|
Titel
1
|
Besættelsen - DHO
Få historiske temaer i Danmark er lige så grundigt undersøgt, velbeskrevet og hyppigt formidlet som Danmark under besættelsen. Næsten paradoksalt er det dog samtidigt et af de emner, der kan afstedkomme mest uenighed, vække de stærkeste følelser og føre til mest uenighed og debat. ”Hvorfor nu det?” kan man så spørge sig selv. Den undren ligger til grund for dette forløb. Erindringen og fortolkningen af Danmarks besættelsestid er stærkt politiseret og mange aktører har siden 1945 til i dag ført erindringspolitiske kampe om at fortolke besættelsestiden.
Forløbet tager udgangspunkt i elevernes idéer om besættelsestiden. Dernæst undersøger eleverne den danske samarbejdspolitik 1940-1945. Herefter får eleverne overblik over besættelsestidens historie fra hhv. 1940-1943 og 1943-1945 med fokus på neutralitetspolitik, samarbejdspolitik, modstandsbevægelsen, fredsbesættelse og krigsbesættelse, Augustoprøret, Danmarks Frihedsråd og befrielsen.
DHO-forløbets fokus var herefter mere erindringshistorisk med fokus på kampen om fortolkningen og erindringspolitisk brug af besættelsen - her særligt med fokus på Anders Fogh Rasmussens tale samt forskellige synspunkter på Erik Scavenius’ politiske linje.
Forløbet blev afsluttet med elevernes eget dho-projekt med fokus på besættelsens dilemmaer: samarbejdspolitikkens dilemmaer eller modstansbevægelsens dilemmaer herunder tyskerpigerne eller stikkerlikvideringer (med kildekritisk læsning af artikler fra illegal presse.)
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Materialer
Kildetekster
- Staunings meddelelse om den tyske hærs indmarch i Danmark 1940.
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
- "FRIT DANMARK" april 1942, anonym kilde, illegalpresse.dk
- elevernes egne udvalgte kilder fra illegalpresse.dk
Fremstillingstekster
- Brix, Lise. 2017. Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig. (6 ns)
- Bryld, Carl-Johan. 2000. Danmark fra oldtid til nutid. Kapitel 12 "Besættelse og efterkigstid 1940-1953" s. 212-215 + 217-222
- Hansen, Erik. Ro og orden 2004. s. 17 (samarbejdspolitikkens to perioder) + 43-47 (om modstandsbevægelsen) + 146-148 (to synspunkter på Erik Scavenius)
- Thomsen, Kasper. 2018. Historiefaglig arbejdsbog. Kapitel 2.10 Erindringshistorie. Kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringspolitik, historiebevidsthed, historiebrug.
- Iversen mfl. Mellem erindring og glemsel. 2014. s. 173-178 om historie om fiktion. + s. 155-157 om befrielsen og konsensusmyten
- Olesen, Niels. 2012 Samarbejdspolitikken under besættelsen i europæisk perspektiv (1,2 ns)
- Olesen, Nies. 2012. Augustoprøret 29. august 1943 (2 ns)
Supplerende til projektarbejde:
- http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/15#/_
- https://www.bt.dk/historie/henny-er-barn-af-en-tyskerpige-hemmeligheder-og-loegne
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943
- Nielsen, Thorkny. Tyskerhåndlangere og værnemagere. 2000.
- Knusen, Peter. Den hemmelige liste. Kronik i Politiken 2002.
- Johansen, Gudrun. En stikkerlikvidering. 1943 (fra bogen Ro og Orden s. 108-110)
|