|
Titel
1
|
Sofokles: Kong Ødipus
Forløb om de athenske dionysier med Sofokles' Kong Ødipus som eksempeltekst. Læsningen af tragedien tager udgangspunkt i en basal indførelse i begivenhederne omkring tragediekonkurrencerne på Akropolis og guddommen Dionysos. Under læsningen af dramaet er der særligt lagt fokus på:
- metaforiske betydninger af blindhed/syn
- diskussioner af begrebet hybris i forbindelse med dramaet
- kongens fald
- menneskets blindhed for og kontrol over sin skæbne
Værket perspektiveres til Denis Villeneuves Nawals Hemmelighed, 2010
Læringsmål - eleverne skal kunne:
- Kende og redegøre for følgende begreber og steder: Akropolis, Dionysier, Liturgi, Teatron, Tetralogi, Versemål, Talevers, agon, stikomytia, Epeisodion, Stasimon Exodos, Koros, Orkestra, Parodos, Prologos, Skene,
Peripeti, anagnorisis
- analysere og fortolke antikke tragedier med anvendelse af ovenstående begreber og med udgangspunkt i viden om det antikke athenske samfund.
- perspektivere til moderne værker, der trækker på antikke forbilleder og vurdere, hvordan inddragelsen af det antikke værk bidrager til fortolkningen af det moderne (se mappen "Receptionsteori").
Primærlitteratur:
Jørgen Mejer og Søren Ulrik Thomsen: Kong Ødipus, 1990
Denis Villeneuve: Nawals Hemmelighed, 2010
Baggrundslitteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideiaa, side 101-111
|