Holdet 2h 2025 Religion B 2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Pia Brun
Hold 2h 2025 Religion B 2 (2h Re2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Aktiv dødshjælp
Titel 2 Forløb 2: Scientology
Titel 3 Forløb 3: Kristendom
Titel 4 Forløb 4: Værklæsning
Titel 5 Forløb 5: Islam
Titel 6 Forløb 6: Buddhisme
Titel 7 Forløb 7: Eksamensprojekt
Titel 8 Forløb 8: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Aktiv dødshjælp

I forløbet med Aktiv Dødshjælp har vi beskæftiget os med:

* Definition af etik og etiske dilemmaer
* Indeterminisme og determinisme: Er mennesket ansvarlig for sine handlinger?

*Vi har arbejdet med Aktiv dødshjælp som et etisk dilemma:
Hvad er aktiv dødshjælp? Og hvordan adskiller det sig fra palliativ behandling og assisteret selvmord?
Aktiv dødshjælp i Holland
Det Etiske Råd og Udvalget for en mere værdig død

*Argumenter for aktiv dødshjælp:
Selvbestemmelse
Undgå unødvendig lidelse
Livskvalitet: At være i live >< at leve
Værdig død for flere (uhelbredeligt syge (døende), ubærlige fysiske lidelser (eks. lammelse), ubærlige psykiske lidelser (eks. alkoholisme og depression), både børn og voksne)
Ordentlige forhold for uhelbredeligt syge personer, bl.a. at aktiv dødshjælp kan udføre på hospitaler af læger fremfor at de pårørende
Svært at begå selvmord. Uværdigt at tage sit eget liv ved at sulte og tørste sig ihjel.

*Argumenter imod aktiv dødshjælp
Indirekte pres. Følelse af at være en belastning for pårørende og samfund . Er det muligt at bestemme selv, når man er angst og fortvivlet?
Ønsket om at dø skyldes primært uvidenhed og frygten for lidelsen. Ved oplysning så mindskes behovet.
Tvivl om patient-lægeforholdet. Lægen får en dobbeltrolle – dels at behandle, dels at afslutte behandlingen
Skråplanseffekten/glideplan: Har vi først sagt ja til en teknik i lille målestok, er vi allerede begyndt at sige ja til den i stor målestok, dvs. hvornår stopper det?
Tilbud om omsorg fremfor dødshjælp. Hospice. Palliativ behandling (smertelindring)
Livskvalitet er subjektivt, fra patient til patient og fra situation til situation (tænk bare på jeres eget humør)

*Sekulariseret etik som svar på Aktiv Dødshjælp
Immanuel Kant: Pligtetik (en handling skal kunne ophøjes til almen lov + mennesket er altid et mål og må aldrig være et middel for andre + mennesket har værdi i sig selv og skal ikke reduceres til sin sygdom)
Jeremy Bentham: Nytteetik (en handling er god, hvis den bibringer mere lykke end smerte for individet + familien/ vennerne + samfundet (primært økonomisk))

*Argumentationskneb (argumenter til at få sin holdning igennem):
Skræmmeargumenter
Glidebane/skråplan-argumentet
Henvisning til personer med stor autoritet (logos)
Appel til følelser (patos)?
Mængde
Manipulation, eks. at økonomiske interesser kamufleres som næstekærlighed og barmhjertighed?

*Religion i det senmoderne samfund: Sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør (individet som selvbestemmende individ), pluralisme, synkretisme, sekularisering på individ- og samfundsniveau, gør-det-selv-religion
*Sekularisering: Sekularisering, renæssance, oplysningstiden, rationalisering, differentiering, ateisme og afsekularisering, og i forlængelse heraf beskæftiget os med:
Ateisme og Ateistisk Selskab
Humanisme: Sekularisering, demokrati, menneskerettigheder, ytringsfrihed, frihed og lighed, rationalitet, kritisk tænkning, ”det bedste argument”.

*Vi har set dokumentaren:
DR2 undersøger: En værdig død (DR2 1/9-14)

*Vi har arbejdet med analyse af etiske tekster
Eleverne har lavet en opgave om Aktiv Dødshjælp
Eleverne har deltaget i Ungdommens Folkemøde og interviewet Humanistisk Samfund, Ateistisk Selskab, Folkekirken samt Det etiske Råd.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang; Ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Scientology

I forløbet har vi været omkring:

*Historiske oprindelse og formative periode

*Dianetik (terapiform, dette liv) og Scientology (metafysisk niveau, tidligere liv)

*L. Ron Hubbard
Religionens stifter og forbillede. Vi har i den forbindelse arbejdet med Clifford Geertz: Modeller af og modeller for samt Max Weber om karismatisk ledelse

*Menneskeopfattelse:
Krop (har), sind/hukommelsesbank (bruger), Thetan (er)
Engrammer
Vi har i den forbindelse talt om dualisme (religiøs og filosofisk dualisme) samt monisme, og placeret Scientology indenfor dualisme (menneskeopfattelsen samt det gode >< det onde)

*Gudsopfattelse: Theta som guddommeligt princip, og Gud som 8. dynamik

*Frelse:
Clear (fjernelse af engrammer) og OT (frigørelse fra kroppen så Thetanen opnår absolut frihed)
Individuel, frelse her og nu, et bedre og lykkeligere menneske
Broen til fuldkommen frihed: Menneskets Thetan frigøres fra kroppen
Esoterisk viden (bl.a. skabelsesberetningen, Xenu, Theta-clusters)

*Ritualer: Auditering incl. brugen af e-meter, søndagsgudstjeneste, kommunikationskursus, Purification Rundown (renselsesprogrammet)

*Etik: Trosbekendelsen,  de 8 dynamikker (inkluderende)

*Tidsopfattelse: Cyklisk og måske spiralformet

*Scientology som videnskab (e-meter, beviser, sprogbrug)

*Organisation: Hierarkisk, esoterisk viden, niveauer af erkendelse/ frelse

*Myte: Skabelsen og Xenu
Fortællingerne om L.Ron Hubbard
Inddragelse af de to myteteorier: Jørgen Podemann Sørensen og Bruce Lincoln

*Kritik af Scientology:
Science Fiction univers, pengemaskine, hjernevask/ udnyttelse af svage og sårbare personer, esoterisk viden, professionel kommunikation/ manipulation, ekskluderende religiøst fællesskab

Vi har lyttet til Podcasten 'Robert og Thetanerne' (3 afsnit) og set filmen 'Mit hemmelige liv i Scientology'

Vi har været på ekskursion til Scientology Kirken, Nytorv 11, København

Endvidere har vi beskæftige os med:
* Indefra (Scientology betragtet loyalt) -udefra (Scientology betragtet som menneskeskabt)
* Scientology som en religion i det senmoderne samfund
Individcentreret, sekularisering/privatisering, erfaring, synkretisme og medialisering
Identitetsdannelse og religion: Anthony Giddens (individualisering og refleksivitet), Zygmunt Bauman (mennesket som en nomade, og religionen som et bevidst fravalg (turisten) eller som en nødvendig ramme (vagabonden)), David Lyon (forbrugerkultur, religioner shoppes, pic’n’mix) og Mary Douglas (grid/group-modellen)

* Den religiøse aktør:
Konversion
4 sociologiske teorier om hvorfor mennesket er religiøst
Elite-mainstream, minimalist-maksimalist, inklusiv-eksklusiv (os><dem)
Ninian Smarts 7 dimensioner

Faglige mål i forløbet om Scientology
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Kristendom

Vi har beskæftiget os med:

* Kristendommen: Hvad siger navnet ’kristendom’ om indholdet i religionen, med inddragelse af Messiasforventningen
* Kristendommen som trosreligion

* Biblen: Det gamle og Det nye Testamente
* Opståen og udvikling: Paulus, Romerriget samt kristendommens slægtsskab med jødedommen

* Den kristne grundmyte: Skabelsestiden, syndefaldstiden (incl. arvesynden), åbenbaringstiden, forsoningstiden, forløsningstiden
- den lineære tidsopfattelse

* Gudsopfattelsen
- I Det gamle Testamente (bl.a. i 1.Mos.1-3) og Det Nye Testamente (bl.a. den apostolske trosbekendelse)
- Monoteisme
- De treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd
- Gud som den kærlige fader (>< den retfærdige Gud i GT)

* Jesus
- Den historiske Jesus og den mytiske Kristus: To-naturslæren: 100% menneske og 100% Gud
- Jesu' liv incl. begivenhederne i påsken (Jesus korsfæstelse, død og opstandelse), Kristi himmelfartsdag og pinsen

* Jesus forkyndelse
Guds Rige: Ny verdensorden der kommer til udtryk åndeligt (de marginaliserede får værdi), legemligt (helbredelser) og socialpolitisk.
Guds kærlighed (universalisme, incl. synderne jf. Lignelsen om den fortabte søn)
Næstekærlighed
Guds søn
Frelse

* Jesus og jøderne
- Kristendommen som opstået i en jødisk kontekst og dermed slægtskab med jødedommen
- Jødernes forventning om en kommende Messias (Messiasforventingen)
- Jesus konflikt med jøderne

* Frelse:
- Det kristne menneskesyn: Mennesket er syndigt pga. arvesynden og kan ikke gøre det gode (Luther/ protestantisme) eller det kræver Guds nåde at gøre det gode (katolicisme)
- Tilgivelse for alle. Universalisme

* Kristendommens hovedretninger:
- Den katolske og den protestantiske kirke, med fokus på organisation (hierarki) og frelse.

* Dåben som ritual i kristendommen, analyseret gennem ritual-myte-modellen og overgangsritualet

* Etik:
- Næstekærlighed
- Bjergprædiken (Matt.5-6) og de 10 bud

* Folkekirken
Grundloven, fornyelse (bl.a. gennem begrebet omsorgskirke), organisation, medlemstal
Kan kvindelige præster accepteres, incl. inddragelse af Paulus
Den rummelige folkekirke: Liberal/moderne tolkning (Per Ramsdal) >< Konservativ/ traditionel tolkning (Henrik Højlund)

Endvidere har vi arbejdet med:
* Analysemodel i religion (karakterisere, analysere, perspektivere)
* Klassiske og repræsentative tekster
* Indefra-udefra læsning
* Den historisk-kritiske læsning >< bogstavelig læsning
* Myteteori (Jørgen Podemann Sørensen og Bruce Lincoln)
* Ritualteori (Myte-rite-model og overgangsritual)
* Ninian Smarts 7 dimensioner
* Den religiøse aktør (Indefra/ udefra, elite/mainstream, maksimalisme/minimalisme, holdning til omverdenen) samt konversion

Vi har haft besøg af KFS (Kristeligt Forbund for Studerende), hvor eleverne fik mulighed for at snakke med kristne aktører (feltarbejde).

Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang: Cirka 60 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Værklæsning

Forløbet har taget udgangspunkt i Phil Zuckermans bog "Et samfund uden Gud" (2008)

I den forbindelse har eleverne beskæftiget sig med:

*Danskernes religiøsitet: Hvor religiøse er danskerne?

* Hvordan er danskerne religiøse?
Kirkekristne, kulturkristne og kirkefremmede
“Belonging without believing”
“Believing without belonging”
Det autoritære til det individuelle
Eklektisk
Ny-ritualisering

*Sekularisering:
Sekularisering
Max Weber (den stærke sekulariseringsteori)
Peter L. Berger (1960’erne) (den halvstærke sekulariseringsteori)
Karel Dobbelaere: Sekularisering på individ-, organisations- og samfundsniveau
Rational-choice teorien, bl.a. Rodney Stark (religionernes konkurrence, fokus på udbudssiden)
Deprivation, bl.a. Karl Marx (religion er opium for folket) og Charles Glock (økonomisk-, social-, etisk-, organisk- og psykisk deprivation)

* Teorier der forklarer danskernes manglende religiøsitet
Den dovne eneret
Sikre samfund
Arbejdende kvinder
Kulturel sikkerhed
Uddannelse
Socialdemokratiets indflydelse

* Eleverne har set filmen "Danskernes Akademi: Religionens betydning i USA og Danmark - Phil Zuckerman",  hvor Phil Zuckerman forklarer danskernes religiøsitet udfra følgende faktorer:
a. Samfundsforhold
b. Religioner i landet
c. Befolkningens sammensætning
d. Individualisme

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Omfang: Ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Islam

I forløbet har vi været omkring:

* Islam: Hvad siger navnet ’islam’ om indholdet i religionen?
Lovreligion
* Islams oprindelse og udvikling
Mekka i 600-tallet, og kontekstens betydning for udformningen af islam
Lineær tidsopfattelse

Muhammed:
- Den historiske og mytiske Muhammed
- Profeternes segl
- Analfabet

Gudsopfattelse: Monoteisme, almægtig, barmhjertig, gavmild mm.

Hellige skrifter: Koranen og Hadith
Læsning af helligeskrifter: Historisk-kritisk eller bogstavelig (fundamentalistisk)
Klassiske og repræsentative tekster

Umma: Det muslimske fællesskab, stiftet i Medina i 622

Hellig steder: Mekka, Medina, Jerusalem
Helligt-profant
Axis Mundi

De 6 trosartikler: Gud, profeter, bøgerne, engle, dommedag og forudbestemmelse

De 5 søjler: Trosbekendelsen, bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd
- Lovreligion
- bogholderi-religion

De fire retninger: Traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme
Sharia: Gudsforholdet (de 6 trosartikler + de 5 søjler), hverdagslivet og lovgivning
Jihad med fokus på den store og den lille jihad, samt en fundamentalist og en modernists tolkning af begrebet.

Den religiøse aktør: At være muslim i Danmark
- Indefra-udefra, elite-mainstream, maksimalisme-minimalisme, Jan Hjârpes model, inklusiv-eksklusiv
- Ninian Smart
- Konversion
-- Forskellige tolkninger af islam: Liberal/moderne og konservativ/traditionel
- De fire sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse
- Religion i det senmoderne samfund

Endvidere:
Mytedefinition: Jørgen Podeman Sørensen og Bruce Lincoln
Ritualteori: Kultdrama (myte-rite-model) og overgangsritual
Klassiske og repræsentative skrifter

Eleverne har været på ekskursion til Davids Samling, hvor fokus var på den formative periode/ islams oprindelse, profeten Muhammed, Koranen og Mekka som helligt sted

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang: Cirka 45 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Buddhisme

I buddhisme har vi beskæftiget os med:

Historiske oprindelse, udbredelse, omfang, hellige skrifter (Tripitaka)
Buddha: Den historiske og mytiske Buddha
Tidsopfattelse: Lineær >< cyklisk tidsopfattelse
Opfattelsen af livet: Godt >< lidelsesfyldt

Vi har beskæftiget os med begreberne:
Karma
Atman og an-atman
Asket
Samsara og Nirvana
De tre juveler: Buddha, Dharma, Sangha

Religiøs praksis i buddhismen:
Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme - og de forskellige mål og midler.

Frelse:
* De fire ædle sandheder,
1. Livet er lidelse
2. Lidelsens årsag er begær og uvidenhed
3. Lidelsen ophør er at tilintetgøre begæret
4. Vejen til lidelsens ophør er den otteledede vej (ret tanke/ viden (dharma), ret handlen/ etik og ret koncentration/ meditation)

Menneskeopfattelse: Opfattelsen af jeg'et som et ikke-jeg (an-atman), sammensat af de 5 skandhaer, jf. billedet af en vogn

Det buddhistiske livshjul:
* Samsara
* De 3 sindsgifte (uvidenhed, begær og vrede), karma, de 6 genfødselsverdener og årsagskæden

Retninger indenfor buddhisme:
Theravada/ Hinayana (det lille fartøj): Klassisk buddhisme
Mahayana (det store fartøj): Karakteriseret ved bodhisattva og medfølelse (karuna)
Vajrayana buddhisme (Diamantvejsbuddhismen): Karakteriseret ved Lamaer (den 4. juvel)

Etik:
* Dana: At give
* Sila: De fem forskrifter (ikke dræbe, ikke stjæle, ikke begå utroskab, ikke lyve, ingen alkohol)
* Karuna: Medfølelse
* Paramitaer: Gavmildhed, ansvarlighed, tålmodighed, ihærdighed og meditation/ visdom

Meditation i Diamantvejsbuddhisme

Buddhismen som en handlingsreligion og erkendelsesreligion

Endvidere har vi beskæftiget os med
- indefra-udefra
- Jørgen Podemann Sørensen og Bruce Lincolns mytedefinitioner + Clifford Geertz 'modeller af og modeller for'
- den religiøse aktør: indefra/udefra, elite/mainstream, konversion (incl. Lewis Rambos konversionsmodel), maksimalisme/minimalisme, os/dem, inklusiv/eksklusiv
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- fire sociologiske teorier om menneskets religiøsitet (deprivations-, socialisations-, Rational Choice- og Teorien om søgen efter mening og tilknytning)

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Omfang: Cirka 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Eksamensprojekt

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer