Holdet e 2024 Naturgeografi C - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Joel Lohse Andersen
Hold e 2024 Naturgeografi C (2e ng, 2e ng-øvm1, 2e ng-øvm2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er vand så vigtigt?
Titel 2 Energi og drivhuset omkring jorden
Titel 3 Den dynamiske jord - pladetektonik og geo kredsløb
Titel 4 Demografi og det globale fødevareproblem
Titel 5 Studietur - Kraftværker og sølvminer i Prag
Titel 6 Klimazoner og cirkulationsmodellen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er vand så vigtigt?


Pensum er tilgået via Naturgeografiportalen

Særlige fokusområder:
Hydrologi og vandets kredsløb: Vandets vej gennem atmosfæren, overfladen og jorden, herunder opholdstider i forskellige reservoirer og kredsløbets drivkræfter, Vandbalanceligningen, Jordbundsegenskaber og betydningen for landbruget i DK
Vandforsyning og bæredygtighed: Global vandstress, virtuelt vand i forbrugsvarer samt dansk vandforbrug fordelt på sektorer.
Beskyttelse af grundvandet: Problematikker vedrørende vandforurening og de politiske udfordringer i forhold til rent drikkevand.

Arbejdsformer
Tavle gennemgang, planchearbejde med tekster fra Naturgeografiportalen. Gruppe præsentationer, podcast produktion




Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af dugpunktet
Permeabilitet og porøsitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dugpunkts forsøget 04-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energi og drivhuset omkring jorden


Emne: Energi, Klima og Jordens Strålingsbalance

Særligt fokus
Undervisningen har fokus på sammenhængen mellem Jordens strålingsbalance, drivhuseffekten og det globale kulstofkredsløb
Der arbejdes med, hvordan menneskelig aktivitet, herunder afbrænding af fossile brændstoffer, påvirker atmosfærens sammensætning og dermed det globale klima
Et centralt element er forståelsen af de fysiske processer bag albedo-effekten og dens betydning som en selvforstærkende feedback-mekanisme i relation til klimaforandringer
Desuden behandles dannelsen af energiressourcer som olie og gas i et geologisk perspektiv samt Danmarks energiforsyning og overgangen til vedvarende energi

Arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde og feltmålinger: Måling af den aktuelle strålingsbalance og albedo på forskellige overflader (f.eks. asfalt, græs) ved brug af pyranometer og IR-termometer

Andre forsøg: Undersøgelse af olies migration gennem sandlag for at forstå reservoir- og seglbjergarter

Data- og figurbehandling: Analyse af grafer over historisk CO2-koncentration, globale temperaturstigninger samt Danmarks bruttoenergiforbrug fordelt på energikilder

Modelarbejde: Visualisering og tegning af kulstofkredsløbet og olie-dannelsesprocesser

Rapportskrivning: Dokumentation af forsøg gennem  rapporter med fokus på teori, hypotese, resultatbehandling og diskussion af fejlkilder omkring albedoeffekten på skolen

Samarbejdsformer: Vekslen mellem læreroplæg, gruppearbejde og præsentationer i klassen

Nøglebegreber
Strålingsbalance og Albedo: Kortbølget indstråling, langbølget udstråling (varmestråling), tilbagestråling, albedo (refleksionsprocent), nettostråling og selvforstærkende feedback-mekanismer

Drivhuseffekten: Naturlig vs. menneskeskabt drivhuseffekt, drivhusgasser (CO2, CH4, H2O, N2O), drivhuspotentiale og atmosfærens koncentration målt i ppm

Kulstofkredsløbet: Magasiner (atmosfære, biosfære, hydrosfære, lithosfære), fotosyntese, (respiration) og aflejring af organisk materiale

Energiressourcer: Fossile brændstoffer, oliedannelse, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, migration, permeabilitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Strålingsbalancen 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den dynamiske jord - pladetektonik og geo kredsløb


Den dynamiske jord – Pladetektonik og det geologiske kredsløb

Særligt fokus
Undervisningen har haft fokus på at forstå de indre kræfter, der former Jordens overflade, og hvordan disse processer skaber fundamentet for forskellige landskabsformer og bjergarter. Der er lagt vægt på sammenhængen mellem Jordens indre energi, konvektionsstrømme og pladebevægelser. Gennem anvendelse af værktøjer som Google Earth Pro er der arbejdet med visualisering og analyse af globale fænomener som jordskælv, vulkanisme og dannelse af bjergkæder. Desuden er der lagt vægt på evnen til at identificere bjergarter og relatere dem til det geologiske kredsløb gennem praktiske undersøgelser i klasselokalet samt på den lokale kirkegård.

Arbejdsformer
Teoretisk gennemgang: Analyse af faglige tekster om litosfæreplader, pladerande og dannelsen af bjergarter. Gruppe arbejde. Gruppe præsentationer.

Virtuelt laboratoriearbejde (Google Earth Pro): Identifikation af pladerande (konstruktive, destruktive og bevarende) ved brug af højdeprofiler, jordskælvsdata og vulkanplaceringer.


Eksperimentelt feltarbejde: "Kirkegårdsopgaven" – Identifikation af magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter samt beskrivelse af deres dannelseshistorie ud fra visuelle kendetegn.


Opgaveløsning og dataanalyse: Arbejde med tabeller over pladetyper (densitet, tykkelse, alder) og udfyldelse af arbejdsark om vulkantyper og pladegrænser.


Nøglebegreber
Pladetektonik: Litosfære, astenosfære, konvektionsstrømme, oceanbundsspredning og subduktion.


Pladerande: Konstruktive rande (oceanrygge), destruktive rande (subduktionszoner, kollisionsorogener, andesorogener) og bevarende rande (forkastninger).


Seismologi & Vulkanisme: Hypocenter, jordskælvsdybde, Benioff-zonen, dybhavsgrave og vulkantyper i relation til pladerande.


Det geologiske kredsløb: Magmatiske bjergarter (dyb- og overfladebjergarter), sedimentære bjergarter  og metamorfe bjergarter.


Geologiske processer: Forvitring, erosion, transport, aflejring, hærdning (diagenese) og metamorfose.


Bjergarter: Granit, basalt, sandsten, gnejs og kalksten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demografi og det globale fødevareproblem

Emne: Demografi, og det globale fødevareproblemer.

Fagligt indhold
Forløbet fokuserer på sammenhængen mellem befolkningsudvikling, økonomisk niveau og fødevareforsyning. Centralt i forløbet står forståelsen af, hvordan samfund ændrer sig over tid, og hvilke konsekvenser dette har for ressourceforbrug og sundhed.

Kerneområder:
Demografiske grundbegreber: Fødsels- og dødsrate, naturlig befolkningstilvækst, samlet fertilitet og aldersfordeling. Arealanvendelse


Den demografiske transitionsmodel: Gennemgang af og arbejde med modellens fem faser, fra landbrugssamfund til moderne service- og industrisamfund.


Global befolkningsudvikling: Analyse af historiske tal og prognoser for verdens kontinenter (1950, 2020 og 2100).

Fødevareproduktion og ernæring: Sammenhæng mellem BNP, landbrugsproduktivitet, kostsammensætning (animalsk vs. vegetabilsk) og sundhedsproblemer som underernæring og overvægt.

Læringsmål
Eleverne skal kunne:
Anvende demografiske indikatorer til at karakterisere et lands udviklingsniveau.
Forklare den naturlige befolkningstilvækst ved hjælp af den demografiske transitionsmodel.
Analysere sammenhænge (korrelationer) mellem økonomisk velstand (BNP), fertilitet og kostvaner.


Indsamle, bearbejde og præsentere geografisk data fra digitale kilder (f.eks. Our World in Data).


Arbejdsformer og metoder
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teoretisk gennemgang og praktisk anvendelse af data fra pensum samt supplerende materiale.
Eleverne arbejder med kvantitative data for at beregne relativ befolkningstilvækst og analysere landeprofiler.
Komparativ analyse: Sammenligning af lande med forskellige udviklingsniveauer (f.eks. USA, Kina, Uganda og Danmark) for at identificere mønstre i ernæring og landbrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Studietur - Kraftværker og sølvminer i Prag

Besøgte en dæmning ude for Prag, samt en nedlagt sølvmine. Dertil ekskursion til naturparken Divork Sarka hvor vandets kredsløb og geologiske processer i forbindelse med landskabsdannelse blev repeteret.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer