Holdet b 2023 Samfundsfag A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Joel Lohse Andersen
Hold b 2023 Samfundsfag A (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Baunehub
Titel 2 Intro til sociologi
Titel 3 Intro til demokrati
Titel 4 Intro til økonomi
Titel 5 Intro til velfærdsstaten
Titel 6 Projekt forløb - 'Sommergruppemøder'
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Er velfærdsstaten under pres?
Titel 9 SRO - Ulighed i Storbritannien
Titel 10 Skaber det senmoderne samfund stress?
Titel 11 Ligestilling og senmodernitet
Titel 12 International politik
Titel 13 Projekt - kommunalvalg
Titel 14 EU
Titel 15 Demokrati og politik
Titel 16 Den nye økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Intro til sociologi

Kernestof
Forløbet har dækket følgende  faglige områder:

Identitetsdannelse og socialisering: Individets udvikling i spændingsfeltet mellem forskellige sociale arenaer.

Samfundstyper og historisk progression: Overgangen fra det traditionelle landbrugssamfund over industrisamfundet til det senmoderne videnssamfund.

Ungdomsliv og trivsel: Det senmoderne samfunds strukturelle betingelser for unges trivsel, herunder præstationskultur og mediebrug.

Social interaktion og adfærd: Mikro-sociologiske rammer for menneskelig ageren i hverdagen (og under kriser som f.eks. Coronapandemien).

Social lagdeling og ulighed: Mekanismer bag social arv og ulighed i det sociale rum.

Fagbegreber:

Socialiseringsbegreber: Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, normer (formelle/uformelle) og værdier.

Samfundsbegreber: Det traditionelle samfund, industrisamfundet, det senmoderne samfund, Gemeinschaft (nære fællesskaber) og Gesellschaft (kontraktlige samfund/organisationer).

Senmodernitetsbegreber: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet, kulturel frisættelse, formbarhed, acceleration og fremmedgørelse.

Frontstage og backstage (selvscenesættelse).

Ulighedsbegreber: Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, kapitalformer, habitus og social arv.

Teoretikere
Undervisningen har taget udgangspunkt i følgende sociologiske teorier og diagnoser:

Ferdinand Tönnies: Teorien om tabet af de tætte, forpligtende fællesskaber i overgangen fra land til by (Gemeinschaft over for Gesellschaft).

Anthony Giddens: Diagnosen af det senmoderne samfund. Fokus på øget refleksivitet, aftraditionalisering samt individets konstante proces med at "designe sig selv".

Thomas Ziehe: Teorien om de unges vilkår i det senmoderne samfund præget af kulturel frisættelse og intensivering, hvor alt fremstår formbart.

Hartmut Rosa: Accelerationsteorien. Analyse af, hvordan det højhastighedsteknologiske samfund skaber tidspres og fører til social og eksistentiel fremmedgørelse.

Erving Goffman: Det dramaturgiske perspektiv på menneskelig interaktion. Fokus på, hvordan individet skifter mellem roller (frontstage) og det private rum (backstage).

Pierre Bourdieu: Teorien om ulighed og social arv baseret på individets samlede mængde af økonomisk, social og kulturel kapital.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valg af metode til undersøgelsen 07-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intro til demokrati

Kernestof
Forløbet har dækket følgende faglige områder:

Politiske grundstrukturer: Definitionen af politik samt skillelinjerne i dansk politik (fordelings- og værdipolitik).

Demokratiske styreformer: Forskellige teoretiske og praktiske forståelser af, hvordan et demokrati kan og bør organiseres.

Det politiske system i Danmark: Magtens organisering, institutioner og den formelle vej fra lovforslag til vedtagelse (Grundloven).

Medborgerskab og inklusion: Forholdet mellem individ og stat, herunder rettigheder, pligter samt marginalisering (medborgerskab over for modborgerskab).

Politisk kommunikation: Den demokratiske debat i offentligheden og på digitale platforme, herunder argumentationsanalyse.

Fagbegreber


Politiske grundbegreber: Politik, fordelingspolitik (den økonomiske akse), værdipolitik (den nypolitiske akse).

Demokratibegreber: Direkte/repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, samtaledemokrati.

Medborgerskabsbegreber: Medborgerskab, modborgerskab, rettigheder, pligter, inklusion og eksklusion ("os og dem").

Institutionelle begreber: Magtens tredeling, parlamentarisme, den parlamentariske styringskæde, Grundloven, lovgivningsprocessen og politiske aktører.

Debat- og kommunikationsbegreber: Offentlig debat, digital ekkokammer-tendens, rationel argumentation over for irrationel argumentation.

Teoretikere & Modeller
Undervisningen har taget udgangspunkt i følgende teoretiske rammer og modeller:

Robert Dahl: Kriterier for det ideelle demokrati.

Jürgen Habermas & Hal Koch: Teorierne bag samtale- og deltagelsesdemokratiet, hvor dialogen, oplysningen og den deliberative proces er i centrum for demokratiet.

Konkurrencedemokratiet som en bunden politisk metode, hvor eliter konkurrerer om folkets stemmer ved valg.

Montesquieu: Princippet om magtens tredeling (den lovgivende, udøvende og dømmende magt) anvendt på det danske politiske system.

Den parlamentariske styringskæde: Den normative model for magtens delegation og kontrol, der forbinder vælgerne med Folketinget, regeringen og bureaukratiet.

Lovgivningsprocessen: Den formelle model (fra Folketingets regi) over et lovforslags gang gennem de tre behandlinger i salen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konkurrence eller deltagelse 21-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intro til økonomi

Kernestof
Forløbet har dækket følgende faglige områder:

Økonomiske systemer og markedsmekanismen: Prisdannelse på det frie marked samt forskelle på grundlæggende økonomiske organisationsformer.

Makroøkonomiske sammenhænge: Interaktionen mellem samfundets økonomiske aktører og de overordnede konjunkturbevægelser.

Samfundsøkonomiske mål og bæredygtighed: De klassiske styringsmål for samfundsøkonomien holdt op imod grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Demografi og samfundsøkonomi: Befolkningsudviklingens og faldende fertilitetsraters betydning for den fremtidige velfærdsstat og de offentlige finanser.

Økonomisk politik: Statens og Nationalbankens redskaber til at regulere og styre samfundsøkonomien i tider med ubalance.

Fagbegreber

Økonomiske grundbegreber: Makroøkonomi, markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi og freerider-problematikken.
Markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, markedsligevægt,
Konjunktur- og målbegreber: Det økonomiske kredsløb, konjunkturer (høj- og lavkonjunktur), BNP, bæredygtig økonomi, sporafhængighed og socio-tekniske regimer.

Demografibegreber: Demografi, befolkningstilvækst, fertilitetsrate og forsørgerbyrde

Politiske styringsbegreber: Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik (herunder rentens funktion) samt strukturpolitik ("pisk eller gulerod" på arbejdsmarkedet).

Modeller & Teoretiske rammer
Undervisningen har taget udgangspunkt i følgende samfundsøkonomiske modeller og teorier:

Udbuds- og efterspørselsmodellen: Diagrammet for markedsmekanismen, der viser prisdannelsen og skæringspunktet for markedsligevægt.

Det økonomiske kredsløb: Den makroøkonomiske kredsløbsmodel, der illustrerer vare- og pengestrømme mellem husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, finansielle institutioner og udlandet.

Konjunkturmodellen: Belysning af de cykliske og historiske svingninger i økonomien over tid (fra opsving til krise).

De samfundsøkonomiske mål: Konflikter og synergier mellem de traditionelle mål (f.eks. vækst, lav arbejdsløshed og betalingsbalance) over for moderne mål om bæredygtighed.


Finansministeriets demografiske fremskrivningsmodeller: Analyse af, hvordan ændringer i fertilitet og befolkningssammensætning presser det finanspolitiske råderum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intro til velfærdsstaten

Kernestof
Forløbet har dækket følgende faglige områder:

Politiske ideologier: De klassiske ideologiers (liberalisme, socialisme og konservatisme) menneskesyn, samfundssyn og statssyn.

Velfærdsstatens organisering: Grundlæggende samfundsmæssige strukturer og magtfordelingen mellem staten, markedet og civilsamfundet.

Velfærdsmodeller og komparativ analyse: Typologier over forskellige velfærdssystemer, herunder de dybe forskelle på organiseringen af velfærd i Danmark over for USA.

Økonomisk ulighed og omfordeling: Mekanismer til måling af ulighed og statens rolle i at omfordele goderne i samfundet.

Velfærdsstatens transformation og udfordringer: De indre og ydre presfaktorer, der udfordrer den eksisterende velfærdsmodel, samt skiftet mod nye velfærdsstatstyper.

Fagbegreber


Ideologiske begreber: Ideologier, liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, grønne ideologier, populisme.

Organiseringsbegreber: Stat, marked, civilsamfund, omfordeling og progressivt skattesystem.

Velfærdsstatsbegreber: Den universelle velfærdsmodel (den nordiske), den residuale velfærdsmodel (den liberale) og den korporative/selektive velfærdsmodel (den konservative).

Ulighedsbegreber: Gini-koefficient, Lorenz-kurve, økonomisk ulighed, absolut og relativ fattigdom.

Udfordrings- og transformationsbegreber: Konkurrencestaten, de interne klemmer (den demografiske klemme/forsørgerbyrden, den forventningsmæssige klemme), de eksterne klemmer (globalisering, den finansielle klemme) samt brugerbetaling.

Modeller & Teoretiske rammer
Undervisningen har taget udgangspunkt i følgende velfærdsteoretiske rammer og modeller:

Velfærdstrekanten: Den strukturelle model over opgave- og ansvarsfordelingen mellem staten, markedet og civilsamfundet i forhold til at sikre borgernes velfærd.

Gøsta Esping-Andersen: De tre klassiske velfærdsmodeller (residual, korporativ, universel) baseret på graden af dekommodificering (hvor uafhængig borgeren er af markedet) og stratificering. Anvendt direkte på sammenligningen mellem Danmark og USA.

Lorenz-kurven og Gini-koefficienten: Den matematiske og statistiske model, der anvendes til at måle, visualisere og sammenligne den økonomiske ulighed og indkomstdistribution internt i og mellem stater.

Ove Kaj Pedersen: Teorien om konkurrencestaten som en ny velfærdsstatstype. Fokus på skiftet fra den klassiske velfærdsstat (der beskytter borgeren mod markedet) til en stat, der forsøger at optimere og mobilisere arbejdskraften til den globale konkurrence.

Velfærdsstatens klemmer: Den analytiske model over de interne og eksterne klemmer, der presser den universelle velfærdsstats finansielle og folkelige legitimitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Valg i USA

Forløb: USA – En splittet eller samlet nation? (Valg i
USA 2024)

Sociologi og kultur: Geert Hofstedes seks kulturdimensioner (herunder magtdistance,
individualisme, maskulinitet/femininitet) anvendt på amerikansk samfundskultur.

Begrebet civilreligion samt det heterogene og mangfoldige USA (integration og indvandring).

Politiske systemer og institutioner: Den amerikanske forfatning, magtdelingen
(lovgivende, udøvende og dømmende magt) samt princippet om checks and balances.
Føderalisme og forholdet mellem det nationale niveau og delstaterne.

Politiske processer og adfærd: Det amerikanske valgsystem, polarisering, partiloyalitet
(partisanship), samt politisk kampagneføring (negative campaigning).

Metode: Kvantitativ metode (databehandling af befolkningsdata i Excel),
konfidensintervaller og statistisk usikkerhed i meningsmålinger. Skriftlig samfundsfaglig
metode med særligt fokus på genrerne Undersøg og Diskutér.
Anvendte materialer

Grundbogsmateriale: USA's udfordringer (4. udgave), udvalgte kapitler (s. 24-45 om
værdier, integration og kultur samt kapitler om politiske institutioner).

Kildetekster og dokumenter: Den amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) over
for Den danske Grundlov.

Artikler og analyser:
"Danskerne er da alt for fornuftige til at overleve" (Kultursammenligning via
Hofstede).
○ "Den Amerikanske valgkamp var også en kamp om sure hvide mænd og
maskulinitet" (DR, 2016).
○ Steglitz (2020): "Trump og republikanerne fører åben krig mod det amerikanske
demokrati" (Information).
○ Thorsen (2020): "Trump siger, det amerikanske valgsystem er i stykker. Det kan
han sådan set have ret i" (Zetland).

Data og empirisk materiale:
○ Pew Research Center (Data og statistik om politisk polarisering i USA).
○ Kampagnevideoer (Harris-Walz 2024: I Am Radical Ad, Fearless, m.fl.).
○ Datasæt: DATA Den amerikanske befolkning.xlsx og Danmark
befolkningsfremskrivning 2040.xlsx.

Podcasts og Oplæg:
○ DR Genstart: "Snubletråde i stemmeboksen" (2020).
○ Ekspertforedrag v/ Rasmus Sinding Søndergaard (DIIS): Det amerikanske præsidentvalg og dets mulige konsekvenser for dansk udenrigspolitik.

Arbejdsformer
Matrix-gruppearbejde: Undersøgelse af integration, mangfoldighed og herunder
udarbejdelse af fælles noter/analyser.

Komparativ analyse: Sammenligning af politiske kulturer og rettigheder (Danmark vs.
USA) via Hofstedes country comparison tool samt historiske dokumenter.

Værkstedstimer og skriftligt arbejde: IT-øvelser i Excel med henblik på beregning af
statistisk usikkerhed, konfidensintervaller og grafisk visning af data.

Fællesfagligt arrangement: Live-opfølgning, resultatanalyse og debat på selve
valgdagen d. 6. november 2024.
Større skriftlige opgaver i forløbet

1. Undersøgende opgave: Vælgere i USA (Fokus på genren 'Undersøg', herunder
anvendelse af Excel-data samt fordelings- og værdipolitik).

2. Diskuterende opgave: Diskussionsaflevering om USA (Fokus på genren 'Diskutér' og
samfundsfaglig argumentation på baggrund af forløbets kernestof).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 'Undersøg' 28-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er velfærdsstaten under pres?

Kernestof og faglige mål:
Velfærdsmodeller og -systemer: De tre klassiske velfærdsmodeller (den universelle/socialdemokratiske, den liberale og den konservative/korporative). Vægtningen og samspillet mellem stat, marked og civilsamfund. Begrebsmæssig differentiering mellem velfærdsstat og velfærdssamfund.

Ideologiske perspektiver: De klassiske ideologiers (liberalisme, konservatisme, socialisme) syn på statens rolle, menneskesyn og solidaritetsformer.

Velfærdsstatens udfordringer og løsninger: Den demografiske udfordring (ældrebyrden / flere ældre og færre erhvervsaktive).

Globaliseringens pres på de nationale velfærdsordninger.

Forandrede solidaritetsformer, det senmederne individs socialkarakter (David Riesman) samt tendenser til krævementalitet og rettighedstænkning.

Kommercielle tendenser (øget brug af private sundhedsforsikringer).

Politiske løsningsstrategier og reformpolitik.

Samfundsfaglig metode (Kvantitativ og Skriftlig):

Behandling af samfundsøkonomiske data i Excel (BNP og import).

Anvendelse af lineær regression og grafisk datavisning til økonomisk analyse.

Træning i de skriftlige genrer 'Udled' og 'Opstil hypoteser'.

Argumentationsanalyse baseret på aktuelle samfundsdebatter (alkoholkultur).

Anvendte materialer:
Teoretiske og tematiske tekster:

Introduktionstekster: "Hvad er velfærd?" og "Velfærdsstaten".

Kronik: Michael Böss: "Velfærdsstat eller velfærdssamfund" (Altinget).

Tematekster: "Den liberale velfærdsmodel (Kort version)" samt uddrag om Anthony Giddens.

Baggrundsmateriale: "Velfærdssamfundet belyst" samt artiklen "Stadig flere forsikrer sig til bedre velfærd".

Tekster om udfordringer og solidaritet (Temabogskapitler):

"Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive".

"Solidaritet – en grundlæggende præmis for den danske model".

"Den forandrede solidaritet – en udfordring for den universelle model".

"Krævementalitet og rettighedstænkning – det senmederne individs socialkarakter" (inkl. David Riesman).

"Udfordrer globaliseringen velfærdsstaten?".

Løsningsmodeller: "Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?".

Empiri, data og cases:

FN's Human Development Index (HDI).

DR-programmet Debatten (Case: Den danske alkoholkultur og ideologiske løsningsmodeller).

Økonomisk datasæt: Tabel 1. Danmarks BNP og import til Danmark 2000-2015.xlsx.

Metodemateriale:

Opgavetyper i samfundsfag (Fokus på genrerne: Diskutér, Udled, samt Opstil hypoteser).

Udarbejdelse af diagram med en lineær regression.

Arbejdsformer
Klasseundervisning og casestudier: Ideologisk tekstanalyse og matrix-arbejde med fokus på velfærdsstatens dilemmaer.

Medieproduktion: Gruppebaseret videoproduktion med redegørelse for de klassiske ideologiers vægtning af stat, marked og civilsamfund.

Kvantitativt værksted: It-baseret dataarbejde i Excel med fokus på lineær regression, beregninger og økonomisk årsagssammenhæng (BNP/import).

Innovativt og eksternt samarbejde: Fælles samarbejdsdag med folkeskoleelever (Ålholm Skole) i Ungdommens Demokratihus med fokus på demokratisk deltagelse, politikudvikling og planche-pitch (slogan, projektidé, ansøgning til byråd).

Metodisk evaluering: Anvendelse af faglige refleksionsværktøjer (f.eks. KWL-skema: Hvad ved jeg? / Hvad har jeg lært?).

Skriftlige opgaver og evalueringer i forløbet
Genretræning 'Udled': Kollektivt og individuelt værkstedsarbejde i Excel (Regressionanalyse af økonomiske nøgletal uden karakter, med fokus på formativ respons).

Metodeopgave (Fællesdelen): Skriftligt arbejde med fokus på taksonomien 'Opstil hypoteser' og 'Udled' på baggrund af velfærdsstatens udfordringer.

Respons på tidligere opgaver: Gennemgang af eksemplariske diskussionsopgaver med henblik på at styrke den samfundsfaglige argumentation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskuter 24-11-2024
Aflevering 3 - Udled 18-12-2024
KWL skema 20-01-2025
Udled og Hypotese 29-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Skaber det senmoderne samfund stress?

Tema: Fra tradition til senmoderne acceleration

Kernestof og emneområder
Forløbet har fokuseret på menneskets identitetsdannelse og sociale liv i et historisk perspektiv. Der er arbejdet med overgangen fra det statiske traditionelle samfund over industrisamfundet til det senmoderne "højhastighedssamfund", hvor individet i højere grad er overladt til egne valg, men samtidig er underlagt øget tidspres og krav om anerkendelse.

Hovedpunkter i undervisningen:

Samfundstyper: Analyse af de tre idealtyper: Det traditionelle samfund, industrisamfundet og det senmoderne samfund. Herunder betydningen af urbanisering og teknologisk udvikling.

Socialiseringsprocesser: Gennemgang af hvordan mennesket formes gennem primær (familie), sekundær (skole/institutioner) og tertiær socialisering (medier/sociale medier).
Identitetsdannelse: Fokus på det "formbare" individ i senmoderniteten, herunder begreber som "kamæleon-individet" og betydningen af selviscenesættelse og branding.

Det senmoderne livs vilkår: Analyse af Giddens’ tanker om aftraditionalisering og øget refleksivitet, samt hvordan teknologi adskiller tid og rum.
Acceleration og stress: Undersøgelse af Hartmut Rosas samtidsdiagnose om "højhastighedssamfundet", hvor teknologisk acceleration og social kappestrid fører til tidspres og fremmedgørelse.

Anerkendelse og trivsel: Arbejde med Axel Honneths teori om de tre anerkendelsessfærer som grundlag for det gode liv, samt Csikszentmihalyis begreb om "flow" som modvægt til stress.

Teoretisk grundlag
Undervisningen har inddraget følgende sociologiske teoerier:

Anthony Giddens: Teorier om aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelse af tid og rum samt "udlejring" af sociale relationer til ekspertsystemer.

Hartmut Rosa: Teorien om social acceleration (teknologisk, social forandring og livstempo), konkurrencelogik og fremmedgørelse.

Axel Honneth: Anerkendelsesteorien fordelt på den private, den retslige og den solidariske sfære.

Mihaly Csikszentmihalyi: Flow-teori i relation til fordybelse og trivsel.
Ferdinand Tönnies: Begreberne Gemeinschaft (fællesskab) og Gesellschaft (samfund).

Anvendt materiale
Tekster og kompendier: Materiale om samfundsudvikling (traditionelt, industrielt, senmoderne) samt forkortede tekster om acceleration.

Arbejdsark: Systematiske spørgsmål til socialiseringstyper, Giddens' begreber, Rosas accelerationsteori og Honneths anerkendelsesskema.

Øvelser: Refleksionsøvelser over egen identitetsdannelse og oplevelse af tidspres i det senmoderne samfund.

Følgende fagbegreber er gennemgået og anvendt i forløbet:

Samfundsformer
Gemeinschaft og Gesellschaft, Urbanisering, Industrisamfund, Senmodernitet.
Socialisering
Primær, sekundær og tertiær socialisering, Formelle og uformelle normer, Internaliseret adfærd, Sanktioner (positive/negative), Social kontrol, Social rolle.
Senmodernitet (Giddens)
Aftraditionalisering, Refleksivitet, Udlejring, Ekspertsystemer, Adskillelse af tid og rum.
Acceleration (Rosa)
Højhastighedssamfund, Teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, Livstempo, Konkurrencelogik, Fremmedgørelse, Nødvendighedsdiskurs.
Anerkendelse (Honneth)
Den private sfære (kærlighed), Den retslige sfære (rettigheder), Den solidariske sfære (social værdsættelse).
Identitet og trivsel
Social arv, Social mobilitet, Formbar identitet, Kamæleon-individet, Gruppestyret individ, Flow.

Arbejdsformer
Der er arbejdet med sociologiske tekster, udfyldelse af teoretiske skemaer, sammenligning af samfundstyper via matrix-modeller samt personlige refleksionsopgaver, hvor teorierne er anvendt på elevernes egen hverdag.
Dertil er der blevet læst suplerende aktuelle artikler fra  diverse nyhedsmedier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 International politik

Fokus og indhold
Forløbet har til formål systematisk at udforske de kræfter, der bestemmer aktørernes adfærd og årsagerne til konflikt og samarbejde i det globale system
Der fokuseres på skiftet fra en unipolar verdensorden domineret af USA til en mere uforudsigelig fremtid præget af stormagtsrivalisering, krig i Europa og globale udfordringer som klima og migration

Kernestof og begreber
Teorier om IP: Klassisk realisme, neorealisme (strukturel realisme), liberalisme (interdependens, demokratisk fred og institutioner), konstruktivisme (sikkerhedsliggørelse) samt Den Engelske Skole

Magtbegrebet: Ressourcemagt (hård, blød og klog magt), institutionel magt og strukturel magt

Aktører: Nationalstaten (suverænitet og krise), IGO'er (FN, NATO, EU, WTO), NGO'er, multinationale selskaber (MNC) og ikke-statslige grupper

Systemets struktur: Anarki vs. hierarki, samt betydningen af polaritet (multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet)

Dansk udenrigspolitik: Fra neutralitet og tilpasningspolitik til aktivisme; herunder Danmarks sikkerhedspolitiske, økonomiske og idépolitiske målsætninger

Anvendt materiale
Teoretiske tekster: "Hvad kendetegner realismen", "Hvad kendetegner liberalismen", "Konstruktivismen tekst" og "Den engelske skole"
Casemateriale: Putins tale (24. februar 2022) som kilde til analyse af sikkerhedsliggørelse og realisme

Artikler om Trumps forhold til NATO og debatten om nationalstatens fremtid (Marco Antonsich)

Statistisk materiale: Tabeller over USA’s og Kinas kapabiliteter samt data om udviklingsbistand

Metode: "Sammenlign hjælpe ark" til teoretisk sammenligning og "Københavnerskolens analysemodel" til diskursanalyse

Arbejdsformer og opgaver
Teoretisk analyse: Anvendelse af "teoretiske briller" til at forklare årsager til krigen i Ukraine (f.eks. sikkerhedsdilemmaet vs. demokratisk fred)

Aktørspil: Elevator-pitch, hvor eleverne argumenterer for forskellige aktørers (f.eks. NGO eller MNC) betydning i det internationale system

Metoforanalyse: Brug af hverdagsmetoforer (f.eks. "klassens leder" eller "den fælles sparegris") til at forstå begreber som polaritet og "tragedy of the commons"

Empirisk arbejde: Øvelser i Excel til at måle staters kapabiliteter (BNP og militærudgifter)

Skriftligt arbejde: Sammenligningsopgaver baseret på prøveeksamenssæt om "Fremtidens verdensorden"

Læringsmål
Eleverne skal kunne:
Redegøre for centrale IP-teorier og anvende dem til at forklare aktuelle konflikter og samarbejdsmønstre

Analysere magtrelationer ved brug af begreberne hård, blød og klog magt

Vurdere nationalstatens udfordringer i en globaliseret verden, herunder Castells’ krisetegn (effektivitets-, legitimitets-, identitets- og lighedskrise)

Diskutere Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder som småstat i forhold til stormagter som USA, Kina og Rusland

Anvende konstruktivistiske værktøjer til at afkode politiske taler gennem begreberne sikkerhedsliggørelse og identitetskonstruktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. opgave 'Sammenlign' 21-09-2025
REJSETILLADELSE 20-10-2025
PRØVEEKSAMEN 3.b SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG 31-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 EU

Omfang
Forløbet er tilrettelagt med fokus på EU's aktuelle udfordringer i forhold til sikkerhedspolitik, økonomisk globalisering og de bagvedliggende teorier for europæisk integration.

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende teorier om europæisk integration (føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme og Multi-Level Governance) til at forklare EU's udvikling.
Analysere EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlemuligheder i lyset af Ukrainekrigen og ændrede globale magtbalancer.
Undersøge konsekvenserne af økonomisk globalisering og skelne mellem merkantilistiske og frihandelsorienterede tilgange til international økonomi.
Diskutere forholdet mellem national suverænitet og overstatsligt samarbejde i EU.

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Integrationsteori: Gennemgang af de drivkræfter, der fører til tættere samarbejde, herunder begreber som spill-over, subsidiaritet og bypass.
International politik: Sikkerhedspolitiske grundbegreber som magtbalance, suverænitet, realisme og idealisme anvendt på konflikten i Ukraine.
International økonomi: Globaliseringens dimensioner, komparative fordele, protektionisme og EU’s rolle som økonomisk aktør.
EU's institutionelle opbygning: Ministerrådets rolle og beslutningsprocesser.

Indhold
Forløbet er struktureret omkring følgende temaer:
Hvorfor integreres Europa?: Teoretisk overblik over integrationens "hvorfor" og "hvordan".
Sikkerhed og Forsvar: "ReArm Europe"-planen, NATO's betydning og de europæiske landes forskellige trusselsopfattelser.
Globalisering og Handel: Fra Adam Smith til Donald Trumps merkantilisme. Fokus på toldmure og økonomiske interessekonflikter.
EU i krig?: Analyse af den aktuelle debat om europæisk oprustning og velfærdsprioriteringer.
5. Arbejdsformer
Simulation: "EU-spil" – Eleverne simulerer forhandlinger i Ministerrådet for at forstå den politiske beslutningsproces.
Case-arbejde: "Ukrainekrigen og Europas ansvar" – Gruppearbejde med fokus på interesser, værdier og stormagtsrelationer.
Teoretisk systematisering: Udfyldelse af skemaer til sammenligning af integrationsteorier.
Medieanalyse: Guide til og analyse af "Debatten" på DR om Danmarks og EU's forsvarsfremtid.

Materialer
"Europæisk integrationsteori" (Tekstmateriale om føderalisme, MLG m.m.).
"Den økonomiske globalisering og international økonomi" (Tekstmateriale om frihandel og merkantilisme).
"EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik" (Tekst om historisk udvikling og aktuelle trusler).
"Teori overblik" og "Skema oversigt" (Oversigter over integrationsmodeller).
Arbejdsspørgsmål og debatguides (Ukraine-opgave og guide til Clement Kjersgaard i "Debatten").
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel byvandring 26-11-2025
Virtuel byvandring i Prag 26-11-2025
Europæisk integration 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Demokrati og politik

Omfang
Forløbet fokuserer på det politiske landskab op til folketingsvalget i 2026 og kombinerer teoretisk viden om politisk sociologi med praktiske øvelser i parlamentarisme og kvantitativ metode.

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende viden om de klassiske og moderne politiske skillelinjer til at forklare det politiske landskab i Danmark.
Undersøge vælgeradfærd og skelne mellem forskellige vælgertyper, herunder marginalvælgere og issue-vælgere.
Analysere politiske partiers kommunikationsstrategier, herunder brugen af priming, framing og issue ownership.
Anvende kvantitative metoder til at vurdere meningsmålingers troværdighed gennem beregning af statistisk usikkerhed og konfidensintervaller.
Vurdere parlamentariske muligheder og partiernes strategiske overvejelser ved regeringsdannelse.

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Politiske skillelinjer: Den fordelingspolitiske akse (socialisme over for liberalisme) og den værdipolitiske akse. Lipset & Rokkan
Vælgeradfærd: Faktorer der påvirker partivalg, herunder professionaliseringen af partiernes arbejde med at kortlægge vælgerpræferencer.
Politisk kommunikation: Teorier om mediernes dagsordensfastsættelse, permanent kampagne, koordination af budskaber og rollen som "partisoldat".
Parlamentarisme: Partiadfærd baseret på teorier af Molin og Strøm i forhold til at skabe flertal i Folketinget.

Indhold
Forløbet er opbygget omkring følgende temaer:
De to akser i dansk politik: Gennemgang af de fordelings- og værdipolitiske skillelinjer som kompas for vælgerne.
Vælgertyper og adfærd: Fokus på hvordan partier forsøger at opnå "issue ownership" for at tiltrække specifikke vælgergrupper.
Kampen om sandheden: Analyse af hvordan medier og spindoktorer arbejder med at prime befolkningen forud for politiske udspil.
Case: Formueskatten: Debat om ulighed og økonomiske prioriteringer som et centralt emne i valgkampen 2026.
Kvantitativ analyse af FV 2026: Arbejde med meningsmålinger og repræsentativitet i stikprøver.

Arbejdsformer
Øvelse: "Byg dit flertal": Gruppearbejde hvor eleverne skal danne et flertal på 90 mandater ud fra 12 partier og identificere konfliktområder og kompromiser.
Metodisk beregning: Udregning af konfidensintervaller for partiers opbakning i meningsmålinger for at vurdere den statistiske usikkerhed.

Refleksionsøvelse: "Det sociologiske og kildekritiske blik" på klassens egne stemmeresultater sammenholdt med landstendenser.
Kommunikationsanalyse: Identifikation af priming og framing i politiske fortællinger.

Materialer
"Politiske skillelinjer" (Tekstmateriale om Lipset & Rokkan samt akser).
"Værdi- og fordelingspolitisk akse" (Tekstmateriale om Inglehart og økonomisk omfordeling).
"Politisk kommunikation og spin" (Tekstmateriale om moderne kampagneførelse).
"Vælgeradfærd 1" (Tekstmateriale om issue-vælgere og marginalvælgere).
Arbejdsark og opgaver: "Byg dit flertal", "Formueskat arbejdsark" og "Statistisk usikkerhed".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den nye økonomi



Omfang
Forløbet er baseret på en modulplan bestående af fem, der dækker både teoretisk gennemgang, historisk perspektivering og nutidige kriser .

Faglige mål (udvalgte)
I forløbet arbejdes der med at:
Anvende og kombinere viden om økonomiske teorier til at forklare samfundsmæssige problemstillinger.


Undersøge sammenhænge mellem økonomiske strukturer og politiske/klimamæssige kriser gennem den "systemiske krisetrekant" .


Forholde sig kritisk til det dominerende neoklassiske økonomiske paradigme og dets menneskesyn (homo economicus) .


Anvende viden om økonomisk historie til at forstå nutidige debatter om f.eks. protektionisme og statens rolle .

Kernestof
Forløbet dækker følgende områder inden for kernestoffet:
Økonomiske styringsprincipper og teorier: Introduktion til heterodox/kritisk økonomi over for neoklassisk økonomi . Herunder begreber som marginalisme, udbud/efterspørgsel og BNP som succeskriterie .


Økonomisk historie: Gennemgang af merkantilisme, fysiokratisme (Quesnay), klassisk økonomi (Smith, Ricardo), marxisme (Marx), keynesianisme (Keynes) samt nyliberalisme (Hayek, Friedman) .

Globalisering og ulighed: Analyse af velstandens kriser, herunder finansialisering, ulighed og "elefantgrafen".
Miljø og bæredygtighed: Planetens kriser, herunder doughnutmodellen, modvækst (degrowth) og diskussionen om grøn vækst.
Demokrati: Demokratiets kriser og mulige løsninger som demokratiske virksomheder.

Indhold
Forløbet er opbygget omkring bogen "Den Nye Økonomi" og følger denne struktur:
Den systemiske krisetrekant: Introduktion til sammenhængen mellem planetens, velstandens og demokratiets kriser .


Økonomisk historie: Matrix-baseret gennemgang af økonomiske tænkere fra 1600-tallet til i dag.


Planetens kriser: Fokus på klimaforandringer og alternative modeller som Doughnut-økonomi.
Velstandens kriser: Analyse af ulighed, herunder begreber som trickle-down og finansialisering.
Demokratiets kriser: Diskussion af politisk mistillid og økonomiske magtstrukturer.

Arbejdsformer
Simulation/Spil: "Aktiespillet" anvendes som introduktion til markedsdynamikker, prissætning og forskellen mellem nominel værdi og realværdi .


Matrix-organisering: Eleverne forbereder og afholder oplæg om forskellige økonomiske historiske perioder og tænkere .


Video-analyse: Brug af TEDx-videoen "The End of Homo Economicus" til diskussion af menneskesyn i økonomi .


Gruppearbejde: Refleksion og diskussion af de systemiske kriser og deres gensidige forstærkning .


Materialer
Troels Stru Schmidt (ph.d.): Den Nye Økonomi – En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger. RULO, Roskilde Universitet .


Troels Stru Schmidt: Modulplan til forløbet Den Nye Økonomi.


Mieke Meurs: The End of Homo Economicus, TEDxAUBG (video).


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer