Holdet 2h 2024 Samfundsfag B F1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Helene Dalbøl Bollerup
Hold 2h 2024 Samfundsfag B F1 (2h Sa F1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed - er det et problem i Danmark?
Titel 2 Økonomi og velfærdsstaten #1
Titel 3 Kriminalitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Medier og politisk meningsdannelse
Titel 5 Økonomi og velfærdsstaten #2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed - er det et problem i Danmark?

Eleverne har i forløbet ‘Ulighed’ beskæftiget sig med emnet ud fra en sociologisk, en politisk vinkel og en økonomisk vinkel.

Sociologi:
Bourdieu, kapitaler, habitus
Social arv, social mobilitet, chanceulighed, mønsterbrydere
Livsstil, Minervamodellen, segmenter
Struktur-aktør: Bestemmer individet selv sit liv?

Politik:
Ideologierne: Konservatisme, liberalisme, socialisme, socialliberalisme (msk.syn, samf.syn, statens rolle,
frihed, lighed)
Fordelings- og værdipolitik
Partierne og deres syn på ulighed
Partiadfærd: Kåre Strøm (office-, vote- og policyseeking), Molins Model samt Anthony Downs

Økonomi:
Ginikoefficienten

Eleverne har lavet en opgave om ulighed (synopsis)
Eleverne har deltaget i Ungdommens Folkemøde, hvor de har undersøgt emnet ’ulighed’
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi og velfærdsstaten #1

I forløbet om velfærdssamfundet har vi været omkring:

* Velfærdstrekanten: Hvem har ansvaret for velfærden i Danmark – stat, marked eller civilsamfund?

* De tre velfærdsmodeller: Den universelle-, den residuale- og den selektive velfærdsmodel

* I arbejdet med den residuale velfærdsmodel har vi talt om velfærdsforsikringer, og fordele og ulemper derved.

* I arbejdet  med den selektive velfærdsmodel har vi talt om familiens ansvar for de ældre.

* I arbejdet med den universelle velfærdsmodel, har vi talt om det skattefinansierede ydelsessystem og den progressive skat.

* Vi har endvidere været omkring  den universelle velfærdsmodels udfordringer: Individualisering og øgede forventninger, demografiske ændringer, globalisering og europæisering. Endvidere har vi talt om danskernes ønske om at arbejde mindre og betydningen af dette for velfærdsstaten.

* Vi har været omkring følgende løsninger på den universelle velfærdsmodels udfordringer:
Brugerbetaling (medfinansieringen og adfærdsregulering)
Frivillighed - mere civilsamfund
Skat
Bedre integration på arbejdsmarkedet og Tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser

* Vi har hørt en podcast fra Zetland ”Det vælter ind med milliarder i statskassen. Så hvorfor skal der nu spares på velfærden?”, der berører dilemmaet, at staten umiddelbart har overskud, og alligevel skal der spares (svært at følge med forventningerne samt manglende arbejdskraft).

* Vi har snakket om medborgerskab og rettigheder og pligter med fokus på pligten til at arbejde jf. velfærdsstatens udfordringer/ konkurrencestatens fokus

* Eleverne har lavet en film, hvor de har belyst velfærdsstaten udfra et sociologisk aspekt (velfærdsstatens betydning for at bryde den sociale arv - push-pull-faktorer), et økonomisk aspekt (statens indtægter og udgifter) samt et politisk aspekt (ideologier).

Vi har talt om Konkurrencestaten og dens fokus på arbejdskraft fremfor omsorg.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet i det senmoderne samfund

I dette forløb om kriminalitet har vi undersøgt årsager til, at individer bliver kriminelle. Vi har undersøgt politiske argumenter om årsagerne til kriminalitet og analyseret dem ud fra sociologiske teorier og politiske ideologier.
Vi har undersøgt statistikker om kriminalitet og kigget på årsager til, at kriminalitet blandt unge er dalende.
Sociologisk teori om social arv og socialisering har bidraget til at forklare årsager til, hvorfor nogle individer bliver kriminelle og andre ikke.
Vi har arbejdet med forskellige former for straf og årsager til at vi straffer og diskuteret om hårdere straffe er en god idé.
Vi har undersøgt forskelle på det norske og det amerikanske fængselssystem.

Særlige fokuspunkter :
● identitetsdannelse og socialisering
● Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
● politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
● Sociologiske forklaringer på kriminalitet (Merton, Hierschi, Sutherland, Bourdieu, Honneth)
● Recidiv, resocialisering, retsfølelse
● Formålet med straf, strafteorier, straf i andre lande.
● Ideologiske og politiske tilgange til kriminalitet og straf


Begreber:
forventningspres
kulturelle værdier og normer
ideologier
værdipolitik
fordelingspolitik
velfærdsstat
berigelseskriminalitet
behovsfrustration
majoriteten
afvigermentalitet
anseelse
materiel velstand
ressourcesvag
inklusion
eksklusion
latent dysfunktion
normløshed
strukturelt perspektiv
aktørperspektiv
belastningsteori
primær socialisation
sekundær socialisation
internalisering
imitation
forsømmeligheds-laissez faire opdragelsesform
den autoritære opdragelsesform
den demokratiske opdragelsesform
den iagttagende laissez faire opdragelsesform
opportunitet
urbanisering
mørketal
recidiv
opvisningskriminalitet (fra SNAP-modellen)
overlevelseskriminalitet  (fra SNAP-modellen)
oplevelseskriminalitet  (fra SNAP-modellen)
organisk kriminalitet (fra SNAP-modellen)
den retfærdige straf
formel og uformel straf
resocialisering

Materiale:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier og politisk meningsdannelse

I dette forløb har vi undersøgt:
Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor?
Styrker eller svækker de sociale medier den demokratiske debat?
Er populisme et demokratisk problem i DK?
Er medialiseringen et problem?
Er forenklingen af de samfundsmæssige problemstillinger i mediernes nyhedsbillede et problem for demokratiet?
Skaber de sociale mediers stigende betydning i forhold til den politiske debat et mere deltagende og mere sagligt demokrati?
Hvordan styrker vi det danske demokrati?

Begreber:
konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati, medialisering, spin, spindoktor, framing, priming, shitstorm, fake news, gatekeeper, revolverjournalistik, mediernes rolle som den fjerde statsmagt, ”jagthund”, ”hyrdehund” og ”redningshund”, kanyleteorien, opinionslederteorien, markedsteorien, magtens tredeling, censur på sociale medier, ytringsfrihed, de fem nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation), polarisering, Kongressen, benådning, populisme i dansk og amerikansk politik, højreorienteret populisme, venstreorienteret populisme, politikerlede, anti-elitær.

Materiale:
Boserup Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B, s. 83-92+123-127, Columbus, 1. oplag (2016).
Hedegaard Jensen: Medier og meningsdannelse, kap. 6.1, Systime (2021).
Bundgård Iversen, Secher Lund, Bruun Bundgård: Sociologisk Set, Teorier om meningsdannelse, kap. 10,3, Systime (2018).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og velfærdsstaten #2

I denne anden del af forløbet om velfærdsstaten og økonomi har vi haft fokus på økonomi både indenrigs i Danmark men også udenrigs og kigget på globaliseringens betydning for dansk økonomi. Vi har kigget mod USA og den toldkrig, der pt. er intensiveret med Donald Trump som præsident. Vi har undersøgt. hvad øget told har af betydning for verdensøkonomien. Vi har kigget på dansk økonomi og status pt.

Forløbet har givet viden om det økonomiske kredsløb og de forskellige sektorers betydning og påvirkning af hinanden. Konkurrenceevne har i den forbindelse været et centralt begreb og vi har undersøgt om globalisering er en udfordring for velfærdsstaten.

Begreber:
økonomisk globalisering, politisk globalisering og kulturel globalisering, frihandel, outsourcing, konkurrenceevne, forbrugertillid, told, geopolitik, vækst, inflation, betalingsbalance, efterspørgsel, det økonomiske kredsløb og de fem sektorer i kredsløbet, lighedsargumentet og skatteargumentet, brain drain.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer