Holdet 2c ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2c ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Anne Broberg
Hold	c 2024 Naturgeografi C (2c ng, 2c ng-øvm1, 2c ng-øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Vandets kredsløb
Titel 2	Forløb 2: Energiforbrug og klimaforandringer
Titel 3	Forløb 3: Jorden, jordskælv og vulkaner
Titel 4	Forløb 4: Klimatologi og vejr
Titel 5	Forløb 5: Fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Forløb 1: Vandets kredsløb

Formål:
Dette forløb undersøger vandets kredsløb med særligt fokus på nedbørsdannelsen og den forurening, der sker af vandmiljøer i Danmark. Der er primært et lokalt sigte, men der undersøges også globale problemstillinger som perspektivering.

Fagbegreber:
vandkredsløb, vandbalance, afstrømning, infiltration, grundvand, jordvandsmagasin, dugpunkt, fordampning, klimatilpasning, nitratforurening.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Feltundersøgelse af klimatilpasningsområde "Karens Minde aksen" i Sydhavn
- Nedbørsdannelse (dugpunktet)
- Øvelse med stigningsregn
- Undersøgelse af jordbundstypers permeabilitet

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport vedr. dugpunktsforsøg	18-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Energiforbrug og klimaforandringer Formål: Forløbet fokuserer på klima og klimaforandringer. Der er derfor lavet en kobling mellem energiforbrug, fossile brændsler og dannelsen heraf, samt klimatiske faktorer som strålings- og energibalance, drivhuseffekt og albedo. Fagbegreber: Drivhuseffekt, albedo, strålings- og energibalance, carbondioxid, methan, oliedannelse, oliebjergarter, porøsitet, permeabilitet, alternative energikilder Kernestof: Jordens og landskabernes processer - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug Eksperimentelt og empiribaseret arbejde: - Carbondioxid i atmosfæren (øvelse fra Københavns Universitet) - Feltundersøgelse: Albedoeffekten på skolens areal - Strålings- og energibalance (eksperiment) - Drivhuseffekten (eksperiment)
Indhold	Kernestof: kulstofkredsløb - Carbons cirkulation på Jorden - Lex Naturgeografi C; sider: 23-28, 46-49, 131-139, 141-151 Nørrekjær m.fl., Lindhardt og Ringhof (2020) Carbondioxid i atmosfæren - Del I: Hvor langt over det naturlige CO2 niveau er vi? – Københavns Universitet 2.4.1 Udvikling i den globale temperatur \| Naturgeografiportalen 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden \| Naturgeografiportalen Sådan er olie og gas blevet dannet Olie og gas dannelse Alternative energikilder (fælles noter) Data fra forsøg med drivhuseffekt 2.3.5 Jordens albedo \| Naturgeografiportalen Klimaforandringer Climate Change - NASA Science Genstart \| Olie er tykkere end blod \| Lyt som podcast \| DR LYD
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3: Jorden, jordskælv og vulkaner Formål: Forløbet undersøger Jordens opbygning, teorien om pladetektonik, vulkaner, jordskælv og tsunamier med henblik på at kunne arbejde med en selvvalgt case, hvor vi undersøger et områdes påvirkning af geologisk betingede naturkatastrofer. Fagbegreber: Pladetektonik, konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænser, vulkanisme, jordskælv, seismogram, jordskælvsbølger, tsunami, bølgehøjde, geologisk cyklus. Kernestof: Jordens og landskabernes processer ̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner ̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer ̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Eksperimentelt og empiribaseret arbejde - Tværprofiler af pladegrænser i Google Earth - Tolkning af seismogram og placering af epicenter - Bjergarternes densitet Andet: Projektarbejde - geologisk analyse af område med fokus på naturkatastrofer og pladegrænser
Indhold	Kernestof: Naturgeografi C; sider: 16-21, 23-31, 34-39 Nørrekjær m.fl., Lindhardt og Ringhof (2020) 1.5.2 Forskellige vulkantyper \| Naturgeografiportalen Kvikguide til jordskælv earthquake.usgs.gov Earthquake Den dynamiske jord.pdf Bølgen der rystede verden Naturgeografi C s. 16-21
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4: Klimatologi og vejr Formål: Forløbet giver indblik i Vahls klimainddeling med klimazoner og plantebælter, samt fokuserer på globale tryk og vindsystemer. Herunder et øget fokus på tropisk vejr, ITK-zonen og monsunregn. Fagbegreber: Klimazone, plantebælte, ITK, monsun, termisk lavtryk, termisk højtryk, vindceller, søbrise, landbrise, varmekapacitet, Milankovich-cykler Kernestof: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår ̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter ̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår ̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Eksperimentelt og empiribaseret arbejde: - Konvektionskammer - termiske tryk
Indhold	Kernestof: Naturgeografi C; sider: 43-48, 54-62, 66-79 Nørrekjær m.fl., Lindhardt og Ringhof (2020) ESA Television - Videos - 2018 - 08 - Aeolus: of weather and winds - Global wind Animation - ESA Opgaver Breaking Boundaries - The science of our planet (2021)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 5: Fødevarer Formål: Forløbet har til formål at samle viden og kompetencer fra tidligere forløb. Der anvendes bådes et globalt og regionalt fokus, hvor det regionale fokus er på Sahel syd for Sahara. Der arbejdes med begreber som bæredygtighed og planetære grænser, mens der læres om befolkningsudvikling og erhvervsudvikling. Det globale fokus anvendes primært til at sammenligne veludviklede europæiske lande med fattigere udviklingslande i det globale syd. Det primære fokus er landbruget og dets produktion af fødevarer. Fagbegreber: befolkningsudvikling, Fourasties erhvervsinddeling, overproduktion, økosystemer Kernestof: Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning ̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre ̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold ̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold	Kernestof: Opgaver Naturgeografi C; sider: 75-79, 153-161, 168-169 Nørrekjær m.fl., Lindhardt og Ringhof (2020) Breaking Boundaries - The science of our planet (2021) Verdenskort Landbrug i Sahel 5.12.2.1 Fødevareproduktion i Sahel \| Naturgeografiportalen 5.12.2.2 Agerbrug i Sahel \| Naturgeografiportalen 5.12.2.3 Nomader i Sahel \| Naturgeografiportalen Sahel.kmz description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb