomatiske forsøg på afspænding. Desuden undersøges, hvordan interne svagheder i det sovjetiske system førte til murens fald og en ny verdensorden.
Kernestof & Temaer:
Konfliktens fødsel:
Optakten og delingen af verden gennem Truman-doktrinen, Marshall-planen og Berlin-blokaden. Etableringen af NATO vs. Warszawapagten.
Terrorbalance og kriser:
Analyse af de mest intense konfrontationspunkter, herunder Berlinmuren og Cubakrisen. Introduktion til begrebet MAD.
Stedfortræderkrig:
Vietnamkrigen som case. Undersøgelse af dominoteorien og USA's involvering via Tonkinbugt-resolutionen. Fokus på forskellen mellem politiske motiver og krigens virkelighed.
Afspænding og nye spændinger (Détente):
Forsøg på dialog i 1970'erne ( f.eks. i SALT-aftalerne), som dog udfordres af Helsinki-aftalen, hvor menneskerettigheder (bl.a. Charter 77) bliver en intern trussel mod Østblokken.
2. Kolde Krig og systemfejl:
Sovjets invasion af Afghanistan og Reagans retoriske offensiv ("Evil Empire" og Stjernekrigsprojektet).
Tjernobyl-katastrofen som symbol på det sovjetiske systems dysfunktionalitet.
Sammenbruddet:
Gorbatsjovs reformer, murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991.
Historiefaglige metoder:
Kildekritisk analyse:
Arbejde med centrale politiske dokumenter og taler, herunder Tonkinbugt-resolutionen og Reagans "Evil Empire"-tale.
Propagandaanalyse:
Analyse af sovjetiske propagandaplakater som udtryk for ideologisk krigsførelse.
Diskursanalyse:
Arbejde med diskursanalyse af sovjetisk og amerikansk kildemateriale.
Grundbøger:
- Kai Otto von Barner, Den Kolde Krig, 2012
- Andreas Bonne Sindberg, Henrik Bonne Larsen, Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede?, 2016
- Niels Bjerre Poulsen, Vietnam – den kolde krigs slagmark 1945-1975, 2023
- Lone Gad Gunbak, Historieportalen, Diskursanalyse, 2021
Kilder:
- Kennedys tale til befolkningen 22. oktober 1962
- Tonkinbugt-resolutionen (1964)
- Præsident Reagans "Evil Empire" tale (1983)
Audiovisuelt:
- Filmklip om Berlin-luftbroen (1949)
- Kennedy's tale til befolkningen 22. oktober 1962
- Reagans tale "Evil Empire" i 1983
Centrale begreber og teorier:
- Mutually Assured Destruction/ Terrorbalancen
- Truman doktrinen
- Marchall planen
- Dannelse af NATO og Warszawa pagten
- Dominoteorien
- Glasnost
- Perestrojka
Evaluering:
Evalueringen sker løbende gennem kildekritiske øvelser og afsluttes med en opsamling i form af en matrix-analyse over hele perioden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249133016",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249133016",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249133016"
}