Holdet q 2024 NF - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet q 2024 NF - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau	Nat. faggruppe -
Lærer(e)	Anne Broberg, Anne Jensen, Vivian Lentz Danielsen
Hold	q 2024 NF (1q nf, 1q nf-bi, 1q nf-bi - øvm1, 1q nf-bi - øvm2, 1q nf-ge, 1q nf-ge - øvm1, 1q nf-ge - øvm2, 1q nf-ke, 1q nf-ke - øvm1, 1q nf-ke - øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vand og liv (fra celler til søen som økosystem)
Titel 2	Energi til kroppen og klimavenlig brændstof
Titel 3	Har vi nok mad?
Titel 4	Den genetiske arv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vand og liv (fra celler til søen som økosystem) FORMÅL(Biologi): Kunne redegøre for hvad liv er(består af celler og livsytringer). Kunne forklare og undersøge osmose. Kunne forklare søen som økosystem og bruge makroindeks til at vurdere om en sø er næringsstofforurenet. KERNESTOF Biologi Kernestoffet er udvalgte områder inden for hvert af følgende: cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet. Emner: Vand og Liv hydrofil(polær)/hydrofob(upolær) Livsytrinnger Celler (eukaryote og prokaryote) -cellemembran, ribosomer, (Organeller: Cellekerne, mitokondrie, grønkorn) Cellemembrantransport og transportproteiner - Osmose Økologi -Abiotisk og biotiske faktorer -begrænsende faktorer Primærproduktion(NPP og BPP) - fotosyntese, respiration og vækst Fødekæde og fødenet Stofkredsløb Nedbrydning Iltudsving i sø Dyrs tilpasninger til iltforhold Søens onde cirkler Biodiversitet FORSØG - Osmose i kartofler: https://docs.google.com/document/d/1GUVLnzYNbSmrP8-odNzTrjTG3ZrWov-_/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true - Makroindeks - Undersøgelse af sø: https://drive.google.com/file/d/1GIbPzXTzHLelWqqlBM9vZn_u6JO_h4op/view?usp=sharing Google site: https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202425/vand (se under biologifanen i forløbet om vand)
Indhold	Kernestof: Link til google site Biologi til tiden (Nucleus); sider: 13-17, 117-129, 132-133, 136-140 astrobiologi - fra big bang til DNA .pdf s. 12-21 Biologi i udvikling (1. udg) Nucleus s. 14-21 Liv og vand1 - video 2 Cellemembranen (video) Osmose i kartoffel - forsøgsvejledning og rapportskabelon Diffusion og Osmose forklaret af biologilærer. Diffusion. Demo-forsøg med kartoffel. Forsøgsvejledning undersøgelse af søens forureningsgrad Begrænsende faktorer - Det er godt at vide Rapportvejledning søundersøgelse - forureningsgrad(makroindeks) Supplerende stof: PowerPoint om søundersøgelsen i Valbyparken
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi til kroppen og klimavenlig brændstof FORMÅL Kunne redegøre for de energigivende stoffer og forklare deres sundhedsværdi, forstå og forklare kostrådene og betydningen af energitab op igennem en fødekæde som forklaring på at plantebaseret mad er mere klimavenligt end at spise kød. Kunne forklare hvordan kroppen reagerer på ekstrem varme og diskutere brugen af biothanol(1 og 2. generation bioethanol), samt selv danne bioethanol ved gæring i samarbejde med kemi. KERNESTOF(biologi) Udvalgte områder inden for Biologiske makromolekyler(Kulhydrat, protein og fedt) og deres biologiske betydning Økologi(fotosyntese, respiration og kulstofkredsløbet) Organsystemers opbygning og funktion Bioteknologiske metoder og deres anvendelse EMNER(Biologi) Energi (kJ) Energigivende stoffer (Kulhydrat, protein og fedt) Energibalance i kroppen Klimavenlig mad og kostråd Energistrømme(fotosyntese, respiration) Kulstofkredsløbet Blodkredsløbet (transport af næring og ilt) Blodkars form og funktion Hjerte, (puls, slagvolumen og minutvolumen) Kroppens reaktion på ekstrem varme Bioethanol Mikroorganismers vækst Vækstfaktorer (temperatur) FORSØG - Hvad er hvilepuls og puls efter arbejde(resultater diskuteret og journalnoter i timen): https://docs.google.com/presentation/d/17wOIEt0opHEpw1soQJ2RV5z6vAyYtKNIUg07p63EhCI/edit?usp=sharing - Biothanol ved forskellig temperatur(rapport): https://docs.google.com/document/d/1E4T6j8327hz9yZ6TgaidHw-9a5wQtJCk/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true GOOGLE SITE: https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202425/klimaforandringer/biologi
Indhold	Kernestof: Biologi til tiden (Nucleus); sider: 35-45, 120-125, 141-147 Blodkredsløbets form og funktion(PowerPoint) Artikel: Hvor slemme kan hedebølgerne blive, før vi ikke kan overleve dem længere? Artikel: Uhørt varme sætter rekord – hvornår er det for varmt for menneskekroppen? gæring rapportvejledning figurer til gæring Gæringsforsøg - teori figurer og resultater NV-hjemmesiden Supplerende stof: drivhuseffekten video Hvad ved du om blodkredsløbet? Opgave om blodkredsløbet Video om blodkredsløb puls og blodtryk(10min) modulplan 5 hjerte, puls og arbejde modulplan 6 hjerte kredsløb og ekstrem varme hvad tror du sker med biokemiske processer når temperaturen stiger? Kulstofkredsløbet hvad viste dit gæringsforsøg om temperaturens betydning for aktivitet og vækst? Rapportskabelon med udfyldt skema
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Har vi nok mad? FORMÅL: at kunne forklare næringsværdien af den mad vi spiser, kunne udføre modelforsøg og forklare fordøjelsen KERNESTOF(Biologi): Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning Organsystemers opbygning og funktion(fordøjelsessystemet) EMNER: Anbefalet kost Energibalance og energifordeling basalstofskifte/hvilestofskifte Makronæringsstoffer(Kulhydrat, fedt og protein) Mikronæringsstoffer(vitaminer og mineraler) Kostråd fordøjelsen laktoseintolerans FORSØG: - Undersøgelse af energifordeling i sund og usund fødevare - modelforsøg af fordøjelsen - proteinnedbrydning i maven og emulgering af fedt i tyndtarmen (Rapport i samarbejde med kemi) GOOGLE SITE:
Indhold	Kernestof: Biologi til tiden (Nucleus); sider: 20-29, 146-149 Biologi i udvikling(1. udg) s. 72-76 om fordøjelsen af kulhydrat, fedt og protein Fordøjelsen af protein og fedt - forsøgs og rapportvejledning Fordøjelsen - en oversigt. Kulhydrat, Protein og Fedt(video) video om Enzymer Supplerende stof: lessoncreate - hvad er anbfefalet kost lessoncreate test - næringsstoffer lesson create fordøjelse spørgsmål til film om enzymer powerpoint om enzymer og fordøjelsesforsøg lesson creater enzymer lessonscreate laktoseintolerans
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den genetiske arv FORMÅL: Eleverne skal kunne redegøre for DNA's opbygning og funktion(det cemtrale dogme), kunne bruge den genetiske kode til at oversætte RNA til aminosyrer og forklare betydningen af mutationer. Kunne bruge genetiske grundbegreber til at analysere nedarvningsmønstre i stamtræer. Kunne analysere en DNA-profil og diskutere etiken I at bruge DNA-profiler i retsmedicin og fadderskabstest. KERNESTOF: genetik og DNA’s rolle bioteknologiske metoder og deres anvendelse UNDEREMNER/vigtige Begreber DNA og Det centrale dogme: - Kromosomer i cellekerne, DNA's byggesten - Nukleotid(N-holdig base, sukker og phosphat), baseparingsprincippet, Replikation(DNA-kopiering), gener, Proteinsyntese, skabelonsstreng og kodende streng, m-RNA, ribosomer, genetisk kode, triplet/codon, tRNA, anticodon, startcodon, læseramme, stopcodon Mutationer: - Substitutioner(tavs, missense, nonsens), deletion og insertion -> frameshift(rammeskift) Arvelige(genetiske) egenskaber/sygdom: - Genom, Kromosomer, Karyotype, Kønskromosomer/autosomer, Heterologe/homologe kromosomer, Allele gener, Mutationer, Dominant/recessiv, Genotype/fænotype, Homozygot/heterozygot, Krydsningsskema DNA ekstraktion(skaf dit eget DNA): - DNA, cellemembran, kernemebran, sæbe som emulgator, polaritet og DNA-udfældning i ethanol(sprit) DNA-test gentest, restriktionsenzymer, gel-elektroforese, DNA negativt ladet, DNA-profil(fang en forbryder), fadderskabstest, etiske overvejelser. Nedarvningsmønstre og stamtræer: - autosomale og kønsbundne egenskaber, dominante og recessive egenskaber FORSØG/UNDERSØGELSER - Undersøgelse fænotyper og mulige genotyper: https://docs.google.com/document/d/16mLPZzL7Lm8wyRygNahURlhS-H6jpZLh/edit?usp=sharing&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true - Skaf dit eget DNA(journal): https://docs.google.com/document/d/1dXGr4JGaV1j3lVdoiezvbOlLGRDcXAQA/edit?usp=drive_link&ouid=110311819747210903156&rtpof=true&sd=true GOOGLE SITE: https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202425/biologi-den-genetiske-arv
Indhold	Kernestof: Biologi til tiden (Nucleus); sider: 101-115, 149-153, 160 Create a DNA Fingerprint Supplerende stof: lessonscreate laktoseintolerans øvelsesvejledning: skaf dit eget DNA modulplan 6 gentest
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb