Holdet 3f ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Villads Wjac Sieling
Hold f 2023 Oldtidskundskab C (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedie - Antigone
Titel 2 Iliaden
Titel 3 Platon - Symposion
Titel 4 Stoicisme - Senecas breve
Titel 5 Repetition
Titel 6 Skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedie - Antigone

Forløb 1: Græsk tragedie – Antigone
Varighed: ca. 6 uger
Kernestof: Sofokles: Antigone (hele teksten),

Supplerende materiale: Diskussion af Jean Anouilhs udgave af Antigone.
Anouilh, Jean, og Paul la Cour. Antigone : En tragedie. 3. udg.., [Gyldendal], 1965.

Omfang: 49 normalsider.
Faglige mål
Introduktion til den græske tragedie som genre.
Kendskab til Aristoteles’ tragedieteori, Indføring i centrale begreber: peripeti, anagnorisis, katharsis, frygt og medlidenhed,  kor og dionysier, agon, stikhomyti,

Indblik i den græske families struktur, slægtens betydning og spændingen mellem oikos, religion, stat, demokrati, Theben
Indhold og aktiviteter
Læsning og fælles analyse af Antigone med fokus på konfliktstrukturer, karakterfremstilling og tematikker som lov vs. moral, køn og magt, kærlighed til de døde.

Diskussioner af motiver som oikos, ate, miasma, Antigones kærlighed til de døde.

Arbejde med moderne tragedieforståelser eller nutidige eksempler på civil ulydighed.

Vi ser desuden denne dokumentar: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000100085

Grundbog: - https://paideia.systime.dk/?id=154#c349 [Drama hos grækerne]
-https://paideia.systime.dk/?id=154#c376 [Aristoteles’ dramateori]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Iliaden

Forløb 2: Epos – Homer og helteidealer
Varighed: ca. 12 uger
Kernestof: Homer: Iliaden, Otto Steen Due: https://oldportalen.systime.dk/?id=138
- Sang 1 linje 1-325 (Achilleus bliver vred)
- Sang 6, linje 399-492 (Hjemme hos Hektor)
-Sang 22 linje 1-375 (Achilleus og Hektor slås)
-Sang 24 linje 1-168 (Achilleus sørger over den døde Patroklos) og linje 468-630 (Priamos, kongen af Troja, løskøber sin søns lig og taler med Achilleus
Omfang: ca 40 normalsider (en normalside er 30 linjer)
Supplerende stof: Simone Weil, side 5-15 Weil, Simone. Iliaden eller styrkens digt. Virkelig, 2019.

Faglige mål
Kendskab til den episke tradition og Homers rolle i overleveringen af græsk kultur.

Indføring i grundbegreber knyttet til epos:

Kleos (ære/ry/lyden af ens navn)

Arete (dygtighed/fuldkommenhed)

Time (æresbevisninger)

Moira (skæbne)

Oikos (husstand)

Daktylisk heksameter og mundtlig-formularisk stil

Forståelse af heltebegrebet i arkaisk tid og dets sociale og kulturelle betydning.

Indhold og aktiviteter
Gennemlæsning og analyse af udvalgte episoder fra Iliaden (Achilleus’ vrede, hjemme hos Hektor, Hektors død, Priamos’ bøn).

Arbejde med episke stilelementer: gentagelser, det smykkende adjektiv/epitet, arketypiske heltemønstre.

Introduktion til den mundtlige fortælletradition og dennes indflydelse på Iliadens stil: formelvers, daktylisk heksameter mm.

Diskussion af helteidealer i antikken og deres relevans i moderne kultur (ifht. Achilleus’ blodtørst, Hektors motivation, Achilleus’ og Patroklos’ forhold.)
Vi ser filmen Troy og læser Simone Weil for at få moderne fortolkninger af Iliadens helteidealer og dens voldsscener. Vi diskuterer repræsentationen af Patroklos som Achilleus’ “fætter.”
Eleverne arbejder med:
Antikkens litteraturformer og kulturhistoriske baggrund.

Tekstanalyse og begrebsbrug.

Sammenligning mellem antikkens tekster og nutidige kulturelle udtryk, værdier og samfundsformer.

Evne til at diskutere menneskesyn, etik og samfund i et historisk perspektiv.
Vi talte om sorg, tragedie, slutningen på tragedie i sang 24. Vi talte om oikos, heroiske idealer og deres kontraster (Achilleus og Hektor).
Vi talte om den mundtlige tradition og dens indflydelse på digtets form: den rytmiske struktur, smykkende adjektiver, patronymika.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Platon - Symposion

Forløb Filosofi - Platons Symposion – Hvad er kærlighed?
Kernestof: Platons Symposion, udvalg:
Vi læser: Indledningen til Symposion 172a-177e, Aristofanes' tale 189c-194e,
Sokrates' tale og Alkibiades' tale og afslutningen af Symposion 200c-223d
I alt ca 33 normalsider
SYMPOSION: https://oldportalen.systime.dk/?id=497
Platon: Symposion, Fra: Platon - bind 2. Samlede værker i ny oversættelse s. 303-383. Oversat af R. Sevelsted og C. G. Tortzen. Gyldendal.

SUPPLERENDE STOF: Schack Von Staffeldt, Platonisme: https://oldportalen.systime.dk/?id=686#c4437
Faglige mål
Kendskab til den filosofiske dialog som litterær genre og Platons rolle i den klassiske græske filosofi og kulturhistorie.
Indføring i centrale begreber knyttet til Symposion og det antikke kærlighedsbegreb:
Eros (begær/kærlighed som drivkraft)


Den maieutiske metode
- Elenkhos
- Apori
Sokratisk dialog
Idélæren (det skønnes idé)
Førsokratikerne

Forståelse af det antikke menneskesyn og forholdet mellem krop, sjæl, kærlighed og erkendelse. Vi taler det desuden om Sokrates’ liv, grækernes opfattelse af sex og kønsroller, og lærer om den platoniske forbindelse mellem forståelse af universet og at elske skønhed.
Indhold og aktiviteter
Gennemlæsning og analyse af udvalgte taler fra Symposion, med fokus på de forskellige definitioner af kærlighed og deres forskellige implicitte idéer om hvordan erkendelse opnås: Aristofanes (myte), Diotima-Sokrates (maieutisk dialog, guddommelig inspiration), Alkibiades (anekdote).
Arbejde med dialogformen som genre: flerstemmighed, ironi, iscenesættelse og forholdet mellem fortæller, taler og sandhed. Fremstillingen af Sokrates som dydig vismand i tiden efter hans henrettelse.
Roterende fremlæggelser om førsokratiske filosoffer.
Analyse af Aristofanes’ myte om de delte mennesker og dens forklaringskraft i forhold til moderne forestillinger om kærlighed, identitet og “den eneste ene”.
Nærstudie af Sokrates’ gengivelse af Diotimas tale om eros som en mellemvæsen (daimon) og kærlighedens bevægelse fra det sanselige til erkendelsen af det skønnes idé. Stærk fokus på “Diotimas stige”, overgangen fra det konkrete/kropslige/partikulære til det abstrakte/åndelige/universelle.
Diskussion af forholdet mellem pædagogik, begær og erkendelse: kærlighed som forudsætning for filosofisk dannelse. Vi diskuterer desuden Platons erkendelsesteori ved at tale om hulelignelsen.
Perspektivering til moderne kærlighedsforståelser og populærkultur samt sammenligning med nutidige idealer om romantisk kærlighed, seksualitet og selvrealisering. Vi diskuterede for eksempel et amerikansk universitets forbud mod at undervise Symposion.
Eleverne arbejder med:
Antikkens filosofi og kulturhistoriske baggrund.
Analyse af filosofiske tekster og begrebsbrug.
Forståelse af sammenhængen mellem litterær form og filosofisk indhold.
Sammenligning mellem antikke og moderne menneske- og kærlighedsopfattelser.
Evne til at diskutere etik, menneskesyn og erkendelse i et historisk og kulturelt perspektiv.
Vi taler om Sokrates’ liv, personlighed og udseende!

Andet materiale:
-Platons idéer
https://www.youtube.com/watch?v=MgotDFs6cdE
-Platon Generelt
https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw
-Sokratisk metode
https://www.youtube.com/watch?v=vNDYUlxNIAA
-Diotimas stige: https://www.youtube.com/watch?v=cYC74mJ-4po
-Andrew Tate sammenligner sig selv med Sokrates: https://www.youtube.com/shorts/esFEWMvhFns
-Hulelignelsen:
https://www.youtube.com/watch?v=QFi8JUIwu2s

Vi læste desuden: https://oldportalen.systime.dk/?id=400 [Platons eftertid]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Stoicisme - Senecas breve

Forløb 5: Filosofi – Seneca og stoisk livsform
Varighed: ca. 3–4 uger
Kernestof: Epistulae Morales ad Lucilium (breve til Lucilius), oversættelse af Madsen og Gregersen: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca.html

Brev 1 (Om tiden)
Brev 18 (Om askese og mådehold)
Brev 41 (Om det guddommelige i mennesket)
Brev 47 (Om slaver)
Brev 107 (Om skæbne og modgang)
Omfang: ca. 25–30 normalsider
Supplerende stof: Forløbet indledes i nutiden med dokumentaren On Anger af Alain de Botton: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000002634&s=47101018&n=1&o=hits

Faglige mål
Kendskab til Lucius Annaeus Seneca og hans rolle i romersk filosofi.
Indføring i stoicism som filosofisk retning og som livsform.
Indføring i grundbegreber knyttet til stoicismen:
Natura og Fortuna
Logos (verdensfornuft)
Dyd (virtus)
Prosokhe (fokus, en åndelig øvelse)
Selvmordet i stoicismen
Fatum (skæbne)
Ataraxia
Exercitatio animi (åndens øvelse)
Forståelse af filosofi som praktisk livsøvelse i antikken.
Kendskab til slaveriets rolle i Romerriget og dets etiske problemstillinger.
Indhold og aktiviteter


Forløbet indledes i nutiden med dokumentaren On Anger af Alain de Botton.
Gennemlæsning og analyse af udvalgte breve fra Seneca med fokus på centrale temaer: tid, livsførelse, askese, menneskesyn, slaveri og skæbne.
Arbejde med filosofisk argumentation og formidling i brevgenren.
Diskussion af stoicismen som livsform og dens fokus på selvdisciplin og indre frihed.
Analyse af Senecas syn på slaveri med fokus på menneskelighed og sociale relationer.
Perspektivering til moderne livsførelse og etiske problemstillinger.


Supplerende bemærkninger
Vi arbejdede med filosofi som livsform (exercitatio animi) og hvordan Senecas tekster fungerer som praktiske øvelser i livsførelse.
Vi talte om forholdet mellem ydre vilkår og indre frihed samt menneskets mulighed for at leve i overensstemmelse med naturen.
Vi arbejdede med slaveri som social og etisk problemstilling, især med udgangspunkt i brev 47.
Vi diskuterede tidens betydning (brev 1), askese (brev 18), menneskets forhold til det guddommelige (brev 41) og forholdet til skæbnen (brev 107), samt vrede som tema i både moderne og antik kontekst.
Vi talte også om receptionen af stoicisme i den såkaldte manosfære: ‘Broicism’

Grundbogsmateriale: https://paideia.systime.dk/?id=183  [stoicismen]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skulptur

Forløb 3: Skulptur – fra arkaisk til romersk tid   
Varighed: ca. 3 uger
Materiale: Billedmateriale af skulpturer fra arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk tid; korte tekster om kunsthistorie og formbegreber.
Supplerende materiale: Abessinier 1914-15, lavet af Johannes Bjerg

Faglige mål
Kendskab til skulpturens udvikling i den antikke verden.
Evne til at identificere og analysere karakteristiske træk ved arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk (fra republikken over kejserriget) skulptur.

Forståelse af centrale billedkunstneriske begreber: kontrapost, idealiseret realisme vs. realisme vs. verisme, frontalitet, cire perdue-metoden m.m. Kouros, kore, heroisk nøgenhed.

Indsigt i skulpturens funktion i græsk og romersk kultur (religion, politik, offentlighed, repræsentation).
Perspektivering til senere kunsthistorie og moderne fremstillinger af kroppen.


Pensum arkaisk:
Auxerre-koren, ca. 630 f.Kr., 65 cm høj, kalksten, dædalisk stil
Kleobis og Biton
Phrasikleia
La parisienne

Klassisk
-Kritias-drengen
-Østgavlen fra Aphaia-templet på Ægina, falden kriger ca 480 f.Kr., marmor
-Doryforos
-Afrodite i Knidos: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/venusfraknidos/venusfraknidos.htm
-Udsnittet er fra den joniske frise på Athene Nike-templet. Det viser Athene Nike i færd med at binde sin sandal: https://en.wikipedia.org/wiki/Nike_Fixing_her_Sandal

Hellenistisk
-Den døende galler: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/capitolium/museer/doendegaller/doeendegaller.htm
-Laokoon
-Apollon Belvedere
-Bokseren på Palazzo Massimo: https://en.wikipedia.org/wiki/Boxer_at_Rest
-Den drikfældige kælling: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/muenchen/kaelling/kaelling.htm
-Afrodite og Pan: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/nationalmuseet/venusogpan/venusogpan.htm

Romersk
-Romersk buste, patricier fra Otricoli: https://en.wikipedia.org/wiki/Patrician_Torlonia
- Prima Porta: https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/primaporta/primaporta.htm
-Claudius som Jupiter: https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Claudius_as_Jupiter,_1st_C._AD,_Round_Hall_by_Michelangelo_Simonetti,_Vatican_Museum_(48465336326).jpg

Del 1: Arkaisk skulptur
Eksempler: Kouros- og korai-figurer, Peplos Kore.
Kendetegn
Frontalitet og symmetri.
Det arkaiske smil.
Idealiserede og statiske fremstillinger.
Inspiration fra Egypten og det østlige Middelhav.

Fokus i undervisningen
Analyse af form, stil og funktion (gravmonumenter, kultstatuer).
Kroppsopfattelse og ideal i arkaisk tid.
Overgangen mod større naturalisme.



Del 2: Klassisk skulptur
Eksempler: Polykleitos’ Doryforos.
Kendetegn
Kontrapost, harmoniske proportioner og idealiseret naturalisme.
Fokus på balance, ro og perfekt behersket bevægelse.


Del 3: Hellenistisk skulptur
Intens bevægelse, dynamik og følelsesudtryk. Øget realisme og psykologisk dybde. Dramatiske kompositioner og rumlighed. Hvordan hellenistisk skulptur afspejler tidens politiske og kulturelle forandringer. Pathos, individualitet og scenisk virkning. Sammenligning med klassisk idealisme.


Romersk
Realistiske (ofte brutalt ærlige) portrætter i republikansk tid.
Idealiserede kejserportrætter med politisk propaganda i imperialtiden.
Fokus på identitet, magt og social status. Kunst som politisk kommunikation (kejserportrætter og senatorportrætter). Portrætkunstens udvikling i kontrast til græsk idealisering.
Romersk appropriation af græsk kultur.

Arbejdsmåder og aktiviteter
Billedanalyse i klassen (form, motiv, funktion, stiltræk).
Tegne skulpturer fra arkaisk, klassisk eller hellenistisk tid.
Sammenligning på tværs af perioderne: Hvordan ændrer synet på mennesket og kroppen sig?
Elevoplæg om udvalgte skulpturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer