Holdet d 2024 Naturgeografi C - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anne Broberg
Hold d 2024 Naturgeografi C (2d ng, 2d ng-øvm1, 2d ng-øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vandets kredsløb
Titel 2 Forløb 2: Energiforbrug og klimaforandringer
Titel 3 Forløb 3: Jorden, jordskælv og vulkaner
Titel 4 Forløb 4: Klimatologi og vejr
Titel 5 Forløb 5: Fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vandets kredsløb

Formål:
Dette forløb undersøger vandets kredsløb med særligt fokus på nedbørsdannelsen og den forurening, der sker af vandmiljøer i Danmark. Der er primært et lokalt sigte, men der undersøges også globale problemstillinger som perspektivering.

Fagbegreber:
vandkredsløb, vandbalance, afstrømning, infiltration, grundvand, jordvandsmagasin, dugpunkt, fordampning, klimatilpasning, nitratforurening.

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Feltundersøgelse af klimatilpasningsområde "Karens Minde aksen" i Sydhavn
- Nedbørsdannelse (dugpunktet)
- Øvelse med stigningsregn
- Undersøgelse af jordbundstypers permeabilitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport m. dugpunktsforsøg 24-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Energiforbrug og klimaforandringer

Formål:
Forløbet fokuserer på klima og klimaforandringer. Der er derfor lavet en kobling mellem energiforbrug, fossile brændsler og dannelsen heraf, samt klimatiske faktorer som strålings- og energibalance, drivhuseffekt og albedo.

Fagbegreber:
Drivhuseffekt, albedo, strålings- og energibalance, carbondioxid, methan, oliedannelse, oliebjergarter, porøsitet, permeabilitet, alternative energikilder

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Carbondioxid i atmosfæren (øvelse fra Københavns Universitet)
- Feltundersøgelse: Albedoeffekten på skolens areal
- Strålings- og energibalance (eksperiment)
- Drivhuseffekten (eksperiment)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Jorden, jordskælv og vulkaner

Formål:
Forløbet undersøger Jordens opbygning, teorien om pladetektonik, vulkaner, jordskælv og tsunamier med henblik på at kunne arbejde med en selvvalgt case, hvor vi undersøger et områdes påvirkning af geologisk betingede naturkatastrofer.

Fagbegreber:
Pladetektonik, konstruktiv, destruktiv og bevarende pladegrænser, vulkanisme, jordskælv, seismogram, jordskælvsbølger, tsunami, bølgehøjde, geologisk cyklus.

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde
- Tværprofiler af pladegrænser i  Google Earth
- Tolkning af seismogram og placering af epicenter
- Bjergarternes densitet

Andet:
Projektarbejde - geologisk analyse af område med fokus på naturkatastrofer og pladegrænser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Klimatologi og vejr

Formål:
Forløbet giver indblik i Vahls klimainddeling med klimazoner og plantebælter, samt fokuserer på globale tryk og vindsystemer. Herunder et øget fokus på tropisk vejr, ITK-zonen og monsunregn.
- Herunder et miniforløb om klima og miljø i den daværende valgdebat.

Fagbegreber:
Klimazone, plantebælte, ITK, monsun, termisk lavtryk, termisk højtryk, vindceller, søbrise, landbrise, varmekapacitet, Milankovich-cykler

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Konvektionskammer - termiske tryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Fødevarer

Formål:
Forløbet har til formål at samle viden og kompetencer fra tidligere forløb. Der anvendes bådes et globalt og regionalt fokus, hvor det regionale fokus er på Sahel syd for Sahara. Der arbejdes med begreber som bæredygtighed og planetære grænser, mens der læres om befolkningsudvikling og erhvervsudvikling. Det globale fokus anvendes primært til at sammenligne veludviklede europæiske lande med fattigere udviklingslande i det globale syd. Det primære fokus er landbruget og dets produktion af fødevarer.

Fagbegreber:
befolkningsudvikling, Fourasties erhvervsinddeling, overproduktion, økosystemer

Kernestof:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer