Holdet 3g 2024 Naturgeografi B 3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Anne Broberg
Hold 3g 2024 Naturgeografi B 3 (3g Ng 3, 3g Ng 3 - øvm1, 3g Ng 3 - øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvordan bliver byer bæredygtige
Titel 2 Forløb 2: Orkaner og amerikansk valgkamp?
Titel 3 Forløb 3: Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 Forløb 4: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 5 Forløb 5: Kina som verdens værksted?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvordan bliver byer bæredygtige

Emnet taget udgangspunkt i den hastige byudvikling, som sker i hele verden, og de udfordringer, det skaber. Der er behov for at reducere byernes forbrug af råstoffer og den negative påvirkning af klodens miljø og klima. Samtidig er det nødvendigt at skabe bedre løsninger inden for transport, energiforsyning og byggeri for at imødegå de voksende problemer med trængsel, affald og klimaforandringer. Mange af løsningerne findes allerede, men udfordringen består i at vurdere, hvilke der er mest effektive og realistiske under de givne naturgeografiske og socioøkonomiske forhold.

Hvad betyder begrebet bæredygtighed?
Hvordan omstilles byens energiforsyning?
Hvilke transportformer er bæredygtige?
Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?
Kan man undgå affald i byen?
Kan byen modstå klimaforandringer?

Eksperimentelt arbejde:
- albedo + varmeøeffekten (feltarbejde)
- feltundersøgelse: Bæredygtighedsvurdering af byggerier i København
- observerende feltundersøgelse af lokale klimatilpasningstiltag (Karens Minde aksen Sydhavn)

Empiribaseret arbejde:
- biomassens bagside: Energi i biomasse + udledning af drivhusgasser
- klimatilpasning, cases
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvordan bliver en by bæredygtig? 26-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Forløb 2: Orkaner og amerikansk valgkamp?

Forløbet tager udgangspunkt i den aktuelle præsidentvalgkamp i USA, da orkanerne Helene og Milton fik indflydelse i opløbet på valgkampen.

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår  
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model  
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden

Eksperimentelt:
- Konvektion

Empiri:
- Tvæprofiler, højdeprofiler af hotspots i Google Earth
- Topografisk undersøgelse af Californien
- Analyse af orkaner, tryk, vind, retning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Er vulkaner gode naboer?

Dette forløb kredser om problemstillingen 'Er vulkaner gode naboer?'. Forløbet har særligt fokus på kernestofområdet 'Jordens geologiske processer' - herunder også et fokus på energiteknologier, teknologiudvikling under forskellige samfundsforhold samt ressourceforbrug og -forvaltning. Forløbets formål var at afdække, at der også er fordele ved at bo et sted, hvor man af geologiske årsager er mere udsat for naturkatastrofer - særligt med fokus på fordelene i den tropiske klimazone.

Eksperimentelt arbejde:
- bjergarters densitet
- analyse af håndstykker
- viskositet

Empiribaseret arbejde:
- havbundens alder
- tværprofiler af pladegrænser i Google Earth
- undersøgelse af jordskælvsdybder
- virtual earthquake
- case: kaffe, energi og minedrift ved vulkaner
- pyroklastiske strømme - Vesuv
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
USA og naturkatastrofer 18-11-2024
Jordskælv 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen 'Hvorfor sulter de på Afrikas Horn. Forløbets hovedfokus har været på kernestofområdet 'Klima og vejrs betydning for menneskets levevilkår' - herunder særligt vandets kredsløb, grundvandsdannelse og udnyttelse af vandressourcer. Derudover har dette forløb også kredset om klimaets betydning for menneskers livsvilkår. Tørkens humanitære konsekvenser. RCP-scenarier

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår  
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering

Eksperimentelt arbejde:
- Luftens indhold af vanddamp, absolut og relativ luftfugtighed
- Nedbørsdannelse Afrikas Horn
- Strålingsbalancen
- La Nina

Empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af klima og nedbør på Afrikas Horn, vandets kredsløb, hydrotermfigurer
- Variation i nedbør
- Øvelse med jordforringelse, skovrydning i Etiopien
- Øvelse med stigningsregn
- Vandbalancen i Somalia
- Økonomi og udvikling på Afrikas Horn
- Befolkningsudvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Kina som verdens værksted?

Hvordan er Kina blevet verdens værksted?

Kina er en af de helt store aktører på den globale scene. Den udvikling Kina har været igennem de seneste 40-50 årtier har stor betydning både lokalt, regionalt og globalt.

Forløbet har et fokus på kultur- og samfundsgeografiske problemstillinger, herunder globalisering, udviklingsstrategi- og teori, økonomi, demografi mm., men også ulighed regionalt i landet.

Derudover har forløbet også et naturgegrafisk fokus på bl.a. energi - både på baggrund af det store energiforbrug, der er fulgt med udviklingen, men også hvilken betydning den store udledning af drivhusgasser har både lokalt og globalt. Herunder undersøges bl.a. dannelsen af kul, som er særligt relevant for Kina, men også forureningen, samt hvilke løsninger Kine satser på i fremtiden ift. at anvende færre fossile energikilder.


Kernestof:

Jordens geologiske processer
- det globale kulstofkredsløb

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår  
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Empiribaseret arbejde:
- Væksten i Kina. BNP, arbejdsstyrke, import- og eksportvarer.
- Rumlig analyse af ulighed i provinserne
- Kinas kulproduktion i forhold til regional og global kulproduktion
- Vedvarende energis og kernekrafts andel af Kinas energiforbrug 2010 og 2016
- Kinas energiforbrug og energityper 1980-2011
- Demografisk transition
- GIS: Global nedbør, scenarier for udviklingen i global nedbør, udviklingen i den globale temperatur


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer