Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Københavns åbne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Anne Broberg, Svend Letort, Tina Vindum
|
|
Hold
|
q 2025 NF (1q nf-bi, 1q nf-bi-øvm1, 1q nf-bi-øvm2, 1q nf-ge, 1q nf-ge-øvm1, 1q nf-ge-øvm2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økologi: Søen
Se hele forløbet her: https://sites.google.com/kg.dk/nfkompendium202526/vand/biologi?authuser=0
Hvordan beskrives et økosystem i vand?(M1)
Hvordan forklares en fødekæde i vand? (M2)
Hvordan undersøges livet i vand? (makroindex)?M3+M4(tur)
Hvordan viser man fotosyntese?(M5+M6)
Hvordan ser en ren og beskidt sø ud?(M7+M8)
Hvordan er en celle opbygget?(M9)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Geografi 1: Vand
Forløbet vand fokuserer på:
- Vandets kredsløb, herunder vands forskellige tilstandsformer og processer som fordampning og fortætning
- dannelse af nedbør, dugpunkt
- afstrømning, med fokus på underjordisk afstrømning.
- Permeabilitet
- Jordvand og grundvand
- Landbrugets forurening af grundvandet
Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med nedbørsdannelse
- Forsøg med dugpunkt
- Forsøg med permeabilitet
Skriftligt arbejde:
- Rapport om forsøg m. dugpunkt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Dugpunkt
|
03-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Geografi 2: Klimaforandringer
Beskrivelse af forløb
Dette forløb handler om nutidens klimaforandringer. Hvorfor ændrer klimaet sig? Hvorfor bliver det varmere? Alle menneskelige aktiviteter påvirker klimaet. Vores energiforbrug er med til at udlede drivhusgasser, der forstærker atmosfærens drivhuseffekt, hvilket fører til global opvarmning. Nogle steder i verden forsøger man at nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at skifte energiforsyningen fra fossile brændsler (olie, kul, gas) til vedvarende energikilder som fx vindenergi.
Geofaglige begreber:
Drivhuseffekten, Strålingsbalance, Albedoeffekt, Kulstofkredsløbet, Fossile brændsler og dannelsen heraf, Energiforsyning, Energiforbrug
Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Drivhuseffekten - Hvordan påvirker CO2 temperaturen i luften? (rapport)
- Albedoeffekten - Hvilke overflader absorberer solens stråler? Og hvilke reflekterer?
- Oliens migration - Hvordan bevæger olie sig i undergrunden? Og hvorfor?
Verdens olieforbrug - Hvilke lande i verden forbruger mest olie?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Drivhuseffekten
|
26-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Geografi 3: Fødevarer
Beskrivelse af forløb:
Hvordan sikres mad nok til verdens voksende befolkning? Dette spørgsmål undersøges i forløbet gennem arbejde med global og regional befolkningsudvikling, særligt med forskelle imellem i-lande og u-lande, herunder også udviklingen i erhverv og økonomi. De klimatiske forudsætninger for landbrug undersøges også, og der perspektiveres løbende til de regionale klimaforandringer. Afslutningsvist arbejdede de med projektet "hvorfor sulter de i Mali?"
Geofaglige begreber:
Demografisk transition, befolkningsudvikling, middellevealder, medianalder, i-lande, u-lande, i-lande, mellemindkonmstlande, erhvervsinddeling, udviklingsindikatorer, klimazoner, plantebælter
Eksperimentelt/empiribaseret arbejde:
- Optegning af nødvendigt areal pr. kg. fødevare
- Erhvervsinddeling efter Fourasties erhvervsmodel
- Analyse af hydrotermfigurer, klima- og plantebælter, samt geografisk placering (Mali)
- karseforsøg med scenarier for klimaforandringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema 1 - Vand - Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
• Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Indhold:
• Det periodiske system (opbygning og anvendelse)
• Atomets opbygning (herunder Niels Bohrs atommodel)
• Dublet- og oktetreglen
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Afstemning af reaktionsskemaer
• Tilstandsformer
• Navngivning af salte og ionforbindelser (vucdigital.dk/kemi)
• Introduktion til mængdeberegninger
Redoxkemi - Aurum 1, 2udg. (udklip s.89-92) - Kristiansen&Cederberg
Intro til det periodiske system
Ioner og iondannelse
Når salte blandes
Supplerende materiale:
4x videoer fra vucdigital.dk
1x video fra Gymnasiekemi
2x videoer fra Biotechacademy
Øvelser:
• Fældningsreaktioner
• Felttur til Karensminde: Præcision i målinger + Byg NB atommodel
• Felttur til Karensminde: Nitrat- og fosfatmålinger med testkit
Kemi:
• Vide noget om sikkerhed i kemilaboratoriet
• Forstå ædelgasreglen
• Have kendskab til nogle af de ioner, der findes i havet
• Vide hvad simple ioner, sammensatte ioner og ionforbindelser er, samt hvordan de dannes og navngives
• Forstå hvordan man kan danne et tungtopløseligt salt (bundfald) ved en fældningsreaktion
• Forstå hvordan fældningsreaktioner fungerer i praksis, særligt ved kemisk rensning af spildevand
• Vide hvordan man afstemmer reaktioner
• Kunne beregne hvor meget vand (og andre stoffer) der dannes ved en reaktion
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Tema 2 - Klima - Kemi
Tema 2 - Klima:
Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
• Tilstandsformer
• Organiske og uorganiske molekylers navngivning, egenskaber og anvendelse
• Kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Indhold:
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
• Navngivning af carbonhydrider
• Miljøkemi
• Forbrændingsreaktioner
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Mængdeberegninger (m=M*n og n=c*V)
• Mængdeberegninger(m=M*n), enheden mol og Avogadros tal
• Afstemning af reaktionsskemaer
• Introduktion til syre/base teori
Organisk navngivning
Paulings skala
NF Grundbogen s.51-57 + s167-169
Supplerende:
4x videoer fra Gymnasiekemi
Øvelser:
• Lav din egen lavalampe
• Forsuringsforsøg
• Gæringsforsøg (fælles med bio)
• Natrons omdannelse
Kemi:
• Have kendskab til et par af de vigtigste drivhusgasser og navngivningen af dem
• Have kendskab til alkaner, især dem benzin består af, og forbrænding af dem
• Kunne navngive og tegne strukturformler for forgrenede alkaner
• Forstå hvad forsuring er og hvordan forsuring påvirker havdyr, der danner skaller
• Kunne vurdere løsninger på problemet med forsuring af verdenshavene
• Kunne definere en syre, en base og en syre-basereaktion
• Kunne beregne koncentration ud fra stofmængde og volumen
• Kunne navngive og tegne strukturformler for forgrenede alkaner
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tema 3 - Fødevarer - Kemi + særfagligt
Tema 3 – Fødevarer + særfagligt forløb:
Kemi
Kernestof:
• Det periodiske system
• Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
• Kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.
Indhold:
• Molekyler (sumformel, strukturformel, elektronprikmodel/Lewis struktur)
• Mængdeberegninger(m=M*n), enheden mol og Avogadros tal
• Syre- og basereaktioner
• Tilstandsformer
• Carboxylsyrer
• Opbygning af kulhydrater, proteiner og fedtsyrer (særligt fokus på fedtstoffer og kulhydrater)
• Polære og upolære stoffer
• Redoxreaktioner
• Halvreaktioner – oxidation og reduktion
Syrer og baser
Reaktionsskemaet og mængdeberegninger
Elektronegativitet og bindingstyper
Redoxkemi - Aurum 1, 2udg. (udklip af kap 7 182-191) - Kristiansen&Cederberg udleveret som pdf fil.
Supplerende materiale:
3x videoer fra gymnasiekemi
Øvelser:
• Titrering af HCl med NaOH
• Lav din egen sodavand
• Demoforsøg: Respiration med BTB
• Rødkålsindikator
• Spændingsrækken
• Oxidation af Mg
Kemi:
• Vide noget om molekylers opbygning og formler
• Vide noget om polære og upolære molekyler og deres blandbarhed
• Arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i laboratoriet
• Vide noget om struktur og polaritet af kulhydrater, proteiner, fedtstoffer
• Kunne definere en syre, en base og en syre-basereaktion
• Kunne opskrive simple syre-basereaktioner
• Kende til pH-begrebet
• Forstå hvad en redoxreaktion er
• Være bekendt med halvreaktioner samt kunne opskrive disse ud fra en totalreaktion
• Kunne udføre en syre-basetitrering i laboratoriet
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891",
"T": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891",
"H": "/lectio/32/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71492670891"
}