Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Uffe Agergaard Hansen
Hold e 2023 Samfundsfag A (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed I: Ulighed i Danmark (grundforløb)
Titel 2 Er demokratiet i Danmark perfekt?
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 IP I: Krig i Gaza (meget kort forløb)
Titel 5 Økonomi og velfærd I: velfærdsstaten i fremtiden?
Titel 6 EU og fælles asylpolitik
Titel 7 Præsidentvalg i USA
Titel 8 Kriminalitet
Titel 9 Ulighed II: Er Danmark splittet?
Titel 10 IP II: En ny verdensorden?
Titel 11 Politik I: Nye vælgere - ny politik?
Titel 12 Økonomi og velfærd II: Økonomiens udfordringer
Titel 13 Politik II: Folketingsvalg 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed I: Ulighed i Danmark (grundforløb)

Ulighed i Danmark

Grundforløbet varede fra august til efterårsferien med cirka 12 moduler.

Eleverne har i forløbet 'Ulighed i Danmark' beskæftiget sig med emnet ud fra en sociologisk, en politisk og en økonomisk vinkel.

Vi arbejdet med hvad ulighed betyder, og om der er ulighed i Danmark.

Vi har set på hvordan opvækst i forskellige segmenter med forskellig økonomisk, social og kulturel kapital kan påvirke unges fremtid.

Vi har set på hvad de 3 store ideologier mener om lighed og frihed

Vi har set på hvad de danske folketingspartier mener om lighed og lighed

- Vi har undersøgt ved statistik om der er fattigdom, ulighed og negativ social arv i Danmark.


Teorier og begreber:

Bourdieu, kapitaler, habitus

Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere


Ideologierne: Konservatisme, liberalisme, socialisme (msk.syn, samf.syn, statens rolle, frihed, lighed)

Blandingsideologier: Socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme,

Fordelings- og værdipolitik

Partierne i Folketinget

Det økonomiske kredsløb
Gini-koefficient




Grundbøger
- Luk samfundet op!, Brøndum og Hansen, 2. udg., Columbus 2014 s. 12-13, 15-18 (samfundsfags fagområder; sociologi, politik og økonomi)
- Luk samfundet op!, Brøndum og Hansen, Columbus Ibog, kap. 4.3: Pierre Bourdieu
- Samfundsfag C, Systime Ibog, Kureer m.fl., kap. 1.2 Grundlæggende ideologier, kap. 2.2 Inddeling af partierne (fordelings- og værdipolitik), 2.4 Partiers adfærd, 11.5 Et teoretisk bud på social arv
- Samf C, Systime Ibog, Bundgaard m.fl., kap. 10.2 Det økonomiske kredsløb
- SamfNU B, Systime. Bülow m.fl., kap. 3.3 Folkestyrets politiske partier

Klip
- Blok på bistand Jimmis historie: https://kp.mitcfu.dk/TV0000031840 (10:30 min)
- Alex Vanopslagh og Rosa Lund spiser chili og taler politik: https://www.youtube.com/watch?v=L5OxwYGhuNw


Artikler
- 'Ulighed gør os alle fattigere', Pernille Skipper, Blog, TV 2, 22. aug. 2016
- 'Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?', Joachim B. Olsen, Politiken, 2. okt. 2016.
- ’Velkommen til universitetet, mønsterbryder!’, Information, 21.3.2009
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/hvad-er-en-skattelettelse-vaerd-hvis-ens-mor-eller-far-ligger-paa-et-plejehjem-med


Øvelser
- Samfundsfagslærerens øvelsesbog, af Bo Isaksen, Columbus 2018 s.18 (fattigdomsbegrebet), s.28-29 (struktur-aktør), 56-57 (tegn en ideologi)
- Arbejdshæfte til samfundsfag C, af Hammer m.fl. Forlaget Kurlund 2005 s. 7 (ideologiøvelse)
- Klassesamfund.dk: opgave 2.1- social arv, opgave 1.a: Inddeling af danskerne i sociale klasser
https://klassesamfund.dk/opgaver


Materiale brugt løbende gennem de tre år, som ikke knytter sig til et specifikt forløb, men som kan anvendes til skriftlig eksamen:
- Om beregninger i samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside    (Denne side indeholder en håndfuld youtube-videoer med instruktioner til at udføre beregninger i Excel. De må også tilgås ved skriftlig eksamen)
- Fagpakken til samfundsfag fra Systime på hjemmesiden ibog.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er demokratiet i Danmark perfekt?

Om forløbet
I dette forløb har vi diskuteret, hvordan et demokrati bør indrettes, og undersøgt hvordan det danske demokrati er indrettet.
Forløbet er afsluttet med gruppearbejde og præsentationer om mulige udfordringer for demokratiet i Danmark. Dette arbejde berørte spørgsmål om unges deltagelse, mediernes fokus, politikernes kommunikation, magtforhold mellem regering og Folketing, de politiske partiers opbygning og opbakning, og virksomheders indflydelse.
Der har desuden været små kik til ”Stormen på Kongressen” 6. januar 2020 og rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Materiale

Grundbog:
Samf på B, Systime:
4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? + underfanen: Demokrati – forskellige forståelser
4.4 Folketingets rolle og position – den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling + underfanerne “Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov” og “Den parlamentariske styringskæde”
4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører – hele kapitlet
6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer?

Luk samfundet Op!, Columbus Ibog, Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale

Statistik:
Valgdeltagelse til Folketinget – historisk udvikling
Partimedlemsskab i Danmark – historisk udvikling

Folketingets videoer om demokratiet:
Regeringen: https://www.youtube.com/watch?v=hpLp1lH0AGk
Kontrol med regeringen: https://www.youtube.com/watch?v=355ppBksedw&t
Fra idé til lov: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
hvad er et parti: https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ
Politik og medier: https://www.youtube.com/watch?v=M4cAbtrYRJk

Klip om medier og demokrati:
Sociale og traditionelle medier: https://vimeo.com/563198697?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724
Mediernes rolle i demokratiet: https://vimeo.com/557975980?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724

Detektor – ”Tricks og tale”:
Stråmænd https://www.youtube.com/watch?v=BMyiO4OIfnc
Personangreb https://www.youtube.com/watch?v=_GyYYX-6HPw
Newspeak https://www.youtube.com/watch?v=jI8Hux7ezTc


Undersøgende arbejde om grundlovens historie:
www.grundloven.dk, §70-79 + 83
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1848-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1866/
https://faktalink.dk/titelliste/grun
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundloven/


Artikler om demokrati i forskellige lande:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/kongresudvalg-advarer-om-risikoen-et-nyt-angreb-paa-demokratiet-nu-vil-de-have-trump#!/
https://www.altinget.dk/artikel/det-vigtigste-valg-siden-kommunismens-fald-er-slut-i-polen-en-stemme-paa-ethvert-oppositionsparti-er-en-stemme-paa-tusk
https://www.altinget.dk/artikel/hvordan-kan-eu-vaere-demokratisk-hvis-ungarn-ikke-er-det
https://globalnyt.dk/global-frihed-tager-endnu-et-skridt-bagud/

Artikler om magtens tredeling:
https://menneskeret.dk/nyheder/retssag-forskelsbehandling-mjoelnerparken-gaar-eu-domstolen
https://policywatch.dk/nyheder/christiansborg/article14209705.ece
https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-dag-falder-dommen-over-inger-stoejberg-i-danmarkshistoriens-sjette-rigsretssag
https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE12671357/pence-trodser-trump-og-vil-bekraefte-bidens-valgsejr/

’Demokratiet har brug for gode medier’, Af Lars Werge og Kasper Sand Kjær, Information, læserbrev, 15. marts 2018


Præsentationer om udvalgte udfordringer for det danske demokrati:
https://www.berlingske.dk/samfund/danske-unge-er-verdensmestre-i-politik
http://videnskab.dk/kultur-samfund/mediehistorier-om-det-politiske-spil-skaber-mistillid
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/farvede-ord-odelaegger-den-politiske-debat
https://www.berlingske.dk/politik/folketinget-kraever-mere-styrke-til-at-kulegrave-regeringen
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11197579/vi-har-brug-for-at-modernisere-demokratiet-og-de-politiske-partier/
https://www.information.dk/indland/2014/03/lille-haandfuld-organisationer-traekker-traadene-dansk-politik
Advokater kritiserer ny haste-stramning: To dage er ikke nok | Politik | DR
https://www.dr.dk/nyheder/politik/oppositionspartier-raser-over-stoejbergs-hastebehandling-af-stramninger

Og udvalgte dele af: https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne samfund

Ung i det senmoderne samfund - mistrivsel og kønskampe

Om forløbet
I dette forløb har vi arbejdet med teoretiske beskrivelser af det senmoderne samfund og derudfra analyseret aktuelle cases om unges mistrivsel og kønskampe.
Arbejdet med ligestilling og kønsroller har blandt andet inddraget kønssocialisering og -normer, kønsroller i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, og forskellige vinkler på køn og magt.
Arbejdet med unges mistrivsel har blandt andet inddraget pointer om individualisering, øget refleksivitet, accelerationssamfund og mere flydende fællesskaber.


Materiale

Grundbogsmateriale:
- Samf på B, kap. 2.1 – Individ og samfund - hvordan formes vi som mennesker? - hele kapitlet
- Samf på B, kap. 2.2 – underfanerne ”Giddens - en diagnose af senmoderniteten”, ” Thomas Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse” og ”Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet
- Afsnit om Hartmut Rosas begreb om resonans i Samfundsfag på tværs, Nikolajsen og Ohnesorge, Systime, kap. 4.1 Unge og klimakampen, underkapitlet Accelerationssamfundet



Statistik:
- Udvalgte statistikker om unges (mis-)trivsel i ’Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022’, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861
- Statistik for vielser og skilsmisser i Danmark, Danmarks Statistik
- Andel børn i danske institutioner fra 1973 til 2012, samfundsstatistik 2013
- https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#0


Artikler:
- ’Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel’, 23. oktober 2022, Politiken, Lotte Folke Kaarsholm interviewer Hartmut Rosa
- ’Det er ikke længere samfundets skyld’, Information, 9. november 2011, Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen
- ’Skolebørn hænger fast i gamle kønsroller’, berlingske.dk, 06. februar 2012
- ’Vi er mennesker, før vi er køn’, information.dk, debat, Nikoline Linnemann Prehn, 29. juni 2018
- ’Drengefarver til pigerne og kjoler til drengene: Børnehave gør op med kønsroller’, dr.dk, 8. marts 2018
- ’Snævre normer for manderoller er så småt på vej væk’, kvinfo.dk, 18. november 2019
- ’Foreninger og fællesskaber er et af de bedste midler mod ungdommens mistrivsel’, information.dk, debat, Christine Ravn Lund, Forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd, 20. juli 2022
- ’Blev advaret mod Frank Jensen - sådan undgik ung socialdemokrat krænkernes lange arme’, tv2kosmopol.dk, 18. okt. 2020

Gruppearbejde med udgangspunkt i forskellige artikler for hver gruppe:
- ’1950’ernes husmor er tilbage_ »Jeg vil hellere være der for min familie end for arbejdsmarkedet« ’, Information, 12.11.2022
- ’Forsker: Den stigende mistrivsel blandt unge handler om følelsen af ikke at høre til’, Information, 21.11.2022
- ’Self-branding på sociale medier forekommer frigørende, men medfører reelt et tab af frihed’, Information, 02.02.2021
- ’Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med’, Information, 23.11.2019
- ’Børn og unge kæmper for at passe ind’ analyse fra Børns Vilkår, September 2022, s. 2-3, 6-10, 16-35
- ’Sociolog: I Danmark gør vi stort set ingenting for at komme kønsstereotyper til livs’, Kristeligt Dagblad, 14.01.20



Klip:
- De dyre piger, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/serie/de-dyre-piger_259421
- Deadline (03.01.2023): Svend Brinkmann om unges trivselskrise
- Dokumentar: Husmorens storhed og fald - Fra karklud til kvindekamp (30 min), mitCFU.dk



Centrale begreber

Socialisering og identitetsdannelse
Normer - formelle og uformelle
Sanktioner
Social kontrol
Sociale struktur
Sociale roller
Rollekonflikt
Internalisering

Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Myren, sneglen og kamæleonen

Anthony Giddens
Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet

Thomas Ziehe
Formbarhed
Kulturel frisættelse
Ambivalens
Ontologisering
Emblematisering
Subjektivisering
Potensering
Alternative fællesskaber

Hartmut Rosa
Acceleration
• Teknologisk
• Livets hastighed
• Social forandring
Fremmedgørelse
Resonans
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 IP I: Krig i Gaza (meget kort forløb)

Vi har kort arbejdet med Israels krig i Gaza. Fokus har været på FN, FN’s rolle. De centrale spørgsmål har været: Hvad er et verdenssamfund?, Hvad er en regelbaseret verdensorden og findes den?

IP-bogen, Systime Ibog, kap. 7.4 – FN
Global Politik, Systime Ibog, kap. 1 udklip ” Første megatrend: En verdensorden forsvinder”

’Folkeretsjurist om Sydafrikas folkedrabsanklage: »Israels legitimitet står på spil«’, Information, 3. januar 2024


Deadline: Bør Vesten øge presset på Israel, 29.01.24
Debatten: Veje til fred?, 16.10.23
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og velfærd I: velfærdsstaten i fremtiden?

Om forløbet
I dette forløb arbejder vi med økonomi, økonomisk styring og ideologiske/politiske diskussioner om statens rolle i at styre økonomien.
Dette vil føre os til at arbejde med den danske velfærdsstat. Her kommer vi omkring modeller for at sikre borgeres velfærd i et samfund. Staten, markedet og civilsamfundets rolle. Den danske velfærdsstats udformning og historie. Udfordringer for den danske velfærdsstat. Endelig diskuterer vi politiske muligheder for at reagere på velfærdsstatens udfordringer og vi diskuterer om den danske velfærdsstat er under forandring.


Centrale begreber for forløbet:

Udbud og efterspørgsel
De økonomiske mål
- konflikter mellem målene
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer
Finanspolitik (på kort sigt - konjunkturer)
Strukturpolitik (på lang sigt)
- Opkvalificeringsstrategien: Uddannelse sender folk i arbejde.
- Stramningsstrategien: Lave ydelser og hårde krav til arbejdsløse sender folk i arbejde.
- Nedskæringsstrategien: Mindre velfærdsstat giver bedre økonomi
- Udvidelsesstrategi: Tidligere ud i arbejde, arbejd flere timer, gå senere på pension giver en bedre økonomi

Velfærdsmodeller
- Universelle/socialdemokratiske
- Residuale/liberale
- Selektive/konservative
Den danske velfærdsstat
- Kanslergadeforliget 1933: Fra skøns- til retsprincip
- Økonomisk opsving i 50/60érne: Universelle velfærdsydelser
- Flexicurity
Velfærdsstatens udfordringer
- Individualisering og forventning
- Demografi
- EU
- Globalisering
Konkurrencestaten



Materiale

Grundbog
Samf på B, Systime
- 4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden (om økonomisk, politisk og kulturel globalisering)

- 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? + underfanen velfærdsmodeller
- 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer (hele kapitlet)
- 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne? (hele kapitlet)

- 7.1 Hvad er økonomi? (hele kapitlet)
- 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne (hele kapitlet)
- 7.3 Samfundsøkonomiske mål (hele kapitlet)
- 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien?, underfanerne: Finanspolitik, Strukturpolitik, Arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedspolitiske strategier, Skattepolitik
Luk Samfundet op!, Columbus 2017, s. 201-205: Hvad er velfærdsstaten?
Samf C, Systime Ibog, kap. 9.4 - Velfærdsreformer


Artikler
- ’Socialdemokratiet vil tvinge børn med indvandrerbaggrund i vuggestue’, dr.dk, 7. APR 2017
- ’Velfærdsstaten er på en uundgåelig kurs mod afgrunden’, Altinget.dk, 8. juni 2023
- ’Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?’, 22. september 2013
- ’S-ordfører foreslår opsparingsmodel til fremtidens ældrepleje’, finanswatch.dk, 17. juli 2023
- ’Dansk Økonomi: Udsigter for 2023’, analyse fra Det økonomiske råd, dors.dk, 22. december 2022
- ’Unik dansk model under pres – derfor kræver 3F mere i dagpenge’, Berlingske, 28. maj 2021


Statistik
- Budget for offentligt forbrug, side 13 i denne rapport: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FIU/bilag/116/1891908.pdf
- Udvikling i det offentlige forbrug: Samfundsstatistik 2022, Columbus, Tabel 13.7
- Andel børn i private børnehaver og skoler: https://www.mm.dk/artikel/den-stille-privatisering-dansk-velfaerd-traeder-ind-i-en-ny-epoke
- Diverse elevfundne statistikker om status for de økonomiske mål


Klip:
- Multiplikatoreffekt, Huxi og Karen (2:00- ca. 10:00) - https://www.youtube.com/watch?v=9M5Qe7t7nn4
- Dokumentar om velfærdsstatens historie: https://www.dr.dk/studie/historie/den-danske-velfaerdsstat
- Velfærdstrekanten - https://www.youtube.com/watch?v=0664AQgLb0w
- CEPOS om velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=pRiU1vRtNeM
- LA om velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=pj0juREnL7A
- Socialdemokratiet om velfærdsstaten: https://www.youtube.com/watch?v=FDCoeZMpk7s
- VIDEO Hvad er en konkurrencestat, Bjarne Corydon?, dr.dk, 13. sept. 2013: https://www.dr.dk/nyheder/politik/video-hvad-er-en-konkurrencestat-bjarne-corydon#!/
- DR Explainer: Det demografiske træk
- Deadline: 19. dec. 2023 - Udsultet SU?
- Deadline: 01. maj 2024 – Emma Holten om økonomi og ligestilling
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU og fælles asylpolitik

I dette forløb har vi arbejdet med debatten om en fælles flygtninge- og asylpolitik i EU.
Hertil har vi arbejdet med hvad EU er: Oprettelse, indretning, centrale aftaler, EU’s institutioner.
Derefter har vi arbejdet specifikt med spørgsmålet om fælles flygtninge- og asylpolitik. Det er sat i relation til andre konflikter i EU. Eks. spørgsmål om suverænitet, fri bevægelighed og økonomisk ulighed i EU.
Forløbet er afsluttet med gruppearbejde, hvor eleverne har fokuseret på selvvalgte aktuelle problemstillinger i EU.

Hvad er EU?
Det indre marked
• fri bevægelighed
• Schengen - ingen indre grænser

Overstatsligt samarbejde
• Forpligtende samarbejde
• Ikke en føderation, men heller ikke bare almindeligt mellemstatsligt samarbejde mellem enhedsstater (hvor aftaler kun indgås ved konsensus og “frit” kan brydes)
• Medlemslandene har afgivet politisk suverænitet til EU

Integration i bredden (antal medlemslande, mængden af politikområder der samarbejdes om)
Integration i dybden (hvor tæt samarbejdes der? hvor meget suverænitet har medlemslandene afgivet? Hvis man øger brugen af kvalificeret flertal som beslutningsprocedure, så er det integration i dybden)

EU institutionerne og beslutningsprocedure
• Det Europæiske Råd (Afgør hvad EU skal være: spørgsmål om yderligere integration ml. medlemslandene. Skriver traktater/traktatændringer (som i tilfælde af suverænitetsafgivelse skal accepteres ved folkeafstemninger - jf. grundloven Folketinget må ikke bare frit afgive demokratiet/“folkets magt” til andre)
• Kommissionen (tager initiativ til lovgivning, udøvende magt, EU’s “regering”)
• Ministerrådet (Deler den lovgivende magt, det nationale perspektiv)
• Europaparlamentet (Deler den lovgivende magt, EU-perspektiv - inddelt i EU-partier, udgør sammen med Ministerrådet EU’s “Folketing”/parlament)
• EU-domstolen (EU’s dømmende magt, kan straffe både medlemslande, europæiske virksomheder og europæiske borgere, hvis de bryder EU-lovgivning)

EU’s kriser? (det er til diskussion, hvor store disse kriser er - Ukrainekrigen har måske bygget bro over nogle af kriserne?)
• Solidaritetskrise
• Suverænitetskrise
• Eurokrise
• Gældskrise
• Demokratikrise
• Flygtningekrise

Debatten om fællesflygtningepolitik i EU
• ingen indre grænser → fælles ydre. Ellers dur det indre marked ikke.
• Suverænitetskrisen blinker voldsomt: Mange EU-borgere vil have deres nationale parlament til at bestemme flygtninge- og migrationspolitik
• Dublinforordningen (fungerer ikke)
• Forslag om “Fælles asyl- og migrationspagt”
• Indeholder ikke fælles solidarisk fordeling af asylansøgere i EU (efter fordelingsnøgle om landes størrelse og økonomi)
• Men indeholder elementer af solidaritet i forpligtigelse til at støtte lande som presses af dublinforordningen
• Desuden forslag om at oprette lejre til asylansøgere uden for Europa, så migranter først får adgang til EU, når det er afgjort om de har ret til asyl (dvs. er anerkendt som flygninge - dvs. på flugt fra krig eller personlig forfølgelse) (Dette arbejder den danske regering for)

Hvorfor er der så stor modstand mod fælles asylpolitik i EU?
• Suverænitetskrisen
• Solidaritetskrisen
• Skel i befolkningers politisk overbevisning (ml lavt og højt lønnede/uddannede)
• Baumans turisten og vagabonden


Materiale

Grundbog:
Det indre marked – EU’s kerne, Det politiske Europa, Branner, Columbus, Ibog 2021
EU's kriser, Det politiske Europa, Branner, Systime 2017, s. 133-139
EU’s institutioner og beslutningsproces, Samf på B kap. 4.7
Bauman – turisten og vagabonden, Nationer og nationalisme, Columbus 2017, s. 64-67

Klip/dokumentarer:
EU forklaret (engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=XxutY7ss1v4

Dokumentar om fri bevægelighed: https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-fri-bevaegelighed/
EU’s historie: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34
Hvad bestemmer EU?: https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
Institutionerne og beslutningsprocessen i EU: https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
EU-love som påvirker dit liv: https://www.youtube.com/watch?v=XLJvFxin60A
P3 – Så meget bestemmer parlamentet over dig: https://www.youtube.com/watch?v=C6YD-8RJhQU
P3 - Kan hegn og vagter stoppe flygtninge og migranter på vej mod EU?: https://www.youtube.com/watch?v=DVYgGrJIhnY

Europa - all inclusive, afsnit 2 om flygtninge- og asyl-politik i EU, MitCFU
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=0&page=1&pageSize=6&search=titel:Europa%20All%20Inclusive&orderby=title&SearchID=7fc49fdb-572f-4df6-b6d0-29b567a4a0c9&index=2

Dokumentar om flygtningepolitik i EU: https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-flygtninge-eu-samarbejdets-store-test/


Artikler:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/marine-le-pen-har-skudt-valgkampen-i-gang-ikke-kun-i-frankrig-staar
https://www.dr.dk/nyheder/udland/europa-parlamentets-taalmodighed-med-orban-er-brugt-op-nu-gaar-de-efter-pengepungen
https://www.dr.dk/nyheder/udland/afgoerende-eu-moede-i-dag-kan-blive-gennembrud-fremtidens-asylpolitik
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/skandaloest-og-uklaedeligt-partier-er-staerkt-kritiske-overfor-regerings-forsoeg
https://www.dr.dk/nyheder/udland/frederiksen-varmer-op-til-ny-aera-europa-vi-europaeere-skal-kunne-meget-mere-selv
https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/ingen-vej-uden-om-ukraine-skal-med-i-nato-og-eu

https://www.dr.dk/ligetil/eu-fra-dengang-til-nu
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-ruster-sig-til-haarde-forhandlinger-om-flygtninge-ingen-vil-vaere-tilfredse-med
https://www.altinget.dk/artikel/skaenderi-paa-eu-topmoede-ungarn-og-polen-blokerer-europaeiske-lederes-droeftelse-af-migration
https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/ny-asyl-og-migrationspagt
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/06/08/migration-policy-council-reaches-agreement-on-key-asylum-and-migration-laws/

https://www.altinget.dk/artikel/frederiksen-europa-kan-ikke-blive-ved-med-at-modtage-saa-mange-mennesker-udefra
https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-klimaet-er-igen-det-vigtigste-emne-for-danskerne-til-naeste


Statistik
Europæisk eller national identitet?: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2230 (tryk report + download), pdf’ens s. 78 og 81 - rapportens s. 73 og 76
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Præsidentvalg i USA

I dette forløb arbejder vi med at forstå konflikter og polarisering i det amerikanske samfund og politik. Det ligger en grund til at vi skal undersøge præsidentvalgkampen og dens udfald.

Fokus i forløbet:
De to partier: Republikanerne og Demokraterne
Historie, politiske positioner, vælgerdemografi

Branko Milanovics elefantkurve

Teori om reaktioner imod globalisering:
Zygmunt Bauman: Turisten og vagabonden
Jan-Werner Müller: Populisme

Amerikanske medier
Sociale medier, ekkokamre, polarisering

Amerikansk kultur
Befolkningsbælter i USA
Amerikanske værdiforestillinger
Frontier-myten
Immigrantforestillingen
Amerikansk exceptionalisme

Materiale:
USA's udfordringer, Columbus, kap. 1 - USA - en nation eller en idé?, kap. 2.4.2 og 2.4.31. - de to partier, kap. 2.5 - Valg og valgmetoder i amerikansk politik
Populisme og identitetspolitik, Columbus: Kap. 1 - Hvad er populisme, kap. 2 - Den højreorienterede populisme
Like, redigeret af Camilla Mehlsen & Vincent F. Hendricks s. 166-170, om polarisering og ekkokamre: https://www.vince-inc.com/vincent/wp-content/uploads/2023/03/DUDE-LIKE-INDHOLD-2019-DIGITAL-VERSION.-enkeltsider.pdf


’Harris' forspring over Trump i meningsmålingerne afslører den ubehagelige sandhed om præsident Biden’, Berlingske, Torsdag d. 15. august 2024
’Demokraterne må huske, hvad der har udløst vreden og polariseringen i landet’, 15. aug. 2024, Michael Sandel
Danskere er da alt for fornuftige til at overleve, Information 16.1.17
Debat: Republikanerne forbereder sig på en mytisk kamp om det sande USA, Politiken 17.04.24
Amerikanere spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten, videnskab.dk 17. nov. 2008
Analyse - Den amerikanske valgkamp var også en kamp om sure hvide mænd og maskulinitet, dr.dk 24. nov 2016
Countrysanger stryger ind på hitlisterne og afslører dyb splittelse i USA, piopio.dk 25. august 2023
Værsgo, her er 10 grunde til at stemme på Trump, David Trads, altinget.dk, 29. oktober 2024
‘Globaliseringen er mindre populær end nogensinde. Denne elefantgraf kan forklare os hvorfor’, zetland.dk, 13. august 2020
‘Global ulighed skaber vrede hvide mænd’, globalnyt.dk, Lars Koch, 4. sept. 2016

’USA har altid været de nye begyndelsers land. Har vi nået Den Amerikanske Afslutning? Zetland d. 14. september 2024 (uddrag)
'Stærk Trump' har vundet alle svingstater: Kæmpe ydmygelse for Det Demokratiske Parti', dr.dk, 10. nov. 2024
‘Majority of voters see the U.S as among the greatest countries in the world’, PEW Research Center, 2024
’USA-korrespondenten fik et chok, da han bevægede sig udenfor 'reservatet' i Washington’, dr.dk, 14. okt. 2024
Statistik - amerikanerne har i stigende grad negativt syn på det andet parti, Pew Reaseach Center
Statistik - ulighed i USA 1947-2013: https://www.statista.com/chart/4514/income-inequality-us/

Valgdata: https://www.270towin.com/
Statistik for vælgervandringer fra præsidentvalg 2020 til 2024 fordelt på etniske grupper, Financial Times


PPT-oplæg om det amerikanske valgsystem: Føderalisme, præsidentielt system, valgmænd


"Fra Obama til Trump - en splittet nation" afsnit 3 (mitCFU)
“Trumps Amerikanske blodbad” dokumentar, (mitCFU)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet

I dette forløb arbejder vi med, hvorfor nogle folk bliver kriminelle og hvordan kriminalitet kan forebygges. Hertil er der fokus på straf og overvågning som redskab mod kriminalitet.
Forløbet har haft særligt fokus på bandekriminalitet.

Materiale:
Fri eller fortabt, Columbus Ibog, Kap. 11.1 - Kriminalitet - en definition, kap. 11.3 - Hvorfor vælger individet at blive kriminel?
Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, kap. 4.2 + 4.5 - Hvorfor bliver man bandemedlem? (Honneth og Bourdieu), kap. 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering




‘Effektivt eller ren symbolpolitik: Her er argumenterne for og imod dobbelt straf i ghettoer’, altinget.dk, 26. februar 2018
‘Unge drenge drenge er markant mere lovlydige end deres fædre’, Politiken, 5. dec. 20224
‘Sociologen Hakan Kalkans barnsdomsvenner røvede banker: Nu har han brugt ni år på at forstå, hvorfor Nørrebros unge ender i kriminalitet’, Zetland d. 10/11-21, side 10-18
‘Fanget i en ond cirkel’, af Aydin Soei, Børn&Unge, 2011, Nr. 11
‘Hvad ved vi om unge i bander?’, dpu.dk - https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander
‘Forældre skal bøde for kriminelle børn’, dr.dk, 15/9-08 (uddrag)
‘Liberal Alliance vil have ungdomsdomstol for 12-17-årige’, 25/8-14 (uddrag)
‘SF: Ungdomskriminalitet er et råb om hjælp’, 19/12-17 (uddrag)
‘Nick Hækkerup: Jo, det er faktisk rigtigt - mere overvågning giver mere frihed Tryghed er en forudsætning for frihed. Og frihed er naturligvis også en forudsætning for tryghed. Den fine kunst er at ramme den rette balance.’, Politiken 21. aug. 2021
‘Peter Lauritsen har forsket i overvågning i 15 år: Der findes halvanden million overvågningskameraer i Danmark - hvorfor i alverden skulle de næste 300 gøre en forskel?’, Politiken 12. okt. 2019


‘På vej mod ungdomskriminalitet 16:31’, Rapport, SFI, 2016, fra side 49 og nedefter.
‘Ungdomskriminalitet - de mest kriminelle’, Rapport, Justitsministeriets forskningskontor, 2017, fra side 14 og nedefter.


Deadline d. 14/11-21:Gadeliv på Nørrebro (fra 18. minut til 31. minut - interview med Hakan Kalkan, sociolog)
Aydin Soei om at anvende Axel Honneth til at analysere kriminalitet: https://vimeo.com/223742130
Debatten - DR: Forbrydelse og dobbeltstraf, https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?faust=CFUTV1133825
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed II: Er Danmark splittet?

I dette forløb undersøger vi begrebet ’sammenhængskraften’ og tanker om et samfundsbehov for sammenhængskraft og social kapital.
Vi undersøger om Danmarks sammenhængskraft kan være udfordret på tre forskellige måder: økonomisk, geografisk og kulturelt.
Til forløbet hører også et forløb til klassens SRO (i samarbejde med engelsk) om ulighed og splittelse i Storbritannien.

Robert Putnam
-        Konkret og social tillid, social kapital
-        Bridging og bonding social kapital
-     Generaliserede gensidighedsnormer
Institutionel tillid

Marginalisering
stigmatisering
Modkultur
Ghettoer – parallelsamfund
Integration, assimilation og segregation
Udkantsdanmark

Ulighed/lighed
-       gini-koefficient
-       lorenz-kurve
Kulturelle, økonomiske, demografiske skel i Danmark
Benedict Anderson - Forestillede fællesskaber

Materiale:
Nationer og nationalisme, Iversen, Columbus 2017, s. 134-141, 152-153, 156-161, 180-185
Samf på B, Boserup Skov et.al., Columbus 2016, s. 72-78, 214
Ulighedens mange ansigter, Jensby og Brøndum, Columbus 2014, s. 102-106, 163-167
Sociologi - viden, teori og metode, Gyldendal Ibog, kap. 16. Kultur, indvandring og integration, underkapitel: Integrationsbegreber
KulturNu, Systime Ibog, kap. 3.3 Forestillede fællesskaber
ØkonomiNu, Systime Ibog, kap. 5.2 Indkomstfordelingen (Gini-koefficienten)

’Fanget i en ond cirkel’ - Børn&Unge, 2011, Nr. 11
'Elitens børn går i stigende grad i skole med hinanden', Ugebrevet A4, Tirsdag den 7. februar 2017
’Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau samt utilfredshed med folkeskolen’, Danmarks Statistik, 13. juni, 2017
’Hvad taler vi faktisk om, når vi taler om sammenhængskraft?’, pov.international.dk, 18.05.2019
’Kraka: Vores sammenhængskraft trues af geografisk skævhed i uddannelse’, altinget.dk, 19. juni 2018
’Knud Vilby: Politikerne underminerer sammenhængskraften i samfundet, mens de sociale problemer vokser hastigt’, Reason.dk, 13.01.2019
’Professor: Dårlig integration er en tikkende bombe’, Fyens Stifttidende, 20. jan. 2016
’INTERAKTIVT KORT: Stor forskel på rig og fattig i hovedstadsområdet’, dr.dk, 2. januar 2018
’Arbejderklassen forsvinder blandt Københavns børnefamilier’, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. august 2020

Statistik
TrygFondens Tryghedsmåling 2024, Jacob Andersen, Jørgen Goul Andersen, Anders Hede, Sophie Danneris og Peter G.H. Madsen, https://www.tryghed.dk/-/media/files/pdf/publikationer/tryghedsmaaling/tryghedsmaaling-2024_v2.pdf
Det nationale integrationsbarometer - Integration: Status og udvikling 2019 (udvalgte statistikker), https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/integration-status-og-udvikling-filer/integration-status-og-udvikling-2019/view

http://stemmerfrasydhavnen.dk/


SRO om ulighed og splittelse i Storbritannien

Ulighed - baggrundsstof
·       Dokumentar: De ekstremt rig og os andre (DR, 2015)
·       Broken Britain, Columbus, kap. 8 ’Social stratifikation og velfærdsstat, tillid, sammenhængskraft’, s. 111-127
·       Ulighedens mange ansigter, Columbus, kap. 4 ’Gini-koefficienten’, s. 67-69, kap. 6 ’Teorier om social ulighed’, s. 107-117 (funktionalisme og marxisme), kap. 8 ’Ulighed og ideologi’, s. 177-192
·       Samf. på b ’Skat’ (Laffer-kurven) https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p239

Ulighed i Uk
·       Statistik:
https://www.statista.com/topics/8436/inequality-in-the-uk/#dossierKeyfigures
https://www.gov.uk/search/research-and-statistics?content_store_document_type=upcoming_statistics
https://commonslibrary.parliament.uk/research-briefings/sn07096/

Fattigdom og Working Poor/ In work poverty
·       https://www.theguardian.com/society/2021/may/26/poverty-rate-among-working-households-in-uk-is-highest-ever

Ulighed og økonomisk vækst
·       Ulighed og vækst: https://finans.dk/live/opinion/ECE8387326/oekonomisk-ulighed-fordel-eller-ulempe/?ctxref=ext
·       Lighed og vækst: https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_dynamiske-effekter-af-investeringer-i-den-offentlige-sektor.pdf (indledning)

Sammenhængskraft og mistillid
·       https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2014/okonomisk-ulighed-skaber-mistillid-men-hvorfor
·       https://www.information.dk/debat/2010/06/lighed-vigtigere-rigdom

Ulighed og Brexit
·       https://www.raeson.dk/2020/christine-roj-brexit-er-en-reaktion-pa-en-splittelse-i-storbritannien-som-den-ikke-loser-det-er-johnsons-storste-udfordring-nu/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP II: En ny verdensorden?

I dette forløb arbejder vi med brud i den internationale verdensorden som følge af Ruslands krig i Ukraine, Trumps udenrigspolitik og Kinas voksende magt.
Forløbet vender også blikket mod Danmark for at analysere dansk udenrigspolitik i en ændret verdensorden.
Forløbet afsluttes med gruppearbejde, hvor eleverne analyserer og præsenterer selvvalgte konflikter/tendenser i international politik.


Materiale
Kina – En ny supermagt?, Blinkenberg og Breindahl, Systime Ibog, kap. 7. Handelskrigen mellem Kina og USA, kap. 7.3 Hvilke konsekvenser har handelskrigen?
Populisme og identitetspolitik, Berg Carlsen, Columbus 2020, s. 7-9 + 15-18
Global Politik, Branner, Systime Ibog, kap 1 - Første megatrend: En verdensorden forsvinder
Global Politik, Branner, Systime, s. 40-62 - Magt i international politik + realisme og idealisme, s. 242-245, 253-260 - Danmarks udenrigspolitik og udenrigspolitiske mål og midler
International PolitikNU, Sørensen, Systime Ibog, kap.: 12.1-12.3, 12.8, 13 - 13.4, 13.7 - Huntington og Fukuyama


Tabel for forskelle mellem en liberal multinational verdensorden (LMVO) og en nationalstatslig autoritær verdensorden (NAVO) - ukendt kilde


’Det transatlantiske forhold er erstattet af det transaktionelle’, leder i Information, 13. februar 2025
’USA abdicerer fra sine internationale forpligtelser. Det er en gave for Kina’, Information, 12. februar 2025
’FN’s Sikkerhedsråd er fortsat et af de vigtigste fora til at forhindre tredje verdenskrig’, Information, Bjarke Zinck Winther, Ph.d. og ekstern lektor i Internationale Relationer, 19. august 2024
’Debat: Det er ikke bare gas. Det er sikkerhed’, Politiken, 30. april 2022.
‘Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring’, Information, 4. januar, 2021
’Fem områder, hvor Trump forandrer Danmarks verden’, Mandag Morgen, 26. januar 2025
’Regeringen vil afskrække Rusland med langtrækkende præcisionsvåben’, dr.dk, 17. sept. 2025

Statistik for aktiemarkedernes reaktion på Donald Trumps ”Liberation Day” (2. april 2025)

Frihandel eller protektionisme?: https://www.youtube.com/watch?v=5ITyd1Pzek0
DR: Verdenssituationen med Clement - interview med Bo Lidegaard
Debatten, 23. Jan 2025: Er Danmark klar til Trump?
Dokumentar: Trumps amerikanske blodbad. 2021
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik I: Nye vælgere - ny politik?

I dette forløb har vi arbejdet med senmoderne vælgeradfærd med særligt fokus på danske unges demokratiske deltagelse. Er de unge demokratisk dovne når de stemmer mindre og er i mindre grad medlemmer af politiske partier? Eller deltager de bare på en ny individualiseret og senmoderne måde i demokratiet?
Forløbet er gennemført sideløbende med en undersøgelse af kommunalvalget 2025.


Grundbøger
Samf på B, kapitel 6: Partier og vælgere - et politisk billede i forandring? (hele kapitlet)
Fri eller fortabt, Bjørnstrup m.fl., Columbus 2019, kap. 6.1 – Hvad er et fællesskab?, kap. 6.2 – Er det store fortællinger væk?, kap. 7 – Medborgerskab
Demokrati – globale og nationale udfordringer, Sørensen og Christoffersen, Systime 2021, kap. 4 – Alternativ deltagelse

Artikler
’KV25: Årtiers greb om København er forsvundet - og det er der især to grunde til’, dr.dk, 31. okt. 2025
’KV25: Du er ikke alene: Hver anden ved ikke, hvad de skal stemme til kommunalvalget’, dr.dk, 22. okt. 2025
’Det politiske jordskælv begyndte for 20 år siden’, Altinget Magasin, august 2018
’Fra stenbroen til stationsbyerne siver vælgerne væk fra Socialdemokratiet’, Information, 17. okt. 2025
’Rosenkrantz-Theil vil hypotetisk set hellere pege på borgerlige end EL’, Berlingske, 11. nov. 2025
’KV25: De 6 største historier fra valgnatten’, dr.dk, https://www.dr.dk/feature/kv25-overblik
’Midten krakelerer til begge sider’, Information 19. nov. 2025
’Venstre er færdig som folkeparti’, Politiken 6. jan. 2024
’Det københavnske paradoks’, Weekendavisen, 13. nov. 2025
’Den Grønne Ungdomsbevægelse - Troen på, at det umulige er muligt, er det, der gør os stærke’, Information, 11. november 2023


Statistik
National meningsmålinger - https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Statistik for vælgervandringer fra FV22 til meningsmåling i 2025. Kilde:  SurveyBanken. TrygFondens tryghedsmåling 2025
Statistik for politisk tillid fordelt på partivalg. Kilde: SurveyBanken. TrygFondens tryghedsmåling 2025
Statistik for mængden af vælgervandringer og tvivlere fra 1971-2019. Kilde: Den Danske Valgundersøgelse
Hvem stemmer ved folketingsvalg? Hvem gør ikke?
https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgdeltagelse/papers__og_rapporter/valgdeltagelse_fv19.pdf
Unges demokratiske deltagelse:
https://www.mm.dk/misc/hvem-sagde-ung-og-uengageret.pdf   s. 13
Afsnit 1, Unges politiske aktivitet
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Viden/Demokratianalysen_2020_final1.pdf

Deadline, 19. November 2025, Socialdemokratisk blodbad

Vi har arbejdet med omregninger af tabeller i Excel. Hertil har vi anvendt hjemmesiden:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Her er indlejrede youtube-tutorials, som må tilgås til eksamen.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og velfærd II: Økonomiens udfordringer

Kortere repeterende /uddybende forløb til forløb i 1.g om velfærdsstaten og dansk økonomi.
Fokus er på centrale aktuelle økonomiske udfordringer: Donald Trumps handels-/toldkrig, inflationsbekæmpelse og konflikter mellem BNP-vækst og bæredygtighed.


Materiale:
Kina – en ny supermagt?, Blinkenberg og Breindahl, Systime Ibog, underkapitler: ’ 7. Handelskrigen mellem Kina og USA’, ’7.3 Hvilke konsekvenser har handelskrigen?’

Samf på B, Bjørnstrup m.fl., Systime Ibog, kap. 7 (særligt 7.3 og 7.4 – om økonomiske mål og økonomisk politik)

Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Kihl og La Cour, Systime 2023, kap. 4. Vækst og bæredygtighed

Økonomiens Kernestof, Graves Sørensen, Columbus Ibog, kap. 6.4: J.M. Keynes - Den synlige hånd, 6.5: Monetarismen - Den forsigtige hånd

International økonomi A, Kureer Systime, kap. 23. Konkurrenceevne


Artikler:
’Dansk økonomi trodser modvind: Fortsat høj vækst og stigende købekraft’, økonomiministeriet, 04.12.2025
’DI prognose: Den private del af væksten aftager i de kommende år’, Dansk Industri, Prognosen er baseret på tilgængelige data frem til d. 30. oktober 2025
’Fremgangen i dansk økonomi hviler på et usikkert grundlag’, Dansk Industri, Prognosen er baseret på tilgængelige data frem til d. 1. november. 2025
’Forskning, der forandrer verden: Det grønne BNP kan sikre bæredygtig vækst’, Information, 19. januar 2019
https://www.imd.org/entity-prwofile/denmark-wcr/ (rapport med analyse af Danmarks konkurrenceevne)
’Her er hovedpunkterne i regeringsgrundlaget’, tv2.dk, 14. dec 2022
’Pelle Dragsted: Coronakrisen har vist, at en ekspansiv finanspolitik virker. Det skal vi huske ved næste krise’, Information, 1. juli 2021
’Debat K-kandidat: Socialister som Dragsted løber altid tør for andre folks penge’, Altinget, 17. august 2022



DR: Jorden kalder (program nr. 16, år: 2024) - Hvad er sommerfuglene værd? (mitCFU)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik II: Folketingsvalg 2026

Repeterende/uddybende forløb om politik op mod folketingsvalg 2026.
Eleverne har undersøgt partiers skattepolitik og analyseret med ideologi, teori om partiadfærd og politiske skillelinjer.
Vi har analyseret partiernes vælgersegmenter, og vi har analyseret parlamentariske konflikter og regeringsdannelse ud fra skel mellem principfast ideologipolitik og pragmatisk magtpolitik

Materiale:
Vi har arbejdet repeterende med Samf på B, Boserup Skov, m.fl., Systime Ibog kap. 6
PolitikA, Munk og Jørgensen, Systime, kap. 8.1 Typer af partier


Statistik:
Diverse statistik for partivalg fordelt på baggrundsvariable (køn, alder, indkomst, boligform, land/by, m.m.) pba. Valgundersøgelsen FV22.
’Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele’, 19. februar 2019
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
DR flertalsbygger: https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer