|
Titel
2
|
Forløb samlet 1rks-re
Undervisningsbeskrivelse 1rks-religion, 2026 (PB)
Forløb 1: Kristendom (EF)
Litteratur:
Religion c s. 11-12 (religion i det senmoderne samfund)
Religion c s. 52 (introduktion til Kristendommen)
Religion c s. 53-57 (kristendommens historiske udvikling og Den mytiske Kristus)
Religion c s. 59 (tidslinie)
Religion c s. 59-62 (den katolske-, ortodokse- og protestantiske kristendom)
Religion c s. 70-73 (den apostolske trosbekendelse)
Religion c, s. 251-252 (myteteori)
Religion c s. 253-256 (ritualteori)
Religion c d. 262-267 (den religiøse aktør)
Religion c d. 267-268 (Ninian Smarts 7 dimensioner)
Religion kort og godt s. 90 (introduktion til Kristendommen)
De kristnes religion s. 65-66 (Guds Rige)
De kristnes religion s. 71-72 (opstandelsestroen)
Kuplen, Muren, Graven s. 161-162 (den kristne frelsesmyte)
Mark.1, Matt.1, Johs.1 (uddrag, evangeliernes fremstilling af Jesus)
Mark.1, 9-15 (Guds Rige)
Matt.5-6.18 (Bjergprædiken )
Matt. 28 (Missionsbefaling)
2.Mos.20,1-17 (De ti bud)
Film: 5 skarpe om Luther http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321306052110
Sakramentlærens udfoldelse i den romersk-katolske kirke, i Kirkehistoriske konfrontationer
Et kristenmenneskes frihed, i Den kristne tanke gennem tiderne
Artikel: Sådan foregår dåb i folkekirken, https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
Artikel: Få styr på påske, Kristi himmelfart og pinse (24/3-17) https://www.kristendom.dk/hoejtider/fra-paaske-til-pinse
I forløbet ‘Kristendom’ har vi beskæftiget os med:
Hvad siger navnet ’kristendom’ om indholdet i religionen
Opståen og udvikling: Paulus (Jesus som den 2. Adam + universalisme), Romerriget samt kristendommens slægtsskab med jødedommen
Biblen: Det gamle og Det nye Testamente (incl. de fire evangelier og Paulus’ breve)
Jesus:
Den historiske Jesus og den mytiske Kristus
To-naturslæren: 100% menneske og 100% Gud.
Den kristne grundmyte:
Skabelsestiden, syndefaldstiden (incl. arvesynden), åbenbaringstiden, forsoningstiden, forløsningstiden.
Den lineære tidsopfattelse
Jesus livsforløb: Påske, Kristi himmelfart og pinse incl. opstandelsestroen
Gudsopfattelse: Monoteisme, den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd
Guds Rige: En ny tid, hvor de marginaliserede får værdi (universalisme), og hvor Jesus helbreder og udfører mirakler.
Frelse:
Jesus er menneskets frelser, overvinder døden gennem sin opstandelse, tilgivelse for alle. Universalisme
Kristendommen som trosreligion
Kristendommens hovedretninger:
Den katolske og den protestantiske kirke, med fokus på menneskeopfattelse, gudsopfattelse, frelse og nåde
Etik: Bjergprædiken, incl. Jesus omtolkning/radikalisering af jødernes lov/ Moseloven.
Dåben: Analyseret udfra ritual-myte-modellen
Endvidere har vi arbejdet med:
* Analysemodel i religion (karakterisere, analysere, perspektivere)
* Klassiske og repræsentative tekster
* Indefra-udefra læsning
* Myteteori (Jørgen Podemann Sørensen og Bruce Lincoln)
* Ritualteori (ritual-myte-modellen)
* Den religiøse aktør: Indefra-udefra, elite-mainstream, konversion, minimalisme-maksimalisme, Jan Hjärpes model, holdning til omverdenen/ inklusiv-eksklusiv, Ninian Smarts 7 dimensioner
* Religion i det senmoderne samfund: Selvbestemmende individ, aktiv og refleksiv stillingtagen, personligt valg, individualiseret religion, synkretisme/ gør-det-selv-religion, erfaring fremfor religiøse autoriteter, tro og ritualer, individcentreret fremform gudscentreret.
Eleverne har deltaget i Ungdommens Folkemøde, hvor de har interviewet to elever, en præst og en ateist.
Forløb 2: Det gode samfund (FF)
Litteratur:
Generelt om Det gode samfund
Religion c, s. 246-248 (fire sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse)
Kultur- og samfundsfagsbogen, uddrag fra s. 97-99 (religionerne og det gode samfund)
Kultur- og samfundsfagsbogen s. 100-102 (kristendommen og islams opfattelse af det gode samfund)
Artikel: Rige, vantro og lykkelige?, Information d. 31. december 2009
Artikel: Ny undersøgelse: Tro er afgørende for lykke, Kristeligt Dagblad d. 28.06.18
Kultur- og samfundsfagsbogen, s. 106-107 (filantropi), s. 107-109 (diakoni), s. 111 (tekst: 'Kirke og kristendom', af Erik Bjergager), s. 112 (tekst: 'Folkekirken udfylder velfærdsstatens huller', af Jakob Bo Andersen)
Kristendom
Religion c, s. 76-81 (næstekærlighed), incl. tekst 17: Valget mellem sin familie og den hjemløse, og tekst 18: Næsten er lige foran dig
Luk 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Matt. 5,21-22 og 43-48 (Bjergprædiken)
Matt. 25,31-46 (Verdensdommen)
Artikel: Den syriske flygtning er ikke min næste (af Marie Krarup, Kristeligt Dagblad d. 6/10-15)
Artikel: Næstekærlighed er at elske andre i en handling (af Kasper Thorskov, Kristeligt Dagblad d. 9/10-15)
Etik
Religion c s. 11-12 (religion i det senmoderne samfund)
Begrebsnøglen til religion s. 11-13 (deprivation) + 117-119 (sekularisering) + i-bog (Norris og Inglehart)
Religion c s. 67-69 (en sociologisk undersøgelse)
Religion og kultur s. 251-255 (nytteetik og pligtetik)
Religion og kultur s. 241-242 (religionskritik)
Artikel: Sygeplejerske om bedøvede patienter: Det kan ske igen, TV2 d. 28.august 2016
Artikel: Den guddummelige tragedie (Politiken d. 12. maj 2013)
I forløbet ‘Det gode samfund’ har vi beskæftiget os med:
Vi startede forløbet med at undersøge religionens rolle for det enkelte individ og for samfundet generelt.
I religionens rolle for det enkelte individ undersøgte vi sammenhængen mellem religion og lykke og konkluderede på den baggrund, at:
Jo bedre velfærdsstat, desto mindre religiøs er staten, samt
Tro mindsker mistrivsel og bidrager positivt til livskvaliteten
I religionernes opfattelse af det gode samfund kom vi omkring:
* At de tre monoteistiske religioner alle har en opfattelse af den rette livsførsel, som har betydning for fællesskabet, idet mennesket gennem næstekærlighed og barmhjertighed kan vise sin hengivenhed over for Gud. I kristendom konkretiseres det i begrebet næstekærlighed, mens det i islam konkretiseret i begrebet umma og i almissen.
* Vi var kort omkring en indefra og en udefra forklaring på, hvorfor de tre religioner har en fælles etik.
* Emilie Durkheims opfattelse af religionen som vigtig for samfundets sammenhængskraft, den moralske solidaritet (= religionens funktion).
* Lykkeforskeren Christian Bjørnskov der ser en sammenhæng mellem det at give almisse og et menneskes lykke.
Endvidere arbejdede vi med begreberne filantropi og diakoni: Hvilken rolle har/ bør kirken have i velfærdsstaten. I hvor stor grad skal det frivillige arbejde/ civilsamfundet tage sig af velfærden.
Kristendom
* Næstekærlighed som eksempel på kristen etik
* Det dobbelte kærlighedsbud
* Tre etiske dilemmaer: Er jeg mere forpligtet overfor det menneske, som jeg er tæt på, end de mennesker der er fremmede? Er næst kærlighed at følge bestemte regler (biblicistisk etik) eller at vurdere hvad der gavner mennesket i den enkelte situation (situationsetik)? Kan næstekærlighed professionaliseres?
* Tekstanalyse med fokus på næstekærlighed
Religion i et sekulariseret samfund
* Sekularisering, Affortryllelse, Afsekularisering, Genfortryllelse, Det senmoderne samfund (refleksivitet, individualisering, selviscenesættelse), Privatiseret religion, Opmærksomhed om det religiøse budskab – hvordan?
* Stærke sekulariseringsteorier (religionen forsvinder): Max Weber
* Halvstærke sekulariseringsteorier (religionen ændrer form): Peter L. Berger, Karel Dobbelaere Sekulariseringens niveauer (samfundsniveau, institutionelt niveau og individuelt niveau
* Deprivation: Økonomisk, Socialt, Organisk, Etisk, Psykisk + Norris og Inglehart: Religion giver trøst og tryghed
* Sekulariseret etik; nytte- og pligtetik. Disse er blevet eksemplificeret gennem en case om sygeplejerskers etiske dilemmaer.
* Danskernes religiøsitet: Medlemmer af Folkekirken, Kirkekristne, Kulturkristne, Kirkefremmede, Belonging without believing, Believing without belonging, Det autoritære til det individuelle, Eklektisk, Ny-ritualisering
* Kort om religionskritik: Religion er kollektiv neurose (Sigmund Freud), religion er folkets opium (Karl Marx) og religion er en projektion (Ludwig Feuerbach), Nietzsche
Endvidere har vi arbejdet med:
Tekstanalyse til enkeltfaglig religionseksamen
Klassisk og repræsentative tekster
Forløb 3: Indvandring og integration (FF)
Litteratur:
Religion c, s. 92-95 (islam oprindelse)
Religion c, s. 97-103 (de fem søjler)
Religion c s. 108-109 (Hvad tror muslimer på?)
Kultur- og samfundsfagsbogen s. 100-101 (almisse/ zakat)
Muslimernes religion s. 33-35 (pilgrimsfærden)
Artikel: Muslimsk hjælpeorganisation: Vi giver også ramadankurve til kristne, Kristeligt Dagblad d. 04.12.13
Koranen, Uddrag fra Sura 1, 2 og 112 (Gud)
Koranen, Uddrag fra Sura 2, 50 og 82 (Englene)
Koranen, Uddrag fra Sura 3 og 10 (Bøgerne)
Koranen, Uddrag fra Sura 53 (Profeterne)
Koranen, Uddrag fra Sura 56 (Dommedag)
Koranen, Uddrag fra Sura 3, 4, 7 og 76 (Forudbestemmelse)
Film: Film: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi, https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Religion c, s. 110-112 (sharia)
Religion c, s. 113-118 (de fire retninger)
Tekst 5: Moustapha Kassem ‘Vi tror på en sekulær islam’
Tekst 6: Hibz-ut-Tahrir om synet på samfundet
Islam og muslimerne s. 53-54 (sharia)
Islam og muslimerne s. 149-160, uddrag (kvindens stilling)
Sura 4,34-35
Tre tolkninger af sura 4: Kate Østergaard, Aminah Tønnsen, Yusuf Al-Qaradawi
Religion c, s. 253-256 (ritual-myte-model + overgangsritual)
Religion c, s. 262-268 (den religiøse aktør)
Religion c, s. 246-250 (fire sociologiske teorier om hvorfor mennesket er religiøst)
Religion c, s. 11-12 (religion i det senmoderne samfund)
Horisont s. 38-38 (religion i det senmoderne samfund)
Tekst: At vælge islam, af Jakob Werdelin
I forløbet Indvandring og integration har vi beskæftiget os med:
Islam: Hvad siger navnet ‘islam’ og ‘muslim’ om religionen?
Islams oprindelse/ formative periode
Den historiske og den mytiske Muhammed
De hellige skrifter: Koranen og Hadith
De fem søjler:
Alle fem søjler analyseret ud fra Jørgen Podemann’s ritual-myte-model
Almisse som et eksempel på etik i islam (i forlængelse af forløb 1 om ‘Det gode samfund’)
Pilgrimsfærden som et eksempel på et overgangsritual
De 6 trosartikler
Den religiøse aktør:
Hvordan kan man være muslim på forskellig måde i Danmark?
Og hvilken betydning har den religiøse aktørs tolkning af islam for integrationen?
Sharia: Hvad er sharia, og på hvilke områder skal sharia styre
gudsforholdet - hverdagslivet - stat og lovgivning
individ - familie - stat
individets tro/moral - individets handling - familiens handling - samfundet
indadvendt >< udadvendt
I forbindelse med sharia har vi talt om
sekularisering >< ikke sekularisering
demokrati >< teokrati
accept af vestlige værdier >< afvisning af vestlige værdier
moderne/ liberal >< traditionel/ konservativ
mindst regulering >< mest regulering
læsning af Koranen: Historisk-kritisk eller bogstavelig
Vi har inddelt de forskellige positioner indenfor retningerne:
sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme
Jihad, og de fire retningers tolkning af dette begreb: Bogstaveligt eller historisk-kritisk
Vi har endvidere beskæftiget os med to cases, som repræsenterer de vestlige værdier, og de forskellige retningers syn derpå:
demokrati
ligestilling, kvindens rolle ifht. mandens
Vi har beskæftiget os med den religiøse aktør ud fra følgende begreber:
Indefra - udefra
Jan Hjârpes model
Holdning til omverdenen: Os>< dem, inklusiv >< eksklusiv
Elite - mainstream
Maksimalisme - minimalisme
Lewis Rambos konversionsmodel
Ninian Smart
De fire sociologiske teorier
Religion i det senmoderne samfund
|