Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Jakob Horsholt, Johanne Komal Müller, Lene Jeppesen
Hold q 2024 KS (1q ks, 1q ks-Hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-Hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 KS - historie
Titel 2 Politiske ideologier og partier
Titel 3 Integration
Titel 4 Velfærd
Titel 5 Det tyske samfund i dag
Titel 6 Forløb#1
Titel 7 Forløb#3
Titel 8 Integration
Titel 9 Forløb#5
Titel 10 Samlet forløbsbeskrivelse for 2024q KS-re

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 KS - historie

Undervisningsbeskrivelse for 2q KG

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:
2024-2026
Institution Københavns åbne Gymnasium
Uddannelse HF
Fag og niveau KS - hi B
Lærer(e) Lene Jeppesen
Hold 2q

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Danmarks historie fra vikingetid til demokrati
Titel 2 Indvandring i Danmark
Titel 3 Tyskland – identitet og selvforståelse
Titel 4 Velfærdsstaten i Danmark
300-500 sider






Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Titel 1
Danmarkshistorie fra vikingetid til demokrati
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof:

Historien om Danmark. DR fra Vikingtid nr 3 til demokrati nr 9.
Vikingetid. Systime – Danmarkshistorien. (12s)
Vikingetid. Udefra syn: kompendium. Alcuin, Ibn Fadlan, franske annaler.(9s) 8 min af filmen: Den 13. Kriger (indledning)og En arabisk købmand i Hedeby
Vikingerne som rollemodeller igennem historien. (2 + selvfundne billeder)
Vikingetiden overgang fra Nordisk mytologi til kristendom: Widukind om Haralds overgang til Kristendom, Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendom,
Brug af Vikingetiden i dag? Billeder hvor vikingetiden er anvendt i forskellige perioder og sammenhænge.
Middelalderen: Systime – Danmarkshistorien. (12s + 2 billeder)
https://da.wikipedia.org/wiki/Kongerækken
Reformation og renæssance: Systime – Danmarkshistorien (8s og 2 billeder) Renæssance ude i Europa. (eget skriv 2 sider)
Enevældens tidsalder: Systime – tekst og billeder   
Oplysningstiden: Systime –+ portræt af Ludvig Holberg– og tekst om Hoter af Kløvedahl Reich– (11s)
Demokrati: Industrialisering og demokrati i Systimes (11s)


Omfang
Anvendt uddannelsestid: 8 uger a 16 blokke a 90 min
90 sider + film

Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression:
1. anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
2. redegøre for forskellige livsanskuelser, politiske styreformer
3. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af styreformer, kulturel og samfundsmæssige forandringer i Danmarkshistorien
– .

Formål:
Baggrund og udvikling af politiske, ideologiske og religiøse tanker og deres påvirkning på styreform, økonomi og slægtskab.

Formål med forløb:
• Redegøre, analyse og diskussion af forskelligt materiale i de tre fag
• Kende og kunne anvende fagfaglige begreber fra de tre fag
• Forsøg på fællesfaglig anvendelse af fagene



Væsentligste arbejdsformer Alle former for undervisning:
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ skriftligt arbejde
- Filmanalyse, billedanalyse og tekstanalyse
- træne synopsis udarbejdelse – for at udvikle den skriftlige formidling
- elevoplæg – mdt. formidling og personlige kompetencer
- klasseundervisning, gruppearbejde og summegrupper med særligt henblik på metode og analyse arbejde – taksonomiske niveauer
- elevoplæg – mdt. formidling og personlige kompetencer




Titel 2
Indvandring i Danmark
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof:
Billedserie af flygtninge til Danmark i forskellige perioder af Danmarkshistorien. (eget materiale)
Peter Bejder og Kim Boye Holt: Fra Huguenotter til afghanere – indvandringens historie i Danmark. Systime
Arbejdskraft tak(s. 133-144)(11s)
Serien: Indvandring til DK https://www.dr.dk./drtv/serie/indvandringens-historie_428316
Flygtning fra den anden side af kloden (s. 145-160)
Ishøjs borgmester, Per Madsen(S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976 fr Huguenotter …
Udlændingeloven af 8. juni 1983 fra Danmarkshistorien(3s)
Prøveeksamensbilag med billeder af tyrkiske indvandrer i Odense og Søren Krarup: Flygtninge skal diskrimineres. Berlingske Samfund 15. november 2001.(3s)
Fronterne trækkes op (s. 161- 185)
Indvandring som trussel(1983-1993) Kap. 4 (12s)
Danmark som indvandrings land i 1990’erne (s. 177-185)i alt 72 s
Samarbejde med dansk: Yahan Hassan: artikel ”Jeg er fucking vred på mine forældres generation”Politiken debat af Tarek Omar(4)
Kampen om indvandringen: I seks afsnit på DR2 https://www.dr.dk/presse/kampen-om-indvandringen afsnit 4
Fra danmarkshistorien.dk:  Indvandring til Danmark, efter 1945(indledning)
Historieopgave: Kampen om indvandring?
Har holdningen til indvandring i Danmark ændret sig og hvordan og hvorfor? ”Kampen om Indvandring” nr. 5 af 6. (den ligger på DR’s programside under K) og teksten: ”Kan flygtninge skabe positiv forandring?” af Josefine Fock, Jyllandsposten. 2016
Integration som politisk område- gruppearbejde
Fra 2002 loven som opgør med 1983, satire tegning ”Den indre svinehund”,Dansk indfødsret og kanon: Information 6/3 2007 af Egon Clausen.
Filmen: Flugt 2021, Drama/animation, instruktør Jonas Poher Rasmussen
Omfang
Anvendt uddannelsestid:
8 uger a 16 moduler a 90 min + historieopgave
95sider + film
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression:
1. anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
2. redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
3. diskutere andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
4. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.

Formål:
Hovedlinjer i indvandringen i Danmark og holdninger og synspunkter her på.

Formål med forløb:
• Anvende og kombinere viden
• Livsanskuelser, holdninger, identitet og selvforståelse
• Historieskabt og skabende
• Kulturelle værdier
• Centrale epoker i indvandringens historie
• Sociale og kulturelle mønstre
• Indsamle og anvende kritisk
• Argumentere, diskutere
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabend
• Formidle faglige sammenhænge
Væsentligste arbejdsformer Alle undervisningsformer:
- klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsformskriftligt arbejde/quiz/Problemformuleringer/synopsistræning/ filmanalyse
- billedanalyse
- elevoplæg – mdt. formidling og personlige kompetencer

Titel 3
Tyskland– identitet og selvforståelse
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof:
Google film. Tyskland efter 2. verdenskrig: https://www.dr.dk/skole/dansk/paa-flugt
Michael Klos: Tyskland 1871-2000: s. 110-120, (15)
Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982. S. 36-37(3)
Torben Kitaj, Tyskland efter 1989: Murens fald, 1989, DDR’s opløsning, 1990 s 17 – 37(21s)
Klassen 61, Berlin – dramadokumentar 2015, Tyskland
Kompendium om Berlinmuren opførelse og den efterfølgende krise.(5s)
Berlinmurens fald, skoletema: https://www.dr.dk/ligetil/sprogskoletemaer/om-aftenen-den-9-november-faldt-berlinmuren
Her er den usynlige græse, der stadig deler Tyskland, Zetland 1. oktober 2024 af Jakob Skaaning.(10s)
Filmen: Good Bye Lenin, 2003 og arbejde med forskellige billedklip
Minisynopsis: Tekst af Mathias Sonne, information 2/8 2019: ”30 år og 15.000 mia. kroner har ikke været med til at rette op på 40 års planøkonomi i DDR. ADF opretter gabestok for venstreorienterede lærere.
Billede på Wirtshaftswunder” og artikel om af Sofi Gerbers afhandling om tysk identitetsdannelse i det forenede Tyskland. Skandinavisk universitets blad af Lone Jeppesen. (8s)



Omfang
Anvendt uddannelsestid:
11 moduler a 90 min
70s + Youtubeklip og film
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression:
1. formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
2. analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
3. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. indsamle og systematisere informationer om og fra perioder i tysk historie
5. bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk    til eksempler på brug af historien
6. formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem


Formål:
Hovedlinjer i Tysklands historie og baggrund og årsag bag det delte Tyskland og genforeningen.


Formål med forløb:
• Anvende og kombinere viden om Tyskland
• Livsanskuelser, holdninger og ideologier
• Historieskabt og skabende
• Centrale epoke i europæisk historie
• sociale og kulturelle mønstre i de to Tysklande
• Indsamle og være metodisk kritisk
• Argumentere, diskutere

Væsentligste arbejdsformer Alle undervisningsformer:
- klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsformskriftligt arbejde/quiz
- selvstændig synopsistræning
- tekst, billed- og filmanalyse
- empirisk undersøgelse på studietur





Titel 4                     Velfærdsstaten i Danmark
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof:
Uddrag fra Danmarkshistorien.dk: Efterkrigstiden, 1945-1960’erne (9s) tekst og billeder
Steincke og Kanslergadeforliget: K.K. Steinckes taler i 1929 og 1930 fra Friisberg, Kilder til det ny Danmark 1992 s. 70-72 (3s)
Serien på DR: Historien om Danmark (udd) og film om Kanslergadeforliget: https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/kanslergadeforliget
+ Augusta Erichsens beretning om kanslergadeforliget (udd fra Danmarkshistorien)(6s og 2 filmklip af 30min)
Kompendium om velfærdsstaten og synspunkter herpå:
Poul Møller: velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956)
Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat: Lena Vedel-Petersen og
Jens Otto Kraghs kronik i Socialdemokraten (udd) 23.oktober 1956
Velfærdstaten som den kommer til udtryk i forskellige partiers politiske valgplakater.
Fra fattighjælp til velfærdsstat: Velfærdsstaten i krise 57-61
Lars Andersen m.fl: Fra verdenskrig til velfærd. S.66-75,

Demokratiets udvikling i Danmark.
https://www.dr.dk/skole/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:59edb9636187a40cf811cc85
Velfærdsstatens historie – youtube – Danskernes akademi – velfærdsstaten 125 år
Velfærdsstatstanker og udvikling fra 2006 til i dag. Anders Fogh Rasumussens regeringsforslag til velfærdsreformer og investering i DK.
Debatten af Clemens Kjærsgaard, DR 2: https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-9/debatten-2019-02-28#!/19.40
Folkekirkens rolle i velfærden: Erik Bjergager: Kirke og kristendom
Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro: debat Jan Feyling, information 17. juni 2017
Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale 01.01.2002
Velfærdsstaten som den kommer til udtryk i Krøniken – episode 15,16




Omfang
Anvendt uddannelsestid:
18 lektioner a 90 min
90s
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression
1. anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
2. redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
3. reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. anvende viden om centrale begivenheder i velfærdsstaten til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien
5. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
:

Formål:
Danmark og Velfærdsstatens udvikling og holdningerne hertil.

Formål fagligt:
• Viden og metoder
• Politiske grundholdninger historieskabt og skabende nutidige og fortidige værdier
• Formidle faglige sammenhænge
• Metodisk kritisk
• Argumentere, diskutere

Væsentligste arbejdsformer Alle undervisningsformer:
- klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer
-projektarbejdsformskriftligt arbejde/quiz/
-selvstændig synopsis træning
- elevoplæg – mundtlig formidling og
- personlige kompetencer i tekst-, film- og billedanalyse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 134,00 moduler
Dækker over: 210 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politiske ideologier og partier

BEGREBSLISTE
liberalisme
socialisme
konservatisme
socialt væsen
produkt af samfundet
hierarki
Rettighederne
Frihed
individualisme
skat
lighed
staten
markedet
civilsamfundet
høj/lav straf
klassesamfund
værdipolitik
fordelingspolitik
parlamentarisk styringskæde
flertalsregering
mindretalsregering
opposition
parlamentarisk grundlag/støtteparti

MATERIALE
Prytz Clausen: Luk samfundet op, s. 28-34
Hammer, Kureer og Lundgren: Arbejdshæfte til samfundsfag C, s. 7
Klingbech o.a: C-samfundet i flere perspektiver s. 139-147
Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, Columbus, kap. 5.8
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Integration

Begrebsliste
Integrationsdimensioner
Politisk
Økonomisk
Social
Integrationstyper (Thorndahl; 13-16)
Pluralistisk integration
Assimilation
Segregation
Identitetstyper (Thorndahl; 81-2)
Den rene
Bindestregsidentitet
Den Kreolske
Anerkendelse (Honneth) (Thorndahl; 105-114 + Ungdomssociologi; 215-216)
Privatssfære
Retslig sfære
Solidarisk sfære
Socioøkonomiske vilkår
Socialgrupper
habitus (ungdomssoc; 211-213+258)
kapitaler
økonomisk
social
kulturel
kulturmøde
Traditionelt samfund (Ungdomssociologi; 211-213, 218-221, 258 + Thorndahl; 68-75, 93-104)
vi-kultur
Senmoderne samf
Individualisering
jeg-kultur
Arvens modsigelse (Bourdieu), ungdomsoc; 218-221
Integrationsudviklinger
Inklusion
Eksklusion
Forskansning
Ideologier
Socialisme
Liberalisme
Konservatisme

Materiale:
Ungdomssociologi 218-225 + 232-265
Ærke dansker Perker dansker 10-16 + 68-133 + 147
Tv-dok: Lille A
Cases: billeder på integration; 111-5.
Det delte DK, tv-dokumentar, 1. afsnit
ttps://www.dr.dk/nyheder/politik/strammere-krav-faa-roedbedefarvet-pas-ingen-faengselsdoemte-skal-have-dansk

Rapport om indvandrere i DK 2019:
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29446&sid=indv2019

tv-dok
Ali er flygtet fra krig, CFU
En ny begyndelse, CFU
Søren Pape i ghettoen, CFU
Yalla! Stem dig ind i kampen, CFU
Ny udlændingekurs? Debatten, CFU
Deadline 02.06.2018, CFU
dokumentar: Alle elsker Sinan, DR

artikler:
https://www.altinget.dk/artikel/den-vaerdimaessige-integration-bliver-naeste-front
https://www.seoghoer.dk/reality/sinan-turkmen-afslorer-taknemmelig-min-far-ikke-er-her
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd

Materiale
Buhl Jensen: Samfundsfag! s. 87-114
DR-dokumentar Alt for meget velfærd, 2013
Benny Jacoben o.a.:Velfærdsstatens mange liv, s. 15
Rasmus Brygger: Velfærdsstaten gør os alle til egoister. Berlingske 2016
Interview og observation på Dronning Ingrids plejehjem
Dyrt forsvar og mangel på hænder presser velfærden
6. maj 2022 Politiken Sektion 1 Side 2 PER THIEMANN
SF vil styrke social indsats på landet
6. maj 2022 Kristeligt Dagblad Sektion 1 Side 4 (Danmark) Britta Søndergaard.
Almira flygtede fra Bosnien i 90'erne. Nu tager hun imod
ukrainere på flugt
27. marts 2022 Politiken Sektion 1 Side 10 KAROLINE ULVIG THOMAS BORBERG
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/temapublikation_din-klasse-foelger-dig-gennem-liv

Begrebsliste
Velfærdsmodeller
Den universelle
Staten
Socialdemokratisme
Lighed
Retsprincip
Progressive skatter
flexicurity
Socialt sikkerhedsnet
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Fleksibelt arbejdsmarked
Den selektive
Civilsamfund
Konservatisme
Gensidig forsøgelsespligt
Subsidaritetsprincip
Sociale forsikringer
Familienetværk
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Den residuale
Marked
Liberalisme
Private forsikringer
Individorienteret
Velfærdsbehov
At elske
At have
At være
Velfærdsudfordringer
Demografisk udfordring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det tyske samfund i dag

Begrebsliste
Østtyskland/DDR
diktatur
planøkonomi
ossi
Vesttyskland
demokrati
markedsøkonomi/kapitalisme
vessi
1945-1990
en stat - to nationer
fordomme
kulturforskelle
’ostalgi’
den selektive/korporative model
subsidiaritetsprincippet
forsikringsprincippet
solidaritetsprincippet
forsørgelsespligt
civilsamfund
working poor
Multikulturelt samfund
første indvandringsbølge: gæstearbejdere
anden indvandringsbølge: aussiedler
tredje: velfærdsturisme, flygtningekrise 2015, asylansøgere
push og pull-faktorer
Integrationsteorier
segregation
assimilation
pluralistisk integration
kapitaler
økonomisk
kulturel
social
Tyske partier
det kristendemokratiske CDU
det socialdemokratiske SPD
det venstreorienterede Die Linke
det højrenationale AFD
det liberale FDP
Regering
opposition
brandmur

Materiale
Prytz Clausen o.a.: Unge og identitet, Columbus, s. 90-107
Krehan og Springer: Tyskland, Columbus 2016, s. 9-109
Tobias Stern Johansen og Kerrin Linde: Her er de tyske partiers mærkesager, styrker og svagheder, Kristeligt Dagblad, UDLAND 24.09.21
Mathias Sonne: Litteraturprofessor: ’Østtyskeren’ er i vesttyske øjne fej,
dum, doven og fremmedfjendsk, Information, 3. juni 2023
Ritzau: SPD og CDU er enige om koalitionsregering, 9. apr. 2025 kl. 12:19 Jyllands Posten
RITZAU: Vance opfordrer tyske politikere til at droppe brandmur mod AfD, 14.02.25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Integration

Begrebsliste
Integrationsdimensioner
Politisk
Økonomisk
Social
Integrationstyper (Thorndahl; 13-16)
Pluralistisk integration
Assimilation
Segregation
Identitetstyper (Thorndahl; 81-2)
Den rene
Bindestregsidentitet
Den Kreolske
Anerkendelse (Honneth) (Thorndahl; 105-114 + Ungdomssociologi; 215-216)
Privatssfære
Retslig sfære
Solidarisk sfære
Socioøkonomiske vilkår
Socialgrupper
habitus (ungdomssoc; 211-213+258)
kapitaler
økonomisk
social
kulturel
kulturmøde
Traditionelt samfund (Ungdomssociologi; 211-213, 218-221, 258 + Thorndahl; 68-75, 93-104)
vi-kultur
Senmoderne samf
Individualisering
jeg-kultur
Arvens modsigelse (Bourdieu), ungdomsoc; 218-221
Integrationsudviklinger
Inklusion
Eksklusion
Forskansning
Ideologier
Socialisme
Liberalisme
Konservatisme

MATERIALE

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Samlet forløbsbeskrivelse for 2024q KS-re

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer