Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Joel Lohse Andersen
Hold b 2023 Samfundsfag A (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Baunehub
Titel 2 Intro til sociologi
Titel 3 Intro til demokrati
Titel 4 Intro til økonomi
Titel 5 Intro til velfærdsstaten
Titel 6 Projekt forløb - 'Sommergruppemøder'
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Er velfærdsstaten under pres?
Titel 9 SRO - Ulighed i Storbritannien
Titel 10 Skaber det senmoderne samfund stress?
Titel 11 Ligestilling og senmodernitet
Titel 12 International politik
Titel 13 Projekt - kommunalvalg
Titel 14 EU
Titel 15 Demokrati og politik
Titel 16 Den nye økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)






Titel 7 Valg i USA

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 'Undersøg' 28-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er velfærdsstaten under pres?

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskuter 24-11-2024
Aflevering 3 - Udled 18-12-2024
KWL skema 20-01-2025
Udled og Hypotese 29-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 12 International politik

Fokus og indhold
Forløbet har til formål systematisk at udforske de kræfter, der bestemmer aktørernes adfærd og årsagerne til konflikt og samarbejde i det globale system
Der fokuseres på skiftet fra en unipolar verdensorden domineret af USA til en mere uforudsigelig fremtid præget af stormagtsrivalisering, krig i Europa og globale udfordringer som klima og migration

Kernestof og begreber
Teorier om IP: Klassisk realisme, neorealisme (strukturel realisme), liberalisme (interdependens, demokratisk fred og institutioner), konstruktivisme (sikkerhedsliggørelse) samt Den Engelske Skole

Magtbegrebet: Ressourcemagt (hård, blød og klog magt), institutionel magt og strukturel magt

Aktører: Nationalstaten (suverænitet og krise), IGO'er (FN, NATO, EU, WTO), NGO'er, multinationale selskaber (MNC) og ikke-statslige grupper

Systemets struktur: Anarki vs. hierarki, samt betydningen af polaritet (multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet)

Dansk udenrigspolitik: Fra neutralitet og tilpasningspolitik til aktivisme; herunder Danmarks sikkerhedspolitiske, økonomiske og idépolitiske målsætninger

Anvendt materiale
Teoretiske tekster: "Hvad kendetegner realismen", "Hvad kendetegner liberalismen", "Konstruktivismen tekst" og "Den engelske skole"
Casemateriale: Putins tale (24. februar 2022) som kilde til analyse af sikkerhedsliggørelse og realisme

Artikler om Trumps forhold til NATO og debatten om nationalstatens fremtid (Marco Antonsich)

Statistisk materiale: Tabeller over USA’s og Kinas kapabiliteter samt data om udviklingsbistand

Metode: "Sammenlign hjælpe ark" til teoretisk sammenligning og "Københavnerskolens analysemodel" til diskursanalyse

Arbejdsformer og opgaver
Teoretisk analyse: Anvendelse af "teoretiske briller" til at forklare årsager til krigen i Ukraine (f.eks. sikkerhedsdilemmaet vs. demokratisk fred)

Aktørspil: Elevator-pitch, hvor eleverne argumenterer for forskellige aktørers (f.eks. NGO eller MNC) betydning i det internationale system

Metoforanalyse: Brug af hverdagsmetoforer (f.eks. "klassens leder" eller "den fælles sparegris") til at forstå begreber som polaritet og "tragedy of the commons"

Empirisk arbejde: Øvelser i Excel til at måle staters kapabiliteter (BNP og militærudgifter)

Skriftligt arbejde: Sammenligningsopgaver baseret på prøveeksamenssæt om "Fremtidens verdensorden"

Læringsmål
Eleverne skal kunne:
Redegøre for centrale IP-teorier og anvende dem til at forklare aktuelle konflikter og samarbejdsmønstre

Analysere magtrelationer ved brug af begreberne hård, blød og klog magt

Vurdere nationalstatens udfordringer i en globaliseret verden, herunder Castells’ krisetegn (effektivitets-, legitimitets-, identitets- og lighedskrise)

Diskutere Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder som småstat i forhold til stormagter som USA, Kina og Rusland

Anvende konstruktivistiske værktøjer til at afkode politiske taler gennem begreberne sikkerhedsliggørelse og identitetskonstruktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. opgave 'Sammenlign' 21-09-2025
REJSETILLADELSE 20-10-2025
PRØVEEKSAMEN 3.b SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG 31-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 EU

Omfang
Forløbet er tilrettelagt med fokus på EU's aktuelle udfordringer i forhold til sikkerhedspolitik, økonomisk globalisering og de bagvedliggende teorier for europæisk integration.

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende teorier om europæisk integration (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og Multi-Level Governance) til at forklare EU's udvikling.
Analysere EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlemuligheder i lyset af Ukrainekrigen og ændrede globale magtbalancer.
Undersøge konsekvenserne af økonomisk globalisering og skelne mellem merkantilistiske og frihandelsorienterede tilgange til international økonomi.
Diskutere forholdet mellem national suverænitet og overstatsligt samarbejde i EU.

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Integrationsteori: Gennemgang af de drivkræfter, der fører til tættere samarbejde, herunder begreber som spill-over, subsidiaritet og bypass.
International politik: Sikkerhedspolitiske grundbegreber som magtbalance, suverænitet, realisme og idealisme anvendt på konflikten i Ukraine.
International økonomi: Globaliseringens dimensioner, komparative fordele, protektionisme og EU’s rolle som økonomisk aktør.
EU's institutionelle opbygning: Ministerrådets rolle og beslutningsprocesser.

Indhold
Forløbet er struktureret omkring følgende temaer:
Hvorfor integreres Europa?: Teoretisk overblik over integrationens "hvorfor" og "hvordan".
Sikkerhed og Forsvar: "ReArm Europe"-planen, NATO's betydning og de europæiske landes forskellige trusselsopfattelser.
Globalisering og Handel: Fra Adam Smith til Donald Trumps merkantilisme. Fokus på toldmure og økonomiske interessekonflikter.
EU i krig?: Analyse af den aktuelle debat om europæisk oprustning og velfærdsprioriteringer.
5. Arbejdsformer
Simulation: "EU-spil" – Eleverne simulerer forhandlinger i Ministerrådet for at forstå den politiske beslutningsproces.
Case-arbejde: "Ukrainekrigen og Europas ansvar" – Gruppearbejde med fokus på interesser, værdier og stormagtsrelationer.
Teoretisk systematisering: Udfyldelse af skemaer til sammenligning af integrationsteorier.
Medieanalyse: Guide til og analyse af "Debatten" på DR om Danmarks og EU's forsvarsfremtid.

Materialer
"Europæisk integrationsteori" (Tekstmateriale om føderalisme, MLG m.m.).
"Den økonomiske globalisering og international økonomi" (Tekstmateriale om frihandel og merkantilisme).
"EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik" (Tekst om historisk udvikling og aktuelle trusler).
"Teori overblik" og "Skema oversigt" (Oversigter over integrationsmodeller).
Arbejdsspørgsmål og debatguides (Ukraine-opgave og guide til Clement Kjersgaard i "Debatten").
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel byvandring 26-11-2025
Virtuel byvandring i Prag 26-11-2025
Europæisk integration 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Demokrati og politik

Omfang
Forløbet fokuserer på det politiske landskab op til folketingsvalget i 2026 og kombinerer teoretisk viden om politisk sociologi med praktiske øvelser i parlamentarisme og kvantitativ metode.

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende viden om de klassiske og moderne politiske skillelinjer til at forklare det politiske landskab i Danmark.
Undersøge vælgeradfærd og skelne mellem forskellige vælgertyper, herunder marginalvælgere og issue-vælgere.
Analysere politiske partiers kommunikationsstrategier, herunder brugen af priming, framing og issue ownership.
Anvende kvantitative metoder til at vurdere meningsmålingers troværdighed gennem beregning af statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.
Vurdere parlamentariske muligheder og partiernes strategiske overvejelser ved regeringsdannelse.

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Politiske skillelinjer: Den fordelingspolitiske akse (socialisme over for liberalisme) og den værdipolitiske akse. Lipset & Rokkan
Vælgeradfærd: Faktorer der påvirker partivalg, herunder professionaliseringen af partiernes arbejde med at kortlægge vælgerpræferencer.
Politisk kommunikation: Teorier om mediernes dagsordensfastsættelse, permanent kampagne, koordination af budskaber og rollen som "partisoldat".
Parlamentarisme: Partiadfærd baseret på teorier af Molin og Strøm i forhold til at skabe flertal i Folketinget.

Indhold
Forløbet er opbygget omkring følgende temaer:
De to akser i dansk politik: Gennemgang af de fordelings- og værdipolitiske skillelinjer som kompas for vælgerne.
Vælgertyper og adfærd: Fokus på hvordan partier forsøger at opnå "issue ownership" for at tiltrække specifikke vælgergrupper.
Kampen om sandheden: Analyse af hvordan medier og spindoktorer arbejder med at prime befolkningen forud for politiske udspil.
Case: Formueskatten: Debat om ulighed og økonomiske prioriteringer som et centralt emne i valgkampen 2026.
Kvantitativ analyse af FV 2026: Arbejde med meningsmålinger og repræsentativitet i stikprøver.

Arbejdsformer
Øvelse: "Byg dit flertal": Gruppearbejde hvor eleverne skal danne et flertal på 90 mandater ud fra 12 partier og identificere konfliktområder og kompromiser.
Metodisk beregning: Udregning af konfidensintervaller for partiers opbakning i meningsmålinger for at vurdere den statistiske usikkerhed.

Refleksionsøvelse: "Det sociologiske og kildekritiske blik" på klassens egne stemmeresultater sammenholdt med landstendenser.
Kommunikationsanalyse: Identifikation af priming og framing i politiske fortællinger.

Materialer
"Politiske skillelinjer" (Tekstmateriale om Lipset & Rokkan samt akser).
"Værdi- og fordelingspolitisk akse" (Tekstmateriale om Inglehart og økonomisk omfordeling).
"Politisk kommunikation og spin" (Tekstmateriale om moderne kampagneførelse).
"Vælgeradfærd 1" (Tekstmateriale om issue-vælgere og marginalvælgere).
Arbejdsark og opgaver: "Byg dit flertal", "Formueskat arbejdsark" og "Statistisk usikkerhed".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den nye økonomi



Omfang
Forløbet er baseret på en modulplan bestående af fem, der dækker både teoretisk gennemgang, historisk perspektivering og nutidige kriser .

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende og kombinere viden om økonomiske teorier til at forklare samfundsmæssige problemstillinger.


Undersøge sammenhænge mellem økonomiske strukturer og politiske/klimamæssige kriser gennem den "systemiske krisetrekant" .


Forholde sig kritisk til det dominerende neoklassiske økonomiske paradigme og dets menneskesyn (homo economicus) .


Anvende viden om økonomisk historie til at forstå nutidige debatter om f.eks. protektionisme og statens rolle .

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Økonomiske styringsprincipper og teorier: Introduktion til heterodox/kritisk økonomi over for neoklassisk økonomi . Herunder begreber som marginalisme, udbud/efterspørgsel og BNP som succeskriterie .


Økonomisk historie: Gennemgang af merkantilisme, fysiokratisme (Quesnay), klassisk økonomi (Smith, Ricardo), marxisme (Marx), keynesianisme (Keynes) samt nyliberalisme (Hayek, Friedman) .

Globalisering og ulighed: Analyse af velstandens kriser, herunder finansialisering, ulighed og "elefantgrafen".
Miljø og bæredygtighed: Planetens kriser, herunder doughnutmodellen, modvækst (degrowth) og diskussionen om grøn vækst.
Demokrati: Demokratiets kriser og mulige løsninger som demokratiske virksomheder.

Indhold
Forløbet er opbygget omkring bogen "Den Nye Økonomi" og følger denne struktur:
Den systemiske krisetrekant: Introduktion til sammenhængen mellem planetens, velstandens og demokratiets kriser .


Økonomisk historie: Matrix-baseret gennemgang af økonomiske tænkere fra 1600-tallet til i dag.


Planetens kriser: Fokus på klimaforandringer og alternative modeller som Doughnut-økonomi.
Velstandens kriser: Analyse af ulighed, herunder begreber som trickle-down og finansialisering.
Demokratiets kriser: Diskussion af politisk mistillid og økonomiske magtstrukturer.

Arbejdsformer
Simulation/Spil: "Aktiespillet" anvendes som introduktion til markedsdynamikker, prissætning og forskellen mellem nominel værdi og realværdi .


Matrix-organisering: Eleverne forbereder og afholder oplæg om forskellige økonomiske historiske perioder og tænkere .


Video-analyse: Brug af TEDx-videoen "The End of Homo Economicus" til diskussion af menneskesyn i økonomi .


Gruppearbejde: Refleksion og diskussion af de systemiske kriser og deres gensidige forstærkning .


Materialer
Troels Stru Schmidt (ph.d.): Den Nye Økonomi – En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger. RULO, Roskilde Universitet .


Troels Stru Schmidt: Modulplan til forløbet Den Nye Økonomi.


Mieke Meurs: The End of Homo Economicus, TEDxAUBG (video).


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer