Holdet 2h3g 2025 Naturgeografi B 1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Mette Dyhre Steinbrecher
Hold 2h3g 2025 Naturgeografi B 1 (2h3g Ng1, 2h3g Ng1 - øvm1, 2h3g Ng1 - øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 2 Forløb 2: Er vulkaner gode naboer?
Titel 3 3: Hvorfor flere klimatiske naturkatastrofer?
Titel 4 Forløb 4: Hvorfor har Jorden tøjkrise?
Titel 5 Forløb 5: Hvem skal eje Nordpolen?
Titel 6 Forløb 6: Skal der laves en havn i Liseleje?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvordan bliver byer bæredygtige?

Særlige fokuspunkter:
Emnet taget udgangspunkt i den hastige byudvikling, som sker i hele verden, og de udfordringer, det skaber. Der er behov for at reducere byernes forbrug af råstoffer og den negative påvirkning af klodens miljø og klima. Samtidig er det nødvendigt at skabe bedre løsninger inden for transport, energiforsyning og byggeri for at imødegå de voksende problemer med trængsel, affald og klimaforandringer. Mange af løsningerne findes allerede, men udfordringen består i at vurdere, hvilke der er mest effektive og realistiske under de givne naturgeografiske og socioøkonomiske forhold.

Hvad betyder begrebet bæredygtighed?
Hvordan omstilles byens energiforsyning?
Hvilke transportformer er bæredygtige?
Hvordan bliver byggeri bæredygtigt?
Kan byen modstå klimaforandringer?
Er Lynetteholm bæredygtig?
Hvordan får vi plads til den voksende befolkning i København uden at miste naturområder?

Væsentlige arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelle øvelser
Vlog lavet af eleverne

Feltarbejde, forsøg og eksperimentelt arbejde:
Felttur på og ved IKEA Vesterbro og observation af bæredygtige bydelsprojekter: Kaktustårnene, Lille Langebro, Islands Brygge Havnebad, Cykelslangen, Grøn taghave på Rigsarkivet, Axel Heides Gade 1 (Lægemiddelstyrelsen) og Bymilen. Derudover skybrudstunnel ved Kalvebod Brygge
Feltarbejde ved Karens Minde, som eksempel på byfornyelse og sikring mod ekstremregn i området.
Albedoforsøg
Observationer af permeable/impermeable lag
Observationer af skybrudssikring og sikring mod havspejlsstigninger
Google earth: Havspejlsstigninger i København
Google earth: Skybrud
Fremstilling af graf af befolkningsudvikling ud fra data fra World population by region
Fremstilling af graf over lokal varmeø ved KG
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Er vulkaner gode naboer?

Særlige fokuspunkter:
Fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan.
naturkatastrofer ved pladegrænser
hvorfor er der særligt gode dyrkningsforhold ved vulkaner? herunder det globale vindsystem og vandets kredsløb
geologisk kredsløb
er alle vulkaner farlige?
hvorfor er vulkaner gode naboer? - Fokus på nedbør og mineraler i jord
kan man udnytte vulkaners energi?
kan vulkaner lave guld?
kan man forhindre vulkanudbrud?

Væsentlige arbejdsformer:
Gruppearbejde, individuelle øvelser og tavleundervisning

Eksperimentelt arbejde:
densitet øvelse basalt og granit
viskositet
dyrkningsforsøg
kortanalyse: sammenhæng mellem pladegrænser og vulkaner og jordskælv
Google earth - Alderen af den midtatlantiske højderyg
Google earth - Tværprofiler
Google earth - Områder med vulkaner
Google earth -  Arealanvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Hvorfor flere klimatiske naturkatastrofer?

Særlige fokuspunkter:
Orkanen Melissa (USA)
Hvorfor rammes den sydøstlige del af USA af orkaner?
Tyfon Kalmaegi (Filippinerne)
El Niño og la Niña
Tørke på Afrikas Horn
Skovbrand i Australien

Væsentlige arbejdsformer:
Gruppearbejde, individuelle øvelser og tavleundervisning

Eksperimentelt arbejde:
Varm luft i plastikpose
Det globale vindsystem visualiseret i en plastikbeholder med et stearinlys i den ene side
Vinds indflydelse på hav (hårtørrer over en balje med vand)
El Niño og la Niña: kortundersøgelse af nuværende tilstand (dec. 2025) vha. Windy.com
Kortanalyse af orkaners opståen (Melissa) ud fra data fra  National hurricane center, Hurricane Melissa
Tegning af det globale vindsystem
Google Earth: Undersøgelse af jordskælv i Filippinerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Hvorfor har Jorden tøjkrise?

Særlige fokuspunkter:
Hvordan påvirker tøjproduktion og afskaffelse af tøj kulstofkredsløbet
Tekstil og beklædnings klimabelastning og planetære grænser
Bomuldsproduktion og befolkningsudvikling
Nylon og anden plastik i tøjet
Mikroplastik i havene og tøjdumping
Arbejdsforhold i tøjindustrien, erhvervsinddeling og varekæder
Hvorfor er tøj fra ultrafast fashion mærker som Temu og Shien meget billigere end andet tøj?

Væsentlige arbejdsformer:
Individuelle øvelser, gruppearbejde, indtegning af globale vindsystemer på printet globus

Eksperimentelt arbejde:
Feltarbejde: tøjkrisen i dit klædeskab (undersøgelser af eget tøj indkøbt/skaffet i år 2025)
mikroplastik i havene (gyrer) og det globale vindsystem
undersøgelser af plastikøer ved havstrømme og globale vind via https://www.windy.com
drivhuseffekten
kulstofkredsløbet; kulstof mellem de fire sfærer i form af skumbolde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Hvem skal eje Nordpolen?

Særlige fokuspunkter:

Albedo og tilbagekoblingsmekanismers indflydele på Nordpolen
Hvorfor vil Trump eje Grønland?
Grønlandspumpen - stopper den?
Nye Sejlruter i Arktis, fragtskibe
Turisme og mulighed for krydstogtskibe i Arktis
Er der olie i arktis?
Argumenter for at nordpolen skal tilhøre Rusland, USA, Canada, Danmark og Grønland eller Norge

Væsentlige arbejdsformer:
Gruppearbejde, herunder projektarbejde, Individuelle øvelser

Eksperimentelt arbejde:
Grønlandspumpen
Tilbagekoblings og feedbackmekanismer på sne og mørke overflader udendørs
Albedo (kontrolleret forsøg)
Forsøg med permeabilitet
Oliemigration
Google earth: Sejlruter, fragt og turisme
Google earth: Afstandsmåling fra Norge, Rusland, Danmark, Grønland osv til Nordpolen
Google earth: Måling af dybde i forbindelse med regler for ejerskab af hav udenfor kyst
Google Earth: undersøiske profiler mellem Norge og Grønland
Google earth: Oliefælde - tværprofiler mellem Norge og Grønland + kort over olieboringer ud for Norges kyst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Skal der laves en havn i Liseleje?

Særlige fokuspunkter:
Er der behov for en havn i Liseleje?
Istidslandskaber i og ved Liseleje
Kyster og kystbeskyttelse
Hvordan påvirker en strand lokalområdet? - socioøkonomisk analyser af Liseleje
Kystmorfologi
det globale vindsystem og bølger

Væsentligste arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelle øvelser

Eksperimentelt arbejde:
Google earth: kystmorfologi - kystopmålinger (undersøgelse af erosions eller akkumulationskyst)
Google earth: Tværprofiler af Liselejes kyst
Permeabilitet Forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer