Københavns åbne Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Københavns åbne Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet q 2025 NF - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Københavns åbne Gymnasium
Fag og niveau
Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Anne Broberg, Svend Letort, Tina Vindum
Hold
q 2025 NF (
1q nf-bi
,
1q nf-bi-øvm1
,
1q nf-bi-øvm2
,
1q nf-ge
,
1q nf-ge-øvm1
,
1q nf-ge-øvm2
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Økologi: Søen
Titel 2
Geografi 1: Vand
Titel 3
Klimaforandringer
Titel 4
Geografi 2: Klimaforandringer
Titel 5
Geografi 3: Fødevarer
Titel 6
Fødevarer
Titel 7
Tema 1 - Vand - Kemi
Titel 8
Tema 2 - Klima - Kemi
Titel 9
Tema 3 - Fødevarer - Kemi + særfagligt
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Økologi: Søen
Se hele forløbet her:
https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202526/vand/biologi?authuser=0
Hvordan beskrives et økosystem i vand?(M1)
Hvordan forklares en fødekæde i vand? (M2)
Hvordan undersøges livet i vand? (makroindex)?M3+M4(tur)
Hvordan viser man fotosyntese?(M5+M6)
Hvordan ser en ren og beskidt sø ud?(M7+M8)
Hvordan er en celle opbygget?(M9)
Indhold
Kernestof:
M2: biologi
99 arter at se før du bliver voksen: SKORPIONSTÆGE
Fotosyntese+Respiration
Opgave i 208
R.927c56b00d15f901ee1499489de5af48
Sund sø
Usund sø
Husk blyant/skriveværktøj, I har fået alle dem jeg har. Husk kladdehæfte, i skal klistre en figur ind.
Begrænsende Faktorer
Dyk i en dansk sø
Den store vandkalv - vandhullets drabelige rovdyr
Lektie: Godt fodtøj og evt. regntøj
GPS quiz
Sign in - Google Accounts
image.png
Husk opladet computer, I skal forberede oplæg og skal bruge adgang til sitet.
NF kompendie biologi
Evaluering af NF:bio
Husk: I skal bruge computer til NF-sitet. I skal fortsætte jeres arbejde og lave en video. Video skal godkendes.
NF site
Grupper(Ikke tider)
Nf Kompendie VAND
Plan for dagen
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Geografi 1: Vand
Forløbet vand fokuserer på:
- Vandets kredsløb, herunder vands forskellige tilstandsformer og processer som fordampning og fortætning
- dannelse af nedbør, dugpunkt
- afstrømning, med fokus på underjordisk afstrømning.
- Permeabilitet
- Jordvand og grundvand
- Landbrugets forurening af grundvandet
Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med nedbørsdannelse
- Forsøg med dugpunkt
- Forsøg med permeabilitet
Skriftligt arbejde:
- Rapport om forsøg m. dugpunkt
Indhold
Kernestof:
NF-site
2.8.1 Vandets kredsløb | Naturgeografiportalen
2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer | Naturgeografiportalen
Dagens opgaver
2.5.1 Fugtighed | Naturgeografiportalen
2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning | Naturgeografiportalen
dagens opgaver
2.9.3 Jordvand og grundvand | Naturgeografiportalen
Dagens opgave
Undervisningsevaluering
2.10.2 Vandforurening | Naturgeografiportalen
dagens opgave
5.11.1.2 Kilder til forurening af Danmarks grundvand og tiltag til dets beskyttelse | Naturgeografiportalen
2.11.1 Vandmiljøplaner: Mål og midler | Naturgeografiportalen
5.11.1.3 Danmark bliver vådere: Mod en fremtid med ekstremregn og oversvømmelser | Naturgeografiportalen
Prøveeksamen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Dugpunkt
03-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Projektarbejde
Titel 3
Klimaforandringer
Se hele forløbet i biologi her:
https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202526/klimaforandringer/biologi?authuser=0
Indhold
Kernestof:
Nedarvning øjenfarve. Autosomal eksempel
Nyt linkAfsnit
image.png
DNAs opbygning
Proteinsyntese
A) BLASTprotein (I klassen)
B)Genetik og molekylærbiologi - Det Centrale Dogme | Biotech Academy (Ses herefter laves udleverede quiz)
A)
B)
Lektie:Proteinsyntese i cellen
Holdfordeling. I sidder ved jeres bordgrupper(Rækker) i 214 og inddeles i 2 hold A og B. Jeg fordeler jer på de 2 poster.
Kredsløb intro
Blodets kredsløb
A) Hjertet
B)Blodkar
C) Blodkredsløbet
D) Blodtryk
FÆLLES FIGUR TIL PRÆSENTATION
Lektie: Vi skal have samtaler om det i har haft om: Hjerte og blodkredsløb og puls. Vil man repetere hjemmefra, så vil der snarest være videoer herunder.
Figur med gæring og respiration
Site
Gæring
Intro: Fertilization (Fælles - 10min)
Opgave 1: Lav quiz-spørgsmål 2 og 2 (45min)
Opgave 2: Snak om modeller og prævention(5min)
Opgave 3: Hvad er meningen med livet? (Individuelt)
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Geografi 2: Klimaforandringer
Beskrivelse af forløb
Dette forløb handler om nutidens klimaforandringer. Hvorfor ændrer klimaet sig? Hvorfor bliver det varmere? Alle menneskelige aktiviteter påvirker klimaet. Vores energiforbrug er med til at udlede drivhusgasser, der forstærker atmosfærens drivhuseffekt, hvilket fører til global opvarmning. Nogle steder i verden forsøger man at nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at skifte energiforsyningen fra fossile brændsler (olie, kul, gas) til vedvarende energikilder som fx vindenergi.
Geofaglige begreber:
Drivhuseffekten, Strålingsbalance, Albedoeffekt, Kulstofkredsløbet, Fossile brændsler og dannelsen heraf, Energiforsyning, Energiforbrug
Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Drivhuseffekten - Hvordan påvirker CO2 temperaturen i luften? (rapport)
- Albedoeffekten - Hvilke overflader absorberer solens stråler? Og hvilke reflekterer?
- Oliens migration - Hvordan bevæger olie sig i undergrunden? Og hvorfor?
Verdens olieforbrug - Hvilke lande i verden forbruger mest olie?
Indhold
Kernestof:
3.5.4 Udviklingen i det globale energiforbrug | Naturgeografiportalen
5.4.2.1 Kulstofkredsløbet | Naturgeografiportalen
1.6.1 Kulstofkredsløbet | Naturgeografiportalen
2.4.2 Drivhuset omkring Jorden | Naturgeografiportalen
2.3.5 Jordens albedo | Naturgeografiportalen
Climate Change - NASA Science
2.7.1 Klimasystemer og klimazoner | Naturgeografiportalen
Video 1: Solhøjde
Video 2: Polarcirkel
3.6.2 Dannelse af olie og naturgas | Naturgeografiportalen
Sådan er olie og gas blevet dannet
2.4.1 Udvikling i den globale temperatur | Naturgeografiportalen
Konsekvenserne af klimaforandringerne
Vindenergi
Sådan fungerer et biogasanlæg
Hvad er Power-to-X?
3.8.1 Forbrug af vedvarende energi | Naturgeografiportalen
3.8.4 Vindenergi | Naturgeografiportalen
3.8.8 Power-to-X | Naturgeografiportalen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Drivhuseffekten
26-11-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Geografi 3: Fødevarer
Beskrivelse af forløb:
Hvordan sikres mad nok til verdens voksende befolkning? Dette spørgsmål undersøges i forløbet gennem arbejde med global og regional befolkningsudvikling, særligt med forskelle imellem i-lande og u-lande, herunder også udviklingen i erhverv og økonomi. De klimatiske forudsætninger for landbrug undersøges også, og der perspektiveres løbende til de regionale klimaforandringer. Afslutningsvist arbejdede de med projektet "hvorfor sulter de i Mali?"
Geofaglige begreber:
Demografisk transition, befolkningsudvikling, middellevealder, medianalder, i-lande, u-lande, i-lande, mellemindkonmstlande, erhvervsinddeling, udviklingsindikatorer, klimazoner, plantebælter
Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Optegning af nødvendigt areal pr. kg. fødevare
- Erhvervsinddeling efter Fourasties erhvervsmodel
- Analyse af hydrotermfigurer, klima- og plantebælter, samt geografisk placering (Mali)
- karseforsøg med scenarier for klimaforandringer
Indhold
Kernestof:
5.6.2.1 Mad nok | Naturgeografiportalen
3.2.3 Den demografiske transitionsmodel | Naturgeografiportalen
5.6.2.2 Kan man øge landbrugsarealet? | Naturgeografiportalen
Nye løsninger til forbedret landbrug i Afrika
1.8.1 Danmarks jordbund | Naturgeografiportalen
1.8.4 Oversigt over globale jordbundstyper | Naturgeografiportalen
5.6.2.3 Kan man øge høstudbyttet? | Naturgeografiportalen
5.6.2.4 Den grønne revolution | Naturgeografiportalen
an5broedfoedning.pdf
5.6.3 Kampen om arealerne | Naturgeografiportalen
3.9.1 Hvad er et uland? | Naturgeografiportalen
3.4.1 Erhvervsinddeling | Naturgeografiportalen
5.6.7.3 Fødevareindtaget varierer globalt | Naturgeografiportalen
Erhvervsinddeling.docx
description
Sitet
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Fødevarer
Se biologimoduler her:
https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202526/f%C3%B8devarer/biologi?authuser=0
Indhold
Kernestof:
Grupper. I skal sidde med jeres makker(a eller b), men i bordgrupper (Numre).
Fødevarer: Hvad er sund mad?
M1 og M2 i fødevarer, biologi
Intro: Kroppen og kosten - Kulhydrater | Biotech Academy
M1: kulhydrat
M2: Protein og fedt
M3: Fødevareanalyse
Lektie: Tag en fødevare med, hvor der står mængde protein, kulhydrat og fedt på bagsiden (Varedeklaration)
fordøjelse (21) (6).pdf
description
M4: Fordøjelse
Video 1
Video 2
Vildt Naturligt | Hvem var vores forfædre? | Lyt som podcast | DR LYD
Mælk, mælk og atter mælk + udleveret quiz (6sider supplerende)
Husk høretelefoner
Fødevarer - NF
Afsnit
image.png
Lektie: Hav læst opgavebeskrivelse til afleveringen. Skriv 2 spørgsmål i elevfeedback, som du vil have hjælp til.
Spørgsmål 7. Hvad er proteiner?
Sign in - Google Accounts
Vildt Naturligt | Mavens mysterier | Lyt som podcast | DR LYD
Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2024/vildt-naturligt-mavens-mysterier-11032423371 Hvad hedder den bakterie som er mest normal vores i vores tyk-tarm? Hvilken ny teknologi har hjulpet til at finde arvematerialet Sygdomme
Quiz om søen og biodiversitet
NF site
Quiz om kost
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Tema 1 - Vand - Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
• Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Indhold:
• Det periodiske system (opbygning og anvendelse)
• Atomets opbygning (herunder Niels Bohrs atommodel)
• Dublet- og oktetreglen
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Afstemning af reaktionsskemaer
• Tilstandsformer
• Navngivning af salte og ionforbindelser (vucdigital.dk/kemi)
• Introduktion til mængdeberegninger
Redoxkemi - Aurum 1, 2udg. (udklip s.89-92) - Kristiansen&Cederberg
Intro til det periodiske system
Ioner og iondannelse
Når salte blandes
Supplerende materiale:
4x videoer fra
vucdigital.dk
1x video fra Gymnasiekemi
2x videoer fra Biotechacademy
Øvelser:
• Fældningsreaktioner
• Felttur til Karensminde: Præcision i målinger + Byg NB atommodel
• Felttur til Karensminde: Nitrat- og fosfatmålinger med testkit
Kemi:
• Vide noget om sikkerhed i kemilaboratoriet
• Forstå ædelgasreglen
• Have kendskab til nogle af de ioner, der findes i havet
• Vide hvad simple ioner, sammensatte ioner og ionforbindelser er, samt hvordan de dannes og navngives
• Forstå hvordan man kan danne et tungtopløseligt salt (bundfald) ved en fældningsreaktion
• Forstå hvordan fældningsreaktioner fungerer i praksis, særligt ved kemisk rensning af spildevand
• Vide hvordan man afstemmer reaktioner
• Kunne beregne hvor meget vand (og andre stoffer) der dannes ved en reaktion
Indhold
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Tema 2 - Klima - Kemi
Tema 2 - Klima:
Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
• Tilstandsformer
• Organiske og uorganiske molekylers navngivning, egenskaber og anvendelse
• Kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Indhold:
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
• Navngivning af carbonhydrider
• Miljøkemi
• Forbrændingsreaktioner
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Mængdeberegninger (m=M*n og n=c*V)
• Mængdeberegninger(m=M*n), enheden mol og Avogadros tal
• Afstemning af reaktionsskemaer
• Introduktion til syre/base teori
Organisk navngivning
Paulings skala
NF Grundbogen s.51-57 + s167-169
Supplerende:
4x videoer fra Gymnasiekemi
Øvelser:
• Lav din egen lavalampe
• Forsuringsforsøg
• Gæringsforsøg (fælles med bio)
• Natrons omdannelse
Kemi:
• Have kendskab til et par af de vigtigste drivhusgasser og navngivningen af dem
• Have kendskab til alkaner, især dem benzin består af, og forbrænding af dem
• Kunne navngive og tegne strukturformler for forgrenede alkaner
• Forstå hvad forsuring er og hvordan forsuring påvirker havdyr, der danner skaller
• Kunne vurdere løsninger på problemet med forsuring af verdenshavene
• Kunne definere en syre, en base og en syre-basereaktion
• Kunne beregne koncentration ud fra stofmængde og volumen
• Kunne navngive og tegne strukturformler for forgrenede alkaner
Indhold
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Tema 3 - Fødevarer - Kemi + særfagligt
Tema 3 – Fødevarer + særfagligt forløb:
Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
• Kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Indhold:
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Mængdeberegninger(m=M*n), enheden mol og Avogadros tal
• Syre- og basereaktioner
• Tilstandsformer
• Carboxylsyrer
• Opbygning af kulhydrater, proteiner og fedtsyrer (særligt fokus på fedtstoffer og kulhydrater)
• Polære og upolære stoffer
• Redoxreaktioner
• Halvreaktioner – oxidation og reduktion
Syrer og baser
Reaktionsskemaet og mængdeberegninger
Elektronegativitet og bindingstyper
Redoxkemi - Aurum 1, 2udg. (udklip af kap 7 182-191) - Kristiansen&Cederberg udleveret som pdf fil.
Supplerende materiale:
3x videoer fra gymnasiekemi
Øvelser:
• Titrering af HCl med NaOH
• Lav din egen sodavand
• Demoforsøg: Respiration med BTB
• Rødkålsindikator
• Spændingsrækken
• Oxidation af Mg
Kemi:
• Vide noget om molekylers opbygning og formler
• Vide noget om polære og upolære molekyler og deres blandbarhed
• Arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i laboratoriet
• Vide noget om struktur og polaritet af kulhydrater, proteiner, fedtstoffer
• Kunne definere en syre, en base og en syre-basereaktion
• Kunne opskrive simple syre-basereaktioner
• Kende til pH-begrebet
• Forstå hvad en redoxreaktion er
• Være bekendt med halvreaktioner samt kunne opskrive disse ud fra en totalreaktion
• Kunne udføre en syre-basetitrering i laboratoriet
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891", "T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891", "H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891" }