Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Mette Petrea Kissow
|
|
Hold
|
2g 2025 Psykologi C 3 (2g ps3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ung i en digital tidsalder
I dette forløb fokuserer vi på, hvad vil det sige at være ung i det senmoderne samfund med særlig fokus på hvilken betydning den konstante tilstedeværelse af digitale fristelser har. Vi undersøger betydningen af de digitale fristelser ift. identitetsdannelse og trivsel, samt hvordan de influerer på unges læring. Vi forholder os også til, hvordan forskellige personlighedstyper rummer fordele og ulemper i mødet med det senmoderne samfund.
Begrebsliste
- Forhold i det senmoderne, som giver mange valgmuligheder
- Eriks Eriksson: jegidentitet og social identitet
- Giddens Refleksiv identitet
- Mental sundhed og sociale mediers betydning for mental sundhed
- Narcissisme
- dopamin i hjernen
- Den forsigtige og den risikovillige type
- Big five
- Hukommelsens funktioner
- Selektiv opmærksomhed
- frivillig og ufrivillig opmærksomhed
- automatiserede og kontrollerede processer
- Indre og ydre motivationsprocesser, herunder Albert Bandura: høj
selvtillid på et bestemt område
- Flow og højdepunktsoplevelser
- Zonen for nærmeste udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Opvækstens betydning for det senere liv
I dette forløb har vi arbejdet med hvordan den tidlige tilknytning, barnets køn og opdragelse kan have betydning for de relationer vi indgår i senere i livet.
Centrale begreber:
Daniel Stern:
o ansigtsduetter
o stimulation (over- og understimulation)
o følelsesmæssig smitte
o empati
o RIG (Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliseret)
o social refereren
o affektiv afstemning
John Bowlbys tilknytningsteori og indre arbejdsmodeller
Mary Ainsworth tilknytningsmønstre
kængurumetoden
Risiko og resiliens, herunder Kauai-undersøgelsen
Nye farrolle
Opdragelsesideal
Baumrinds opdragelsesstile
Forhandlingsfamilie
Den barnecentrerede familie
Komplementære roller
Tilknytningsmønstrenes betydning i voksenlivet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fællesskabet på godt og ondt
Fællesskabet er helt centralt for os som mennesker. I dette forløb undersøger vi, hvorfor vi har brug for at tilhøre et fællesskab, og hvad der kendetegner det gode fællesskab, og hvilken rolle barndom og personlighed for evnen til at indgå i fællesskaber.
Fællesskaber kan være konfliktfyldte og være negative. Vi undersøger konflikter mellem grupper og hvorfor nogle grupper udvikler sig til ekstreme fællesskaber, som det kan være vanskeligt at bryde ud af.
Centrale begreber
- Flygtige og fyldige fællesskaber
- Synergieffekt
- Ringelmann-effekten og social dovenskab
- Social kohæsion, Opgave kohæsion
- Velfungerende team, hyggeligt team, koldt og effektivt team, dysfunktionelt team
- Maslows behovspyramide
- Fordomme, stereotype forestillinger og confirmation bias
- Rolleforventninger, rolleoplevelse, rolleaccept/-distance og rolleudførelse
- Intrarollekonflikter og interrollekonflikter
- De seks svære positioner i fællesskabet (Cefu): Dørvogter, Den dyrekøbte, Den - uforløste, Den usynlige, Den utrygge, Den for synlige
- Carl Goldberg: 5 faktorer i opvæksten
- Den risikovillige og den forsigtige type
- Den realistiske konfliktteori
- Den sociale identitetsteori
- Gruppetænkning og gruppepolarisering
- Mobilisering i voldelige fællesskaber
- Holdninger
- Kognitiv dissonans
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Klimaadfærd
Forløbet tager udgangspunkt i psykologen Per Espen Stoknes’ fem psykologiske barriere, som står i vejen for at vi kan erkende og handle adækvat i forhold til klimaforandringerne: Distance, Doom (altså undergang), Dissonans, Denial og iDentitet. Forløbet trækker på forskellige psykologiske perspektiver.
Centrale begreber:
• Kognitiv dissonans og kognitive skemaer
• Evolutionspsykologiske forklaringer på hvorfor vi har distance til klimaproblematikken (evolutionspsykolog Mark van Vugt: Det selviske menneske, mennesker tænker kortsigtet, relativ status, mennesker efterligner andre, ignorerer problemer der ikke kan sanses).
• Stress (akut og kronisk)
• Anton Antonovsky: OAS
• Emotionsfokuseret og problemfokuseret coping
• Eksistentiel psykologi ved Yalom
• Identitetsdannelse hos Eriksson og Giddens
• Pierre Bourdieu: Habitus og kapitaler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269695935",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269695935",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269695935"
}