|
Titel
1
|
Samlet undervisningsbeskrivelse for 2pks-re
Undervisningsbeskrivelse 2pks-religion, 2025 (PB)
Forløb 1: Kristendom (EF)
Litteratur:
Religion c s. 52 (introduktion til Kristendommen)
Religion c s. 53-57 (kristendommens historiske udvikling og Den mytiske Kristus)
Religion c s. 59 (tidslinie)
Religion c s. 59-62 (den katolske-, ortodokse- og protestantiske kristendom)
Religion c s. 70-73 (den apostolske trosbekendelse)
Religion c, s. 251-252 (myteteori)
Religion c s. 253-256 (ritualteori)
Religion c d. 267-268 (Ninian Smarts 7 dimensioner)
Religion kort og godt s. 90 (introduktion til Kristendommen)
Kuplen, Muren, Graven s. 161-162 (den kristne frelsesmyte)
Mark.1, 9-15 (Guds Rige)
Matt.5-6.18 (Bjergprædiken )
Matt. 28 (Missionsbefaling)
2.Mos.20,1-17 (De ti bud)
Film: 5 skarpe om Luther http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321306052110
Sakramentlærens udfoldelse i den romersk-katolske kirke, i Kirkehistoriske konfrontationer
Et kristenmenneskes frihed, i Den kristne tanke gennem tiderne
Artikel: Sådan foregår dåb i folkekirken, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
I forløbet ‘Kristendom’ har vi beskæftiget os med:
Hvad siger navnet ’kristendom’ om indholdet i religionen
Opståen og udvikling: Paulus (Jesus som den 2. Adam + universalisme), Romerriget samt kristendommens slægtsskab med jødedommen
Biblen: Det gamle og Det nye Testamente (incl. de fire evangelier og Paulus’ breve)
Jesus:
Den historiske Jesus og den mytiske Kristus
To-naturslæren: 100% menneske og 100% Gud.
Den kristne grundmyte:
Skabelsestiden, syndefaldstiden (incl. arvesynden), åbenbaringstiden, forsoningstiden, forløsningstiden.
Den lineære tidsopfattelse
Gudsopfattelse: Monoteisme, den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd
Guds Rige: En ny tid, hvor de marginaliserede får værdi (universalisme), og hvor Jesus helbreder og udfører mirakler.
Frelse:
Jesus er menneskets frelser, overvinder døden gennem sin opstandelse, tilgivelse for alle. Universalisme
Kristendommen som trosreligion
Kristendommens hovedretninger:
Den katolske og den protestantiske kirke, med fokus på menneskeopfattelse, gudsopfattelse, frelse og nåde
Etik: Bjergprædiken, incl. Jesus omtolkning/radikalisering af jødernes lov/ Moseloven.
Dåben: Analyseret udfra ritual-myte-modellen
Endvidere har vi arbejdet med:
* Analysemodel i religion (karakterisere, analysere, perspektivere)
* Klassiske og repræsentative tekster
* Indefra-udefra læsning
* Den historisk-kritiske læsning >< bogstavelig læsning
* Myteteori (Jørgen Podemann Sørensen og Bruce Lincoln)
* Ritualteori (ritual-myte-modellen)
Forløb 2: Det gode samfund (FF)
Litteratur:
Generelt om Det gode samfund
Religion c, s. 246-248 (fire sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse)
Religion c, s. 253-256 (ritual-myte-model)
Kultur- og samfundsfagsbogen, uddrag fra s. 97-99 (religionerne og det gode samfund)
Kultur- og samfundsfagsbogen s. 100-102 (kristendommen og islams opfattelse af det gode samfund)
Artikel: Rige, vantro og lykkelige?, Information d. 31. december 2009
Artikel: Ny undersøgelse: Tro er afgørende for lykke, Kristeligt Dagblad d. 28.06.18
Kultur- og samfundsfagsbogen, s. 106-107 (filantropi), s. 107-109 (diakoni), s. 111 (tekst: 'Kirke og kristendom', af Erik Bjergager), s. 112 (tekst: 'Folkekirken udfylder velfærdsstatens huller', af Jakob Bo Andersen)
Kristendom
Religion c, s. 76-78 + 80-81 (næstekærlighed), incl. tekst 17: Valget mellem sin familie og den hjemløse, og tekst 18: Næsten er lige foran dig
Luk 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Matt. 5,21-22 og 43-48 (Bjergprædiken)
Matt. 25,31-46 (Verdensdommen)
Artikel: Den syriske flygtning er ikke min næste (af Marie Krarup, Kristeligt Dagblad d. 6/10-15)
Artikel: Næstekærlighed er at elske andre i en handling (af Kasper Thorskov, Kristeligt Dagblad d. 9/10-15)
Islam
Religion c, s. 92-95 (islam oprindelse)
Religion c, s. 97-103 (de fem søjler)
Religion c s. 108-109 (Hvad tror muslimer på?)
Kultur- og samfundsfagsbogen s. 100-101 (almisse/ zakat)
Muslimernes religion s. 33-35 (pilgrimsfærden)
Artikel: Muslimsk hjælpeorganisation: Vi giver også ramadankurve til kristne, Kristeligt Dagblad d. 04.12.13
Koranen, Uddrag fra Sura 1, 2 og 112 (Gud)
Koranen, Uddrag fra Sura 2, 50 og 82 (Englene)
Koranen, Uddrag fra Sura 3 og 10 (Bøgerne)
Koranen, Uddrag fra Sura 53 (Profeterne)
Koranen, Uddrag fra Sura 56 (Dommedag)
Koranen, Uddrag fra Sura 3, 4, 7 og 76 (Forudbestemmelse)
Film: Film: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi, https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Etik
Horisont s. 37-38 (religion i det senmoderne samfund: Individualiseret religion)
Horisont s. 36-37 (religions svækkede plads i moderne samfund: Sekularisering)
Religion c s. 11-12 (religion i det senmoderne samfund)
Religion og kultur s. 251-255 (nytteetik og pligtetik)
Religion og kultur s. 241-242 (religionskritik)
Artikel: Sygeplejerske om bedøvede patienter: Det kan ske igen, TV2 d. 28.august 2016
Artikel: Den guddummelige tragedie (Politiken d. 12. maj 2013)
I forløbet ‘Det gode samfund’ har vi beskæftiget os med:
Vi startede forløbet med at undersøge religionens rolle for det enkelte individ og for samfundet generelt.
I religionens rolle for det enkelte individ undersøgte vi sammenhængen mellem religion og lykke og konkluderede på den baggrund, at:
Jo bedre velfærdsstat, desto mindre religiøs er staten, samt
Tro mindsker mistrivsel og bidrager positivt til livskvaliteten
I religionernes opfattelse af det gode samfund kom vi omkring:
* At de tre monoteistiske religioner alle har en opfattelse af den rette livsførsel, som har betydning for fællesskabet, idet mennesket gennem næstekærlighed og barmhjertighed kan vise sin hengivenhed over for Gud. I kristendom konkretiseres det i begrebet næstekærlighed, mens det i islam konkretiseret i begrebet umma og i almissen.
I forlængelse heraf arbejdede vi med artikler, der kobler hhv. velfærdsstaten og næstekærlighed sammen (at velfærdsstaten harmonerer med den kristne etik om næstekærlighed), og som kobler velfærdsstaten og almisse sammen (at muslimernes etik om at give almisse supplerer statens indsats).
* Vi var kort omkring en indefra og en udefra forklaring på, hvorfor de tre religioner har en fælles etik.
* Emilie Durkheims opfattelse af religionen som vigtig for samfundets sammenhængskraft, den moralske solidaritet (= religionens funktion).
* Lykkeforskeren Christian Bjørnskov der ser en sammenhæng mellem det at give almisse og et menneskes lykke.
Endvidere arbejdede vi med begreberne filantropi og diakoni: Hvilken rolle har/ bør kirken have i velfærdsstaten. I hvor stor grad skal det frivillige arbejde/ civilsamfundet tage sig af velfærden.
Islam
Islams oprindelse
Den historiske og den mytiske Muhammed
De hellige skrifter: Koranen og Hadith
De fem søjler: Med fokus på almisse som et eksempel på etik i islam
De 6 trosartikler
Kristendom
Næstekærlighed som eksempel på kristen etik
Det dobbelte kærlighedsbud
Tekstanalyse med fokus på næstekærlighed
Religion i et sekulariseret samfund
*Endvidere har vi beskæftiget os med religion i det senmoderne samfund, bl.a. med fokus på sekulariseringen og sekulariseret etik; nytte- og pligtetik. Disse er blevet eksemplificeret gennem en case om sygeplejerskers etiske dilemmaer.
*Følgende begreber er blevet gennemgået: Sekularisering (adskillelse af kirke og stat, af religion og politik), affortryllelse, afsekularisering, genfortryllelse, det senmoderne samfund (refleksivitet, individualisering, selviscenesættelse), privatiseret religion, gør-det-selv-religion (Zygmunt Bauman), individcentreret religion >< gudscentreret religion (Paul Heelas), erfaring af religion.
* Kort om religionskritik: Religion er kollektiv neurose (Sigmund Freud), religion er folkets opium (Karl Marx) og religion er en projektion (Ludwig Feuerbach)
* Kort om humanisme
Endvidere har vi arbejdet med:
Klassisk og repræsentative tekster
Forløb 3: Buddhisme (EF)
Litteratur:
Religion c, s. 147-149 (introduktion til buddhisme)
Religion c, s. 150-155 (religiøs praksis i buddhismen)
Religion c, s. 156-157 (Buddhalegenden og Benaresprædiken)
Religion c, s. 158-160 (livshjulet)
Religion c, s. 160-169 (retninger indenfor buddhisme)
Religion c, s. 251-252 (mytedefinitioner)
5 skarpe om buddhismen (www.dr.dk, 2014) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321405072200
Film: The Story of Buddha https://www.youtube.com/watch?v=N5jba2EuIIk
I forløbet ‘Buddhisme’ har vi beskæftiget os med:
Historiske oprindelse, udbredelse, omfang, hellige skrifter (Tripitaka)
Buddha: Den historiske og mytiske Buddha
Tidsopfattelse: Lineær >< cyklisk tidsopfattelse
Opfattelsen af livet: Godt >< lidelsesfyldt
Vi har beskæftiget os med begreberne:
Karma, atman og an-atman, Mara, Guru, asket.
Samsara og Nirvana
De tre juveler: Buddha, Dharma, Sangha
Religiøs praksis i buddhismen:
Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme - og de forskellige mål og midler.
Frelse: De fire ædle sandheder, incl. den otteledede vej
Menneskeopfattelse: Opfattelsen af jeg'et: Ikke-jeg (an-atman), sammensat af de 5 skandhaer
Det buddhistiske livshjul
Retninger indenfor buddhisme:
Theravada/ Hinayana (det lille fartøj): Klassisk buddhisme
Mahayana (det store fartøj): Karakteriseret ved bodhisattva, visdom (prajna) og medfølelse (karuna)
Vajrayana buddhisme (Diamantvejsbuddhismen): Karakteriseret ved Lamaer (den 4. juvel) og upaya (effektive midler)
Buddhismen som en erkendelsesreligion
Endvidere har vi beskæftiget os med
- indefra-udefra
- myteteori
Forløb 4: Indvandring og integration (FF)
Litteratur:
Religion c, s. 110-112 (sharia)
Religion c, s. 113-118 (de fire retninger)
Muslimernes religion s. 49 (de fire retninger)
Islam og muslimerne s. 53-54 (sharia)
Islam og muslimerne s. 149-160, uddrag (kvindens stilling)
Sura 4,34-35
Tre tolkninger af sura 4: Kate Østergaard, Aminah Tønnsen, Yusuf Al-Qaradawi
Religion c, s. 262-268 (den religiøse aktør)
Religion c, s. 246-250 (fire sociologiske teorier om hvorfor mennesket er religiøst)
Religion c, s. 11-12 (religion i det senmoderne samfund)
Horisont s. 38-38 (religion i det senmoderne samfund)
Artikel: Islam og demokrati er forenelige, Religion.dk 22. februar 2009
Tekst 5: Moustapha Kassem ‘Vi tror på en sekulær islam’
Tekst 6: Hibz-ut-Tahrir om synet på samfundet
Artikel: Den nydanske kvindekamp rykker sig ikke en millimeter, hvis ikke tabuet om sex bliver aflivet (Berlingske Tidende 7/3-21)
Artikel: Uledsagede kvinders rejse i henhold til de fire store lovskoler (www.danskmuslim.dk d. 8/2-10)
Film: Moskeerne bag sløret (del 1), TV2 2016
Tekst: At vælge islam, af Jakob Werdelin
I forløbet Indvandring og integration har vi beskæftiget os med:
Den religiøse aktør:
Hvordan kan man være muslim på forskellig måde i Danmark?
Og hvilken betydning har den religiøse aktørs tolkning af islam for integrationen?
Sharia: Hvad er sharia, og på hvilke områder skal sharia styre
gudsforholdet - hverdagslivet - stat og lovgivning
individ - familie - stat
individets tro/moral - individets handling - familiens handling - samfundet
indadvendt >< udadvendt
I forbindelse med sharia har vi talt om
sekularisering >< ikke sekularisering
demokrati >< teokrati
accept af vestlige værdier >< afvisning af vestlige værdier
moderne/ liberal >< traditionel/ konservativ
mindst regulering >< mest regulering
læsning af Koranen: Historisk-kritisk eller bogstavelig
Vi har inddelt de forskellige positioner indenfor retningerne:
sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme
Jihad, og de fire retningers tolkning af dette begreb
Vi har endvidere beskæftiget os med to cases, som repræsenterer de vestlige værdier, og de forskellige retningers syn derpå:
demokrati
ligestilling, kvindens rolle ifht. mandens
Vi har beskæftiget os med den religiøse aktør ud fra følgende begreber:
Jan Hjârpes model
Holdning til omverdenen: Os>< dem, inklusiv >< eksklusiv
Elite - mainstream
Maksimalisme - minimalisme
Endvidere har vi beskæftiget os med begreberne
Indefra - udefra
De fire sociologiske teorier
Religion i det senmoderne samfund
Lewis Rambos konversionsmodel
Ninian smart
|