Københavns åbne Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Københavns åbne Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet w 2025 Samfundsfag C - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskrift
print
Udskriv i A3-format
print
Udskriv i A4-format
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag C
Lærer(e)
Sanne Loft
Hold
w 2025 Samfundsfag C (
1w sa
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb#1: Ulighed (grundforløbet)
Titel 2
Forløb#2:Velfærd og økonomi
Titel 3
Forløb#3: Ungdomsliv og identitet
Titel 4
Forløb#4: Magt og demokrati - Folketingsvalget '26
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb#1: Ulighed (grundforløbet)
I skal i forbindelse med dette forløb se studieplanen under jeres pågældende GF-hold
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forløb#2:Velfærd og økonomi
Formål:
I dette forløb bygger vi ovenpå grundforløbet om ulighed, hvor vi også har berørt kommunalvalget og partiernes syn på ulighed. I forløbet vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret.
Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.
Afslutningsvis i skoleåret gennemgås økonomi, som kobles til forløbet. Her vil de lære om hvad økonomi helt grundlæggende handler om herunder forskellene på mikro- og makroøkonomi. Undervejs i forløbet bliver eleverne introduceret til en lang række centrale økonomiske begreber og modeller så som det markedsmekanismen, økonomiske kredsløb, økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
VELFÆRD:
1.1: Hvad er ulighed?
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?
ØKONOMI:
4.1 Hvad handler økonomi om
4.2 Hvad er vigtigt i en privatøkonomi?
4.3 Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
4.4 Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi)
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier og partier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:
Birthe Larsen om økonomisk ulighed i Danmark
Politiske ideologier (Vores samfund - Kapitel 1)
Modul 1 - Ulighed.pptx
description
Modul 2 - Partier, kommunalvalg og velfærdsstat.pptx
description
Kommunalvalg 2025 DR | Bliv klar til at sætte dit kryds | KV25 | DR
Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 | Valgtest fra DR
Kandidattest 2025 - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik
2. modul Kandidatlister til kommunalvalget i Københavns Kommune 2025.pdf
description
2. modul Kandidatlister til regionsrådsvalget i Region Østdanmark.pdf
description
Mappe til gruppearbejde - Ulighed i kommunalvalget
I skal kigge på valgplakater til dette modul ude i gadebilledet.
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller | VORES SAMFUND
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark? | VORES SAMFUND
Partiledere viser støtte og stemmer
Hvid røg fra København: SF skriver historie og erobrer overborgmesterposten fra S
Analytiker: Nederlag er et wake-up call for Socialdemokratiet
Store partiers topfolk reagerer på valget
Pernille Rosenkrantz-Theil bliver slået af SF i København
'Det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med'
Program, pakkeliste og værelsesgrupper
Retningslinjer for ture og ekskursioner på KG.pdf
description
Spørgeguide til interviews i samfundsfag
Spørgeguide til klassen
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND
Skoletrætte og med udsigt til at langt arbejdsliv: Flere unge tager tredje sabbatår
Opgave 4 og 5 på opgavearket Ioner arbejdsark_KG 2025.docx
description
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? | VORES SAMFUND
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien | VORES SAMFUND
1.10.2: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden | VORES SAMFUND
1.11: Hvad kan vi konkludere om uligheden i den universelle velfærdsstat? | VORES SAMFUND
Modul 6 - Velfærdsmodeller og løsninger på velfærdsstatens udfordringer.pptx
description
Velfærdsstaten under pres.png
description
Modul 7: Dagens program og OPGAVE.docx
description
Modul 7 - Velfærdsmodeller og løsninger på velfærdsstatens udfordringer (2).pptx
description
Modul 8 - Opsamling og eksamen.pptx
description
Modul 8 - Ulighed og velfærd. Eksamensspørgsmål.pdf
description
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | VORES SAMFUND - videoer
Danish foreign minister addresses concern over Russian and Chinese influence in Greenland | Fox News Video
Nyheder
Ulighed og velfærd. Eksamensspørgsmål.pdf
description
TEMA 1: ULIGHED OG VELFÆRD | VORES SAMFUND
TEMA 2: UNGDOMSLIV | VORES SAMFUND
Ungdomsliv._Modul 1.pptx
description
Ungdomsliv._Lektion_1._Figurlæsning.pdf
description
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? | VORES SAMFUND
3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati? | VORES SAMFUND
4.1: Hvad handler økonomi om? | VORES SAMFUND
4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? | VORES SAMFUND
4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? | VORES SAMFUND
4 Markedsligevægten
4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi) | VORES SAMFUND
Grupper
Økonomi - opgaver.pptx
description
Eksamenssæt - Velfærd og økonomi.docx
description
Dagens nyhed: Udlændinge bidrager med stadigt mere til dansk økonomi
IMG_20260511_112714.jpg
Samfundsfag c stx - læreplan
Afsnit
image.png
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forløb#3: Ungdomsliv og identitet
Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder.
Eleverne kommer i forløbet blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til atspille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
TEMA 2: UNGDOMSLIV
Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel?
2.1: Hvordan dannes vores identitet?
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber?
2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet?
2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?
2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag?
De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊
. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammermed brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvalitativ og kvantitativ metode
Ud af huset:
Besøg hos Game Street Mekka i samarbejde med biologi. Her skulle vi undersøge ungdomsliv og ungdomskultur med fokus på sport og køn.
Innovativt miniforløb, hvor eleverne skulle komme med en mulig løsning til GAME som aktør på følgende problemstilling: ”Hvordan kan kønsfordelingen i GAME blive mere nuanceret/blandet på tværs af aktiviteter??"
Indhold
Kernestof:
TEMA 2: UNGDOMSLIV | VORES SAMFUND
Ungdomsliv._Modul 1.pptx
description
Ungdomsliv._Lektion_1._Figurlæsning.pdf
description
Ulighed og velfærd. Eksamensspørgsmål.pdf
description
TEMA 1: ULIGHED OG VELFÆRD | VORES SAMFUND
Identitetslags - skema
Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? | VORES SAMFUND
2.1: Hvordan dannes vores identitet? | VORES SAMFUND
Nye bordgrupper
Undervisningsevaluering
2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? | VORES SAMFUND
Ungdomsliv._Modul 3.pptx
description
2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen | VORES SAMFUND
Ungdomsliv._Modul 4.pptx
description
Sociale roller - klassens noter
Ungdomsliv._Modul 5.pptx
description
2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? | VORES SAMFUND
Gruppeøvelse: Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
A. Giddens - begreber/noter
2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? | VORES SAMFUND
2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering | VORES SAMFUND
Ungdomsliv._Modul 6.pptx
description
Anthony Giddens (Kapitel 2)
2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet | VORES SAMFUND
Bordgrupper
Hartmut Rosa (Kapitel 2)
2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur | VORES SAMFUND
2.5.4: Præstation og køn | VORES SAMFUND
2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet | VORES SAMFUND
»Det har overrasket mig, hvor entydig forskningen er«: Stort mobilforbrug hæmmer unge atleters præstationer
Politiken artikel: Sport, præstationer og sociale medier
Metode og opgaver
Artikel - skal læses til dagens modul (husk at tage den printede version med i skole)
Mathias Vinsten Munk er 18 år og har en hel del erfaring med mistrivsel. Han deltager i Debatten, DR2. Se eller gense programmet på DRTV
Mathias Vinsten Munks opslag 1
Mathias Vinsten Munks opslag 2
2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? | VORES SAMFUND
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Forløb#4: Magt og demokrati - Folketingsvalget '26
Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet
vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder
hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde
med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på
dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den
forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
Forløbet bygger endvidere ovenpå grundforløbet, hvor de forskellige partier og ideologierne har været gennemgået og har haft fokus på Folketingsvalget 2026.
Undervisningsmateriale: VORES SAMFUND af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Relevante kapitler (inklusiv underafsnit) fra bogen er således:
TEMA 3: DEMOKRATI OG MAGT
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om?
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de?
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund?
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde?
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik?
3.6: Hvem har magten?
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor?
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark?
3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati?
De faglige mål, der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige
problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og
metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne
synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske
deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:
Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? | VORES SAMFUND
3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? | VORES SAMFUND
3.1.1: Repræsentativt demokrati | VORES SAMFUND
Demokrati_og_magt._Lektion_1._Ordkort_og_dialogkort.pdf
description
Hvad er "det gode samfund" i valgkampen? Find en politisk holdning i valgkampen, som du er enig i. Tag et billede eller screenshot af en valgplakat/politisk reklame/udtalelse fra en politiker etc. og gem det på din telefon
3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? | VORES SAMFUND
Demokrati_og_magt._Lektion_3.1._Definition_af_fordelings-_og_vaerdipolitik.pdf
description
Demokrati_og_magt._Lektion_3._2._Arbejdsark_til_fordelings-_og_vaerdipolitik.pdf
description
Inger har fødselsdag. Så jeg tog en gave med, som jeg ved, hun viiiirkelig elsker ...
Folketingsvalg 2026 - Følg valget her på DR | FV26 | DR
Regeringsdannelse
Fordeling af mandater
Flertalsbygger
3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? | VORES SAMFUND
3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper | VORES SAMFUND
3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd | VORES SAMFUND
Overblik over valget - stemmetal
Nu danser Mette Frederiksen efter Løkkes pibe • POV International
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger - Altinget
Se højdepunkterne fra dagens debat i Publicistklubben
Data om Folketingsvalg v. Lars Christensen, marts 2026, PAICE.jpg
description
Demokrati_og_magt._PowerPoint_Lektion 4.pptx
description
Partiernes udvikling og vælgervandringer
DRTV - Debatten: Hvad valgte Danmark?
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? | VORES SAMFUND
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? | VORES SAMFUND
3.6: Hvem har magten? | VORES SAMFUND
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? | VORES SAMFUND
Kåre strøms model for partiadfærd.webp
description
Molins model.webp
description
Nærheds- og retningsmodellen.webp
description
Modeller - og klassens empiri
Eastons model.jpg
description
Magt og demokratiske udfordringer.pptx
description
3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? | VORES SAMFUND
3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati? | VORES SAMFUND
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103", "T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103", "H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71475353103" }