Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Sanne Loft
|
|
Hold
|
w 2025 Samfundsfag C (1w sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: Ulighed (grundforløbet)
I skal i forbindelse med dette forløb se studieplanen under jeres pågældende GF-hold
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2:Velfærd og økonomi
Formål: I dette forløb bygger vi ovenpå grundforløbet om ulighed, hvor vi også har berørt kommunalvalget og partiernes syn på ulighed. I forløbet vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret.
Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.
Afslutningsvis i skoleåret gennemgås økonomi, som kobles til forløbet. Her vil de lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
VELFÆRD:
1.1: Hvad er ulighed?
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?
ØKONOMI:
4.1 Hvad handler økonomi om
4.2 Hvad er vigtigt i en privatøkonomi?
4.3 Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
4.4 Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi)
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier og partier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Ungdomsliv og identitet
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder.
Eleverne kommer i forløbet blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til atspille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
TEMA 2: UNGDOMSLIV
Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel?
2.1: Hvordan dannes vores identitet?
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?
2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?
2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?
2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag?
De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊
. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammermed brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvalitativ og kvantitativ metode
Ud af huset:
Besøg hos Game Street Mekka i samarbejde med biologi. Her skulle vi undersøge ungdomsliv og ungdomskultur med fokus på sport og køn.
Innovativt miniforløb, hvor eleverne skulle komme med en mulig løsning til GAME som aktør på følgende problemstilling: ”Hvordan kan kønsfordelingen i GAME blive mere nuanceret/blandet på tværs af aktiviteter??"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Magt og demokrati - Folketingsvalget '26
Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den
forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
Forløbet bygger endvidere ovenpå grundforløbet, hvor de forskellige partier og ideologierne har været gennemgået og har haft fokus på Folketingsvalget 2026.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
TEMA 3: DEMOKRATI OG MAGT
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om?
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de?
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund?
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde?
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik?
3.6: Hvem har magten?
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor?
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark?
3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati?
De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og
metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne
synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske
deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103"
}