Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mia Anna-Lisa Freuchen Olsen
|
|
Hold
|
w 2023 Historie A (1w HI, 2w HI, 3w HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Besættelsen - DHO
Få historiske temaer i Danmark er lige så grundigt undersøgt, velbeskrevet og hyppigt formidlet som Danmark under besættelsen. Næsten paradoksalt er det dog samtidigt et af de emner, der kan afstedkomme mest uenighed, vække de stærkeste følelser og føre til mest uenighed og debat. ”Hvorfor nu det?” kan man så spørge sig selv. Den undren ligger til grund for dette forløb. Erindringen og fortolkningen af Danmarks besættelsestid er stærkt politiseret og mange aktører har siden 1945 til i dag ført erindringspolitiske kampe om at fortolke besættelsestiden.
Forløbet tager udgangspunkt i elevernes idéer om besættelsestiden. Dernæst undersøger eleverne den danske samarbejdspolitik 1940-1945. Herefter får eleverne overblik over besættelsestidens historie fra hhv. 1940-1943 og 1943-1945 med fokus på neutralitetspolitik, samarbejdspolitik, modstandsbevægelsen, fredsbesættelse og krigsbesættelse, Augustoprøret, Danmarks Frihedsråd og befrielsen.
DHO-forløbets fokus var herefter mere erindringshistorisk med fokus på kampen om fortolkningen og erindringspolitisk brug af besættelsen - her særligt med fokus på Anders Fogh Rasmussens tale samt forskellige synspunkter på Erik Scavenius’ politiske linje.
Forløbet blev afsluttet med elevernes eget dho-projekt med fokus på besættelsens dilemmaer: samarbejdspolitikkens dilemmaer eller modstansbevægelsens dilemmaer herunder tyskerpigerne eller stikkerlikvideringer (med kildekritisk læsning af artikler fra illegal presse.)
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Materialer
Kildetekster
- Staunings meddelelse om den tyske hærs indmarch i Danmark 1940.
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
- "FRIT DANMARK" april 1942, anonym kilde, illegalpresse.dk
- elevernes egne udvalgte kilder fra illegalpresse.dk
Fremstillingstekster
- Brix, Lise. 2017. Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig. (6 ns)
- Bryld, Carl-Johan. 2000. Danmark fra oldtid til nutid. Kapitel 12 "Besættelse og efterkigstid 1940-1953" s. 212-215 + 217-222
- Hansen, Erik. Ro og orden 2004. s. 17 (samarbejdspolitikkens to perioder) + 43-47 (om modstandsbevægelsen) + 146-148 (to synspunkter på Erik Scavenius)
- Thomsen, Kasper. 2018. Historiefaglig arbejdsbog. Kapitel 2.10 Erindringshistorie. Kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringspolitik, historiebevidsthed, historiebrug.
- Iversen mfl. Mellem erindring og glemsel. 2014. s. 173-178 om historie om fiktion. + s. 155-157 om befrielsen og konsensusmyten
- Olesen, Niels. 2012 Samarbejdspolitikken under besættelsen i europæisk perspektiv (1,2 ns)
- Olesen, Nies. 2012. Augustoprøret 29. august 1943 (2 ns)
Supplerende til projektarbejde:
- http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/15#/_
- https://www.bt.dk/historie/henny-er-barn-af-en-tyskerpige-hemmeligheder-og-loegne
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943
- Nielsen, Thorkny. Tyskerhåndlangere og værnemagere. 2000.
- Knusen, Peter. Den hemmelige liste. Kronik i Politiken 2002.
- Johansen, Gudrun. En stikkerlikvidering. 1943 (fra bogen Ro og Orden s. 108-110)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Industrialiseringen - arbejderkamp og kvindekamp
Forløbet undersøger Danmarks udvikling fra et landbrugsland til et moderne industrialiseret samfund. Fra styreformen enevælde til demokrati (konstitutionelt monarki) og den videre kamp om magten i samfundet.
Forløbet har følgende fokuspunkter:
- Orla Lehmann og den nationalliberale bevægelses kamp for en fri forfatning og indførelsen af Grundloven i 1849.
- 1864 - Danmark bliver et lille land
- Urbanisering og den nye arbejderklasse i byerne.
- Slaget på fælleden og arbejdernes levevilkår
- Kvindernes rettigheder og levevilkår i samfundet, herunder kampen om stemmeret.
- Borgerskabets kvinders muligheder og arbejderkvindernes muligheder og livsvilkår.
- Arbejderkampen og arbejderbevægelsen
Teoretisk fokus i forløbet: brud eller kontinuitet, periodisering (vi har også snakket om dyrkelsen af vikingetiden i 1800-tallet) samt forskellige historiesyn når det handler om diskussionen om, hvorfor industrialiseringen fandt sted i lige netop Vesten.
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestofpunkter:
-hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Forløbet har arbejdet tværfagligt med fysik med besøg på Dieselhouse og elevernes udarbejdelse af tværfaglig diskussionsafsnit. (Forberedelse til srp)
Materialer
Kilder:
- En mands erindring om sin hustru og datter fra Løkke: Familieliv i Danmark, 1986 (5 ns)
- En ufaglært kvindes erindringer fra Frederiksen mfl. Grundbog til Danmarkshistorien 2012 ( 5 ns)
- Louis Pios "Maalet er fuldt" 1872 (Danmarkshistorien.dk) ( 2ns)
- Frederik Bajer i Folketinget 1888 ( 2 ns)
- Carl Plougs tale i Landstinget 1888 (3,2 ns)
Fremstillingstekster
- Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie. 2014 s. 19-23, 26- 28 + s. 31-37
- En familie flytter til byen, Arbejdermuseet og Skoletjenesten 2010 s. 2-7
- Jensen mfl. Overblik i Danmarkshistorien. 2010. Kapitlet "Danmark bliver moderne" s. 95-99 + 100-101
- Slaget på fælleden hentet fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/ ( 2 ns)
- Perspektiver på den industrielle revolution fra “Industrialiseringen - da verden blev moderne” Forfatter: Helle Folkersen. Første udgivelsesår 2020. Ved forlaget Systime. (3,5 ns)
Dokumentarfilm;
Historien om Danmark dokumentarfilm DR "magten og folket" (60 min)
Eleverne er blevet bekendt med online ordbøger som https://ordnet.dk/ og https://sproget.dk/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vikingerne i et erindringshistorisk perspektiv
Dette forløb omhandler vikingerne og hvordan man har opfattet vikingerne i samtiden og eftertiden. I den forbindelse har eleverne arbejdet med erindringshistorie og historiebrug. Vi har undervejs i forløbet også repeteret, hvordan vi er kildekritiske i læsningen af kilder fra vikingetiden, samt opnået viden om: Søfart, samfundet i Vikingetiden, kristningen af danerne samt kvindernes rolle i perioden. Vi har udfordre nogle af de fordomme, som opstilles omkring vikingerne. Er de udelukkende barbariske, blodtørstende, aggressive væsener eller findes der også andre sider af vikingerne såsom det at være handelsmænd uden at plyndre? Vi har yderligere diskuteret periodiseringsbegrebet i forbindelse med vikingetiden og anvendt begreber som brud og kontinuitet.
Forløbet kan siges, at have to fokus.
1. En karakteristik af vikingetiden som periode
2. En analyse og vurdering af samtidens og eftertidens syn på vikinger
Forløbet søgte at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad kendetegnede vikingernes samfund?
- Hvilke opfattelser var der af vikingerne dengang og i dag?
- Hvordan har synet på vikingen ændret sig?
- Hvordan spiller vikingetiden ind i vores nationale erindringsfællesskab?
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
Materialer
Kildetekster
-Ibn Fadland, 921. Fra Vikingerne og togter. Carl Sørensen 1999.
Fremstillingstekster
- Grubb mfl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. 2005. s. 53-54
- Roesdahl Vikingetidens samfund. 0,5 side
- Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet 2013. s. 15-29 + 38-43
- (1,5 ns)
- Historieportalen. 2021. Hvornår og hvad var vikingetiden? + Vikingetiden bliver til i 1800-tallet. (5 ns)
- Lund mfl. På sporet af historien 2021. Kapitel om brud og kontinuitet. (1,5 ns.)
- Lund mfl. På sporet af historien. Uddrag fra kapitel om erindringshistorie; Kollektiv erindring, erindringsfællesskab og nationen som eksempel på et erindringsfællesskab. (1ns)
Podcast: misforståelser om vikingetiden: https://videnskab.dk/naturvidenskab/ugens-podcast-her-er-den-stoerste-misforstaaelse-om-vikingetiden (15 min)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sydafrikas historie
Gennem studier af forskellige fremstillinger og kilder, der fortæller om Sydafrikas historie før, under og efter Apartheidstyret (1948-1994), skal eleverne opnå indsigt i Apartheid ideologien, analysere hvordan ideologien blev praktiseret og bekæmpet lokalt og internationalt, hvilke konsekvenser, det havde for samfundet samt diskutere forskellige årsager til at Apartheids styret blev udviklet i Sydafrika.
Forløbet søgte at besvare følgende spørgsmål:
- hvilke årsager var der til at Apartheidstyret opstod i Sydafrika?
- Hvordan blev Apartheid bekæmpet nationalt og internationalt?
- Hvilke konsekvenser fik Apartheid for Sydafrika?
Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Sydafrikas historie – (verdens historie)
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på perioden efter 1900 og tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Materialer
Kildetekster
- Lagden kommissionens rapport 1905 (kilde 28 i Gunnarsen)
- Jordloven af 1913 (kilde 29 i Gunnarsen)
- Hendrick Verwoerd "Regeringens apartheid-politik" uddrag af tale holdt 5/12 1950 i det særlige råd for indfødte (kilde 34 Gunnarsen)
- Hvides gemte raceanlæg. Artikel fra Guardian 13/12 1966 (kilde 37 Gunnarsen)
- Sharpeville massakren (kilde 46, Gunnarsen)
- White man's burden
- Nelson Mandelas tale til Nobels Fredspris (kilde 83, Gunnarsen)
Fremstillingstekster
- Artikel fra Faktalink om Sydafrikas historie v. Malene Fenger-Grøndahl: https://drive.google.com/file/d/1RWPohF2QoF54IfBLFhwSoeESTWNJ8ndA/view?usp=drive_link s. 1-7, 9-12, 13-14, 16-19, 20-24
- Artikel om bantu hjemlande: https://www.britannica.com/topic/Bantustan
- Apartheid lovene: https://globalaktion.dk/om-global-aktion/global-aktions-historie/sydafrika-under-apartheid/hvad-var-apartheid/apartheid-lovene/
- Gunnarsen, Gorm. Sydafrikas historie. 1995. s. 16-19, 23-28 + 35-36
- Munk, Morten, 2016. Afrikas historie. afsnit 3.0 Hvid erobring + 3.2 Imperialisten og erobringen af det sydlige Afrika ( 5 ns)
- Elklit, Jørgen. 2016. ArtikelSydafrika som the rainbow nation. Myte eller realitet?
- Årsagsforklaringer i historie: Bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer, materialistisk og idealistisk historiesyn. Fra https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=276#c835 afsnit 1.5.3 (4 ns)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Holocaust og andre folkedrab
Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål som forbrydelsen rejser:
Forløbets problemstillinger
- Hvordan kunne det systematiske folkedrab lade sig gøre i Tyskland? (Det overordnede spørgsmål vi stiller igennem alle modulerne og får forskellige vinkler på)
-Folkedrab som begreb - hvornår bliver man enige om at der er tale om et folkedrab?
-At kunne redegøre for teorier, der giver et bud på hvordan folkedrab opstår - og anvende disse på Holocaust samt andre folkedrab.
-At kunne redegøre for antisemitismens historie, nazismens ideologiske fundament samt Hitlers vej til magten (og de økonomiske forhold i Tyskland i 1920’erne og 30’erne) til den videre analyse af:
-hvordan Holocaust kunne lade sig gøre i Tyskland?
-Kunne diskutere skyld og ansvar i forbindelse med Holocaust
-At kunne diskutere årsagssammenhænge i forbindelse med aktør/struktur funderede forklaringer når det kommer til ansvar/skyld spørgsmålet
Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, teorier om folkedrab, årsagsforklaringer, samt arbejdet med at udarbejde og besvare historiske problemstillinger.
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Tysklands (Europas) historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (Årsagsforklaringer - Aktør-struktur, samt partikularisme og universalisme når det kommer til gerningsmands-historieforskningen).
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Materialer:
Hvordan opstår folkedrab, tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Overblik over Stantons 10 stadier: https://drive.google.com/file/d/1W3D2wk2B-A7xjDzwrAzjDMzNrysz-Cm4/view
Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab
s. 13-16 Antisemitismens historie: https://drive.google.com/file/d/17pkYA-ciIK6agDWlsfihUSUb8hUgIggi/view
s. 16-18 Nazismens raceideologi: https://drive.google.com/file/d/17pkYA-ciIK6agDWlsfihUSUb8hUgIggi/view
Hitlers vej til magten s. 1-4: https://docs.google.com/document/d/1oLqFMICmjkmD2x6_MNaC-RyaJmLw5kx0uz11Mwa54QE/edit#heading=h.9itgjy8jerqs
Vejen mod Holocaust: https://docs.google.com/document/d/1RUFSOd4AV2luT6m3xmPPmsNRKRFiYyPKGiURmg_UCyM/edit?tab=t.0
s. 47-48 i Lammers, vejen til Auschwitz
https://drive.google.com/file/d/1lcDqA7GAFiSDTF7orAgAgJ53xpddJWMb/view
Lammers: Befolkningens reaktioner på Nürnberglovene, tekst 5 s. 59 ff.
Lammers: den tyske befolkning tager afstand fra pogromen. Tekst 10b s. 68 ff.
Held og Thomsen: Ungdommen nazificeres og den tyske modstandsbevægelse
Vi vidste det ikke, artikel fra Information, 2006: https://www.information.dk/2006/06/vidste
Skyld og ansvar til diskussion (inkl førstehåndskilder) https://drive.google.com/file/d/1grn6iDkl6vJjIOcEA6onJJFKz9pBfCRn/view
Hvordan kunne de gøre det? Moral og intention hos gerningsmændene, Universalisme og Partikularisme: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/hvordan-kunne-goere-moral-intention-hos
Wansee konferencen: https://docs.google.com/document/d/1RkbVR2mwOMgHqVH--d9T4_3GMvqcVTik4Z5BBLev0CI/edit?tab=t.0#heading=h.ymx96lflw3g
Aktør/struktur: https://docs.google.com/document/d/1PpY2Wt6Rxv4gf1RM-e2YQ8blhLh3VfBS/edit#heading=h.jesqmnnjwnvd
De hjemvendte jøder og ny antisemitisme: https://docs.google.com/document/d/13436BANqKAJq8eD_5TGoxRngE1BOEhDo0LtO-AsX64Q/edit?tab=t.0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Begyndelsen på den kolde krig
Forløbet har undersøgt begyndelsen af den kolde krig 1945-1953 med fokus på afslutningen af Anden Verdenskrig, opdelingen af Tyskland, folkedemokratierne i Østeuropa, USA's rolle (og udenrigspolitiske udvikling) samt Sovjetunionens rolle.
Eleverne er blevet introduceret for historiefaglig diskursanalytisk metode og anvendt denne på historiske kilder.
Derudover er eleverne blevet introduceret for ideologiernes rødder med fokus på socialisme, (herunder sovjetkommunisme) og liberalisme.
Forløbet har til formål at besvare flere af nedenstående centrale spørgsmål:
- Hvad er kendetegnene for de store ideologier?
- Hvilke forskelle er der mellem ideologierne?
- Hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold mellem øst og vest i begyndelsen af den kolde krig?
- Hvilke bagvedliggende årsagsforklaringer var der til den kolde krigs begyndelse?
- Hvem havde ansvaret for starten på den kolde krig? Og hvilke opfattelser gjorde sig gældende? (diskursanalytisk blik på kilderne)
- Hvilke forskellige historiesyn findes der, når det kommer til, hvem der bærer skylden for den kolde krig? (Revisionisme vs. traditionalisme)
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige teorier og metoder.
Materialer
Kildetekster
- George Kennans syn på Sovjetunionen 1946
- Nikolaj Novikovs syn på USA 1946
- Churchills jerntæppetale 1946
- Marshall planen 1947
- Sovjetunionens kommunistiske partis historie, 1959 (hentet fra Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, 2019
- Thomas A Bailey, 1964: A diplomatic history of the american people. hentet fra Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2019
Fremstillingstekster
- Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie. 2021. Ideologiernes opståen (12 ns)
- Frederiksen, Peter. Ideologiernes kamp. 2014. s 153-165
- Borgerkrig og terror: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/borgerkrig-terror-1918-1920
- Weimarrepublikken: https://denstoredanske.lex.dk/Weimarrepublikken
- Larsen mfl. En europæisk verdenshistorie. 2019. kap. 12 "fortolkninger til årsagerne til den kolde krig" (1ns)
Video:
- Den kolde krig dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=BdW9BQgo0xE (31.08)
Supplerende:
- Faktalink: Hvad skete der med Tyskland efter 2. verdenskrig?: https://faktalink.dk/berlinmuren-faktalink-light/hvad-skete-tyskland-efter-2-verdenskrig
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Det gode samfund - velfærdsstatens udvikling
Forløbet har undersøgt hovedlinjerne i udviklingen af den danske velfærdsstat 1849-2000. Eleverne har undersøgt udviklingen i sociallovgivningen op gennem historien med følgende fokus:
1849-1914 - Velfærdsstatens rødder og skønsprincippet
1914-1940 - 1. verdenskrig og Mellemkrigstiden med fokus på overgangen fra skønsprincip til retsprincip
1945-1973 - Velfærdsstatens guldalder og de universelle ydelser
1973-2000 - Velfærdsstatens krise og politisk nyorientering.
Fokus har undervejs været på ideologien socialdemokratisme samt de forskellige årsager til velfærdsstatens udvikling, med undersøgelse af om velfærdsstatens tilblivelse kan tilskrives en aktør- eller strukturbaseret forklaring.
Kilder
- ”K.K. Steincke En demokratisk forsørgelsesordning 1915” hentet fra Lars Andersen m.fl.: “Fokus – Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal 2010, s. 64
- Jakob Knudsen: Livsfilosofi - spredte Betragtninger. 1908. Her efter Lars Andersen m.fl.: Fokus. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, 2006. s. 63.
- “Sat ud” Maleri af Erik Henningsen (1892)
- Socialdemokratisk valgplakat 1950
Fremstillingstekster
- Kanslergadeforliget: https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4
- Privatisering: https://lex.dk/privatisering
- Velfærdsstatskompendiet. "Fra fattighjælp til velfærdsstat" Lars Andersen m.fl. Fokus 3 Fra Verdenskrig til Velfærd, 2007. s. 48-62:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder
- Miniforedrag Velfærdsstaten: https://www.google.com/search?q=velf%C3%A6rdsstaten+opl%C3%A6g&rlz=1C1GCEA_enDK958DK958&oq=velf%C3%A6rdsstaten+opl%C3%A6g&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIGCAEQRRhAMgYIAhBFGEAyBggDEEUYQNIBCDM1MTNqMGo0qAIAsAIB&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:e74f9cf4,vid:MdK2a4KdXFQ,st:0
- Oplæg Århus Universitet: https://www.google.com/search?q=velf%C3%A6rdsstaten+opl%C3%A6g&rlz=1C1GCEA_enDK958DK958&oq=velf%C3%A6rdsstaten+opl%C3%A6g&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIGCAEQRRhAMgYIAhBFGEAyBggDEEUYQNIBCDM1MTNqMGo0qAIAsAIB&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:1bb74f19,vid:OQPRxa8HUnQ,st:0
- Marxisme, socialisme og socialdemokratisme hentet fra e-bogen: https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=161
- Kanslergadeforliget, velfærdsstatens vugge? Fra e-bogen Danmark i Europa – Grundbog til Danmarks historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Demokrati (kronologiforløb)
Demokrati i et begrebshistorisk perspektiv (hovedvægt på Antikken)
I en tid hvor demokratiet er under pres i Europa og verden omkring os har eleverne gennemgået et begrebshistorisk forløb om demokratiet. Forløbet starter med undersøgelsen af Antikkens demokrati i det gamle Grækenland, som er forløbets hovedfokus.
Dernæst har der været nedslag i demokrati som begreb i middelalderen, oplysningstiden, under 1800-tallets demokratiske revolutioner i Europa samt indførslen af den danske Grundlov med fokus på forfatningskampen, parlamentarismens indførsel og påskekrisen 1920. Til slut har vi beskæftiget os med demokratiets udfordringer i dag.
Eleverne er blevet bekendt med og har afprøvet begrebshistoriens analysemetoder.
Kernestof
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Politiske og sociale revolutioner
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Historiebrug og -formidling
-Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materialer
- Danielsen,Kim. Historie på tværs af verden. s. 83-84 + 102-104 (Oplysningstiden)
-Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. 2008.Det gamle Grækenland s. 18-23
- Grubb m.fl. Magt og mennesket. Demokratiet i Athen. s. 29-44 + 47-48
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge. s. 22-25, 30-34,
- Hassing, Anders: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. 2011. s. 1-33
- Begrebshistorie, 4ns fra Historiefaglig arbejdsbog. Systime.
- Demokratiet var en død sild, uddrag fra artikel af Mihail Larsen, Videnskab.dk https://videnskab.dk/kultur-samfund/demokrati-var-en-doed-sild-i-2-000-aar/
- Artikel om Påskekrisen 1920: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/en-enorm-politisk-dumhed-saa-taet-var-danmark-paa-sige-farvel-til-kongehuset
- Forfatningskampen: https://danmarkshistorien.lex.dk/Forfatningskampen_1866-1901
- Systemskiftet: https://danmarkshistorien.lex.dk/Systemskiftet_1901
- Demokratiets udfordringer, artikel Zetland: https://www.zetland.dk/historie/seAAJLJ7-aejv1rlV-26f5f
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249135712",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249135712",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57249135712"
}